Notater:

PEDER OLUFSEN født i Borum, død sst. 1657. Gift med Maren Jensdatter Hvas. død omtrent
1640. Gift 2. med lngeborg Nielsdatter Fogh, død 1667.

Børn i første ægteskab:
Anne Pedersdatter, født omtrent 1635
Kirsten Pedersdatter
Marren Pedersdatter, død efter 1702
Ellen Pedersdatter

Børn i andet ægteskab:
Niels Pedersen født omtrent 1 642
Karen Pedersdatter
Anders Pedersen Borum
Berete Pedersdatter
Peder Pedersen Bording
Peder Pedersen
Maren? Pedersdatter

Peder Olufsen efterfulgte sin farbror Anders Pedersen som herredsfoged og blev ligesom ham fri for afgifterne af sin gård. I lensregnskabernes udgiftsregskab ses hans afkortning for landgilde første gang i 1631/32. I margen ud for er der gjort følgende tilføjelse: "Denne gårds landgilde er dette år ført til afkortning, efter at han i næstforrige år er blevet herredsfoged næst efter afgangen Anders Pedersen der sammesteds”. Først i 1638/39 betalte ”Peder Olufsen i Borum 1 dlr. Og 1 okse i husbondhold af den selvejerbondegard sst. som Christen Andersen fradøde, deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager, liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav å rlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årligt til kirken udgive 4 sk. (og til indfæstning) ½ dlr". Da der var ta le om den gård, Christen Andersen fradøde, er det den samme gård, som Christoffer Pedersen overtog efter ham på arvingernes vegne. Handelen med gården er formodentlig først blevet endelig afgjort nogen tid efter, at Christoffer Pedersen igen var flyttet tilbage til Aarhus.
Peder Olufsen kom til at opleve endnu en krig med udplyndringer, nød og elendighed, og da der kort efter hans død igen blev krig, var ha ns arvinger ikke i stand til at betale den gæld , som var blevet udlagt på skiftet efter ham, hvorfor alle hans børn, hans anden hustru Ingeborg Nielsdatter Fogh og hendes nye mand Peder Jensen blev stævnet, og da de på skiftet havde lovet at betale hans gæld, blev de også dømt til at betale. Både skiftebrev og tingsvidne blev fremlagt, men tingsvidnets dato 3. juni 1637 er ikke rigtig indskrevet i tingbogen 27. september 1665, for den dag faldt ikke på den faste ti ngdag, som i Framlev herred var om onsdagen. Derimod var 3. juni 1657 en onsdag. Rigtigheden af denne omdatering understreges af, at lngeborg Nielsdatters nye mand Peder J ensen i Borum, i forbindelse med en større sag om restancer til den forrige ridefoged Søren Lauritsen i Skanderborg, blev krævet for husbondhold af gården i Borum. Dertil svarede han skriftligt "at han kom 1657 til fader og moderløse børns gods i Borum. og at han intet havde købt, så han mente ikke, at han skulle betale husbondhold".
Sagen blev appelleret, fordi Framlev herredsting havde ”fridømt Peder Jensen i Borum for 14 rdl., han var skyldig blevet til Skanderborg til husbondhold af den selvejergård, han iboer•”, om han ogsa blev fri for betalingen ved la ndstinget v ides ikke, da dommen ikke er bevaret. Når der var tale om både fader- og moderløse børn, var det, fordi der var to hold, nemlig Peder Olufsens børn af første ægtcskab og de børn af hans andet ægteskab, som Peder J ensen blev stedfar til ved at gifte sig med Ingeborg NielsdatterFogh.
Peder Olufsens første hustru Maren Jensdatter var datter af Jens Sørensen Hvas og Maren
Nielsdatter. Peder Olufsen mødte nemlig på Viborg Landsting 14. september 1636, ikke fordi han var herredsfoged. men på både egne og Jens Sorensens Hvas vegne i gældssagen mod Anders Pedersens arvinger. Endvidere fik hans børn af forste regteskab lovbud i 1661 ”at de i dag 14. dage gav salig Peder Olufsens børn i Borum, Anne Pedersdatter, Elle Pedersdatter sst. Kirsten Pedersdatter i Skibby og Maren Pedersdatter varsel varsel til hus og bopæl"- årsagen var, at Søren J ensen Hvas og hans mor Maren Nielsdatter ville sælge deres selveje i Storring sogn til præsteenken Maren Nielsdatter Fogh, salig hr. Jens Jensens efterleverske i Storring.
Imidlertid fik Peder Olufsens børn af andet ægteskab, Maren Pedersdatter, Berete Pedersdatter, Niels Pedersen, Anders Pedersen, Peder og anden Peder Pedersen og endnu en Niels Pedersen også lovbud den samme dag, men det var fordi, deres mor Ingeborg Nielsdatter Fogh ville sælge en anden selvejergård i Storring til den samme køber, som var hendes søster. De var døtre af provst hr. Niels Pedersen Fogh (død 1628) og Berete Lauritsdatter. Ingeborg Nielsdatters datter Berete var således opkaldt efter sin mormor.
Ingeborg Nielsdatter Fogh ses mange gange i tingbogen gennem 1660erne både sammen med hendes nye mand Peder Jensen og sammen med hendes børn, og ofte i anledning af salg af arveparter i gårde i Borum, arveafkald fra nogle af Peder Olufsens ældste børn og i forskellige gældssager.
De mange salg af arveparter, som Ingeborg Nielsdatter foretog, har været et forsøg på at klare sig ud af gældsforpligtelser både til familie og andre, et billede af, hvor forarmede bønderne var blevet efter endnu en krig med udplyndringer og manglende mulighed for at få udbytte af jorden.
Desuden var der et par gange i løbet af 1660erne alvorlig misvækst, så den fattigdom, endnu et par tingsvidner omtaler, har ikke været overdrevet. Ingeborg Nielsdatter solgte i 1666 halvparten af den halvpart, hun ejede i Foghs gård i Borum til Peder Frandsen og hans trolovede fæstemø Maren Nielsdatter, og Peder Jensen stævnede i 1666 nogle folk i Høver for ikke at have betalt husleje til”Ingeborg Nielsdatters små fattige børn i Borum”, og da Ingeborg Nielsdatter blev stævnet for at restere med 20 tønder plovhavre til Århus hospital i 1667, fik præsten i Storring hr. Niels Madsen tinglæst, at hun var så forarmet, at hun ikke kunne yde denne restance. Hun havde da nogen tid forinden solgt sin anden halvpart i gården til Niels Tomasen, som var blevet gift med hendes datter Karen Pedersdatter.
Da restancen på plovhavren igen i slutningen af 1667 blev krævet, var det salig Ingeborg Nielsdatters arvinger, der blev stævnet. I 1668 blev skiftebrevet fremlagt, fordi smeden i Borum stævnede Peder Frandsen for manglende betaling for beslag på hendes kiste. Imidlertid fremlagdes en kvittering, som var udstedt til Peder Jensen den 12. april 1667. Skiftebrevet var udstedt den 10. juni samme år, så Ingeborg Nielsdatter må være død senest 30 dage før den 10. juni 1667.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER B 1616-1664.
10/1 1633.:

** Anne Gregersdatter i Framlev havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til førnævnte herredsting 15/8 sidst forleden dømt har imellem hende og Hans Hansen Hamborg i Århus på efterskrevne kapitelsherrer deres vegne anlangende noget jord, afgangne Jens Jensen hendes husbond havde i brug af kapitels ejendom i Højby mark i Framlev mark, som efter hans død er bortfæstet til hr Mads Danielsen i Harlev og Peder Lauridsen i Snåstrup. derefter blev afsagt, så efterdi ikke bevises, at Anne Gregersdatters salig husbond samme jord som gårdens ejendom at have haft i fæste, så kapitelsherrerne efter hendes salig husbonds død det som kapitels stugjord til andre har bortfæstet, da vidste dommerne ikke imod førnævnte fæstebrev ikke heller imod herredsfogdens dom at sige eller magtesløs dømme.

18/1 1634.:

** Rasmus Lauridsen i Skibby med en opsættelse af landstinget 7/12 sidst forleden havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 16/10 sidst forleden dømt har anlangende en sigtelse og saggivelse han på Peder Nielsen Let og Peder Danielsen i Skibby deres sønner og drenge gjort har, at de om nattetide rider med 8 heste i fælles fredsenge, som samme sigtelse om formelder, og herredsfogden har grundet sin dom på vidnesbyrd og synsvidner om nogen veje skulle ligge i samme enge, de skulle ride ad med deres heste. så efter flere ord dem imellem blev de her for retten med sammenlagte hænder venligt og vel forligt, så Rasmus Lauridsen erklærede Søren Pedersen Daniel Pedersen Niels Pedersen og Frands Knudsen, at han ikke vidste dem andet at beskylde end al ære og godt, og de afstod på begge sider alle hvis domme, vidner og breve, som i sagen ganget er.

22/11 1634.:

** Jørgen Høg til Hammergård på salig Hans Skrams arvingers vegne havde stævnet Peder Olufsen i Borum for en dom, han til Framlev herreds ting 29/10 sidst forleden dømt har, hvor han har tildømt den salig mands arvinger at betale Jens Christensen hospitalsforstander i Århus en sum penge efter hans regnskabsbog. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges to Jens Christensens udtog af hans regnskabsbøger på hvis, salig Hans Skram af ham har bekommet, hvilke udtog straks efter hans død på Sjelle skovgård for kommissærerne er læst og påskrevet 22/8 1631, så herredsfogden har tildømt Jørgen Høg på Hans Skrams børn og arvingers vegne samme gæld at betale, da vidste dommerne ikke den hans dom at imodsige eller underkende.

