E.B. blev gift med B.R. Jacobsen [Gruppeskema] [Familietavle]

E.B. blev gift med [Gruppeskema] [Familietavle]

1. M. Glud

Notater:

Mogens historie skrevet af ham selv 2009:

1
Mogens Vagn Pedersen
født den 15 juli 1927
i Knudstrup Kohave
Gierslev Sogn.
pr..Høng

Mit fødehjem var et Husmandssted - en stråtækt trelænget gård. med 11 tønder land jord.
ca.12 km nordvest for Slagelse. Vi var 3 børn - hvoraf jeg var den yngste.
Mine forældre havde 1 Hest,3 Køer og alt efter årstiden, 3 - 4 Grise samt Kalkuner, Gæs og en masse Høns samt en Hund og en Kat på gården
Min far hed Niels Johannes Pedersen og min mor Astrid Mathilde Christensen
Deraf Sigurds efternavn, da mine forældre ikke var gift da han blev født

Dagen efter min 8 års fødselsdag, døde min Far af Kræft
En sygdom der på den tid ( 1935 ) var totalt uhelbredelig.
På det tidspunkt var min søster, Hella (12 år) og bror, Sigurd (17 år) ude at tjene på hver sin Nabo- gård. og jeg gik i skole på landsbyskolen i Knudstrup, der lå ca, 4 km. fra vores Gård..

Denne skole blev mange år senere købt at forfatteren Susanne Brøgger der brugte
den som privatbolig.

Min mor havde ingen mulighed for at drive gården videre.
Den blev solgt og min mor, min søster og jeg flyttede til en lille landsby der hedder Vemmeløse
der ligger et par km. fra Stationsbyen Dalmose mellem Slagelse og Næstved.

Vi kom til at bo i et gammelt stråtækt hus i Vemmeløse hvor der var hønsehus i den ene halvdel af huset og beboelse i den anden, men ganske hyggeligt.
Min mor fik arbejde på Dalmose Mejeri, hvor hun vaskede Mælkejunger.
Dengang foregik det med håndkraft og ikke altid lige sundt for helbredet, særligt om
Vinteren i damp, træk og kulde, uanset vejr og vind.
Jeg kom i en meget lille landsbyskole i Vemmeløseder lå få meter fra vores hus.
Der var kun en klasse, en Skolelærer og 34 børn.
Jeg husker ikke rigtigt hvad min søster lavede på den tid.

Senere flyttede vi til Dalmose i et lille dejligt hus , tidligere Skomagerforretning, med have og min mor blev bestyrer af Aviskiosken på Dalmose Station.. Jeg forsatte i den lille skole i Vemmeløse.
Senere flyttede vi i en lejlighed lige over for Dalmose Station

Da jeg var fyldt 11 år flyttede vi til Slagelse. Vi flyttede meget, af grunde jeg aldrig fandt ud af.
Men nu havde min søster fået plads i en Tøjbutik i Slagelse. og min mor fik plads som rengøringsassistent i et af Slagelses Bagerier og Conditorier hvor hun gjorde rent om morgenen i restauranten, der lå på 1ste sal.
Resten af dagen arbejde hun på en fiskefabrik hvor hun pillede Rejer.
I Slagelse kom jeg til at gå på Østre Skole. Det var en ret stor Skole med Pige- og Drengeklasser
men også med blandede klasser i de første 4 klasser.

2

Da vi kom til Slagelse kom vi til at bo i en lejlighed på 1ste sal lige over for Kassernen.
Derfra flyttede vi til en Stuelejlighed i Løvegade.
Senere flyttede vi i en lejlighed i et Parcelhus på 1ste sal på Korsørvejen - ( før Motorvejen =
tæt op af Jernbanen fra Slagelse til Næstved.

Her oplevede jeg 2den Verdenskrigs begyndelse og invationen d.9 April1940.
Det var en speciel oplevelse selv om jeg, der jo kun var 11 år ikke forstod alvoren i det hele.
Men uanset det vrimlede med tyske Soldater over alt og flyvemaskiner drønede over byen
blev jeg sendt i Skole.
Men det blev en kort skoledag. Alt virkede underligt og vores klasselærer sagde ingenting mens
han travede frem og tilbage i klassen. Kort tid efter blev vi sendt hjem.

Kort tid efter besættelsen flyttede vi igen. Denne gik turen til Jyderup, en stationsby mellem
Kalundborg og Holbæk. Det var i 1941
Min mor havde fået plads som husbestyrerinde hos Værkføreren på Jyderup Savværk
Savværket lavede bl.a. smørdritler og runde træpinde der skulle bruges til de dengang så bekendte rundede Vannillie-ispinde med eller uden chokolade ( Pris 10.øre og 15 øre )
Værkførerens kone var handicappet og sad i kørestol.
Hun var flink over for mig, - men ellers sur og gnaven på alt og alle.

