Eva og Bent -vore træer
Velkommen ! Vi håber med denne udgave af vore slægtstræer at gøre det muligt for gæster at se, hvor vi stammer fra og forhåbenligt hjælpe med netop din manglende "gren". Dette er et første udkast som vi håber vi kan gøre endnu bedre i fremtiden. Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os, hvis du har det ene eller det andet spørgsmål til indholdet. Vi har bevidst fravalgt medier, men vil meget gerne være behjælpelige med oplysninger om, hvor vi har fundet informationerne - og evt. fremsende en kopi af relevant dokumentation...................................................... Welcome ! We hope that this edition of our family trees will allow guests to see where we originate from and hopefully help with your particular lack of " branch " . This is a first draft which we hope we can do even better in the future. Please do not hesitate to contact us if you have one or the other question to the content. We have deliberately cut out media , but will be happy to supply you with information about where we have found the information - and if possible. forward a copy of the relevant documentation. If you want to search the tree for a person the important words are: "Søg" is the Danish word for “Search” - "Fornavn" is the Danish word for “Given name” - "Efternavn" is the Danish word for “Family name”
Notater
Match 351 til 400 fra 911
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bowes, W.P. (I92)
|
| 352 | Biografi Mor til Anne Cathrine Jørgensen , Anna Marie Jørgensen , Mette Kirstine Jørgensen , Peder Jørgensen , Niels Jørgensen , Jacob Jørgensen , Kristine Jørgensen og Christen Madsen Jørgensen Noter Fakta: Dåb (25. august 1826) Jordrup, Ribe, Danmark Fakta: Bopæl (1834) Egtved, Jerlev, Vejle, Danmark Fakta: Bopæl (1840) Egtved, Jerlev, Vejle, Danmark Fakta: Konfirmation (03. apr 1842) Egtved, Vejle, Danmark Fakta: Bopæl (1860) Brusk, Vejle, Danmark Fakta: Flytte til (1869) Lejrskov, Ribe, Danmark Fakta: Bopæl (1870) Lejrskov, Andst, Ribe, Danmark Fakta: Flytte til (1873) Vester Nebel, Vejle, Danmark Fakta: Bopæl (1880) Vester Nebel, Brusk, Vejle, Danmark Vejle, Jerlev, Egtved, Bølling, et Hus, 27-F2, FT-1850, D2813 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jørgen Pedersen 29 Gift Huusfader, Smed Slesvig Ane Margrethe Nielsdatter 24 Gift hans Kone Jordrup Sogn, Ribe Amt Vejle, Jerlev, Egtved, Egtved, Huus, 6, FT-1860, D5321 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jørgen Pedersen 39 Gift Hmd. Smed ..stand?? Had..?? A. Anne Margr. Nielsen 34 Gift Hustru Jordrup Anne ..?? Jørgensen 10 Ugift Børn Egtved Anne M. Jørgensen 8 Ugift Børn Egtved Mette Kirst. Jørgensen 6 Ugift Børn Egtved Peder Jørgensen 4 Ugift Børn Egtved Niels Jørgensen 2 Ugift Børn Egtved Ribe, Anst, Lejrskov, Uhre, Huus, 28.1, FT-1870, D4578 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Jessen Hansen Rask?? 36 Gift Huusfader Dagleier Slesvig Ane Magrethe Nielsen 43 Gift Huusmoder Jordrup Sogn, Ribe Amt Peter Jørgensen 13 Ugift Barn Egtved Sogn, Veile Amt Niels Jørgensen 11 Ugift Barn Egtved Sogn, Veile Amt Jakob Jørgensen 9 Ugift Barn Egtved Sogn, Veile Amt Christine Jørgensen 7 Ugift Barn Egtved Sogn, Veile Amt Christen Madsen Jørgensen 3 Ugift Barn Egtved Sogn, Veile Amt Gift igen den 15. juni 1869 med Hans Jessen Hansen i Egtved, som er født den 7. maj 1834 i Skærbæk, Tønder. Hans Jessen Hansen dør den 27. juli1870 i Lejrskov, Ribe Gift 3. gang med Hans Pedersen den 9. december 1879 i Vester Nebel, Vejle. Hans Pedersen dødede 7. januar 1920 i Vester Nebel, Vejle Vejle, Brusk, Vester Nebel, Vester Nebel By og Sogn, et Hus, 102 F1, FT-1880, C5248 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Pedersen 42 Gift Husfader, Dagleier i Agerbruget Eltang Sogn Veile Amt Ane Magrete Nielsen 53 Gift hans Kone Jordrup Sogn Ribe Amt | Nielsdatter, Anne Margrethe (I841)
