Notater:

Noter : Palle Horne brugte nogle gange navnet Mosbjerg og andre gange Horne. Han blev student privat i 1664 og kand. 1666. Han blev præst i Sindal-Alstrup i 1672 og indberettede om kaldet i 1690. Palle Horne og hustru mistede deres indbo ved en brand den 8. nov. 1678. Da brændte stuehuset i præstegården.
(skifte 22. maj 1702)

Palle Hansen Mosbjerg. Straks efter Rørings
Død var Hr. Palle i København og indgav til Kongl.
Majestæt sin Ansøgning om Embedet4), „da den forrige
Præst Effvert Røring i gaar otte Dage“ er død. Ansøgningen
var dateret København 22/0. Den blev bevilge af Kongen 27/9 1 672, „saafremt han helles efter foregaaende
examen til Prædikeembedet dygtig befindes“1).
Palle Hansen har vel begivet sig paa Hjemrejsen
sagtens med første Skibslejlighed; men i de Tider kunde
en Rejse fra København til Vendsyssel være lang og
stræng; det kom Hr. Palle til at erfare.
Noget har der været i Vejen, for Tiden gik, og der
kom ingen Præst til Sindal-Astrup. Rygtet gik, at han
var omkommen paa Vejen.
En ny Ansøger var straks paa Færde, og 28/la 1672
satte Frederik III sit Navn under et Kaldsbrev til U rban
Pedersen2) i „afgang ne Palle Hansens Sted“.
Men „den, der lyves Død, lever længe“. Palle Hansen
naaede endelig til Aalborg for at aflægge sin Eksamen
for Bispen, og selv om denne ikke gik særlig glimrende,
saa var han dog nu Sognepræst, aflagde sin Embedsed
og blev ordineret 16733). Hr. Urbans Kaldsbrev
maatte derfor indlemmes i Samlingen af „henlagte Sager“4).
Palle Hansen havde studeret privat (sagtens
hjemme); han blev Student 1764, Cand 1766. Nu
maatte han love at læse flittigt i Bibelen og at lade Biskoppen
skønne om hans Fremgang. Palle Hansen kom
til sin Hjemstavn i mere end een Forstand, idet han var
født 1. S. i Adv. 1645 i Mosbjerg Præstegaard, som
Søn af Hans Eriksen Horne5) (og Sønnesøn af
Erik Pedersen Horne6) - se Niels Rafn) og Ellen
Eriks d atter. Han blev altsaa en af sin Morfaders
Efterfølgere og kom til at bo i sin Moders Hjem. Palle Hansen giftede sig x/ii 1675 med sin Formands
Datter, den unge Sophie Røring.
Man faar det Indtryk, at Palle Hansen har været en
Mand, der ikke havde let ved at bøje sig for andre og
ikke havde let ved at lempe sig frem.
Med Jomfruerne Kruse paa Baggesvogn stod han
ikke paa den bedste Fod.
Jomfruerne havde kort før Rørings Død faaet kgl.
Majst.s Tilladelse til at søge Bindslev Kirke („løse Sognebaand“)
(se S. 208).
Nu plejede Præsten i Sindal hvert Aar at faa 3 Td.
Rug og 3 Td. Byg fra Baggesvogn (2 Td. af hver
Slags fra Bøgsted). Palle Hansen fik ogsaa dette 1673,
men i 1690 siger han, at han ikke har faaet noget senere1).
Hvad Jomfruerne har haft at sige hertil, vides
ikke.
Under Striden om Sparrevogn Skov (se S. 211) fik
Jomfruerne Brug for Hr. Palle, men denne var ikke til
Sinds at efterkomme deres Befaling straks. For at fåa
opklaret, hvem der var Gerningsmand til et ondartet
Skovtyveri, vilde Jomfruerne have Præsten til fra Prædikestolen
at (udtale) „bandsætte“ den ukendte.
Præsten nægtede imidlertid at gøre dette paa egen
Haand - han maatte have Bispens Ord for det,
I Aaret 1677 fik han Strid med Bønderne i Sindal
By, idet disse dette Aar indtog et stort Stykke Fælled
til Dyrkning uden at give Præsten noget deraf, og derved
mistede han en Del af Græsgangen der. Samme
Aar maatte han svare i „Krigstyr“ 18 Rdl. og i Skat
af „Ildsteder og Queg“ 8 Rdl., alt paa Grund af Krigen
(se S. 336).
Aaret efter d. 8. Novb. havde han det store Uheld, at
Præstegaardens „Rollings Huus“ brændte, og det kostede
ikke lidt at faa det bygget op igen. Der var altsaa ikke saa lidt, der gik Palle Hansen
imod, og der var mere endnu. Stormvinden kom ned
fra de høje Bakker og gjorde Fortræd paa hans „srnaa“
Huse, Pensionen (16 Td. Korn) til Enken er for tung,
Bønderne er forarmede, saa de ikke alle kan give fuld
Tiende (han har i tre Aar faaet o. 32 Td., mens Embedet
i bedre Tider gav 42).
Han maa købe mange Læs Hø til sine Kreaturer;
thi Engen er overgroet med Mos, og det koster saa
meget at holde Indhegningen i Stand om Qaardens Marker.
Dog ikke altid havde han Grund til at klage. Den
3. Decb. 1679 takkede han og alle de, der var kommen
i Kirke, for Freden, som var sluttet efter den
skaanske Krig.
Tankerne kunde vel ogsaa komme til at dreje sig om
jordisk Lykkes Ubestandighed. Havde han ikke i København
set og hørt saa meget om den mægtige Griffenfeld!
Hvad var han nu?
Med sine Søskendebørn i Aasen har han vel haft
en Del Samkvem, men muligvis mest med Jens Nielsen,
der, skønt han nu var Bonde, dog havde studeret i
Udlandet.
Palle Hansen døde 20/4 1702. Hans Enke flyttede
til Hjørring, hvor hun levede i meget trange Kaar. De
fem Børn, Evert, Hans, Anne, Ellen og Niels, tog Navnet
Si n d a l.
FRA SINDAL SOGNS HISTORIE

