Anne blev gift med Oluf Jensen Kopman den 25 jul. 1715 i Hjørring Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt. Oluf blev født cirka 1682 i Strandby. Elling Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; døde den 11 nov. 1731 i Fladstrand Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Giertrud Helene Sindalin Olufdatter blev født i 1721 i Hjørring; døde den 11 jan. 1778 i Grenå Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt.
2. Sophi Catharine Sindalin Olufdatter blev født i jul. 1716 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring.

Notater:

Noter : Palle Horne brugte nogle gange navnet Mosbjerg og andre gange Horne. Han blev student privat i 1664 og kand. 1666. Han blev præst i Sindal-Alstrup i 1672 og indberettede om kaldet i 1690. Palle Horne og hustru mistede deres indbo ved en brand den 8. nov. 1678. Da brændte stuehuset i præstegården.
(skifte 22. maj 1702)

Palle Hansen Mosbjerg. Straks efter Rørings
Død var Hr. Palle i København og indgav til Kongl.
Majestæt sin Ansøgning om Embedet4), „da den forrige
Præst Effvert Røring i gaar otte Dage“ er død. Ansøgningen
var dateret København 22/0. Den blev bevilge af Kongen 27/9 1 672, „saafremt han helles efter foregaaende
examen til Prædikeembedet dygtig befindes“1).
Palle Hansen har vel begivet sig paa Hjemrejsen
sagtens med første Skibslejlighed; men i de Tider kunde
en Rejse fra København til Vendsyssel være lang og
stræng; det kom Hr. Palle til at erfare.
Noget har der været i Vejen, for Tiden gik, og der
kom ingen Præst til Sindal-Astrup. Rygtet gik, at han
var omkommen paa Vejen.
En ny Ansøger var straks paa Færde, og 28/la 1672
satte Frederik III sit Navn under et Kaldsbrev til U rban
Pedersen2) i „afgang ne Palle Hansens Sted“.
Men „den, der lyves Død, lever længe“. Palle Hansen
naaede endelig til Aalborg for at aflægge sin Eksamen
for Bispen, og selv om denne ikke gik særlig glimrende,
saa var han dog nu Sognepræst, aflagde sin Embedsed
og blev ordineret 16733). Hr. Urbans Kaldsbrev
maatte derfor indlemmes i Samlingen af „henlagte Sager“4).
Palle Hansen havde studeret privat (sagtens
hjemme); han blev Student 1764, Cand 1766. Nu
maatte han love at læse flittigt i Bibelen og at lade Biskoppen
skønne om hans Fremgang. Palle Hansen kom
til sin Hjemstavn i mere end een Forstand, idet han var
født 1. S. i Adv. 1645 i Mosbjerg Præstegaard, som
Søn af Hans Eriksen Horne5) (og Sønnesøn af
Erik Pedersen Horne6) - se Niels Rafn) og Ellen
Eriks d atter. Han blev altsaa en af sin Morfaders
Efterfølgere og kom til at bo i sin Moders Hjem. Palle Hansen giftede sig x/ii 1675 med sin Formands
Datter, den unge Sophie Røring.
Man faar det Indtryk, at Palle Hansen har været en
Mand, der ikke havde let ved at bøje sig for andre og
ikke havde let ved at lempe sig frem.
Med Jomfruerne Kruse paa Baggesvogn stod han
ikke paa den bedste Fod.
Jomfruerne havde kort før Rørings Død faaet kgl.
Majst.s Tilladelse til at søge Bindslev Kirke („løse Sognebaand“)
(se S. 208).
Nu plejede Præsten i Sindal hvert Aar at faa 3 Td.
Rug og 3 Td. Byg fra Baggesvogn (2 Td. af hver
Slags fra Bøgsted). Palle Hansen fik ogsaa dette 1673,
men i 1690 siger han, at han ikke har faaet noget senere1).
Hvad Jomfruerne har haft at sige hertil, vides
ikke.
Under Striden om Sparrevogn Skov (se S. 211) fik
Jomfruerne Brug for Hr. Palle, men denne var ikke til
Sinds at efterkomme deres Befaling straks. For at fåa
opklaret, hvem der var Gerningsmand til et ondartet
Skovtyveri, vilde Jomfruerne have Præsten til fra Prædikestolen
at (udtale) „bandsætte“ den ukendte.
Præsten nægtede imidlertid at gøre dette paa egen
Haand - han maatte have Bispens Ord for det,
I Aaret 1677 fik han Strid med Bønderne i Sindal
By, idet disse dette Aar indtog et stort Stykke Fælled
til Dyrkning uden at give Præsten noget deraf, og derved
mistede han en Del af Græsgangen der. Samme
Aar maatte han svare i „Krigstyr“ 18 Rdl. og i Skat
af „Ildsteder og Queg“ 8 Rdl., alt paa Grund af Krigen
(se S. 336).
Aaret efter d. 8. Novb. havde han det store Uheld, at
Præstegaardens „Rollings Huus“ brændte, og det kostede
ikke lidt at faa det bygget op igen. Der var altsaa ikke saa lidt, der gik Palle Hansen
imod, og der var mere endnu. Stormvinden kom ned
fra de høje Bakker og gjorde Fortræd paa hans „srnaa“
Huse, Pensionen (16 Td. Korn) til Enken er for tung,
Bønderne er forarmede, saa de ikke alle kan give fuld
Tiende (han har i tre Aar faaet o. 32 Td., mens Embedet
i bedre Tider gav 42).
Han maa købe mange Læs Hø til sine Kreaturer;
thi Engen er overgroet med Mos, og det koster saa
meget at holde Indhegningen i Stand om Qaardens Marker.
Dog ikke altid havde han Grund til at klage. Den
3. Decb. 1679 takkede han og alle de, der var kommen
i Kirke, for Freden, som var sluttet efter den
skaanske Krig.
Tankerne kunde vel ogsaa komme til at dreje sig om
jordisk Lykkes Ubestandighed. Havde han ikke i København
set og hørt saa meget om den mægtige Griffenfeld!
Hvad var han nu?
Med sine Søskendebørn i Aasen har han vel haft
en Del Samkvem, men muligvis mest med Jens Nielsen,
der, skønt han nu var Bonde, dog havde studeret i
Udlandet.
Palle Hansen døde 20/4 1702. Hans Enke flyttede
til Hjørring, hvor hun levede i meget trange Kaar. De
fem Børn, Evert, Hans, Anne, Ellen og Niels, tog Navnet
Si n d a l.
FRA SINDAL SOGNS HISTORIE