|
| 353 | Blev den 31. juli 1927 viet til Ove Peter Hansen i Brønshøj Kirke. Se opslag 276 i Brønshøj Sogn.På et tidspunkt bliver hun skilt fra ham. Den 21. april 1943 bkiver hun gift med Henry Villiam Pedersen ( f. 26. november 1903 i Kvorning, Tjele, Viborg) i København. | Frederiksen, Else Jenny Kristiane (I2145)
|
| 354 | Bliver gift i 1788 med enken Anna Hansdatter. Se opslag 229 . 1749-1843 i Horbelev. Se Folketælling 1787 og 1801 i Horbelev | Skaaning, Jens Larsen (I1599)
|
| 355 | Boede hos sin mor Mette Jørgensdatter og Stedfar Mathias Nielsen, Bølling, Egtved. Vaccination 25 maj 1822 - alder 2 år - af Læge Kræmer, Kolding. | Pedersdatter, Ane Mette (I686)
|
| 356 | Boede i 1936 i Ivar Huitfeldsgade 72, Aarhus sammen med mand og barn | Hansen, Edith Anna (I696)
|
| 357 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, A.B. (I101)
|
| 358 | Boller - Hjørring amt Niels Fuglsang Munk (1781-1836) - proprietær Født: 1740, Hobro 1 Ægteskab: Ukendt 3 nov. 1780 i Haurum sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt Død: 7 nov. 1799, Gerning sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt i en alder af 59 år Begravet: 15 nov. 1799 2 Begivenheder i hans liv: • Erhverv, 1758-1760. 3 fuldmægtig for prokurator Jens Schierup, godsforvalter på Lerbæk i Vendsyssel • Erhverv, 1765. 3 forpagter af Fuglsøgård under Overgård gods, på sydsiden af Mariager fjord • Erhverv. 3 forpagter af Grauballegård, Faurskov og Kollerup under Frijsenborg • Gift: med Christiane Bagge, 3 nov. 1780, Haurum sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt. 3 4 (ca. 1759-1827) datter af Niels Hatfeld Bagge, birkefoged på Frijsendal. Hun sidder i fæstegården som enke indtil sønnen Niels Frederik i 1813 overtager gården. Herefter bor hun som aftægtskone på Borrisølund. • Barn, 27 nov. 1781. 5 begraves datteren Cathrine Kierstine, døbt 12/8 s.å. • Folketælling, 1787. 40 år, Forpagter - hans kone Christiane Bagge Munch 29 år - deres børn Niels Frederich 5 år og Catrine Kirstine 3 år - Huus Jomfrue, Stuepige, Køkkenpige, Bryggerspige, Avlskarl, Kudsk Landsoldat, 2den Karl, 3die Karl, tjenestekarl, Hyrdedreng, en Wandfør Almisselem - Mads Jensen 11 år Fader og Moderløs. Gerning sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt • Erhverv, 1790. 3 får Borrisølund med ca. 160 tdr. ld. i fæste af grevskabet Frijsenborg. Det er svigerfaderen Niels Hutfeld Bagge, birkedommer og overinspektør på Frisendal, der har skaffet Niels Fuglsang det fordelagtige fæste, hvor han ud over konge- og kirketiende kun skulle svare grevskabet en årlig afgift på 30 Rdl. Niels gift med Christiane Bagge 3 nov. 1780 i Haurum sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt. | Munch, Niels Fuglsang (I1331)
|
| 359 | Bonde - slægten S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre. Et andet afsnit De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel. Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker. Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred. Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle. Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre. Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter. Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd. Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene. Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”. Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid. Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet. Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård. Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m. Forfattet af Niels Munksgaard. | Sejersen, Jens (I1300)