Jeg kom igen i en lille Landsbyskole og begyndte også at gå til Præst.
Efter Skoletid hjalp jeg med lidt af hvert i en lille musikforretning i Byen
Efter jeg var blevet Konfirmeret fik jeg arbejde på en fabrik der lavede Løbehjul og
små trehjulede Cykler..
Alt blev fremstillet helt fra bunden.af nogle rustne jernrør der blev savet i de rigtige længder og mål
Rusten blev fjernet i nogle store trætromler hvori der var noget Savsmul og vist nok også lidt Sand.
Det lavede en forfærdelig larm når denne Tromle drejede rundt.
De forskellige dele blev derefter sat i nogle dertil indrettede stativer og Svejset sammen
Derefter lagt i nogle store Kar med Maling, sat til tørre og derefter monteret med Hjul der
ligeledes blev fremstillet på fabrikken. .Det var Håndarbejde fra start til slut.

Om Sommeren var fabrikken lukket og alle mand blev sendt ud at arbejde i en Tørvemose der
lå 8 km. fra Jyderup. Det var Åmosen.ved Bromølle
Her gravede vi og fremstillede Tørv og Tørvesmuld

Det var en frisk cykeltur hver morgen.uanset vind og vejr
Vi skulle møde kl. 7.00 og sluttede først kl. 18.00
Men så havde vi også fri hele Søndagen

På et senere tidspunkt var jeg bybud i byens Brugs. Det var det som man kan kalde en
blandet landhandel.
Der var alt fra Kul, Koks, Kakkelovne, Korn og Foderstoffer,- til Salt, Sukker, Kaffe, The
Mel og Gryn. Mange af disse varer lå i store skuffer i Disken og skulle i Poser og vejes .
Et arbejde jeg ofte deltog i når der var travlt i butikken.

3
I den periode kom jeg tit med varer til byens Hotel Skarridsø, der var nabo til Brugsen.
Og en dag spurgte Overtjeneren om jeg ikke kunne tænke mig at komme i lære som Tjener.
Og inden jeg næsten var klar over det blev jeg sat i lære.

Det var en ganske god læreplads og et Hotel hvor der tit boede gæster fra det politiske system i København. Det var jo under krigen og der var nok roligere i Provinsen.
Navnlig ved højtiderne boede der ministre og deres familier på hotellet.

Her lærte jeg også at vaske Glas.
Dengang var der noget der hed Lørdagsbal.
Det var som regel en eller anden forening der arrangerede det, og der var altid gang i den.
Og hvis der pludselig manglede Ølglas, blev jeg sendt ud i opvasken for at vaske glas.
Der var jo ikke noget der hed Opvaskemaskiner den gang, Nej, det var op i Sinkbaljen med de snavsede glas, og så gang i et viskestykke.

Hotellet var ejet af 2 brødre der havde tjent deres penge i Amerika
Men enige om driften m.m. var de ikke altid, hvilket ikke altid gik stille af og det kunne
desværre ikke undgås at påvirke dagligdagen for personalet.
Og da min mor fandt ud af at Hotellet heller ikke ville betale for den aftenskole, jeg ifl. Kontrakten
havde krav på, - mødte min mor op på hotellet og bad om at se om det ikke stod i papirerne at det forholdt sig sådan
Men da de fastholdt at min mor selv skulle betale min aftenskole, rev min mor Kontrakten i stykker
Og så var det slut med det.
Jeg havde da været i lære 1 år og 3 måneder
Kort tid efter flyttede vi tilbage til Slagelse. Det må have været i sommeren 1944.
Her fik jeg plads som bybud hos Bagermester Thormann i Løvegade.
Her var jeg i et halvt år - hvilke var rekort som bybud, idet han var en streng og til
tider ret så hysterisk, men trods alt retfærdig og flink engang imellem.

Jeg havde stadig lyst til tjenerfaget og på en eller anden måde fik min mor forbindelse med
Bellevue Strandhotel i Klampenborg, hvor jeg startede d 1ste marts 1945.
Dengang et kendt og mondent Hotel lige ud til Øresunds Kyst og den nok så kendte Badestrand
Hotellet blev revet ned i 1973

Den aften da krigen sluttede og meddelelsen blev sendt i Radioen var jeg tilfældigt en tur på Dyrehavsbakken
Og da frihedsbudskabet blev sendt ud over højtalerne på Bakken gik alle folk totalt amok
Jeg skyndte mig hjem til hotellet for at se om der var gang i den, og det var der.

Der kørte S-Tog til Klampenborg, men man kunne også sejle med 2 små Kystbåde fra Langelinie i København til en Anløbsbro i Øresund lige ud for Hotellet.

Jeg fik godskrevet den tid som jeg havde været i lære på Hotel Skarridsø hvilket betød at jeg fik
mit Certifikat som Tjener ved Eksamen på Teknologist Institut i København i April 1947.
efter 3 års Læretid
Jeg blev derefter ungtjener i Selskabslokalerne på Bellevue Strandhotel.