Palle blev gift med Sofie Evertsdatter Røring i nov. 1675. Sofie (datter af Evert Petersen Røring og Gertrud Andersdatter) blev født cirka 1658 i Sindal; døde cirka 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter : Hans Mørk blev hører ved Ålborg Latinskole i 1634 og allerede i 1635 blev han hjemkaldt som medhjælper hos faderen og siden efterfølgeren. Hans Mørk blev provst i 1661. Hans hustru var datter af Erik Chr. Bistrup, præst i Sindal

Hans blev gift med Ellen Eriksdatter Bistrup1635. Ellen (datter af Erik Christensen Bistrup og Elle Nielsdatter Bistrup) blev født den 17 jun. 1609 i Sindal Præstegård; døde den 31 mar. 1681 i Mosbjerg Præstegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Evert blev gift med Gertrud Andersdatter. Gertrud blev født cirka 1622; døde den 8 jul. 1718 i Hjørring, Nordjylland, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gertrud Andersdatter kom på aftægt hos sønnen Ulrik i Bistrupgård og døde 8. juli 1718 og blev begravet i Sct Olai kirkegård.
Ifølge kirkebogen står der noget i retning af: 8. juli (1718) begravedes salig Gertrud Andersdatter, gift med hr. Evert Røring, nu præsteenke på 96 aar, udi stand som enke i 40 aar, opholdt af hendes søn Ulrich Evertsen, nu fæstebonde i Sct. Olai sogn, nedsat i Sct Olai kirke o.s.v.

Notater:

Noter : Erik Horne blev præst i Hørmested-Mosbjerg i 1602. Senere provst. Han var delegeret ved Prins Christians Hylding 1610. Han indberettede om kaldet i 1625. Erik Horne klagede i 1636 til kongen, at han uden egen skyld mistede nogle retigheder over anneksgården til Hørmested.

