J.R. blev gift med L.S. Mercier [Gruppeskema] [Familietavle]

Erling blev gift med Aase Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

F. blev gift med P. Chauvin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forkerte oplysninger i kirkebogen, idet Kingosvej 26 ikke var fælles bopæl. Edith boede på daværende tidspunkt på adressen Elme Alle 75 ligeledes i Taastrup.
Edith og Jens Peder var ikke separerede på daværende tidspunkt idet de efter at have været separeret den 11. april 1962 var blevet endeligt skilt den 12. oktober 1966.
Skilsmissen var uden sammenhæng med Jens Peders drukning i Køge Bugt den 27 oktober 1967.

Jens blev gift med Edith Magda Pedersen den 18 jul. 1943 i Valløby Kirke, Valløby-Taarnby Pastorat, Vallø. Edith (datter af Edvard Martin Pedersen og Agnes Hansine Sørensen) blev født den 9 mar. 1913 i Rigshospitalet i Kjøbenhavn som barn nr. 290A; blev døbt den 19 mar. 1913 i Rigshospitalets kirke grundet sygdom; døde den 26 dec. 2006 i Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38; blev begravet den 2 jan. 2007 i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør - se note. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Edith døde roligt 2. juledag , tirsdag, den 26. december 2006. Mor sov stille ind og til stede var Bent og Eva - Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38. Mor havde været syg siden 1994, begyndende i "det små" og forværret gennem årene utallige gange, men hver gang stabiliseret - dog lidt ringere end forud.

Mor blev begravet fra Sct Mariæ Kirke, men foretaget som en bisættelse med jordpåkastelse i kirken. Begravelsen blev forestået af en ung, meget kompetent præst ved Helsingør Domkirke, Christer Teilmann Damm.

Sct. Mariæ kirke er oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) i Helsingør af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500. Hvidebrødrene var tiggermunke, der kom til Danmark på foranledning af kong Erik af Pommern, der skænkede dem byggegrunden i Helsingør, og man siger, at disse meget lærde folk stod under Jomfru Marias særlige beskyttelse, hvorfor alle deres klostre var indviet til hende.
I 1819 blev Sct. Mariæ Kirke den ene af byens dengang to sognekirker, men først i 1851 ophørte de tyske gudstjenester i kirken endeligt. Klostret vedblev derimod at være hospital helt op til 1916, hvor de sidste beboere flyttedes ud til byens nye alderdomshjem. I dag benyttes en del af klostret til Helsingørs Stifts administration, men adskillige af lokalerne står stadig som de gjorde i middelalderen og er sammen med kirken en af Helsingørs helt store turistattraktioner.
Efter reformationen i 1536 blev klostret opløst og omdannet til et syge- og alderdomshjem i 1541 af Christian den Tredie. Man kaldte det Vor Frue Hospital eller Almindeligt Hospital. Klosterkirken var en tid dømt til nedrivning, men på foranledning af de mange hollændere og tyskere, der dengang boede i Helsingør, skænkede Frederik den Anden, der selv var af tysk afstamning, dem kirken, og i 1576-77 blev den indrettet til Helsingørs "tyske kirke" og administrativt adskilt fra hospitalet
Kirken, der sammen med klostret blev gennemgribende restaureret i 1900-1907 ved arkitekt og professor H. B. Storck, kan fremvise mange af sine oprindelige kalkmalerier og et interiør, der for store deles vedkommende er skænket kirken på Frederik den Andens tid. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var den nok så bekendte komponist Diederich Buxtehude. Efter i 1854 og atter i 1959-60 at være stærkt forandret og ombygget, er det for nylig blevet nænsomt restaureret og til dels rekonstrueret, således at det i dag fremtræder som på Buxtehudes tid. De mange orgelkoncerter, der arrangeres i kirken er således en ganske særegen oplevelse, der tiltrækker et stort publikum.

Valdemar blev gift med Kathrine Dorthea Andersen den 7 nov. 1916 i Gjesing kirke. Kathrine (datter af Fattiggårdsbestyrer Jens Peter Andersen og Ane Margrethe Rasmussen) blev født den 10 jul. 1892 i Gjesing fattiggaard, Gjesing, Sønderhald, Randers; blev døbt den 4 sep. 1892 i Gjesing kirke, Gjesing-Nørager Pastorat; døde den 2 aug. 1975; blev begravet i Braaby Kirke, Bråby sogn Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gjesing Sogn er et sogn i Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Rougsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i
Sønderhald Herred (Randers Amt). I Gjesing Sogn ligger Gjesing Kirke.