4

Det var almindeligt at man efter den 3-årige læretid skulde afslutte med en såkaldt Ungtjenerperiode af et ½ års varighed, dog var månedslønnen noget højere end den var som Elev..
Min månedsløn i det tredje læreår var kr 40.00 pr måned + kost
Mit værelse der lå på loftet i et stort Hus i Tårbæk, kostede kr 63.00 pr måned

Da den periode var overstået søgte jeg sammen med en af hotellets overtjenere stilling i en nystartet
Natklub - Esplanaden - hed den, - ikke langt fra Gefionspringvandet og Kongetrappen .
Esplanaden blev senere til et Frihedsmuseum
Der var på dette tidspunkt kun 2 andre Natklubber i København - Adlon i Nørregade
og 7-9 Klubben på Frederiksberg.

Vi blev ansat begge to og var endog med til at hænge Gardiner op og sætte Møbler, Lamper og Blomster på plads. Vi var så vidt jeg husker 7 tjenere ansat., med én ugentlig fridag
Natklubben havde åbent fra kl. 23.00 til kl. 05.00 om morgenen alle ugens dage..
Der skulle personligt medlemskort til for at få adgang som gæst til disse Natklubber.
Man kunne ikke komme ind hvis ikke man var sammen med en der var medlem af Klubben.

Medlemmer der ikke overholdt klubbens ordensreglement kunne risikere at få Karantæne i en nærmere fastsat periode, afhængigt af forseelsen . Derfor var der næsten aldrig problemer eller uro i Restauranten.

Den 1ste April 1948 blev jeg indkaldt til aftjening i Den Kongelige Marine. hvor jeg skulle møde
på Flakfortet ude midt i Øresund .
Her lærte jeg at skyde med 20 mm Rekylkanon. Et ret effektivt Våben både til overflademål men ikke mindst som luftværnskanon
Efter 3 måneder som Rekrut blev jeg forflyttet til Lynetten der ligger ved indsejlingen til Københavns Havn
Det var på den tid Kommandostation for Søværnet
Søværnets Operative Kommando, dagligt kaldet S.O.K.
Kommandostationen blev senere flyttet til Århus.

På Lynetten blev jeg Hovmester for Marinens Skibsførere og Maskinmestre.
Men ind imellem havde vi jo Øvelser, og Vagter både dag og nat
Vi havde Portvagt,- Kajgadevagt og Udkigspostvagt.
På udkigsvagten skulle vi overvåge og nedskrive alle store skibe der anløb eller afsejlede fra Havnen i en Vagtbog..Vi kunne også observere alle Skibe der sejlede gennem Øresund
da vi havde en meget kraftig Kikkert med afstandsmåler og andet fint grej.
Så der kunne godt være noget at se til på denne Vagt, men aldrig kedelig.

Den 15 December 1948 blev jeg hjemsendt og den 1 januar 1949 startede jeg igen på Bellevue Strandhotel.
Da Vintersæsonen på Bellevue ikke var den travleste tid på året,var indtjeningen ikke noget at prale af., og selv om jeg var i Tjenernes Fagforening, var systemet ikke som i vore dage
Den gang blev vi udelukkende aflønnet efter den omsætning vi havde daglig.
Og af den daglige omsætning fik vi udbetalt 15 % som var vores løn.

5.

Den ringe indtjening på Bellevue var årsagen til at jeg i Vinteren 1949 i oktober søgte stilling på Hotel Hafnia på Vester Voldgade tæt ved Rådhuspladsen i København, fra den 1 Oktober til den 1 Maj1950. Jeg var jo gift og vi havde jo fået Eva, men ingen lejlighed endnu.
Else boede hos hendes forældre i Århus. Og jeg boede på et lille Værelse på Jarmers Plads ikke langt fra Bellahøj. Så penge skulle jeg jo bruge.

Den 1 Maj 1950 startede jeg igen på Bellevue Strandhotel
Året efter - den 1 Maj. - skulle der ansættes en Overtjener mere på Bellevue
Den stilling søgte jeg trods det at jeg kun var 23 År.
Den fik jeg og dermed mulighed for en større fortjeneste , men også et større ansvar.

I 1954 opfordrede Inspektøren på Bellevue Strandhotel, Ejlif Kai, mig til at søge stilling på
Hotel D´Angleterre og han gav mig samtidig navnet på den person som jeg skulle henvende
mig til hvis jeg ville søge stillingen. Han hed Knud Thallund og var Restauranrchef.

Stillingen som Overtjener fik jeg ikke fra starten, men med lovning på at jeg ville få
den første ledige stilling som Overtjener når og hvis der blev en sådan engang.
Det blev der et halvt år senere, idet der skulle overflyttes en af overtjenerne til Grand Hotel i
Odense. Grand Hotel i Odense var ligesom Hotel D´Angleterre ejet af det engelske firma,
GEORG BESTLÈ.

Jeg var på D´Angleterre til den 15 maj 1961 hvor jeg blev tilbudt en stilling som Restaurantinspektør på HOTEL AUSTRALIA i Vejle
Hotel Australia var på det tidspunkt kun 4 år gammelt (Bygget i 1957)
Jeg startede den 20 maj 1961
Den 1 maj 1964 blev jeg forfremmet til underdirektør og Else overtog et job som Kældermester
En stilling som Hotelejeres hustru hidtil havde haft ansvar for.
Dermed fik Else ansvar for indkøb og kontrol af hotellets Vin- og Spiritusbeholdning.
samt opmåling og kontrol af den daglige omsætning af disse varer.
Det var jo længe før Momsen blev indført, så der var jo ofte besøg af Toldmyndighederne.