Erik blev gift med Anne Lauritsdatter den 18 dec. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Elle Nielsdatter Bistrup den 17 jun. 1609. Elle blev født cirka 1575 i Mosbjerg; døde den 31 maj 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Anne Didriksdatter Grubbe. Anne (datter af Diderich Grubbe og Anne Andersdatter Juul) blev født cirka 1600 i Aalborg; døde den 21 maj 1672 i Budilfi, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter : Her Peder var præst i Horne-Asdal o. 1571-1621. Han boede i Horne præstegård. Han var delegeret ved Chr. IV's hyldning i Viborg 1584. Peder Mørk anmodede om fritagelse af kaldet i 1620, da han var tynget af alder og var blevet næsten blind. Han kaldte sin svigersøn hjem som medhjælp.
Citat fra Vendsysselske årbog 1918 side 282: "Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft?) var Præst i 50 aar, fra ca. 1571 til 1621 og blev blind på sine gamle dage. Han blev begravet 25/7 1621. - dødsdagen kendes ikke.
Paa Horne Kirkes Prædikestol findes bogstaverne P.P.M. efterfulgt af Aarstallet 1589, saa der er vel ingen tvivl om, at det er Peder Poulsens Navnetræk.
Herr Peder Poulsen kalder man
Herr Mentoft eller Mørch tillige;
men mer om hannem at udsige,
jeg ikke ved, ej heller kan."

Notater:

Købmand senere rådmand og borgermester i Ålborg.
Boede i Toldergården,
1598-1630 raadmand i Aalborg, 1630 borgmester i Aalborg
Borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra Lübeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester.

Diderich blev gift med Anne Andersdatter Juul. Anne (datter af Anders Olufsen Bang og Sidsel Jørgensdatter) blev født cirka 1580 i Horsens; døde den 9 maj 1649 i Vor Frue Sogn, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anne fik mindst 6 børn.
Der er usikkerhed om hun er datter af moderens første mand Hans Felthus eller anden mand Anders Olufsen Bang.
Med navnet Andersdatter har jeg valgt Bang grenen.
Efternavnet Juul stammer fra hendes mormor.

Notater:

Noter : Poul Mørch
Født 1510, er muligvis bror til Niels Mørche fra Århus født 1541, der var kæmmer, samt til Anders Mørch der var bispefoged, deres forfædre skal findes i forbindelse med reformationen 1534-36 hvor der er mange grene med Mørch navnet - bl.a. Egholm, Ribe, Saltum, Vendsyssel, Ålborg, Århus.
Vendsyssel er den gren hvorpå Pallesen Mørch og Uggerby bl.a. er "hængt på"

Notater:

Anders Olufsen nævnes kun med tilnavnet Bang i den stamtavle over den lærde Ole Worms mødrene slægt, som litteraten Jens Worm opstillede 1767 på grundlag af Oles optegnelser fra 1611 (1). - Af Anders Olufsens seks børn hed de tre Bang til efternavn. Anders Olufsen, der var født senest 1530, tilhørte antagelig en østjysk slægt Bang, men kunne dog måske også være søn af borgmester Oluf Bang i Middelfart, nævnt 1521 (2).

Anders nævnes dog ikke sammen med Oluf Bangs fire sønner 1547, men deres bomærker minder en smule om Anders' søn Jørgen Olufsens (3). Anders Olufsen levede 1580, måske også 1586, men var død 1589 (4).

Han blev gift før 1565 - vel omkr. 1560 - med Sidsel Jørgensdatter, født senest 1540 i Horsens, datter af borgmester Jørgen Olufsen og hustru Maren Jensdatter Jul eller Juul, jfr. Worms stamtavle. Sidsel Jørgensdatter levede endnu 1592.

Børn
Anders Olufsen og Sidsel havde seks levedygtige børn, som ikke nævnes på Worms stamtavle!, jfr. bevisførelse under sønnen Jørgen Olufsen (5).