20/1 1636.:

** Jørgen Høg til Hammergård havde stævnet Gunde Rostrup til Stårupgård for en uendelig landstingsdom, han 4/11 har forhvervet over en herredstingsdom, Peder Olufsen i Borum 20/9 på Framlev herredsting afsagt har om to gadehuse i Sjelle, som med Jens Sørensen Havrum sst omtvistes, hvor fogden efter Gunde Rostrups skøde jordebog og vidner har tildømt Hans Skrams arvinger samme gadehuse, hvilken dom ved landstinget 4/11 sidst forleden var magtesløs kendt. derefter blev fremlagt tingsvidner, hvor blandt andre Peder Jensen i Sjelle vidnede, at så længe han boede i den gård i Sjelle, som Jens Sørensen Havrum nu iboer, da befattede han sig ikke på sin hustrus vegne med de to gadehuse i Sjelle, som Søren Rasmussen og Jens Nielsen og hans formand Oluf Mikkelsen iboede, men de gjorde deres ugedage med arbejde til salig Hans Skram, først til Restrup og siden til Sjelle skovgård, og siden til Jørgen Høg, og Peder Jensen benægtede ved ed, at han ikke solgte Jens Havrum samme gadehuse, hvorefter blev afsagt, at da samme gadehuse i langsommelig tid at have fulgt salig Hans Skram og hans børn, fast over recessens hævd, og herredsfogden derfor har tildømt samme gadehuse at følge Jørgen Høg på salig Hans Skrams børns vegne, da vidste dommerne intet imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

14/9 1636.:

** Peder Olufsen i Borum på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen deres vegne med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage efter 6 ugers opsættelse havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden har forhvervet over en bytingsdom, hvor byfogden har dømt ham til at betale Jens Hvasses arvinger efter KM forordning angående gæld til Søren Frost borgmester i Århus efter afgangne Anders Pedersen i Borum og Jens Hvasses breves lydelse, imidlertid han var slotsskriver på Skanderborg, een for alle og alle for een dem og deres arvinger til bepligtede dem at betale for en restants, hvilken restants af Jens Hvas i levende live og siden af hans arvinger både på egne og Anders Pedersens vegne er betalt Søren Frost og indfriet samme breve, og skønt Christoffer Pedersen har tilforpligtet sig at betale salig Anders Pedersens gæld, der iblandt til salig Jens Hvasses arvinger, har han dog forhvervet en landstingsdom for at undgå samme betaling, hvorefter blev afsagt, da byfogden ikke har specificeret hvor meget, Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne den hans dom at være som udømt, og sagen til bytinget igen at komme.

15/1 1640:

** Jacob Jensen i Sjelle med en opsættelse af landstinget 20/11 sidst forleden havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til førnævnte ting 15/5 sidst forleden med oberstløjtnant von Bredow på Ristrup har dømt, hvori han har tildømt Jacob Jensen til at udgive tiende af nogen agerjord på Herskind mark, og for en dele, hvori han er delt for 4 års tiende af samme jord, uanseet i fogdens dom ikke dømmes om 4 års tiende, og aldrig er krævet nogen tiende af samme jord i hans eller hans formands tid i 43 år. derefter blev afsagt, så efterdi ingen bevis for fogden har været fremlagt eller i hans dom indført hvor vidt eller hvor længe, Jacob Jensen avl i førnævnte jordbrug har, hvoraf kunne forfares, hvorvidt han kunne reste og burde til tiende at give, da fandt dommerne hans dom som udømt, og sagen til herredsting igen at komme.

17/6 1640:

** Achim von Bredow oberstløjtnant med en opsættelse af landstinget 22/4 sidst forleden havde stævnet Christen Jensen i Terp i Framlev herred for en kontrakt, han for nogen år forleden skal have gjort med afgangne Mikkel Nielsen sst anlangende opladelse på den gård, Christen Jensen iboer, og i samme kontrakt bebrevet en hob ager og enge fra samme gård og til Mikkel Nielsen og hans hustru Margrete Sørensdatter med andet brugsel efter dens indhold, og herredsfoged Peder Olufsen i Borum har 9/10 sidst forleden tildømt Margrete Sørensdatter samme brugsel at nyde. så blev fremlagt samme kontrakt, hvormed Tomas Christensen i Lading på hans stedsøn Christen Jensens vegne tilstod, at han var forligt med Mikkel Nielsen i Terp og hans hustru Margrete Sørensdatter om hvis efterskrevne brugsel, de skulle have deres livstid i den halve gård i Terp, de havde opladt for Christen Jensen, dateret Terp 26/1 1637 Christen Jensen egen hånd. dernæst blev fremlagt et tingsvidne af Framlev herreds ting 30/5 1638 hvori Niels Sørensen i Hørslevgård på hans søster Margrete Sørensdatter i Terp og hendes børn deres vegne afsagde arv og gæld efter hendes salig husbond Mikkel Nielsen, som boede og døde i Terp. derefter blev afsagt, så efterdi førnævnte kontrakt og skifte er ejendom angældende, og ikke lodsejerne den har bevilget, men alene af bønderne dem imellem oprettet, da kunne dommerne ikke kende samme kontrakt og dom så noksom, at den må komme Achim von Bredow på gårdens ejendom til forhindring.

26/8 1640:

** Frands Pedersen i Galten med en opsættelse af landstinget i dag måned havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 16/4 forganget år dømt har, hvori han har tildømt Frands Pedersen 2 øksne til Laurids Ebbesen på KM vegne at udgive efter kontrakt og tingsvidne. derefter blev fremlagt et tingsvidne 8/10 1634, hvori Laurids Pedersen Johanne Sørensdatters søn Morten Nielsen og Frands Pedersen var forligt om deres trætte, og hvem, som bryder samme forlig skal udgive 2 øksne til lensmanden. derefter blev afsagt, så efterdi for herredsfogden har været bevist, at Frands Pedersen har frapløjet Johanne Sørensdatter af hendes jord og slået hendes eng imod kontrakten, og herredsfogden derfor har tildømt Frands Pedersen efter samme kontrakt 2 øksne at udgive, og Morten Nielsen som intet var overbevist, kvitfundet, da vidste dommerne ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

14/4 1641:

** Morten Nielsen i Galten med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til samme ting 27/3 1639 dømt har med Just Andersen i Søballe delefoged til Skanderborg, i hvilken dom han har tilkendt ham at føre bygge på den otting jord jordejendom, som kaldes Rifgårds ejendom, som han 1631 har i stede og fæste bekommet efter sin far Niels Mortensen, som den oplod og siden ved døden er afgået. derefter blev afsagt, så efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, at der har været nogen bygge eller gårdsted på førnævnte Rifgårds jord tilforn, hans fæstebrev ikke heller tilholder ham derpå at skulle føre nogen bygge, og fogden har ham dog dertil tildømt, da kunne dommerne ikke kende samme dom og ikke heller sættefogdens afsigelse, som ham sit fæste har fradømt, bør nogen magt at have eller komme Morten Nielsen til forhindring.

15/3 1643:

** Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse af landstinget havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 31/8 sidst forleden til Framlev herreds ting dømt har efter en KM og rigsråds kontrakt dateret 14/7 1623, formeldende Hans Skram og Gunde Rostrup dem tilforpligtet har at lide last og brast med hverandre i hvis skade som drages med pendings udgift at erlægge og betale efter førnævnte kontrakts indhold, og da Gunde Rostrup har betalt 1794 rigsdaler, da har fogden ikke vidst rettere, end salig Hans Skrams børn Valdemar Skram og jomfruerne Ellen Skram og Ide Margrete Skram bør at erstatte Gunde Rostrup deres anpart af førnævnte penge. derefter blev afsagt, så efterdi ikke er bevislig gjort, den skade Gunde Rostrup fordrer af den post, kontrakten om formelder, at være faldet, da fandt dommerne den hans dom at være som udømt var, og hvem vider påskader sagen til herredsting igen at indkaldes.

30/8 1643:

** Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse af landstinget i dag måned havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 31/5 sidst forleden til Framlev herreds ting afsagt har anlangende en kontrakt, som er gjort imellem Hans Skram og Gunde Rostrup 14/7 1623. da efter flere ord dem imellem faldt, da blev de her for retten venligt fordraget, så ---- Skram på sine egne og sine ---- vegne lovede at betale Gunde Rostrup 2000 rigsdaler, og dermed skal alle hvis domme kontrakter gældsbreve og andet, salig Hans Skram Gunde Rostrup og Gunde Lange om Sjelle skovgårds handel imellem ganget er, være kasseret.
ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702 .

17/11 1636:

** Søren Jensen Hvas i Storring med en opsættelse her af tinget 13/10 sidst forleden på sine egne og sin mor Maren Nielsdatter i Storring salig Jens Hvasses efterleverske sst og Peder Olufsen i Borum deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus ham tiltalte for, eftersom for nogen år siden afgangne Anders Pedersen og Jens Hvas har lovet og godsagt for restants i Framlev herred til Søren Jensen Frost nu borgmester i Århus, som skulle være indkrævet, der han var slotsskriver på Skanderborg, som beløber sig til den sidste rest, som Jens Hvasses arvinger har betalt 60 sletdaler, hvoraf tilkommer Anders Pedersens arvinger at betale 30 daler. der foruden er betalt af Jens Hvas selv i levende live 301 sletdaler, Anders Pedersens anpart, som er med indfriede breve med deres afskrivning at bevise, så efterdi Christoffer Pedersen har bepligtet sig Anders Pedersens gæld at betale, så formener de, Christoffer Pedersen bør betale dem 361 sletdaler. så blev i rette fremlagt en dom af Viborg landsting 14/9 sidst forleden, hvori formeldes, at Peder Olufsen i Borum da på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen sst deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden skal have forhvervet over en bytingsdom, Peder Christoffersen byfoged i Århus for nogen tid skal have afsagt, hvorpå de gode landsdommere således senteret, at efterdi byfogden ikke i sin dom har specificeret, hvor meget Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme. derefter blev fremlagt efterskrevne breve, det første dateret Skanderborg 4/9 1612, i hvilket Anders Pedersen i Borum ridefoged og Jens Sørensen i Storring delefoged i Framlev herred kendes dem af vitterlig gæld skyldig at være Søren Jensen Frost slotsskriver på Skanderborg slot 305 sletdaler, som er for rest af KM landgilde samt indkomst, som i Framlev herred tilbage står for 1608-9 og 10. på samme brev findes afskrevet efterskrevne beløb. derefter blev fremlagt breve, dateret 15/1 1614 og 15/2 1616 vedrørende videre restants samt en kontrakt, tingsvidner og skriftlige sedler. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges adskillige gamle forløftsbreve, som salig Anders Pedersen i Borum og salig Jens Hvas i Storring har samtlige lovet til borgmester Søren Frost i Århus for KM landgilde restans til Skanderborg af Framlev herred, som de begge i samme herred har været fogder i, og ikke bevises sådan restans skal hos bønderne restere, men at skal være oppebåret og afskrevet på de gamle udgivne håndskrifter, og ikke Jens Hvasses navn at være nævnt på samme opskrift på håndskrifterne mere end Anders Pedersens, at Jens Hvas alene samme løfter og opskrift skulle have betalt, ikke heller bevises Jens Hvas at have i hans levende live fordret nogen betaling af Anders Pedersen, det han alene på hans vegne af samme restants skulle have udlagt og betalt, men efterdi der resterer på samme løfte 60 sletdaler, hvilke Jens Hvasses arvinger er tiltalt for, dem alene til Søren Frost har betalt, som med hans kvittants er at bevise, da vidste fogden ikke at kunne tilkende salig Anders Pedersens arvinger videre til Jens Hvasses arvinger igen at betale end den halve part af de 60 sletdaler, som Jens Hvasses arvinger alene til Søren Frost har udgivet og betalt, eller dem derfor at lide tiltale.

STEDSMÅL, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDRAGET AF SKANDERBORG-ÅKÆR LEN
1581 TIL 1660

Framlev herred 1638-39:

Peder Olufsen i Borum til husbondhold af 1 selvejerbondegård sst., som Christen Andersen fradøde. 1 dlr. 1 okse
Deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav årlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årlig til kirken udgive 4 sk. ½ dlr.