I 1966 var Bygmester S.Å. Geswintner fra København påbegyndt bygningen af det nye
MUNKEBJERG HOTEL og nedrivningen af det gamle hotel ude i Skoven ved
Vejle Fjord.
Og i løbet af denne byggeperiode boede denne bygmester Geswintner ofte på Hotel Australia,
hvor jeg kom til at kende ham ret godt. Og flere gange spurgte han om jeg ikke kunne tænke mig
at flytte til Munkebjerg når det var ved at være færdigbygget.
Og man skal da ikke sige nej til et godt tilbud.
Så den 1 maj 1967 startede Else og jeg på Munkebjerg. Else som Kældermester og jeg fik stilling
som underdirektør.
Øverste ansvarlige for Hotellets drift var ægteparret Sonja og Henk Hagelstein.
I min tid på Australia kom jeg til at kende LEGOs ejer Gotfred Kirk Christiansen ganske godt
og også på Munkebjerg, idet der på den tid kun var Billund Kro og slet ikke kunne rumme plads
til de ret så store arrangementer som Lego afholdt.

6

Og en aften i efteråret 1967, da jeg var på arbejde på Munkebjerg, kom hotellets Pianist, Elmo P hen til mig og sagde at jeg skulle ringe til Kirk Christiansen på Lego.
Denne Pianist spillede ofte til LEGOs arrangementer.

Dagen efter ringede jeg til LEGO hvor jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at være med
til at drive den kommende Restaurant samt nogle Kiosker når Legoland skulle åbne engang
i Juni måned 1968, og om jeg ville komme til Billund så vi kunne tale nærmere om det.

Det var jo noget af en omvæltning da jeg jo lige var begyndt på Munkebjerg.
Jeg fortalte det selvfølgelig til Hagelstein, hotellets direktør - men som han sagde at det var et tilbud der ikke blev giver hver dag, og at han ville afvente hvad det drejede sig om.

Efter et par samtaler med Lego`s direktion blev vi enige om vilkår og aflønning og at jeg skulle begynde d. 1 januar 1968.
På det tidspunkt så LEGOLAND ikke ud af ret meget, men nu skulle der tages stilling til, bl.a.
Hvordan køkkenet, og restauranten skulle udformes, så vi havde en hel del byggemøder, der
altid fandt sted hjemme i Godtfred Kirk Christiansens køkken, meget hyggeligt og altid med et stort
fad Ostemadder med øl og kaffe til.

Jeg fik overladt alt indkøb af alt service, lige fra Potter, Pander, tallerkener, knive , Gafler,Glas
m,m,m - så jeg måtte til København nogle gange for at besøge Ove C. Bjerregård, der den gang
havde en forretning i en sidegade til Vesterbrogade og et stort Lager ude på Amager.

Jeg skulle jo også ansætte personale, - en Køkkenchef, Kokke, Smørrebrødsjomfruer, Serverings-
Personale m. m, så der var nok at se til, men spændende var det.

Den 7 juni 1968 åbnede LEGOLAND.
Ifølge nogle undersøgelser om det ene og andet, anslog direktionen at der ville komme ca.300.000
besøgende i løbet af Sæsonen, der gik fra d 1,ste maj til d. 25 oktober.
Men der kom 625.000 den første sæson, og det store ”ryk ” begyndte da Skoleferien startede i
Slutningen af juni måned.
Det kan da nok være at vi blev løbet ”over ende ” og alle måtte finde på noget, så flere af de kvindelige Sekretærer fra LEGO blev beordret til at give et nap med og LEGO`s - dengang
eneste direktør, Helge Torpe skulle hjælpe til i køkkenet så jeg mente at han ville være god til at
sortere tallerkener, glas og bestik så det var klar til Opvaskemaskinen.
Gotfred Kirk Christiansens frue - Edith, - hjalp til i Køkkenet og Godtfred selv ” så til ” at det gik som det skulle.

Ikke langt fra Restauranten lå der en Udstillingshal hvor der var opbygget an masse maskiner der viste hvordan LEGO-klodserne blev fremstillet.
Men da der manglede Spisesteder blev denne udstilling taget ned og der blev lavet et midlertidigt
Cafeteria.
Vi lånte en af Murermesterens store mandskabsvogne der blev indrettet til en ” slags ” køkken, hvor
der kunne laves kaffe og brød samt varmes røde pølser, smøres Smørrebrød o.s.v

7.

Men for at komme fra den vogn og ind til Cafeteriet, lavede man et hul i muren og via et stort bræt var der adgang for personalet til Cafeteriet

Et Køkken skal ifl: myndighederne være belagt med stengulv og have fliser overalt, men der blev givet dispensation.

I løbet af vinteren 68 - 69 blev det Cafeteria der er der i dag bygget og murermesteren fik den ødelagte Vogn tilbage.