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

Gjesing Fattiggård.

Notater:

Cpr.nr: 030289-5155

Edvard blev gift med Agnes Hansine Sørensen den 12 maj 1916 i St. Knuds Kirke, Odense. Agnes (datter af Hans Jørgen Sørensen og Bodil Marie Rasmussen) blev født den 15 dec. 1888 i Særslev, Horbelev sogn, Falster sønder herred, Maribo amt; blev døbt den 27 jan. 1889 i Horbelev sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt; døde den 19 dec. 1973 i Alderdomshjemmet Møllebo, Københavnsvej 3-5-7, Køge; blev begravet i Taastrup Nykirke sogn, Smørum herred, Københavns amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Agnes Hansine Sørensen, biologisk datter af Hans Jørgen Sørensen (f. 15. marts 1864) og Bodil Marie Rasmussen (f. 23. september1863) blev før 1901 adopteret af- og opvoksede hos Herregårdsgartner Niels Jørgen Hansen (f. 7 november 1858) og hustru Else Sørensen (f. 29. april 1861 og søster til Agnes biologiske far).
Efter oplysninger fra Agnes datter Edith Magda Pedersen havde Agnes her en lykkelig barndom indtil fødslen af Niels og Elses (ægte) barn Axel William som Niels Jørgen og Else så kastede hele deres kærlighed på.

Notater:

Skanderborg, Gjern, Hammel, Hammel, et Huus, 112, FT-1870, D4609
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jacob Sørensen 38 Gift Husfader Gartner Sæby
Mette Marie Sørensen 44 Gift Husmoder Hammel
Frits Jacobsen 13 Ugift Søn Hadsten Sogn
Emil Jacobsen 11 Ugift Søn Hadsten Sogn
Henning Jacobsen 4 Ugift Søn Hadsten Sogn
Søren Eiler Jacobsen 2 Ugift Søn Vellev Sogn, Viborg Amt

Samtlige personer i husstanden

Skanderborg, Gjern, Hammel, Hammel,, et huus, 64, FT-1880, C1492
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jacob Sørensen 48 Gift Husfader, Gartner Sæby
Mette Marie Sørensen 48 Gift Hans Kone Hammel S.
Søren Eiler Jacobsen 13 Ugift Deres Børn Vellev S. Viborg Amt
Mathilde Marie Jacobsen 8 Ugift Deres Børn Hammel S.

Søren blev gift med Laura Kristine Laursen den 18 jul. 1890 i Glæsborg sogn, Djurs Nørre herred, Randers Amt. Laura (datter af Laurs Laursen og Birthe Marie Frandsen) blev født den 24 okt. 1866 i Skiffard, Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; blev døbt den 26 dec. 1866 i Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; døde den 31 okt. 1944 i St. Peders sogn,Randers; blev begravet den 5 nov. 1944 i Randers Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bestyrer på fattiggården (Vrangbækgård) i Gjesing, Randers
Auningvej 83
Vrangbæk 8963 Auning

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

FRA KIRKEBOGEN:

Gjesing Fattiggård.

21 januar 1847

Jens Peter Andersen

????

Døbt i Kirken 21 Maii

Cathrine Dorthea Frederiksen
I Ryumgaards

Jævnførelsesliste Pag 241 No. 1


Fødsel:
Ryomgård Bomhus

Jens blev gift med Ane Margrethe Rasmussen den 28 okt. 1876 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Ane (datter af Gårdmand Rasmus Jensen Kræg og Mette Marie Rasmusdatter) blev født den 10 jul. 1852 i Vivild Sønderhald herred Randers Amt; blev døbt den 5 sep. 1852 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 9 dec. 1902 i Ørsted Sygehus, Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt; blev begravet den 16 dec. 1902 i Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Afskrift af Kirkebog for Haurum sogn, Houlbjeg herred, Viborg Amt

For årene: 1813 - 1860

Nr.: 2 1853

Dato for fødsel: 21 April 1853

NAVN: Søren Christian Pedersen

Dato for dåb: 19. juni 1853 i Kirken

Forældre: Far Peder Sørensen
Erhverv Huusmand
Mor Maren Kirstine Sørensen
Alder (mor) 29 år 4 mdr.
Fødested: Haurum?