ÅRHUSGÅRDS LEN 1599 TIL 1661
STEDSMÅL, HUSBONDHOLD, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDDRAGET AF LENSREGNSKABERNE I DET OMFANG DE ER BEVARET

Hasle Herred 1637 - 1638:

Peder Olufsen i Borum, stedte og fæstede den øde gård i Yderup, Rasmus Rasmussen frarømte for 6 dlr.

Hasle Herred 1638 - 1639:

Peder Pedersen til fæste af en øde gård i Yderup, som Peder Olufsen i Borum for gangen år fæstede og nu for ham oplod 1 dlr.

FRAMLEV HERREDS TINGBØGER 1661 - 1679.

Omhandlende navnenePeder Olufsen og Maren Jensdatter:

4/2 1663:

(19)

** Jens Jensen i Lyngby stævnede Sejer Olufsen i Sjelle og tiltalte ham for hans hustru Framlevs arvepart, som han har under værgemål, og som tilfaldt hende efter hendes sl far Peder Olufsen og mor Maren Jensdatter, som boede og døde i Borum. opsat 6 uger

(92)

** Peder Jensen i Borum et vidne og 3.ting lovbød hans hustru Ingeborg Nielsdatter og hendes 6 børns lodder, og det, han har købt af Søren Jensen i Galten i den selvejergård i Høver, Jens Jensen Peder Nielsen og Christoffer påboer. varsel til sl Peder Olufsens børn i Borum Niels Pedersen og Anders Pedersen Karen Pedersdatter og Berete Pedersdatter Laurids Lauridsen i Borum Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby hans børn Karen Jensdatter og Maren Jensdatter

27/7 1664:

** Jens Sørensen Vinter borger i Århus et skøde. Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Niels Tomasen sst på hustru Karen Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne Jens Rasmussen i Skibby på hans børns vegne Maren Jensdatter og Karen Jensdatter solgte og skødede til Jens Vinter og hustru Mette Rasmusdatter deres arveparter efter deres sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum i den selvejer ejendom i Høver Jens Jensen Hammel med flere påboer

25/1 1665.

** Niels Jensen af Århus og med fuldmagt af Peder Andersen i Lystrup og med opsættelse 30/11 stævnede Peder Jensen i Borum Søren Andersen og Peder Lassen sst og tiltalte Peder Jensen for sl Peder Olufsen i Borum hans gæld 20 sld og 12 års rente efter hans brev for en lod i den gård, Peder Jensen påboer og Borum mølle, som Peder Jensen skal have taget udlæg for på skifte efter sl Peder Olufsen, og tiltalte Søren Andersen og Peder Lassen for gæld efter deres breve. sl Peder Olufsens brev, dateret 7/8 1651 på 30 sld, og Søren Andersens brev, dateret 30/9 1656 fremlægges angående gæld til Niels Jensen i Mundelstrup. Peder Lassens brev dateret 2/5 1658 på gæld til Niels Jensen i Mundelstrup fremlægges. Søren Andersen nægtede gælden, og Peder Jensen svarede, at han ikke skyldte Peder Andersen noget, og sl Peder Olufsens arvinger var ikke lovligt stævnet. dom: da Peder Jensen ikke på skifte har fået udlæg for denne gældsfordring, kan han ikke dømmes til tiltale, de andre bør betale inden 15 dage

7/3 1666.

** Frands Nielsen i Storring 3.ting lovbød halvparten af Fogsgård i Borum, samt Ellen Pedersdatters søsterlod i samme gård. varsel til Jens Rasmussen i Skibby og hans børn og Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby Laurids Lauridsen i Borum og sl Peder Olufsens børn og Ingeborg Nielsdatter og hendes børn

7/10 1668

** Hans Rasmussen i Høver et vidne. navng vidnede om, hvor meget plovhavre efterskrevne skulle give af deres gårde, den tid de tjente herredsfoged sl Peder Olufsen i Borum, som havde plovhavren i fæste

16/2 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

9/3 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

2/12 1674.

** Oluf Nielsen i Vorgård et vidne. Jens Rasmussen i Skibby på sine børn Maren Jensdatter og Karen Jensdatters (her fejlagtigt skrevet som Rasmusdøtre) vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters (her fejlagtigt skrevet som Jensdatter) vegne Niels Pedersen sst på egne vegne Anders Pedersen i Århus på egne vegne gav Oluf Nielsen i Vorgård fuldmagt til at lovbyde den halve selvejer bondegård i Storring, som de arvede efter sl Peder Olufsen, som boede og døde i Borum

19/1 1676.

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter al den lod og del, hans hustru Maren Pedersdatter arvede efter hendes far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, Peder Jensen påboer i Borum mølle og i den gård, Jesper Olufsen påboer samt i Germands jord, nu liggende til samme gård, og i 2 engskifter i Herskind

18/4 1677

** Oluf Pedersen i Borum et pantebrev. Niels Pedersen i Borum tilstod gæld 14 sld til Oluf Pedersen, hvorfor han pantsætter hans arvepart efter hans sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, hans stedfar Peder Jensen påboede, samt i Borum mølle

6/2 1678

** Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt af bror Søren Bertelsen sst Christoffer Pedersen i Javngyde Knud Jensen i Bjedstrup Anders Andersen Bonde i Vengegård og Niels Pedersen i Borum med fuldmagt af sin svoger Søren Jensen i nør Galten et vidne og 3.ting lovbød den lod, de arveligt tilfaldt og er berettiget til i de selvejer bondegårde i Borum og ejendom, nemlig i den selvejergård, Peder Olufsen påboede med tilliggende gadehuse Borum mølle, samt i den selvejer bondegård Jesper Olufsen påboer med tilliggende gadehuse og i Borum mølle og Germands jord og i 3 skovskifter i Herskind bjerg og 3 engskifter i Herskind enge. varsel til Jesper Olufsen Peder Andersen på hustrus vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustrus vegne Karen Pedersdatter sst med lovværge Peder Pedersen sst Anders Pedersen barnfødt i Borum, nu hos Jens Låsby i Århus samt Berete Pedersdatter med lovværge Jens Pedersen i Skivholme på hustrus vegne Christen Lassen i Herskind på hustrus vegne

13/2 1678:

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Christoffer Pedersen i Javngyde på hustru Gertrud Nielsdatters vegne Anders Andersen Bonde i Vengegård på egne og medarvingers vegne Knud Jensen i Bjedstrup på egne og børns vegne Søren Bertelsen i Firgårde på egne vegne giver Niels Bertelsen i Firgårde fuldmagt til at skøde til Oluf Pedersen i Borum deres arveparter i den selvejer bondegård i Borum, sl Peder Olufsen påboede med gadehuse samt Borum mølle. så fremstod Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt Søren Jensen i nør Galten på hustru Elle Pedersdatters vegne Niels Pedersen i Borum på egne vegne solgte og skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter deres arveparter i den selvejer bondegård sl Peder Olufsen påboede og i den selvejer bondegård, Jesper Olufsen påboer med gadehuse i Borum mølle samt skovskifter i Herskind bjerg


ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702 .

17/11 1636:

** Søren Jensen Hvas i Storring med en opsættelse her af tinget 13/10 sidst forleden på sine egne og sin mor Maren Nielsdatter i Storring salig Jens Hvasses efterleverske sst og Peder Olufsen i Borum deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus ham tiltalte for, eftersom for nogen år siden afgangne Anders Pedersen og Jens Hvas har lovet og godsagt for restants i Framlev herred til Søren Jensen Frost nu borgmester i Århus, som skulle være indkrævet, der han var slotsskriver på Skanderborg, som beløber sig til den sidste rest, som Jens Hvasses arvinger har betalt 60 sletdaler, hvoraf tilkommer Anders Pedersens arvinger at betale 30 daler. der foruden er betalt af Jens Hvas selv i levende live 301 sletdaler, Anders Pedersens anpart, som er med indfriede breve med deres afskrivning at bevise, så efterdi Christoffer Pedersen har bepligtet sig Anders Pedersens gæld at betale, så formener de, Christoffer Pedersen bør betale dem 361 sletdaler. så blev i rette fremlagt en dom af Viborg landsting 14/9 sidst forleden, hvori formeldes, at Peder Olufsen i Borum da på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen sst deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden skal have forhvervet over en bytingsdom, Peder Christoffersen byfoged i Århus for nogen tid skal have afsagt, hvorpå de gode landsdommere således senteret, at efterdi byfogden ikke i sin dom har specificeret, hvor meget Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme. derefter blev fremlagt efterskrevne breve, det første dateret Skanderborg 4/9 1612, i hvilket Anders Pedersen i Borum ridefoged og Jens Sørensen i Storring delefoged i Framlev herred kendes dem af vitterlig gæld skyldig at være Søren Jensen Frost slotsskriver på Skanderborg slot 305 sletdaler, som er for rest af KM landgilde samt indkomst, som i Framlev herred tilbage står for 1608-9 og 10. på samme brev findes afskrevet efterskrevne beløb. derefter blev fremlagt breve, dateret 15/1 1614 og 15/2 1616 vedrørende videre restants samt en kontrakt, tingsvidner og skriftlige sedler. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges adskillige gamle forløftsbreve, som salig Anders Pedersen i Borum og salig Jens Hvas i Storring har samtlige lovet til borgmester Søren Frost i Århus for KM landgilde restans til Skanderborg af Framlev herred, som de begge i samme herred har været fogder i, og ikke bevises sådan restans skal hos bønderne restere, men at skal være oppebåret og afskrevet på de gamle udgivne håndskrifter, og ikke Jens Hvasses navn at være nævnt på samme opskrift på håndskrifterne mere end Anders Pedersens, at Jens Hvas alene samme løfter og opskrift skulle have betalt, ikke heller bevises Jens Hvas at have i hans levende live fordret nogen betaling af Anders Pedersen, det han alene på hans vegne af samme restants skulle have udlagt og betalt, men efterdi der resterer på samme løfte 60 sletdaler, hvilke Jens Hvasses arvinger er tiltalt for, dem alene til Søren Frost har betalt, som med hans kvittants er at bevise, da vidste fogden ikke at kunne tilkende salig Anders Pedersens arvinger videre til Jens Hvasses arvinger igen at betale end den halve part af de 60 sletdaler, som Jens Hvasses arvinger alene til Søren Frost har udgivet og betalt, eller dem derfor at lide tiltale.

STEDSMÅL, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDRAGET AF SKANDERBORG-ÅKÆR LEN
1581 TIL 1660

Framlev herred 1638-39:

Peder Olufsen i Borum til husbondhold af 1 selvejerbondegård sst., som Christen Andersen fradøde. 1 dlr. 1 okse
Deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav årlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årlig til kirken udgive 4 sk. ½ dlr.