I Sæsonen 1972 blev det lille Cafeteria bag ved Køreskolen, samt Isvogne og Pølsevogne
Liciteret og Salonen blev bygget og her blev det Poul Stryhn der regerede.
Og jeg kunne koncentrere mig om Restauranten og det store Cafeteria
Else var med fra starten og passede udleveringen af,- øl spiritus m.m. over disken til Servitricerne

I 1974 købte LEGO - Esso Motorhotel og i 1975 blev jeg beordret til at tage mig af dette hotel.
og en anden overtog min plads i LEGOLAND
Der blev bygget en større restaurant samt flere værelser og hotellet kom til at hedde Hotel vis à vis.

Grunden til dette navn, var at det ikke måtte hedde noget der kunne forbindes med LEGO idet der
jo ikke var nogen der kunne vide om det ville gå godt eller skidt.
Men det gik godt og fik navnet Hotel LEGOLAND.

Ved sæsonens afslutning i 1994 gik jeg på pension i en alder af 67 år
Mine 27 år i LEGOLAND var spændende og oplevelsesrige og ikke 2 dage var ens

Mogens blev gift med Else Margit Madsen den 25 jul. 1947. Else (datter af Harald Christian Madsen og Rigmor Hansen) blev født den 2 feb. 1929 i Aarhus; døde den 27 mar. 2001; blev begravet den 2 apr. 2001 i Grene Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Astrid Matilde Kristensen. Astrid (datter af Mads Christensen og Jenny Martine Augusta g. Christensen Larsen) blev født den 6 dec. 1895 i Venslev by og sogn; blev døbt den 2 feb. 1896 i Hyllested-Venslev-Holsteinborg Pastorat pr. Dalmose; døde den 22 apr. 1986. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Rigmor Hansen. Rigmor (datter af Johannes Nicolaj (kaldenavn Pappa) Hansen og Dagmar 1. ægteskab Hansen ;2. ægteskabThomsen Samsøe) blev født den 20 maj 1906 i Johannburg, Sydafrika; døde den 11 dec. 1994; blev begravet i Aarhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mads blev gift med Jenny Martine Augusta g. Christensen Larsen den 6 maj 1890 i Haarslev-Tingjellinge pr. Sanved. Jenny blev født den 4 mar. 1871 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ane Marie g. Madsen Nielsen. Ane blev født den 29 sep. 1869 i Grene Sogn; blev døbt den 14 nov. 1869 i Grene Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Dagmar 1. ægteskab Hansen ;2. ægteskabThomsen Samsøe. Dagmar (datter af Jens Smidt Samsøe og Johanne Margrethe g. Samsøe Nielsen) blev født den 10 mar. 1885 i Middelfart; blev begravet den 23 feb. 1963 i Bisat i Aarhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mads blev gift med Sista Persdottor. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rasmus blev gift med Anne Margrethe Nielsen. Anne (datter af Niels Larsen og Dorthe Madsdatter) blev født den 24 aug. 1842 i Harendrup, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Re: aner til Brahde (Brade), Landsperg og Kaaber
Indsendt af: regelsen (IP Logget)
Dato: 21/07-06 23:02

Hej Per

Du får lige det sidste vedrørende din Kaaber-slægt.

Borgerskab i Middelfart: Jens Hansen Smidt, sadelmager 16.01.1810, III-13;

Jens Schmidt Samsøe, sadelmager ~ 05.05.1876 Johanne Margrethe Nielsen;

Jens Samsøe, sadelmager ~ Giesel Kirstine Schmidt 27.11.1835
.....................

Sadelmagermester Jens Samsøe er den eneste håndværker i Middelfart, som har fået sit navn bevaret gennem et gadenavn. Det er nemlig ham, Samsøes gyde er opkaldt efter, for her havde han sin bopæl og sit værksted gennem hele sit liv. Jens Samsøe var født i Middelfart omkring 1803, og blev gift med Gjersel Kirstine Schmidt fra Middelfart. Ved folketællingen i 1845 har Samsøe en svend og en lærling på værkstedet. Efterhånden fik ægteparret Samsøe 6 børn, så der var nok at se til for mester Samsøe. I maj 1872 døde fru Samsøe, og i den anledning var der i avisen optaget følgende mindevers efter tidens skik og dens sprogbrug:

" Ved Kirstine Samsøes båre.
Det altid er for tidligt, når gravens favn lukker sig om støvet af en elsket moder! Moder - o, det dyrebare navn lyder nu til os fra bedre kloder

Jens Samsøe var rodemester for præstens fjerding i Middelfart. D. v. s. ..kvarteret omfattende bI. a. Algades ældste del og i de gamle folketællingslister er hans håndskrift således bevaret. Rodemesteren var en art borgerlig ombudsmand. Hans opgave var at føre mandtalslister, holde kontrol med flytninger, lejemål og lignende. Undertiden skulle han også opkræve skatter, sørge for indkvartering,
holde opsyn med ildsteder og hjælpe brandfogden, så Jens Samsøe kunne til tiderhave nok at se til.

