Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":

Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555 (søn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers i Farre). Dette ægteskab, har dog vist sig ikke at være rigtigt, idet Ole Beck Knudsens afskrifter fra Kongens Retterting, og andre undersøgelser har påvist at Laus Sejersens kone hed Kirsten Pedersdatter, og at hun var datter af Peder Brod i Århus. - Jeg har dog valgt at fastholde ægteskabet med Laurids Sejersen med baggrund i den under ham liggende beskrivelse (Bent R. Jacobsen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Sejersen. Laurids (søn af Sejer Jensen Bondesen og Margrethe Jensdatter Hvid) blev født i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt; døde i 1555 i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anders Lauridsen Bonde blev født i 1520 i Oustrupgård, Røgen sogn, Gjern herred, Skanderborg amt; døde i 1580 i Oustrupgård, Røgen sogn, Gjern herred, Skanderborg amt.
2. Sejer Lauridsen
3. Rasmus Lauridsen
4. Iver Lauridsen

Notater:

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":
NIELS MIKKELSEN HASE selvejer i Resendal død før 1528 gift med Kirsten Madsdatter nævnt 1498, (datter af Mads Nielsen og NN Madsdatter i Kalbygård).
2. Gissel Nielsdatter gift med Rasmus Tomasen i Klintrup, nævnt 1546.
3. Birgit Nielsdatter gift med Niels Lund i Ennesse, nævnt 1546.
4. Rasmus Nielsen død før 1547.
< 5. Anne Nielsdatter
6.o Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555.
< 7. Laurs Nielsen Hase
8. Mads Nielsen nævnt 1528
Niels Mikkelsens forældre/forfædre ejede jord i Resen (Gødvad) sogn ned mod Gudenå med tilhørende ålegård ved Resenbro. Halvparten af denne ålegård skødede Niels Mikkelsen og hans medarvinger til kong Hans mod at få frihedsbrev på al Resendal bøndergods. På den tid var han kongelig majestæts og kronens bonde i Resendal, altså fæstebonde. Han og hans medarvinger blev derved ejere af Resendal, og eftersom han vedblev at besidde gården til hans død, må han have været den største lodsejer og derfor berettiget dertil, og skulle så yde skæppeskyld til hans medarvinger, eftersom deres arveparter berettigede dem til. Frihedsbrevet er ikke dateret, men er formodentlig udgivet 1489, idet han da på egne og medarvingers vegne indvordede så meget jordegods, som de påkom over al Resen mark. Brevet er kendt fra en sag for Viborg landsting 1664, hvor da fremlagde de indstævnede mænd af Resendal deres frihedsbrev, hvormed "Kong Hans til Danmark Norge Sverrig etc har undt og tilladt, at Niels Mikkelsen, vor og kronens bonde i Resendal, må bruge og beholde med hans medarvinger og siden deres arvinger efter dem til evig tid det bøndergods al Resendal med al sin rette tilliggelse mod at give årligt en fjerding smør og holde 12 heste til gæsteri, et skovsvin når olden er, og for sådan frihed har Niels Mikkelsen og hans medarvinger skødet os og kronen halvdelen af den ålegård, som ligger på hans og deres grund til midtstrøms fra Hids herreds land og til evig tid, dateret Århus (blank)."

Niels blev gift med Kirsten Madsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mikkel blev gift med Palnesdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Våbenskjold
Den oprindelige slægt af dette navn har formodentligt taget navn efter sit våben, som var en springende guld-hare i blåt felt, på hjelmen to under et grønt træ siddende guld-harer; et andet hjeltegn, fem strudsfjer, hvoraf 1. er sølv, 2. og 5. guld, 3. og 4. blå, angives i adels-leksikonnet.

Notater:

Ejerhistorie

Kærgaardsholms historie kan spores tilbage til Sophie Bosdatter Høg i midten af 1400-tallet, men kilderne til stedets middelalderlige historie er meget sparsomme. Håsum sogn, som ligger vest for Skive på Salling, havde oprindeligt to hovedgårde, Vellumgaard og Kærsgaardsholm, med nær tilknytning til hinanden. I 1545 blev Kærgaardsholm solgt til Anne Lange, der allerede ejede Vellumgaard og de to gårde blev i den forbindelse sammenlagt. På foranledning af hendes ægtefælle Gregers Ulfstand blev Vellumgaards hovedbygning nedbrudt og en ny fælles hovedbygning blev opført på Vellumgaards tidligere grund, men under navnet Kærgaardsholm.

Peder blev gift med Kiersten Nielsdatter Krag. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Våbenskjold
Den oprindelige slægt af dette navn har formodentligt taget navn efter sit våben, som var en springende guld-hare i blåt felt, på hjelmen to under et grønt træ siddende guld-harer; et andet hjeltegn, fem strudsfjer, hvoraf 1. er sølv, 2. og 5. guld, 3. og 4. blå, angives i adels-leksikonnet.

Niels Hase
til Vellumgaard (Rødding H.) holdt 1343 skifte med sin moder og sine søstre om arv efter sin fader og sin broder, tilskødede 1349 på sine egne og sin søsters vegne Johannes Brantsen og hans børn gods i Od og Vinkel, som tilkom disse sidste på deres moders vegne, var 1355 ridder, pantsatte 1359 gods i Vinkel til Esge Palnesen, beseglede 1360 hertug Christoffers håndfæstning, levede endnu 9. jan 1361.

Håsum sogn, Rødding herred, Viborg amt.
Vor viden om Kærgaardsholms historie i middelalderen er såre be­skeden. Oprindelig var der to hovedgårde i Håsum sogn, nemlig for­uden Kærgaardsholm en gård ved navn Vellumgaard. Disse to gårde blev i 1545 sammenlagt af fru Anne Lange, der igennem længere tid havde ejet Vellumgaard og nu købte Kærgaardsholm.

Niels blev gift med Gjøe. [Gruppeskema] [Familietavle]