ÅRHUSGÅRDS LEN 1599 TIL 1661
STEDSMÅL, HUSBONDHOLD, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDDRAGET AF LENSREGNSKABERNE I DET OMFANG DE ER BEVARET

Hasle Herred 1637 - 1638:

Peder Olufsen i Borum, stedte og fæstede den øde gård i Yderup, Rasmus Rasmussen frarømte for 6 dlr.

Hasle Herred 1638 - 1639:

Peder Pedersen til fæste af en øde gård i Yderup, som Peder Olufsen i Borum for gangen år fæstede og nu for ham oplod 1 dlr.

FRAMLEV HERREDS TINGBØGER 1661 - 1679.

Omhandlende navnenePeder Olufsen og Maren Jensdatter:

4/2 1663:

(19)

** Jens Jensen i Lyngby stævnede Sejer Olufsen i Sjelle og tiltalte ham for hans hustru Framlevs arvepart, som han har under værgemål, og som tilfaldt hende efter hendes sl far Peder Olufsen og mor Maren Jensdatter, som boede og døde i Borum. opsat 6 uger

(92)

** Peder Jensen i Borum et vidne og 3.ting lovbød hans hustru Ingeborg Nielsdatter og hendes 6 børns lodder, og det, han har købt af Søren Jensen i Galten i den selvejergård i Høver, Jens Jensen Peder Nielsen og Christoffer påboer. varsel til sl Peder Olufsens børn i Borum Niels Pedersen og Anders Pedersen Karen Pedersdatter og Berete Pedersdatter Laurids Lauridsen i Borum Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby hans børn Karen Jensdatter og Maren Jensdatter

27/7 1664:

** Jens Sørensen Vinter borger i Århus et skøde. Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Niels Tomasen sst på hustru Karen Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne Jens Rasmussen i Skibby på hans børns vegne Maren Jensdatter og Karen Jensdatter solgte og skødede til Jens Vinter og hustru Mette Rasmusdatter deres arveparter efter deres sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum i den selvejer ejendom i Høver Jens Jensen Hammel med flere påboer

25/1 1665.

** Niels Jensen af Århus og med fuldmagt af Peder Andersen i Lystrup og med opsættelse 30/11 stævnede Peder Jensen i Borum Søren Andersen og Peder Lassen sst og tiltalte Peder Jensen for sl Peder Olufsen i Borum hans gæld 20 sld og 12 års rente efter hans brev for en lod i den gård, Peder Jensen påboer og Borum mølle, som Peder Jensen skal have taget udlæg for på skifte efter sl Peder Olufsen, og tiltalte Søren Andersen og Peder Lassen for gæld efter deres breve. sl Peder Olufsens brev, dateret 7/8 1651 på 30 sld, og Søren Andersens brev, dateret 30/9 1656 fremlægges angående gæld til Niels Jensen i Mundelstrup. Peder Lassens brev dateret 2/5 1658 på gæld til Niels Jensen i Mundelstrup fremlægges. Søren Andersen nægtede gælden, og Peder Jensen svarede, at han ikke skyldte Peder Andersen noget, og sl Peder Olufsens arvinger var ikke lovligt stævnet. dom: da Peder Jensen ikke på skifte har fået udlæg for denne gældsfordring, kan han ikke dømmes til tiltale, de andre bør betale inden 15 dage

7/3 1666.

** Frands Nielsen i Storring 3.ting lovbød halvparten af Fogsgård i Borum, samt Ellen Pedersdatters søsterlod i samme gård. varsel til Jens Rasmussen i Skibby og hans børn og Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby Laurids Lauridsen i Borum og sl Peder Olufsens børn og Ingeborg Nielsdatter og hendes børn

7/10 1668

** Hans Rasmussen i Høver et vidne. navng vidnede om, hvor meget plovhavre efterskrevne skulle give af deres gårde, den tid de tjente herredsfoged sl Peder Olufsen i Borum, som havde plovhavren i fæste

16/2 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

9/3 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

2/12 1674.

** Oluf Nielsen i Vorgård et vidne. Jens Rasmussen i Skibby på sine børn Maren Jensdatter og Karen Jensdatters (her fejlagtigt skrevet som Rasmusdøtre) vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters (her fejlagtigt skrevet som Jensdatter) vegne Niels Pedersen sst på egne vegne Anders Pedersen i Århus på egne vegne gav Oluf Nielsen i Vorgård fuldmagt til at lovbyde den halve selvejer bondegård i Storring, som de arvede efter sl Peder Olufsen, som boede og døde i Borum

19/1 1676.

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter al den lod og del, hans hustru Maren Pedersdatter arvede efter hendes far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, Peder Jensen påboer i Borum mølle og i den gård, Jesper Olufsen påboer samt i Germands jord, nu liggende til samme gård, og i 2 engskifter i Herskind

18/4 1677

** Oluf Pedersen i Borum et pantebrev. Niels Pedersen i Borum tilstod gæld 14 sld til Oluf Pedersen, hvorfor han pantsætter hans arvepart efter hans sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, hans stedfar Peder Jensen påboede, samt i Borum mølle

6/2 1678

** Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt af bror Søren Bertelsen sst Christoffer Pedersen i Javngyde Knud Jensen i Bjedstrup Anders Andersen Bonde i Vengegård og Niels Pedersen i Borum med fuldmagt af sin svoger Søren Jensen i nør Galten et vidne og 3.ting lovbød den lod, de arveligt tilfaldt og er berettiget til i de selvejer bondegårde i Borum og ejendom, nemlig i den selvejergård, Peder Olufsen påboede med tilliggende gadehuse Borum mølle, samt i den selvejer bondegård Jesper Olufsen påboer med tilliggende gadehuse og i Borum mølle og Germands jord og i 3 skovskifter i Herskind bjerg og 3 engskifter i Herskind enge. varsel til Jesper Olufsen Peder Andersen på hustrus vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustrus vegne Karen Pedersdatter sst med lovværge Peder Pedersen sst Anders Pedersen barnfødt i Borum, nu hos Jens Låsby i Århus samt Berete Pedersdatter med lovværge Jens Pedersen i Skivholme på hustrus vegne Christen Lassen i Herskind på hustrus vegne

13/2 1678:

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Christoffer Pedersen i Javngyde på hustru Gertrud Nielsdatters vegne Anders Andersen Bonde i Vengegård på egne og medarvingers vegne Knud Jensen i Bjedstrup på egne og børns vegne Søren Bertelsen i Firgårde på egne vegne giver Niels Bertelsen i Firgårde fuldmagt til at skøde til Oluf Pedersen i Borum deres arveparter i den selvejer bondegård i Borum, sl Peder Olufsen påboede med gadehuse samt Borum mølle. så fremstod Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt Søren Jensen i nør Galten på hustru Elle Pedersdatters vegne Niels Pedersen i Borum på egne vegne solgte og skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter deres arveparter i den selvejer bondegård sl Peder Olufsen påboede og i den selvejer bondegård, Jesper Olufsen påboer med gadehuse i Borum mølle samt skovskifter i Herskind bjerg

Peder blev gift med Ingeborg Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Framlev Herreds Tingbøger 1661-1679
27/9 1665.
** Rasmus Mikkelsen i Trige med fuldmagt af Peder Andersen i Lystrup stævnede Peder Jensen i Borum og Ingeborg Nielsdatter og sl Peder Olufsens børn Anne Pedersdatter Karen Pedersdatter Anders Pedersen og Peder Pedersen alle i Borum Jens Rasmussen i Skibby og hans børn angående betaling for en lod i den gård i Borum, Peder Jensen iboer, og i Borum mølle med 13 1/2 års rente, da den sl mand intet havde betalt, hvorfor sl Peder Olufsens efterladte hustru Ingeborg Nielsdatter bør betale halvparten af gælden, og hans børn den anden halvpart. sl Oluf Pedersens håndskrift dateret 7/8 1651 fremlægges. skiftebrev 3/6 1657 (fejlagtigt skrevet 1637) fremlægges af Laurids Lauridsen på egne og medarvingers vegne, hvoraf fremgik, at Peder Jensen og Ingeborg Nielsdatter annammede det gods, som var udlagt til gæld, som de lovede at betale. dom: de bør betale gælden med rente fra skiftebrevets dato i 8 år, mens hans børn bør betale renten 5 år før den sl mands død. varsel til ovennævnte

7/3 1666:
** Frands Nielsen i Storring 3.ting lovbød halvparten af Fogsgård i Borum, samt Ellen Pedersdatters søsterlod i samme gård. varsel til Jens Rasmussen i Skibby og hans børn og Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby Laurids Lauridsen i Borum og sl Peder Olufsens børn og Ingeborg Nielsdatter og hendes børn

Notater:

OLUF PEDERSEN født i Borum, død sst. før 1650. Gift med Karen Sejersdatter født i Oustrupgård, død i Borum efter 1651 og før 1667.

Børn:
Peder Olufsen
Johanne Olufsdattcr
Maren Olufsdatter
Sejer Olufsen
Karen Olufsdatter
Jespe r Olufsen
Anne Olufsdatter

Oluf Pedersen var selvejer i Borum, hans og hustruen Karen Sejersdatters navne kendes fra deres børns salg af arv efter Jesper Pedersen, og fra deres børn og børnebørns salg af arvelodder i Sorring og Røgen. Karen Sejersdatter var datter af Sejer Andersen Bonde og Johanne Grøn, som anden gang va r gift med Oluf Pedersens bror Jesper Pedersen.
Oluf Pedersen og Karen Sejersdarters sønner Jesper Olufsen og Sejer Olufsen solgte i 1667 to skovskifter i Sorring til Anders La u ritsen sst. "som er os arvelig tilfalden efter vores salig mor Karen Sejersdatter, som boede og døde i Borum, deslige den arvepart, som Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustrus Johanne Olufsdatters vegne i lige måde er hende tilfalden efter hendes salig mor Karen Sejersdatter og (som) jeg førnævnte Jesper Olufsen har hende afkøbt, efter skødes formelding".

Oluf blev gift med Karen Sejersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

OLUF PEDERSEN født i Borum, død sst. før 1650. Gift med Karen Sejersdatter født i Oustrupgård, død i Borum efter 1651 og før 1667.

Børn:
Peder Olufsen
Johanne Olufsdattcr
Maren Olufsdatter
Sejer Olufsen
Karen Olufsdatter
Jespe r Olufsen
Anne Olufsdatter

Oluf Pedersen var selvejer i Borum, hans og hustruen Karen Sejersdatters navne kendes fra deres børns salg af arv efter Jesper Pedersen, og fra deres børn og børnebørns salg af arvelodder i Sorring og Røgen. Karen Sejersdatter var datter af Sejer Andersen Bonde og Johanne Grøn, som anden gang va r gift med Oluf Pedersens bror Jesper Pedersen.
Oluf Pedersen og Karen Sejersdarters sønner Jesper Olufsen og Sejer Olufsen solgte i 1667 to skovskifter i Sorring til Anders La u ritsen sst. "som er os arvelig tilfalden efter vores salig mor Karen Sejersdatter, som boede og døde i Borum, deslige den arvepart, som Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustrus Johanne Olufsdatters vegne i lige måde er hende tilfalden efter hendes salig mor Karen Sejersdatter og (som) jeg førnævnte Jesper Olufsen har hende afkøbt, efter skødes formelding".