I januar 1873, da Jens Samsøe var blevet 70 år, overdrog han sit hus og værksted samt et par jordlodder i Skrillinge til sin søn, Jens Schmidt Samsøe. I de( skøde, som i den anledning blev oprettet, skrev Jens Schmidt Samsøe under på at han var blevet skyldig 500 rigsdaler til hver af sine søskende: Karen Marie Kirstine, gift med bødker Thomas Bjørn, Middelfart, Rasmine Nielssine, gift. med købmand Petersen, Askov, Rebekka Dorthea, gift med hattemagermester R. J. Bonnesen, Middelfart, Peter Micheli, handelsbetjent i Odense og Jenssine Petrine, Middelfart. Med hensyn til den sidste søster påtog Samsøe sig desuden følgende forpligtelse: »J eg forpligter mig desuden til at levere min ovennævnte endnu ugifte søster, Jenssine Petrine Samsøe, en opredt seng med alt tilbehør, nyt og godt i enhver henseende, navnlig med fjedermadrasser, alt til en værdi af 100 rigsdaler. Sengen med tilbehør udleveres hende, når hun bliver gift, eller når hun får brug for samme og i det seneste, når min fader dør.« Renterne af gælden til de nævnte skulle den gamle Samsøe have, og dem kom han til at nyde ret længe, idet han levede til den 23. marts 1891. Avisen noterede: »Natten til onsdag døde en af Middelfart bys ældste og hæderligste borgere, sadelmagermester Jens Samsøe, omtr. 89 år gammel. Han løste borgerskab her i byen 1830, og havde således været borger i over 60 år.«

Mvh
regelsen

Du er her: Forside > Læs historien om vores nye bygninger i Middelfart

Algade 39 - en historie i tre dele

af

Harriet M. Hansen, Middelfart Museum

Middelfart er en gammel by. Stammer tilbage fra middelalderen, fortæller vi, men alligevel er der kun et enkelt sted i gadebilledet vi møder middelalderen, nemlig i kirken. Selve gadeforløbet Brogade, Vestergade, Smedegade og Algade er antageligt fra byens grundlæggelse. Men de ældste bygninger i øvrigt er fra 1500-tallet. Som de mest iøjnefaldende har vi Henner Friisers Hus og Holms restaurant, men faktisk er der et par stykker til. Et af disse er Algade 39.

Det fine borgerhus

Algade 39 ligger nær Torvet, på nordsiden, vandsiden af Algade. På husets vestside løber en gyde ned til stranden, som sikkert altid - og i hvert fald siden 1600 - har løbet der. Inde bag en fornyet facade finder vi her spor af et af de ældste huse i byen, på alder med og måske ældre end Henner Friisers Hus, der dateres til ca. 1580 (kong Frederik IIs tid). Huset er bygget af gedigent egetræsbindingsværk, der har været rigt dekoreret med rosetter ud til gyden. At facaden ud mod gaden sikkert har været mindst lige så rig, er der næppe tvivl om. Algade 39 er kun en del af det oprindelige hus, der omfattede de nuværende numre 39 og 41. At dømme ud fra brandtaksationen i 1801 må vi forestille os, at huset er blevet bygget som et 2 etages langhus på 10 fag. Desværre er det ikke lykkedes at finde nærmere beskrivelser fra 1600- og 1700-tallet, sådan som vi kender det fra andre huse i byen, men vi har jo lov at håbe på, at vi finder dem en dag.

Som bekendt er der ingen detailviden om Middelfart før efter svenskerkrigene 1658-60, og vi skal frem til 1682, før vi har sikker grund under fødderne. I det år væltede den ene skatteudskrivning ud over befolkningen efter den anden: Skat af grund, af hus, af alle beboere over 12, af heste og køer, svin og selv bier. Den mand, der ejede nr. 39, svarer til det indtryk, vi har af huset i dets velmagtsdage: Her boede færgemand Peder Christensen med sin kone og børn, hvoraf 3 var over 12 år. Der var også tre tjenestefolk i huset. Selve værdien af huset og grunden - 8 daler til grund, 152 til huset, placerer os i det pænere borgerskab. Ikke den absolutte top, men meget langt fra bunden. Peder Christensen kender vi som delt færgemand fra 1661 til sin død i 1685. Da var han gift for anden gang, med Margrethe Steffensdatter, som var rådmandsdatter. Både hustruens navn og børnenes værger tyder på et nært venskab/slægtskab med betydende folk i Middelfart: Søren Michelsen skipper- og købmand, Hans Ibsen Juel, købmand og senere borgmester, Taus Steffensen, senere præst i Brædstrup, søn af rådmand Steffen Steffensen. Det er navne, der hører til i kredsen omkring rådmænd og borgmestre, eller lige under. Familien betalte da også i 1682 den forhøjede personskat, som folk af stand var skyldig, og da de også betaler skat af både heste og køer, står vi over for en gård af en vis velstand. Dette svarer altsammen godt til det hus, vi fornemmer, Algade 39-41 var i de dage. Men derouten var på vej. Margrethe giftede sig igen med Hans Hansen Juel, der var købmand og vognmand i byen. De solgte i 1695 det hus, hun arvede fra sin salige mand til to andre borgere i byen - det store hus blev til 2 mindre.