Palle blev gift med Sofie Evertsdatter Røring i nov. 1675. Sofie (datter af Evert Petersen Røring og Gertrud Andersdatter) blev født cirka 1658 i Sindal; døde cirka 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anne Pallesdatter Sindalin blev født cirka 1684 i Sindal.

Notater:

Noter : Hans Mørk blev hører ved Ålborg Latinskole i 1634 og allerede i 1635 blev han hjemkaldt som medhjælper hos faderen og siden efterfølgeren. Hans Mørk blev provst i 1661. Hans hustru var datter af Erik Chr. Bistrup, præst i Sindal

Hans blev gift med Ellen Eriksdatter Bistrup1635. Ellen (datter af Erik Christensen Bistrup og Elle Nielsdatter Bistrup) blev født den 17 jun. 1609 i Sindal Præstegård; døde den 31 mar. 1681 i Mosbjerg Præstegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter : Erik Horne blev præst i Hørmested-Mosbjerg i 1602. Senere provst. Han var delegeret ved Prins Christians Hylding 1610. Han indberettede om kaldet i 1625. Erik Horne klagede i 1636 til kongen, at han uden egen skyld mistede nogle retigheder over anneksgården til Hørmested.

Erik blev gift med Anne Lauritsdatter den 18 dec. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Elle Nielsdatter Bistrup den 17 jun. 1609. Elle blev født cirka 1575 i Mosbjerg; døde den 31 maj 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter : Her Peder var præst i Horne-Asdal o. 1571-1621. Han boede i Horne præstegård. Han var delegeret ved Chr. IV's hyldning i Viborg 1584. Peder Mørk anmodede om fritagelse af kaldet i 1620, da han var tynget af alder og var blevet næsten blind. Han kaldte sin svigersøn hjem som medhjælp.
Citat fra Vendsysselske årbog 1918 side 282: "Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft?) var Præst i 50 aar, fra ca. 1571 til 1621 og blev blind på sine gamle dage. Han blev begravet 25/7 1621. - dødsdagen kendes ikke.
Paa Horne Kirkes Prædikestol findes bogstaverne P.P.M. efterfulgt af Aarstallet 1589, saa der er vel ingen tvivl om, at det er Peder Poulsens Navnetræk.
Herr Peder Poulsen kalder man
Herr Mentoft eller Mørch tillige;
men mer om hannem at udsige,
jeg ikke ved, ej heller kan."

Notater:

Noter : Poul Mørch
Født 1510, er muligvis bror til Niels Mørche fra Århus født 1541, der var kæmmer, samt til Anders Mørch der var bispefoged, deres forfædre skal findes i forbindelse med reformationen 1534-36 hvor der er mange grene med Mørch navnet - bl.a. Egholm, Ribe, Saltum, Vendsyssel, Ålborg, Århus.
Vendsyssel er den gren hvorpå Pallesen Mørch og Uggerby bl.a. er "hængt på"