Notater:

PEDER PEDERSEN død i Borum, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1547 til 1586/87. Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.

Børn i første ægteskab:
Laurits Pcdersen Bording født omtrent 1543
Niels Pedersen
Anne Pedersdatter

Børn i andet ægteskab:
Anne Pedersdatter
Anders Pedersen født omtrent 1551
Peder Pedersen
Oluf Pedersen
Jesper Pedersen

Herredsfoged Peder Pedersen i Borum er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det Østjyske område en ikke helt ukendt person, idet der før har været skrevet om h am og nogle af hans efterkommere.
En nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjy lland viser,at h an må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og v idt forgrenet slægt.
Det vat Jesper Pedersens (bror til Peder Pedersen) søskende og n ogle af deres efterkommere, som solgte deres arveparter Farre. Flere andre arvinger de først senere solgte deres arv både i godset i Farre og andre steder, er fundet i ti ngbøgerne. En af sælgerne i 1650 h ed J esper Olufsen, han var søn af Jesper Pedersens bror Oluf Pedersen
I 1691 blev det forlangt, at alle selvejerbønder i hele det Skanderborgske rytterclistrikt skulle fremvise hvilke adkomster, de havde til deres ejendom, for at man kunne se om, det var ”ret selveje”. De skøder og andre adkomster, som blev fremvist, blev så i form af et ga nske kart referat indsendt til kancelliet. Enkelte dokumenter blev dog afskrevet i fuld længde, og det var tilfældet med to adkomster som Jesper Olufsen var i besiddelse a f.
Det ene var et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570.
Mageskiftet havde fundet sted mellem Aa rhus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Aarhus kapitels gods, jord og ejendom i Borum,som Søren Pedersen, mester Nielses tjener, det vi i sige fæster, påboede med forskell ige stykker tilliggende jord, ”sønden og østen ved møllen og på den vestre side ved møllen, i damstedet i Bøstholm, inden Herskind markskel, for damstedet og stævning, samt af den gårds ejendom, Peder Nielsen Flensted dr. Hanses tjener påboer, et stykke jord og skov som kaldes Mølledammen ved den søndre og vestre side ved møllen, inden Herskind markskel". Til gengæld havde Peder Pedersen så udlagt noget af sin bondegårds jord og ejendom til de førnævnte kapitelsgårde.
Efter datidens skik og brug behøvede man ikke selv at få udstedt skøde på sin ejendom, når den var gaet i arv, så det va r adkomst nok. hvis man kunne fremlægge den oprindelige adkomst og samtidig godtgøre, at man var arving, så Jesper Olufsen har vel ment. det var tilstrækkelig bevis for, at det var ret selveje. At han med sit skøde fra 1657 på gård og mølle var selvejer, betvivlede man da heller ikke fra ryttergodsets side, men mente dog, at selvom mageskiftet var blevet godkendt af kongen, så kunne det ikke ses af mageskiftebrevets indhold, at den deri omtalte jord var selveje. Men eftersom et mageskifte i lovens forstand er og var en ombytning af fast ejendom, må den afgørelse betragtes som en fejltolkning af teksten i mageskiftebrevet, og da den pågældene jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så va r detjord. som havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Aarhus hospital. De mange lovbud før og efter 1691 på møllen, med to tilliggende gårde, gadehuse og jord, har da formodentlig også om fattet denne jord. Desuden har møllen, som var selveje, ikke kunnet fungere uden en mølledam og den opstemning, som i teksten i mageskiftet er benævnt "stævning". Desuden er de mange lovbud i forbindelse med salg af arveparter i møllen og to gårde med tilliggende gadehuse vigtige kilder til oplysning om Peder Pedersens arvinger, ikke mindst, da møllen senere i 1696 blev lovbudt og skødet til Jesper Olufsens datter Joha nne Jespersdatter.
Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument: ”Vi Frederik den anden med guds nåde- osv. med dette vort åbne brev under og tillader, at denne brevviser Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu har, og et hans børn efter ha ns og fornævnte hustrus død må og skulle have, n yde, bruge og beholde et boel ud i fornævnte Borum liggendes, og hører til Borum kirke, med al samme boels rette tilliggelse udi deres livstid og så længe de lever, dog så at de deraf årligen betimeligen og til god rede skulle give slig landgilde og afgift, som der med rene plejer af at gan ge, som er til Borum kirke tre ørte korn, og hid til vort slot Skanderborg et brændsvin, to hofmands heste og to jægerheste at holde, og skulle de være vores lensmand her sammesteds den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørige og lydige med hvis han dem på vores vegne tilsigendes vorder, og der som de derudinden findes forsømmelige og her noget imod gør, da skulle de der med have forbrudt dette vort brev. Thi forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunne, særdeles vore foged embeds¬mænd og alle andre, førnævnte Peder Pedersen, hans hustru Maren Andersdatter eller et hans barn herimod på fornævnte boel eller nogen sin rette tilliggelse efter som forskrevet står, at hindre eller udi nogen måde forfang at gøre. Under vor hyldest og nåde givet på vort slot Skanderborg den 25. dag marts å r 1560 Under vor signet Frederik".
Ti l dette dokument bemærkede man, at det kun var givet til Peder Pedersen i Borum, hans h ustru Maren Andersdatter og et deres barn, deres livstid, og at der ikke var tale om nogen frihed, og at det kun kunne have gyldighed, til de var døde, så det kunne ikke anerkendes som selveje, og det ligner da også mest af alt et fæstebrev. Desuden kan man af teksten ”og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu haver, udlægge at hun i hvert fald må have været hans anden hustru. Navnet på en tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogle mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen i Borum, der nu i 31 år har været h erredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed tillige m ed sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård. Peder Pedersen var altså blevet herredsfoged i 1547, og da en h elt ung mand næppe kunne bestride et sådant hverv, må man regne m ed, at han var født kort efter 1500.
1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie v irgini dag (14. dec.) til kongens retterting, i en sag mellem Bendict Jenses på den ene og Laurits Nielsen på den anden side. Referatet af sagen, sam fi ndes i Kancelliets brevbøger, er så kortfattet, at det er vanskeligt at forså, hvad striden d rejede sig om. Læser man hele dommen. sam d en er in dskrevet i "tegnelser over alle l ande". da ses, at Bendict Jensens i Skovby havde stævnet Las Nielsen, fordi han havde saet i hendes jord . Deslige havde hun stævnet Per Persen herredsfoged i Framlev herred. for han havde været Las Nielsens hjemmel,til at afføre (høste) samme sæd, og hun berettcde, at samme gård var hende affæstet, og at det var sket, mens hun var flyttet fra gården, oghun syntes, at det var gjort med urette. Hun fremlagde kongens ( fæste)brev på gården, som var gi vet, efterat gårdens jord var blevet tilsået. Der
t il svarecle Las Nielsen, at fogden på Skanderborg slot havde sat Bendict Jenses ud på grund af forsømmelse, og at han siden havde fæstet den bart til Las Nielsen, som ogsa havde givet landgilde af gården, så derfor lød dommen på, at han med rette bør nyde samme sæd, og at Per Persen ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
Var herredstingets dom blevet underkendt, kunne det h ave kostet Peder Pedersen d yrt, for den tids dommere var selv okonomisk anssvarlige for dommene, de afsagde. og skulle, når en dom blev underkendt, udrede erstatning til den uretmæssigt dømte og desuden betale sagsomkostingerne ved appeldomstolene landsting eller den endnu højere instans, kongens rettertingog desuden betale en bøde til kronen. Dette økonomiske ansvar var årsagen til,at herredsfogeder skulle være selvejere.
1584 bevilgede kongen a t M a ren, Peder Pedersens hustru i Borum, må såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af k ronens korntiende afBorum sogn kvit og frit. Efter Peder Pedersens død nød hans enke Maren Andersdatter også nogen frihed for afgift, hvilket kan ses af lensregnskaberne, idet en sådan manglende indtægt bogførtes på regnskabets udgiftside, hvor der 1609/10 står: ”For omdraget med Peder Pedersens hustru i Borum, eftersom kongelig mejestæt har forundt hende at være fri for gæsteri og malt, som udgivcs afden gård hun påboer, som er malt 4 ørter og 2 skæpper”. Maren Andersdatter ha r således overlevet sin mand meden hel del år, for hu n ses i regnskabet til og med 1623/24. Det taler ligeledes for, athan har været gift to gange.
Segl tilhørende Peder Pedersen Borum. borgmester i Aarhus og søn of herredsfoged Peder Pedersen. Seglel er identisk med et bevaret segl på et tingsvidne fra Framlev herred 1578. Dokumemeter I privateje. Seglet kan muligvis være gået i arv fra far til søn. Bormester Peder Pedersen er måske født efter faderens død, og kan være opkaldt efter ham. Seglet er presset på et stykke papir. som dcekker o,•er enlille klump
Voks sat på selv dokumentet.

Peder blev gift med Maren Andersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Biograf fra Herredsfogedslægteni
Sejer Andersen Bonde

Efterfulgte sine forældre i Oustrup, han nævnes i Jordebøgerne fra 1581. 18 Okt 1583 gør Kong Frederik II ophold i Oustrup og 4 Nov bliver Sejer Andersen fritaget for at svare Landgilde i 3 år mod at forsyne gården med gode bygninger og bekvemme værelser.

Desuden 1587 og 1598 nævnes i Kancelliets Brevbøger, at Sejer Bonde fritages for afgifter. Gården lå dengang ved den alfare vej fra Århus til Viborg. Konge og Adelsmænd kunne overnatte der, formentlig i "Oustrup Slot", som sagnet siger lå lige vest for det gamle Oustrup, her har man fundet grunden til en ret bred bygning af munkesten.

Sejer Bonde døde i Oustrup 6 Sep 1598. I Røgen Kirke findes en stor smuk ligsten, der tidligere har ligget i korgulvet, men nu er muret ind i den nordre korvæg. Ligstenen har indhuggede portrætfigurer af Sejer Andersen Bonde, hans Hustru Johanne Grøn og hendes 2. mand, Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrup. Under figurene findes en inskription med store latinske bogstaver, prikkerne angiver tomme pladser som ikke blev udfyldt. Ude langs kanterne står en meget utydelig, slidt indskrift, men det er et skriftsord om opstandelsen: "Her er begrafvit erlig Mand Seier Andersen i Oustrup, fordum Ridefogit til Skanderborrig, som i en christelig Tro afskildis fra denne Jammerdal den 6. Septembris 1598, med sin kiere Hostru erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn, som døde den..... Aar.....Herhos hviler sig hindis anden Hosbond erlig Mand Jesper Pedersen, fød i Borum, fordum Herritsfogit i Gjern Herit, som døde den ..... Aar.....oc lod hand bekoste oc udhugge denne Stien 1616. Gud gifve dennom alle en ærefuld Opstandelse. Amen."