|
| 360 | Bonde - slægten S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre. Et andet afsnit De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel. Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker. Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred. Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle. Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre. Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter. Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd. Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene. Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”. Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid. Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet. Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård. Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m. Forfattet af Niels Munksgaard. | Bundissen, Jens (I1299)
|
| 361 | Borgerskab i Middelfart: Jens Hansen Smidt, sadelmager 16.01.1810, III-13; Jens Schmidt Samsøe, sadelmager ~ 05.05.1876 Johanne Margrethe Nielsen; Jens Samsøe, sadelmager ~ Giesel Kirstine Schmidt 27.11.1835 ..................... Sadelmagermester Jens Samsøe er den eneste håndværker i Middelfart, som har fået sit navn bevaret gennem et gadenavn. Det er nemlig ham, Samsøes gyde er opkaldt efter, for her havde han sin bopæl og sit værksted gennem hele sit liv. Jens Samsøe var født i Middelfart omkring 1803, og blev gift med Gjersel Kirstine Schmidt fra Middelfart. Ved folketællingen i 1845 har Samsøe en svend og en lærling på værkstedet. Efterhånden fik ægteparret Samsøe 6 børn, så der var nok at se til for mester Samsøe. I maj 1872 døde fru Samsøe, og i den anledning var der i avisen optaget følgende mindevers efter tidens skik og dens sprogbrug: " Ved Kirstine Samsøes båre. Det altid er for tidligt, når gravens favn lukker sig om støvet af en elsket moder! Moder - o, det dyrebare navn lyder nu til os fra bedre kloder!« Jens Samsøe var rodemester for præstens fjerding i Middelfart. D. v. s. ..kvarteret omfattende bI. a. Algades ældste del og i de gamle folketællingslister er hans håndskrift således bevaret. Rodemesteren var en art borgerlig ombudsmand. Hans opgave var at føre mandtalslister, holde kontrol med flytninger, lejemål og lignende. Undertiden skulle han også opkræve skatter, sørge for indkvartering, holde opsyn med ildsteder og hjælpe brandfogden, så Jens Samsøe kunne til tiderhave nok at se til. I januar 1873, da Jens Samsøe var blevet 70 år, overdrog han sit hus og værksted samt et par jordlodder i Skrillinge til sin søn, Jens Schmidt Samsøe. I de( skøde, som i den anledning blev oprettet, skrev Jens Schmidt Samsøe under på at han var blevet skyldig 500 rigsdaler til hver af sine søskende: Karen Marie Kirstine, gift med bødker Thomas Bjørn, Middelfart, Rasmine Nielssine, gift. med købmand Petersen, Askov, Rebekka Dorthea, gift med hattemagermester R. J. Bonnesen, Middelfart, Peter Micheli, handelsbetjent i Odense og Jenssine Petrine, Middelfart. Med hensyn til den sidste søster påtog Samsøe sig desuden følgende forpligtelse: »J eg forpligter mig desuden til at levere min ovennævnte endnu ugifte søster, Jenssine Petrine Samsøe, en opredt seng med alt tilbehør, nyt og godt i enhver henseende, navnlig med fjedermadrasser, alt til en værdi af 100 rigsdaler. Sengen med tilbehør udleveres hende, når hun bliver gift, eller når hun får brug for samme og i det seneste, når min fader dør.