Håndværker-huset

Først i 1709 begynder kirkebogen, og i 1710 det regelmæssige skattemateriale. Da bor Jesper skomager i det vestligste hus, altså “vores” hus, nr. 39, mens Hans Jensen smed har fået den anden. I de næste 200 år sad der solide håndværksfamilier i nr. 39: Først skomagerne som Jesper Nielsen og hans søn Tyge, så en kort stund Niels Marcussen felbereder (der garvede skind og gjorde dem klar til brug), og så til sidst sadelmagere fra 1771 til 1898.

Det var Hans Simonsen, en fiskersøn fra Vejle, der var den første sadelmager. I 1769 kom han til Middelfart, fik borgerskab 1771, hvor han rykkede ind i nr. 39. Huset bestod da af 5 fag forhus i to etager, et 7 fag sidehus i en etage og et tværhus med stråtag på 4 fag. I 1775 mistede Hans Simonsen (Schmidt) sin første hustru, og 2 måneder senere giftede han sig med en middelfartpige, Maren Fransdatter. Han døde som kun 54 årig af tærende syge (kan være kræft eller tuberkulose), men Maren førte hans forretning videre, indtil hun i 1809 overlod den til stedsønnen, Jens Schmidt, der i øvrigt blev gift med en datter af den Mads Tygesen, der havde solgt huset til Niels Marcussen i 1764. Storebroderen Simon havde forlængst fået egen sadelmagerforretning i Algade 38. Både Simon og Jens døde i 1820erne. Jens’ enke drev virksomheden videre med en svend Jens Samsøe for roret. Denne fik borgerskab i 1830, købte ejedommen i 1834 og giftede sig i 1835 med Simons datter. Det blev i familien. I Jens Samsøes tid blev baghuset forlænget, men ellers var alt ved det gamle. I 1873 overlod han så det hele til sønnen Jens Schmidt Samsøe.

Fra den sidste del af familiens virke i Algade 39 er bevaret en beskrivelse i Nationalmuseet. Det er datteren Dagmar, f. 1885, der i 1950erne mindedes sin barndom i Middelfart.

Ejendommen bestod af forhus, mellembygning og bagbygning. I forhuset ud mod Algade lå butikken med en udstilling af seletøj og møbler uden betræk. Selve værkstedet lå i bagbygningen. Så var der hjørnespisestue, stadsstue, dagligspisestue, en lang gang til køkken med spisekammer og bryggers. På 1. sal lå værelserne, og øverst oppe under taget var der stoppematerialer til møbler og madrasser. Forbi værkstedet førte en gang med toppede brosten ned til haven med to lysthuse, rosengang med højstammede roser, en sjældenhed af et paryktræ og en forhøjning, hvor faderen kunne sidde i sin stol og nyde udsigten over Trækbanen og Lillebælt. Faderen havde ofte mulighed for at tage en l’hombre med ligesindede hos Rasmussen på Torvet - kom der nogen, kunne man lige stikke over og hente ham. Man skal jo huske på, at forretninger dengang kunne have åbent hver dag både til kl. 8 og 9 om aftenen.

Da Middelfarts vise mænd i 1890 valgte gadenavne i byen, fik de tre stræder navn efter dem, der boede der. Gimbels Gyde, Riisings Gyde - og Samsøes Gyde. Således er navnet fra den gamle slægt bevaret i byen.

Detailhandlernes periode

Med Jens Schmidt Samsøes død i 1898 fik 200 års skindarbejde i det gamle hus ende. Enken Johanne Marie solgte til urmager og guldsmed R.N.Andersen, der også havde butik i nr. 49, og flyttede selv til Teglværksgade, hvor hun drev en høkerbutik. Den nye ejer åbnede endnu en ur- og guldmedeforretning, som H.N.Petersen ledede, indtil denne fik egen forretning i Grønnegade o. 1915. Huset fik i øvrigt flere lejere - der var ikke på samme måde brug for plads i det 20.århundred­es detailbutikker, og ansatte boede ikke mere hos mester. Til gengæld er det nok nu, at der kom store udstillingsvinduer. Også på anden måde viser nutiden sit ansigt. I haven byggedes i 1904 en moderne villa “Olgasminde”med havudsigt og det hele. Som skabt til sommerpensionat og gæster. Men ak, det var før siloernes og de store havnevirksomheders tid. Da de rykkede frem, var det slut med idyllen.

Efter urmageren kom andre til: en, frugthandel, en cigarhandler og en broderiforretning. I 1920erne flyttede således bådfører Laurits Julius Hansen, der sejlede med turister på Lillebælt, der ville se byggeriet af Lillebæltsbroen, og hans kone, der fik en broderiforretning. Så Julius fik naturligvis navnet Blondematrosen. Turisterne gav øjensynligt så mange penge, at Laurits kunne købe hele ejendommen af familien Andersens efterkommere i 1941. Broderierne udviklede sig til tøj i almindelig. I slutningen af 1980erne Mathilde, i begyndelsen af 1990erne Svyspring, siden Mariehønen, der også forsøgte sig med lidt café. Også en etnisk restaurant har forsøgt sig. Siden har det gamle, faldefærdige hus ligget brak, men nu får det en chance til: Efter en total renovering med respekt for husets fortid åbner her i 2005 Oculi Optik.