Under Skriften er tre "Våbenskjolde". Mændene bærer deres Bomærker, Johanne Grøns viser formentligt hendes forfædres Adelsvåben, tegnene er dog ret utydelige. Grøn var en gammel jysk Adelsslægt, som i sit våbenførte en af tre hvide floder opspringende halv grå ulv i blåt felt, på hjelmen også en halv ulv. Slægten er meget gammel, men hørte altid til lavadelen. Dens stamtavle findes i Adelsårbogen 1895. Forbindelsen mellem flere led er noget usikker.

I den gamle Riberhusvise står: "Efter da danser han Byrge Grøn, og siden så mangen Ridder skøn."
Den første historisk kendte er Jens Grøn, der nævnes 1325. Hans søn er måske Jep Grøn, hvis søn Jens Grøn nævnes 1411. En af hans 3 sønner var Niels Grøn, der nævnes 1468. Af dennes efterslægt var antagelig Mads Grøn til Vindum, hvis søn Iver Grøn til Hvidbjerggård på Mors døde 1591. Til denne gren hørte muligvis også Landstingshører Gunde Christensen Grøn i Viborg, han hørte dog ikke til adelen.
Begravet foran alteret i Røgen kirke d. 06 - 07 -1598. Så en forpagter af Oustrupgård må have haft en vis betydning. Var muligvis også ridefoged.

Citater fra bogen om Oustrupgaarde:

Hvervet som herredsfoged bliver efter Anders Bondes død overdraget til Niels Jensen i Jaungyde1), men gården i Oustrup overtages i henh. t. tidligere omtalte livsbrev af Anders Bondes anden søn Sejer Andersen Bonde.
Når Sejer Bonde efter faderens død ikke følger denne i embedet, men får tildelt hvervet som ridefoged for et ret udstrakt område af det under Skanderborg Slot liggende jordegods, er grunden hertil måske at søge i hans formentlig unge alder, thi bevågenhed fra kongens og lensmandens side har han næppe savnet. Gentagne gange får han skatte-lettelser, og sandsynligheden taler for, at Kong Frederik II i dagene omkring 18. oktbr. 1583 har aflagt en lille visit i Oustrupgaard (vel en Jagtudflugt). Muligvis har gæsterum og bjælkehøjde i Anders Bondes gamle Isterad ikke været efter kongens smag, thi faa dage efter (d. 4. novbr.), da kongen opholder sig i Borum1) (vel hos den gamle Herredsfoged over Framlev Herred, Peder Pedersen), fritager han Sejer Bonde i Oustrup for at svare landgilde i tre år, mod at Sejer til Gengæld skal forsyne gården med "gode Bygninger og bekvemme Værelser".
Sejer Bonde er næppe blevet færdig med byggearbejdet inden udløbet af de tre år, thi 16. April 1587 får han tilsagn om, at han endnu et Aars tid må være fritaget for afgift mod yderligere at forbedre gårdens bygninger med "Losementer og Staldrum". Og endelig fritages han i marts 1598 for afgift, men forpligtes til at holde gården ved magt og må ikke forhugge de til gården hørende skove. Da der ikke her er stillet krav om yderligere byggeri, må vel de af Sejer Bonde opførte bygninger have været så anselige og rummelige, at den unge Christian IV ikke finder grund til at stille yderligere krav.
Når der senere i tiden tales om "Slottet i Oustrup", da er denne betegnelse vel næppe grebet helt ud af luften. En særpræget bygning har Oustrup på et eller andet tidspunkt ejet, og den slutning ligger da nær, at "Slottet" hører den tid til, da Frederik II og Christian IV jagede i Skanderborg Lens skove. Om "Slottet"blev betegnelse for een af de ved Sejer Bondes gård opførte bygninger, eller om navnet -- hvad andet steds formodes - har været knyttet til et kgl. jagthus, hvis plads angives at have været på et vest for gården liggende terrain, kan næppe afgøres uden gravning og nøjere undersøgelse af jordsmonnet.
At Sejer Bondes byggearbejder har gjort lyst mellem skovens store ege synes at fremgå af kongens ovenfor omtalte påbud; men da byggeriet har krævet stort forbrug af tømmer, og da tilsynet med Kronens skove ikke hørte under ridefogdens domæne, men derimod påhvilede skovvogteren Jens Mogensen i Røgen, der for besindelse af dette hverv sad skattefri ved sin gård i Røgen, er der næppe grund til på dette punkt at gå i rette med Sejer Bonde.
Nogen gammel Mand har Sejer Bonde næppe været, da han døde i efteråret 1598; men noget skifte efter ham er ikke fundet. Hans hustrus navn er anført på en ligsten i Røgen Kirke, og trods skriftens utydelighed tør navnet måske fastslås at have været Johanne Grøn. Trods almindelig skik er intet tal på ægteparrets børn angivet, og kun ved at efterspore Oustrup-Arv i efterfølgende slægtled er det lykkedes at finde navne på nogle af ægteparrets børn.
Stenens Indskrift1):
»Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gudfrygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.
Enken Johanne Grøn har efter Sejer Bondes død snart giftet sig igen, thi 1599 nævnes hendes anden mand Jesper Pedersen som boende i Oustrup. Dette ægteskab var barnløst, men ved i efterfølgende tid ofte at finde navne knyttet til slægtsarv fra Oustrupgaard er det lykkedes at drage navnene paa tre af Sejer Bondes børn frem i Lyset.

Sejer blev gift med Johanne Eriksdatter Grøn. Johanne døde efter 9 dec. 1626 i Ovstrupgård, Røgen sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johanne Eriksdatter Grøn
Afskrift af artikler om Johanne, primært fra tidsskriftet SLÆGTEN:

Grøn-slægten på Tanderup og Ørnhoved

I SLÆGTEN nr. 4, juli 1991, skrev Anton Blaabjerg en artikel om Johanne Grøn og hendes tilknytning til Ørnhoved i Tjørring Sogn ved Heming. - Emnet blev taget op i SLÆGTEN nr. 12, juli 1995, hvor Flemming Bæk Laursen skrev om Johanne Grøns mødrene slægt i artiklen "lver Blik til Nørbækgaard".
Det har inspireret mig til at skrive om Johanne Grøns formodede fædrene slægt, Grøn-slægten på Tanderup og Ørnhoved.
I slutningen af 1500-tallet beboedes Oustrupgård i Røgen Sogn af Sejer Andersen (Bonde), ridefoged i Skanderborg Len, død 1598, hvorpå enken Johanne Grøn (i live 1626) giftede sig med Jesper Pedersen, herredsfoged i Gjern Herred (død ca, l650)l. - Over disse 3 personer findes en stor gravsten inde i Røgen Kirke. På stenen ses 3 våbenskjolde, som viser de 2 mænds bemærker, mens Johanne Grøns skjold er udfyldt med et Jesusmonogram: IHS, som er de første 3 bogstaver i navnet Jesus efter det græske alfabet. På latin er det blevet udlagt som Jesus Hominum Salvator, dvs. Jesus menneskenes frelser.
Sejer Andersen (Bonde) Johanne Grøn Jesper Pedersen- de tre skjold på ligstenen i Røgen Kirke.