« Renterne af gælden til de nævnte skulle den gamle Samsøe have, og dem kom han til at nyde ret længe, idet han levede til den 23. marts 1891. Avisen noterede: »Natten til onsdag døde en af Middelfart bys ældste og hæderligste borgere, sadelmagermester Jens Samsøe, omtr. 89 år gammel. Han løste borgerskab her i byen 1830, og havde således været borger i over 60 år.« | Samsøe, Jens (I623)
|
| 362 | Brylluppet med Karen Lassen var en nødvendighed og gav anledning til mange stridigheder og klagemål med svigermoderen Anne Fuglsang, der skriver ... "at det ellers er noksom bekendt over hele egnen, på hvilken måde Fr. Munch her i svogerskab er ankommen". Både hos Pape og Frederik Munk kan man læse om sager, som viser Friedrich Munchs hensynsløse optræden (men ikke så ualmindeligt for den tid). Erhverv. Sat i skriverlærer som 12-årig, samme år som hans far dør, har bl.a. været skriverkarl ved rentekammeret og i tjeneste hos hertugen af Plön, har ikke noget egentligt embede da han bliver gift med Karen Lassen i 1735. Bopæl, 1736. ved skifteretten efter svigerfaderen overlodes han de to under godset hørende bondegårde Rockendal og Frisdal foruden 400 Rdl., møbler, 2 køer og 17 får, det hele sat til 1200 Rdl. Parret boede i 1737 i Hobro, senere (1748-1751) på Rockendal, men de økonomiske forhold har ikke været gode. Erhverv, 1737 toldmedhjælper i Hobro Erhverv, 6 dec. 1740. fuldmægtig for toldinspektør Chr. Wognsen - opsyn med Mariager fjord, Erhverv, 27 maj 1744 toldinspektør i Randers og Mariager Fjorden med anbefaling fra rentekammeret for tidligere tjeneste og mod Friedrich Munchs forsikring om, at toldindtægterne ved hans opsigt "skal vorde forbedrede" Besiddelse, 1751-1769 Ouegaard - ved svigermoderens død og konens arv, hvor han overtager Ouegård med gods fra boet for 13.000 Rdl bliver han en holden mand. Erhverv, 5 maj 1751. ejer af Ouegaard, hvor der bl.a. blev drevet handel med træ fra godsets skove Udnævnelse, 9 maj 1757 virkelig kammerråd - "Bestalling for forrige Toldinspektør, Friderick Munck, til at være virkelig Cammerraad. Vi, Frederik den 5te, gjøre alle vitterlig, at vi allernaadigst have beskikket og forordnet, saa forrige Toldinspektør ved Randers og Mariager Fjorder til at være vores virkelige Cammerraad. Givet paa vort Slot Frendesborg 9.5.1757" 21 okt. 1759. er en ny hovedbygning færdig, et vers indhugges: I steden for den Muur, som Rosenkrans lod sætte, en Munk og Nonne har nu oprettet og bygget dette Huus til sig og sines Gafn. Derfor i Evighed være prist Herrens Nafn. Gud Nonne gav og tretten Børn med hende. De elleve deraf seer Huset bragt til Ende, som flere rumme kand, om flere fødes skal, og Gud formere vil det Munks Børnetal, Bevar nu Bygningen o Gud udi din Varetecht, og Gaarden Herre din Velsignelse ej nægt. Frederik Munck - Karen Lassen Skifte. skifteretten efter Friedrich varede 4½ år og efterlod de 4 sønner med hver 2919 Rdl. og de 6 døtre med hver 1459 Rdl. Sat i skriverlærer som 12-årig, samme år som faderen døde, har bl.a. været skriverkarl ved rentekammeret og i tjeneste hos hertugen af Plön, har ikke noget egentligt embede da han bliver gift med Karen Lassen i 1735. 