Jens SAMSØE

Birth: 1803, Middelfart
Occupation: Sadelmagermester
Death: 25 MAR 1891, Middelfart

Partnership with: Giesel Kirstine SCHMIDT
Marriage: 27 NOV 1835

Child: Jens Schmidt SAMSØE
Descendants of Jens SAMSØE
1 Jens SAMSØE
=Giesel Kirstine SCHMIDT Marriage: 27 NOV 1835
2 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

--------------------------------------------------------------------------------
Go To List Of Surnames

--------------------------------------------------------------------------------
Family Tree Web Pages created using Ged2Web Version 3.37 (Unregistered Version)
--------------------------------------------------------------------------------

Jens Schmidt SAMSØE

Father: Jens SAMSØE
Mother: Giesel Kirstine SCHMIDT
Occupation: Sadelmager

Partnership with: Johanne Margrethe NIELSEN
Marriage: 5 MAY 1876

Ancestors of Jens Schmidt SAMSØE
/-Jens SAMSØE
Jens Schmidt SAMSØE
| /-Simon Hansen SCHMIT
\-Giesel Kirstine SCHMIDT
| /-David Gotlieb KLUG
\-Maria KLUG
\-Anna Margrethe Elisabeth LINDEGAARD

Descendants of Jens Schmidt SAMSØE
1 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

--------------------------------------------------------------------------------
Go To List Of Surnames

--------------------------------------------------------------------------------
Family Tree Web Pages created using Ged2Web Version 3.37 (Unregistered Version)
--------------------------------------------------------------------------------

Giesel Kirstine SCHMIDT

Father: Simon Hansen SCHMIT
Mother: Maria KLUG
Birth: 4 FEB 1809, Middelfart
Death: 6 MAY 1872, Middelfart

Partnership with: Jens SAMSØE
Marriage: 27 NOV 1835

Child: Jens Schmidt SAMSØE
Ancestors of Giesel Kirstine SCHMIDT
/-Simon Hansen SCHMIT
Giesel Kirstine SCHMIDT
| /-Caspar KLUG
| /-David Gotlieb KLUG
| | \-Christiane SCHMIDT
\-Maria KLUG
\-Anna Margrethe Elisabeth LINDEGAARD

Descendants of Giesel Kirstine SCHMIDT
1 Giesel Kirstine SCHMIDT
=Jens SAMSØE Marriage: 27 NOV 1835
2 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

Simon Hansen SCHMIT

Birth: 1771, Middelfart
Occupation: Sadelmager
Death: 22 DEC 1826, Middelfart

Partnership with: Maria KLUG
Marriage: 3 JUL 1801, Middelfart

Child: Rebecca SCMIDT Birth: 13 JUN 1802, Middelfart
Child: Ann Margrethe SCHMIDT Birth: 23 MAR 1804, Middelfart
Child: Maren SMIDT Birth: 3 MAY 1806, Middelfart
Child: Giesel Kirstine SCHMIDT Birth: 4 FEB 1809, Middelfart
Child: Sophie Dorthea SMIDT Birth: 8 JUL 1811, Middelfart
Child: Hansine Petrine Henriette SCHMIDT Birth: 16 DEC 1813, Middelfart
Child: Caroline Christine SCHMIDT Birth: 1816, Middelfart
Descendants of Simon Hansen SCHMIT
1 Simon Hansen SCHMIT
=Maria KLUG Marriage: 3 JUL 1801, Middelfart
2 Rebecca SCMIDT
2 Ann Margrethe SCHMIDT
=Poul Borrebye SEIDELIN
3 Poul Georg Maximilian SEIDELIN
=Niels Rasmus KAABER Marriage: 8 OCT 1836, Middelfart
3 Simon Frederik KAABER
=Nanna Emilie Johanne HELLERUNG Marriage: 9 MAY 1868, Kolding
3 Jens Ludwig Joachim KAABER
=Sara HERMANN Marriage: 10 NOV 1868, Fredericia
3 Christian Peter KAABER
=Agnes Cecilie Petronelle HOLM
2 Maren SMIDT
2 Giesel Kirstine SCHMIDT
=Jens SAMSØE Marriage: 27 NOV 1835
3 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876
2 Sophie Dorthea SMIDT
2 Hansine Petrine Henriette SCHMIDT
=Lars MADSEN Marriage: 14 MAY 1840, Middelfart
3 Simon MADSEN
2 Caroline Christine SCHMIDT

Jens blev gift med Johanne Margrethe g. Samsøe Nielsen. Johanne blev født i 1851 i Sønder Bjert ved Stenderup Strand, Kolding; døde i 1927 i Middelfart. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Dorthe Madsdatter. Dorthe (datter af Mads Jørgensen og Karen Hansdatter) blev født i 1813 i Nørre Aaby, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]