Sejer Andersen (Bonde) og Johanne Grøn havde mindst 3 børn: Anders Sejersen, Karen Sejersdatter og Erik Sejersen, mens Johanne Grøn ikke havde børn i andet ægteskab.
Der har været mange spekulationer om Johanne Grøns afstamning, da hun har en meget stor efterslægt. Hed hendes fader Erik Grøn, efter hvem hun i så fald havde opkaldt en søn?
Var hun adelig?3
En del kunne tyde på adelskab. I et skøde fra 1626 købte Jesper Pedersen i Oustnip sammem med "min kære hustru, ærlig og velbyrdig Johanne Grøn", en selvejergård i Farre, Sporup SognÅ. Ordet velbyrdig anvendtes på den tid normalt kun om adelige.
For 4-5 år siden fandt Holger Hertzum-Larsen, Nr. Nissum, et stævningsbrev fra 1599 i stævningsbogen fra Kongens Retterting, datidens Højesterets .
Stævningen var udtaget af Christen Munk til Ørnhoved imod Karine Bliksdatter, ligeledes til Ørnhoved. Sagen drejede sig om Karine Bliks salg af Sønderbygârd i Borris Sogn.
Stævningsbrevet er overstreget med blyant (hvad der ikke kan ses på mikrofilmen) og tilføjet: "Der siges, at denne stævning blev aldrig forkyndt".
Der kom altså ingen retssag ud af stævningen, men af brevet kan det udledes, at Karine Blik har haft 3 døtre:
- Marine Grønsdatter, gift med den adelige Christen Munk til Ørnhoved.
- En datter (Karine Grøn), gift med Niels Hansen i Grimlund i Hoven Sogn.
- En datter (Johanne Grøn), gift med Sejer Andersen (Bonde) i Oustrup.
Karine Bliks 3 døtre førte alle navnet Grøn (eller Grønsdatter, som dog ikke betyder, at fa-
derens fornavn har været Grøn). Hun må altså have været gifl med en NN Grøn, formodentlig til Ørnhoved.
Denne NN Grøn er sandsynligvis død omkring 1583, idet der i den nævnte stævning omtales et skiftebrev fra dette år, men intet om den afdødes navn. Karine Blik har ladet sig fledføre med sine børn (en slags aftægtskontrakt), og ved denne fledføring har Niels Hansen i Grimlund fået tillagt Sønderbygård, som i 1595 “haver fulgt Niels Hansen i Grimlund på tolvte år eñer skifiebrevs indhold, dateret anno [l5]83", Christen Munk og Marine Grøn har fået tillagt Ømhoved, mens vi derimod ikke
ved, hvad Sejer Andersen (Bonde) og Johanne Grøn har fået.
Vi er nu endelig nået til sagens keme. Hvem var Karine Bliks mand? Hvem var denne NN Grøn? [til Ørnhoved?]. Slår vi op i Trap: Danmarks, fár vi at vide, at Ørnhoved i 1507 ejedes af Las Nielsen i Tan-
demp, Snejbjerg Sogn.7 Ømhoved var da en selvejergård under kronen, og Las Nielsen ejede altså kun bondeskylden i gården, men ikke herlighedsretten. Der svaredes landgilde af gården til kronena. 1525-43 nævnes i Ørnhoved en Morten Grøng, som 1532 fik lavhævd (en slags ejendomsbrev) på gården 10. Og videre anføres, at 1560 fik hans broderbørn Laurids, Erik og Mette Grøn af kronen ejendomsbrev på Ømhoved "mod at svare årlig afgift som før fejden"“ (Skipper Clements fejden 1534, hvorefter de oprørske selvejerbønder blev frataget deres selvejerret, som de derefter måtte løskøbe hos kronen, eller forblive fæstebønder) 12. Ømhoved blev altså først indløst 26 år efter fejden. Videre hedder det i
Trap, at 1590 skrev Christen Munk sig til Ørnhoved,l3 hvis herlighed han 1598 erhvervede ved mageskifte med kronen 14. Først da blev Ørnhoved en fri adelig gård.
Der har således eksisteret en Erik Grøn med tilknytning til Ømhoved 1560. I Danmarks Adels Aarbog 1895 findes en stamtavle over slægten Grøn. Heri anføres Erik Grøn som søn af Jens Grøn og Bodil Rodsteen Markorsdatter. Som en mulig broder til Jens Grøn nævnes Morten Grøn til Ørnhoved, Stamtavlen er dog desværre meget mangelfuld og må nu siges at være totalt forældet og uholdbar.
Som nævnt ejedes Ømhoved 1507 af Las Nielsen i Tanderup. Lad os for en stund vende tilbage til Trap; Danmark 15. Om gården Tanderup i Snejbjerg Sogn hedder det, at den beboedes 1480-1511 af Las Nielsen, der synes at have været adelig 16. Gården var en selvejergård, som svarede landgilde til kronen 17. 1528-49 beboedes den af væbneren Niels Lauridsen 18, som muligvis var Las Nielsens søn.
1575-82 nævnes i Tanderup en Lars Grøn, som 1582 solgte de jordegne gårde Tanderup, Krogstrup og Fonvad til Malte Jensen (Sehested) Holmegård 19.
Der var altså en Lars Grøn nogenlunde samtidig i både Ørnhoved og Tanderup. Er det samme person?
Den nævnte Las Nielsen i Tanderup var gift med en søster til Christen Rød af Vognbjerg i Stavning Sogn 20. Deres broder Las Rød i Hindsels, Hvidbjerg Sogn, Refs Herred, pantsatte 1499 gården Rabæk i Oddum Sogn til den senere rigsråd Niels Clementsenzl. Efter det langstrakte opgør mellem kronen og Niels Clementsens arvinger må Rabæk igen være kommet i Rød-slægtens fulde besiddelse, og formodentlig tilfaldet Las Nielsens hustm NN Rød. Efter hende må gården være gået i arv til deres formodede 4 børn, som i 1550 har solgt deres lodder i Rabæk til Iver Krabbe til Østergård?
I en sag om låsebrev (ejendomsbrev) vedr. Rabæk ved Kongens Retterting ses, at Niels Lauridsen i Tanderup solgte en broderlod, Jens Madsen i Øster Amtrup, Snejbjerg Sogn, solgte med sin hustru Anne Lauridsdatters samtykke en søsterlod, og endelig solgte Laurids Grøn til Ørnhoved den søsterlod, som han og hans søskende var tilfalden, Desuden havde Hans Lauridsen i Kærgård, Skjem Sogn, en u-
kendt andel (men vel også en broderlod?)23.
Laurids Grøn til Ørnhoved og søskende er vel de samme, som Lars, Erik og Mette Grøn, der som tidligere nævnt 1560 fik ejendomsbrev på Ørnhoved. Fra dette salg af gården Rabæk må vi kunne udlede, at de 3 søskende Grøn er datterbøm af Las Nielsen og hustru NN Rød i Tanderup. Da de 3 søskende ejede Ørnhoved, var deres fader vel den Morten Grøn, som 1532 fik lavhævd på samme gård, og som sâledes tidligere havde tilhørt hans svigerfader Las Nielsen i Tanderup 24.
I 1560 er Laurids Grøn medejer af Ørnhoved. Min hypotese er, at han er identisk med den Lars Grøn, der 1564, 1565 og 1566 blev tilsagt til tjeneste til skibs, og som døde 28.7.1566 under flådens forlis ved Gotland 25.
Hvis denne teori er rigtig, passer det med, at broderen Erik Grøn har overtaget Ørnhoved, som derefter ved skifte 1583 er overgået til hans formodede enke Karine Blik og deres børn Marine, Karine og Johanne Grøn.
Men hvem er da den Lars Grøn, som nævnes 1575-82 i Tanderup. Denne gård beboedes - 1528-1550 - af væbneren Niels Lauridsen, som må være søn af den tidligere ejer Las Nielsen og NN Rød. Niels Lauridsen og medarvinger havde 1541 en sag mod Niels Grøn vedr. en mølle i Lem sogn? Og 1542 havde Erik Grøn til Ulsund sag om samme mølle imod Niels Ludvigsen til Høgsbro, Henrik Knudsen til
Rødding, Niels Lauridsen til Tanderup, Niels Lunov til Rygård, Mads Grøn og fru Elsebe med laværge 27. Vi ved, at såvel Henrik Knudsen som Niels Lunov var gift med en Grøn 28. Alt tyder således på, at Niels Lauridsen til Tarlderup er med i denne sag, fordi hans hustru også har været en Grøn. - Hun er måske
identisk med den "ærlig og velbyrdig fru Kirsten Pedersdatter til Tanderup", der 1564 arver Storupgård, Ørding Sogn, efter Niels Enevoldsen til Hvidbjerggård, ligeledes på Mors. Hun omtales nemlig 1568 som Kirsten Grønsdatter i Storupgård 28a.
Niels Lauridsen havde en søn, Laurids Nielsen, som ifølge Trap ejede Kærgård i Skjern sogn 1565 sammen med fætteren Laurids Hansen 29. Men hvem overtog Tanderup efter Niels Lauridsen? Ja, det gjorde vel hans søn, Laurids Nielsen? Mon ikke denne Laurids Nielsen er identisk med Lars eller Laurids
Grøn i Tanderup 1575-82? Hermed får vi en forklaring på det våben (et lodret delt skjold og deri en snog), som Lars Grøn forsegler med ved hyldingen 13.7.1580 30.
Min hypotese er, at Lars Grøn har anvendt sit fædrene våben, men sit mødrene slægtsnavn, efter at fætteren Lars Grøn til Ømhoved er død 1566. Hvis det er rigtigt, har vi således fundet Tanderup-slægtens hidtil ukendte våbenskjold, og samtidig en forklaring på, hvorfor Lars Grøn i Tanderup bruger et våben forskellig fra Grøn-slægtens med ulven. Lars Grøn døde mellem 1585 eg 1587 31 og efterlod enken fru Gertrud Olufsdatter, men tilsymeladende ingen børn 32.
Det var en længere udredning uden konkrete beviser, men slægtsforskning i 1500-tallet må desværre ofte nøjes med formodninger og sandsynliggørelser pga. det sparsomme kildemateriale.

Noter:
1 S. Leth Danielsen: Oustmpgaard og dens Beboere gennem 400 aar, i Aarhus Stifts Aarbøger 1938 s 1-68 Slægtsarkivet. Slægten fra Tøving 1988. Udarbj. Af Anton Blaabjerg
2 Danmarks Kirker. Udg. af Nationalmuseet. Århus Amt. 7. bind, s.3564-65.
3 Som note 1.
4 RA. Rentekammeret. Jyske stifters renteskriverkontor 1760-71. Kommissionsakter vedr. afhændelsen af kronens gods i Skanderborg Distrikt 1767 (Rtk 2247,25). Under bilag
nr.l24 til bilag 1. Skøde nr. 4 af9.12.1626.
5 SLÆGTEN, nr. 4,juli 1991, 5.34-36.
6 l.P.Trap; Dannnnk. 5. udg. 22. bind. Ringkøbing amt, s.135.
7 Evald Tang Kristensen:Afskrift af et Rimandstog, i Samlinger til Jysk Historie og Topografi bd. 9 1882-83, s. 40-56 (s.50)
8 Oluf Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. s.82 (Lundenæs slot; Jordebog 1498).
9 Danske Magazin, 2.rk.5.bd., 5.53. Det kgl. Rettertings domme og rigens Forfølgninger fra Christian III tid. Udg. Ved Troels Dahlerup.Bd.2. 1969. s.758 og 767.
10 Som note 7 (Spec. 5.51).
11 Kancelliets Brevbøger 16.7.1560.
12 Thomas B. Bang: Klementsfejdens Efterspil, i Historisk Tidsskrift 8. rk. 6.bd, 1915-17, sw. 165-96.
13 Kancellíets Brevbøger 31.7.1590.
14 Kancellíets Brevbøger 6.3.1598.
15 Som note 6, 5.379-80.
16 Oluf Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. 5.64-65.
Danske Magazín 4.rk. 2. bd., 5.298 (Udleveringsliste1511). Las Nielsen levede også 1523 (note 7).
17 Som note 8, 5.83.
18 Fru Eline Gøyes jordebog. Udg. ved A. Thisel. 1892. 5.379. Danske Kancelliregislrnnter 11.11.1549.
19 Kronens Skøder. Bd.1. Udg, ved L. Laursen. 1890-92.
s.159, 23.6.1575 og s.254-55, 19.6.1582. OmTanderup, se Johan C. Sulkjærz Snejbjerg Sogn, bd.1, 1925, s.7ff.
20 Som note 18 (Fru Eline Gøye) s,36Z. Om Rød-slægten: Danmaxks Adels Aarbog. 1901. 5.459 (under Viffert).
21 Som note 18 (Fru Eline Gøye)5.353.
22 RA. Kongens Retterting. Rigens Forfølgningsbog 1545-52, fol. 479a, 481a, 4823, 4S8b, 489a og 5123-b.
23 Som note 22.
24 Som note 7 (Spec. 5.51).
25 Kancelliets Brevbøger 14.3.1564, 6.2. 1565 og 26.2.1566.
Danske Magazin 3. rk.2.bd., 1845, s.90 og 94.
26 Som note 9 (Det kgl. Retterting), s. 670-671
27 Danske Magazin 3. rk. 6. bn, side 315.
28 Danmarks Adels Aarbog1936. Tilføjelser og rettelser side 125.
28a Privatarkiver på pergament. Iver Grøn 7. januar 164 m.m.
29 SAom note 6 side 168
30 Danske Adelsvåbner. Ved Svende Tito Achen 1973, s. 145.
31 Kancelliets brevbøger 29.4.1585 og 6.2. 1587
32 Viborg Landstings dombøger 1616. Udg. Ved Poul Rasmussen 1965, s. 333-34.