Børnene var:
1. Jørgen Olufsen, født senest 1565, ane 2.366.
2. Else Bang, født senest 1565, død 1635-45. Hun var i 1617 gift med Otto Wildstock i Horsens, der i 1627 ejede den ene af byens to eneste stenhuse (6). Hun havde - vel med en tidligere mand end Wildstock sønnen Hans Felthus, født senest 1585 i Horsens, død 1648 i Aalborg, hvor han 1606 blev optaget i Guds Legems Lav og 1609 blev borger og 1613 rådmand (7). - Hans kone Maren Jørgensdatter skulle i 1611 udsættes for trolddomskunster (8). Hans Felthus' broder Anders Olufsen Bang, født senest 1595, blev borger i Aalborg 1618, men dræbt senest 1622 ved Nørgaard i Slet herred (9).
3. Margrethe Bang, født senest 1570, død efter 1645. Gift første gang senest 1589 med JohanBudtz (Butzius el. Budtzen), født senest 1565, død 1592-1600, nævnes 1589 sammen med sin svigermor som stude-eksportør i Horsens, ligesom enken Margrethe nævnes 1600 og 01 som eksportør (10).
Johan Butzius nævnes 1592 som kirkeværge i Horsens, mens enken vel var den Margrethe Bossis, der i 1600 skulle udbetale penge til Knud Brahe (11).
Hun blev derpå gift anden gang ca. 1602 (12) med Simon Titke (Tideke, Tidke eller Thitke) fra Flensborg, der nævnes 1608-17 som stude-eksportør i Horsens (13).
Margrethes to mænds navne sammenblandes til Simon Budtz, da Ditlev Hansen Guldsmed fra Ribe (14) beretter om herredagen i Horsens i januar 1609, hvor Christian IV med 200 ryttere boede i "Simon Budtzis hus" og holdt retterting i byen. - Ved den lejlighed blev Albert Skeel dødsdømt 25.januar og halshugget på Torvet to dage senere, friherren på Herningsholm Sigfred Rindschat dømt til livsvarig anbringelse på Dragsholm og Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro blev dømt æreløs for falskneri.
Simon Titke nævnes 1676, 37, 34 og 40 som rådmand (15), ligsom han 1638 solgte stude til Jens Bang i Aalborg.
4. Maren Juel, født senest 1570(?), død 1641. Gift 1. gang senest 1593(?) med Tøger (Jørgensen Husum), broder til Jens Bangs kone. Gift 2. gang med Just Rasmussen, død 1643, optaget i Guds Legems Lav 1606 (16). Efter Marens død blev Just gift 2. gang 1642 med Bodil Weidemann, der i 1645 blev gift 2. gang med Peder Pedersen Løgstør. Maren Juel, der var opkaldt efter sin mormor, havde kun et barn, sønnen Jens Tøgersen, der døde 1643-45 eller før i Ostindien, vel identisk med skipper Tøger Husums søn, der 1613 blev optaget Guds Legems Lav. - Jens Tøgersens arvinger var moderens søskende.
5. Jens Bang, født før 1580 - ca. 1575(?), død 1644, optaget 1600 i Guds Legems Lav og 1605 borger i Aalborg (17). Den stridbare, men rige Jens Bang byggede 1623 sit prægtige stenhus i Aalborg, der er enestående i Norden. Gift senest 1605 med Maren Jørgensdatter, død 1639, der sikkert var datter af Jørgen Jensen (Husum) og steddatter af Peder Nielsen Finde.
6. Anne Andersdatter Juel eller Juul, født før 1585, død 1649 (18). Gift før 1605 - vel omkr. 1600 - med Didrik Grubbe, født senest 1570, død 1643, optaget i Guds Legems Lav 1590, borger 1593 i Aalborg, rådmand fra 1606 og borgmester fra 1630 (19). - Han var fra Lübeck og måske søn af Henrik Grubbe i Lübeck, der 1545 blev optaget i Guds Legems Lav. Anne og Didrik Grubbe blev stamforældre til en lang række kendte folk som politikeren Christian Colbjørnsen i 1749-1874, den norske historiker P. A. Munch, 1810-1863, maleren Edvard Munch, 1863- 1944, digteren Edvard Storm, 1749-1794, og violinisten Ole Bull, 1810-1880, samt den danske historiker Jacob Langebeck, 1710-1775, og de svenske adelsslægter Grubbenfelt og Dahlcrona (20).

Anders blev gift med Sidsel Jørgensdatter. Sidsel (datter af Jørgen Olufsen og Maren Jensdatter Juul) blev født cirka 1540 i Horsens; døde efter 1592. [Gruppeskema] [Familietavle]