Samtlige personer i husstanden

viborg, Houlbjerg, Haurum, Haurum, et hus, 13, FT-1860, C0446
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Sørensen 39 Gift husmand, daglejer Galten, Randers
Maren Kirstine Sørensen 37 Gift hans kone Haurum
Søren Pedersen 13 Ugift børn Granslev
Søren Christian Pedersen 7 Ugift børn Haurum
Ellen Marie Pedersen 2 Ugift børn Haurum

Faddere: Ellen Sørensen af Haurum
Maren Sørensen af Balle
Gaardmand Jens Simonsen af Haurum
Husmand Jens Nielsen af Vrangstrup
Ungkarl Niel Sørensen i Bøstrup Mølle

Evt. bemærkninger:

Søren blev gift med Hansine Kirstine Nielsen den 21 sep. 1878 i Granslev sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt. Hansine (datter af Niels Ottesen og Maren Thomasdatter) blev født den 4 jun. 1859 i Skjød sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt; blev døbt den 26 aug. 1859 i Skjød sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt; døde den 13 apr. 1895 i Laurbjerg sogn, Galten herred, Randers amt; blev begravet den 20 apr. 1895 i Laurbjerg sogn, Galten herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Samtlige personer i husstanden

viborg, Houlbjerg, Skjød, Skjød, et hus, 8, FT-1860, C0418
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Thomassen 42 Enkemand væver Skjød
Karen Marie Pedersen 4 Ugift hans datter Skjød
Maren Thommasdatter 37 Gift hans søster Skjød
Hansine Kirstine Nielsen 1 Ugift hendes barn Skjød
Christen Jensen Hvid 46 Enkemand daglejer Sall
Jens Christensen 13 Ugift børn Skjød
Thomas Christensen 8 Ugift børn Skjød
Laursine Jensmine Christensen 4 Ugift børn Skjød

--------------------------------------------------------------------------------

På denne webadresse er funder nedenstående
http://fredenslyst.dk/Voerladegaardkb/Skjoed%20Kirkebog%201845-1861.htm

1859 nr.004

Hansine Kirstine Nielsen født den 4. juni 1859 døbt i kirken den 26. august 1859 vaccineret af Ditzel den 4. juli 1860

Moderen introduceret den 10.søndag efter Trinitatis

Forældre: Maren Thomasdatter i Skjød og hendes forlovede tjenestekarl Niels Ottesen af Bidstrup hun 35 aar gl. ægteviede den 26. august 1859

Faddere: Møller Hans Pedersens Hustru af Røde Mølle, Gaardmand Niels Jensens Hustru Karen Pedersdatter af Skjød, Gaardmændene Jørgen Jensen og Mads Christensen samt Husmand Søren Madsen 3 sidste af Skjød

Notater:

Samtlige personer i husstanden

maribo, Falsters Sønder, Gedesby, Gedser, 22e, 133, FT-1901, C7802

Navn:
Alder:
Civilstand:
Stilling i husstanden:
Erhverv:
Fødested:

H Jørgen Sørensen
1869 5/9
Gift
Husfader
Depotarbejder
Sortsø, Falster

Marie Sørensen
1866 23/9
Gift
Husmoder
Horbeløv, Falster

Axsel Sørensen
1890 24/2
Ugift

Alma Sørensen
1893 14/11
Ugift

Arthor Sørensen
1895 4/1
Ugift

Arnol Sørensen
1897 11/5
Ugift

Astrid Sørensen
1899 15/9
Ugift

--------------------------------------------------------------------------------

Kilde:
FT-1901
Kildehenvisning:
Husliste 122

Navn:
H Jørgen Sørensen
Køn:
M

Fødselsdato:
1869 5/9

Stilling i husstanden:
Husfader
Civilstand:
Gift

Erhverv:
Depotarbejder

Fødested:
Sortsø, Falster

Sogn:
Gedesby
Herred:
Falsters Sønder

Amt:
Maribo
Stednavn:
Gedser

Husstands-/familienr:
133

Gift hvornår:
1888
Levende børn:
5

Døde børn:
0
Adresse:
Hus (ejer: Hans Jørgen Sørensen)

Matrikel:
22e
Arbejdsplads/-sted:
Statsbanen

Flyttet til kommunen:
1890

Sidste oph.sted:
Sortsø. Falster

Trossamfund:
Folkekirken

Indtastningsnr:
C7802
Løbenr.:
597

Hans blev gift med Bodil Marie Rasmussen den 11 okt. 1888 i Aastrup sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt. Bodil (datter af Rasmus Pedersen og Hanne Kirstine Hansen) blev født den 23 sep. 1866 i Horbelev sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt; blev døbt den 4 nov. 1866 i Horbelev sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt; døde den 4 nov. 1952 i Strandvej 9, Gedser, Gedesby sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt; blev begravet i nov. 1952 i Gedesby sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt. [Gruppeskema] [Familietavle]