Blåt blod (1)
af Anton Blaabjerg. Efter SLÆGTEN nr. 4, 1991.
Forsøget på at klarlægge omfanget heraf i den almindelige befolkning er ikke drevet af fomemmelsen af, at fænomenet skulle være særlig sjældent forekommende; og ej heller fordi påvisningen heraf i sig selv er særlig interessant, - det viser jo blot, at slægten har bevæget sig i den helt gale retning på den sociale rangstige.
Meget tyder på, at afstamning fra adelige slægter - og derigennem måske tillige fra middelalderens fyrsteslægter - kan påvises i anetavler for mange hundrede tusinde af nulevende danskere.
Det interessante er, at
- det dermed for mange er muligt at følge anetavlen meget langt tilbage i tiden,
- der ofte kan findes mange oplysninger om selv fjerne forfædre,
- nok synes fortidens samfund socialt lagdelt, men det var vitterligt muligt for fa-
milier/enkeltpersoner at skifte "lag",
- familieforbindelser mellem de sociale lagknytter samfundet sammen, så ikkemindst med sådanne forfædre må interessen for slægten komme til at omfatte helelandets historie,
- Slægtens udforskning i sådanne tilfælde bliver den personlige rejse tilbage i Danmarks historie.

Johanne Grøn
Som stammor til utallige nulevende har hun været kendt længe, jf. hendes endnu bevarede ligsten i Røgen Kirke mellem Silkeborg og Århus, S. Leth Danielsen: Oustrupgaard og dens Beboere gennem 400
Aar, i Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, bd. 31, 1938, s. 1 ff, og P. Filtenborg: Slægtsbog for Sognedegn Sejer Olesen Leth og Hustru Ida Nielsdatter, 1938, s. 11 ff.
Fra før 1590 var Johanne Grøn, død efter 1616, gift første gang med ridefoged i Skanderborg Len Sejer Andersen i Oustrup, Røgen Sogn, død 1598, og siden andengang med herredsfoged i Gjem Herred Jes-
per Pedersen, død omkr. 1650. - Det har været antaget, at hun var af den lavadelige slægt Grøn, og i flere slægtsbøger hævdes det, at hun på ligstenen benævnes Eriksdatter; det passer ikke, der står "erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn", men rigtigt er det da, at hun havde en søn med navnet Erik, der evt. kunne være opkaldt efter morfaderen.
Selv har jeg begået den fejl i Slægtsarkivet: Slægten fra Tøving, 1988, s. 145 at hævde, at "hendes udslidte våbenskjold" på ligstenen "med lidt god vilje" kunne hævdes at vise adelsslægten Grøns våben; det passer desværre heller ikke, skjoldet viser blot Jesu monogram IHS.
Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32. Nr. Nissum, 7620 Lemvig R 97 89 13 07, har nu ved gennemgang af arkivalier fra kongens retterting, forgængeren for Højesteret. nemlig i Rettertingets stævningsbog 1597-99, f0l.32, fundet følgende indførsel:
Christiem Munck til Ømhoved [egl. Ømhoffdt, Tjørring Sogn ved Heming] citat fru Karine Blicksdatter til Ørnhoved med hendes lavværge for et skøde, hun [1595] skal have givet Ove Juel til Kjeldgaard [Offue Jull till Kieldgaard] på en gård i Bølling Herred i Borris Sogn, som kaldesSønderbygaard [Synderbye gaard], hvilken for.ne skøde han formener ikke så lovligen "dreffuen"(?) er gjort at være, at det bør ved magt at blive. efterdi hun samme gård med al hendes gods en gang [1583] skal have afhændet efter skiftebrevs lydelse og efter de breve og forvaringer hende derimod påhendes ophold hendes livstid en gang gjort og given er, efter hvilke breves "formeeling" han forrnener hende ikke at skal have været vederhæftig samme gård igen at kunne købe [vel fejl for skøde], efterdi hun haver sig ladet fledføre en gang til hendes børn [1583], efter recessens "formeeling"(som han mener).
For.ne brev [er saa?] som hende på hendes livs ophold givet er, skal af hendeslawærge være beseglet og af for. ne Christiern Munck underskrevet [1583], dateret samme dag skiftebrevet er udgiven, og
for.ne gård med ægt, arbejde og al anden tynge stedse efter skiftet er ganget, haver fulgt Niels Hansen í Grimlund [Grindlund] på tolvte år efter skiftebrevs indhold, dateret anno [I5]83, indtil nu hun skal have solgt for.ne Ove Juel den efter samme hendes skødebrevs lydelse, dateret anno[15]95. Hun og skal have bekendt med hendes eget brev og segl, som hr. Niels i Gødstrup [Gløstrup, Niels Jensen, hendes sognepræst for Snejbjerg og Tjørring menigheder] med hende haver beseglet og underskrevet, og er dateret mere end et halvt âr, førend hun skal have givet for.ne Ove Juel for.ne skøde, at hun venligen haver ombedet for.ne Niels Hansen, at han ville velgøre og unde for.ne Christen Munck og
hendes datter Marine Gnønsdatter samme Sønderbygaard for en vis summa pendinge, som var 500 daler og tyve gylden i guld. Hun og denidinden iblandt andet består, at dersom for.ne Niels Hansen sælger samme gård til nogen anden end til for.ne Christen Munck, da det aldeles imod hendes vilje,
råd og samtykke at ske. Han og formener samme fri gård tilforn efter Recessen forbrudt at være til for.ne Niels Hansens hustrus næste arvinger, hvilke han [Chr. Munk] formener sine bøm at skulle være,
og for.ne Niels Hansen fordi ikke mægtig(?) samme gård efter sådan langsom h .... .. brug, imod Recessen til nogen lovligen at kunne oplade, og af de årsager samme opladelse-brev, som for.ne Niels Hansen kunne have givet hende, bør magtesløs at være, og det skøde, som hun derefter såvel som efter det brev, hun tilfom til hannem og hendes datter udgivet haver, siden haver givet for.ne Ove Juel, bør magtesløs at være og ikke at komme hannem eller hans arvinger til hinder eller skade udi nogen måde etc. at møde etc. tagendes med sig det livs brev, som Anders Blíck til Beg på hendes afgangne datters, Marine Grønsdatters vegne, Niels Hansen i Grímlund og Sejer [Seiger] Andersen i Oustrup hende givet og gjort haver og for.ne Christíern Munck haver underskrevet og samtykket med hvis andre breve og bevis[er], hun i den sag imod hannem haver etc. etc.
Actum Hafniae 23. augusti anni 1599

Item [egl.: ldem]
Citat Ove Juel til Kjeldgaard, at han møder i rette med samme skøde, han forhvervet haver p. Så og Anders Blick til Beg, Jens Juel til Juellingsholm [Jul t. Jullingsh.] og Niels Hansen i Grimlund, som samme skøde med hende forseglet haver, at de og i lige mâde møder i rette p ut supra

Konklusion
Karine Bliksdatter, f. før 1545, d. efter 1599, vel søster til Anders Blik til Beg, nævnt 1583 og 99. - Gift før 1565 med N.N. Grøn til Ømhoved. død senest 1583 (vel Erik G., nævnt 1560).
Mindst 3 bøm:

1 (Johanne Grøn, f. sen. 1565, d. efter 1616). - Gift senest 1583 med Sejer Andersen (Bonde, f. før 1560, d. 1598, ridefoged i Skanderborg Len) i Oustrup (i Røgen Sogn, hvor der i kirken er grav-
sten med våben for Johanne Grøn: ll-IS). - (Blandt bøm: Erik og Karen).

2 (Karine Grønsdatter. f. før 1565. d. efter 1599). - Gift senest 1583 med Niels Hansen i Grimlund (Hoven Sogn i Nr. Home I-I., herredsfoged i Ø.Home H.). -(Konen nævnt i retssag 4.12.1591 ved
Viborg Landsting, dombogen 1591, B. 24-509, fol. 193b (if. regest fejlagtigt fol. 212b), anlagt af Chr. Munk til Ørnhoved mod Niels Hansen). - (Blandt børn ant.: Sofie, jf. Albildtnip II).

3 Marine Grønsdatter, vel død 1595/99. - Gift tidligst 1583 (sen. 1590) med Chr. Munk til Ømhoved (n. her fra 1590). - (Blandt børn: Karen).

JESPER PEDERSEN født i Borum, død før 5/ l0 l650 og omtrent 1599 gift med Johanne Grøni Oustrupgård, død efter 9/ 12 l626.
Jesper Pedersens kone, Johanne Grøn var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gem herred. Senest l608 blev Jesper Pedersen herredsfoged i Gem herred, for 22. april det år blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.
Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bøndeme indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.
De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bøndeme og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.
l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.
Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykkerjord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med
Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arveloddeme efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i l626.

Notater:

Oustrup er en gammel gård i Kronjydernes egn i Røgen Sogn i Gjern Herred mellem Århus og Silkeborg. I den katolske tid hørte gården under Århus Bispestol. Efter reformationen kom den under Kronen. Den første af Kronens forpagtere som kendes er Herredsfoged Anders Bonde, han og hans hustru Barbara Gjødisdatter fik 1565 Livsbrev på gården for dem selv og deres børn.

Anders Bonde, søn af Laurids Sejersen, kom fra byen Sorring i nabo sognet Dallerup. 1545 nævnes Anders Bonde som arving efter Jens Sejersen i Farre, som blev dræbt 1544, formentlig hans farbroder eller bror. Anders Bonde nævnes også 1555, og 1548 hed Herredsfogeden i Gjern Herred Anders Bonde.

I 1520 studerede en Anders Bonde fra Århus ved universitetet i Wien. I årene 1485 og 1530 omtales en Anders Bonde i byen Farre i Sporup Sogn, annex til Røgen. Slægten synes altså at stamme fra egnen.

Anders Bonde var stadig Herredsfoged i 1570. Til Herredsfoged valgte man normalt en anset og lovkyndig bonde. I 1573 skulle Anders Bonde i Oustrup i Landsgilde svare 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, en halv fjerding smør et brændevin og af Stadsgårds eng en fjerding smør.

1580 holdtes skifte efter Hr. Anders Bonde og Barbara Gjørdisdatter.

Kilde: http://www.myheritage.dk/person-1002447_77280981_77280981/anders-lauridsen-bonde

------

GJERN HERREDS TINGBØGER 1662 - 1681
8/5 1680.(15)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev, dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup, Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre, Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre, Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.

Anders blev gift med Barbara Giødesdatter. Barbara (datter af Gjøde Eriksen) blev født i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Bonde - slægten

S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre.

Et andet afsnit

De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel.

Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker.

Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred.

Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle.

Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre.

Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter.

Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd.

Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene.
Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”.

Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid.

Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet.

Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård.

Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m.

Forfattet af Niels Munksgaard.

Laurids blev gift med Kirsten Nielsdatter Hase. Kirsten (datter af Niels Mikkelsen Hase og Kirsten Madsdatter) blev født i 1490 i Resendal, Gødvad, Hids Herred, Viborg Amt; døde i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":

Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555 (søn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers i Farre). Dette ægteskab, har dog vist sig ikke at være rigtigt, idet Ole Beck Knudsens afskrifter fra Kongens Retterting, og andre undersøgelser har påvist at Laus Sejersens kone hed Kirsten Pedersdatter, og at hun var datter af Peder Brod i Århus. - Jeg har dog valgt at fastholde ægteskabet med Laurids Sejersen med baggrund i den under ham liggende beskrivelse (Bent R. Jacobsen)