1736 ved skifteretten efter svigerfaderen overlodes han de to under godset hørende bondegårde Rockendal og Frisdal foruden 400 Rdl., møbler, 2 køer og 17 får, det hele sat til 1200 Rdl. Parret boede i 1737 i Hobro, senere (1748-1751) på Rockendal, men de økonomiske forhold har ikke været gode. 1737 toldmedhjælper i Hobro 6 Dec. 1740 fuldmægtig for toldinspektør Chr. Wognsen - opsyn med Mariager fjord, 27 Maj 1744 toldinspektør i Randers og Mariager Fjorden med anbefaling fra rentekammeret for tidligere tjeneste og mod Friedrich Munchs forsikring om, at toldindtægterne ved hans opsigt "skal vorde forbedrede" 5 Maj 1751 ejer af Ouegaard, hvor der bl.a. blev drevet handel med træ fra godsets skove 1751-1769 Ouegaard - ved svigermoderens død og konens arv, hvor han overtager Ouegård med gods fra boet for 13.000 Rdl bliver han en holden mand. 9 Maj 1757 virkelig kammerråd - "Bestalling for forrige Toldinspektør, Friderick Munck, til at være virkelig Cammerraad. Vi, Frederkn den 5te, gjøre alle vitterlig, at vi allernaadigst have beskikket og forordnet, saa forrige Toldinspektør ved Randers og Mariager Fjorder til at være vores virkelige Cammerraad. Givet paa vort Slot Frendesborg 9.5.1757" Se Munk - Slægten Oue Kirkegård. Navn: Født Fødested Død Dødssted Titel Bemærkning Foto nr Friederich Munch Alder: 60 år, 1 mdr, 13 dage 24.04.1709 07.06.1769 (hænger i våbenhuset) Cammerraad, Ouegaard Grav Steen over Kongelige Majestets virkelige Cammerraad og Cammer raadinde Herre og Frue til Ouegaard- Friederich Munch og Karen Lassen Viede d. 26. Sept. 1735. Velsignede med 14 børn Døde på Ouegaaard. Bekostet af de efterlevende 4 sønner og 5 dø Karen Lassen Alder: 42 år, 5 mdr, 27 dage 22.06.1718 19.12.1760 Cammerraadinde Friederich Munch (hænger i våbenhuset) | Munch, Friedrich Severin (I1327)
|
| 363 | Børn født i Holbæk, Løve, Sæby: Peder Sorensen 1701-Deceased Hans Sorensen 1703-Deceased Barbara Sorensen 1709-Deceased Ingeborg Margrete Sorensen 1713-Deceased Maren Sorensen 1716-Deceased Rasmus Sorensen 1717-Deceased Rasmus Sorensen 1719-Deceased | Rasmusdatter, Anna (I1876)
|
| 364 | Børn: Ellen Kirstine Myhre Pedersen. Født 27. februar 1915 Kirke Stillinge Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt Olaf Christian Myhre Pedersen. Født 27. august 1916 i Kirke Stillinge Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt Knud Helmer Myhre Pedersen. Født 11. juni 1919 i Kirke Stillinge Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt Oda Marie Myhre Pedersen. Født 31. december 1924 i Kirke Stillinge Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt Sorø, Slagelse, Stillinge, Kirke Stillinge, , [143], FT-1930, D8715 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Peter Petersen 11-jan 1893 G Husfader Arbejdsmand Gierslev. Holbæk Amt Inga Alfrida Petersen 03-feb 1890 G Husmoder København Knud Helmer Petersen 11-jun 1919 U Barn Kr. Stillinge. Sorø Amt Oda Marie Petersen 31-dec 1924 U Barn Kr. Stillinge. Sorø Amt | Pedersen, Hans Peter (I881)
|
| 365 | Børn: Anders Simonsen Mette Simonsdatter+ Hans Simonsen+ Zidsel Simonsdatter Zidsel Margrethe Simonsdatter Zidsel Simonsdatter Kiersten Simonsdatter Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Fiskergade, Fiskergade, 111 F 145, FT-1787, C1451 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Friderich Bertelsen 46 Gift Husbond Vognmand Mette Simonsdatter 36 Gift Hans kone Karen Frederichsdatter 8 Ugift deres Børn Mætte Friderichsdatter 5 Ugift deres Børn Simon Friderichsen 1 Ugift deres Børn Karen Andersdatter 76 Enke Logerende moder til Mette Simonsen | Andersdatter, Karen (I1271)
|
| 366 | Børn: Gertrud Marie Hansen født 1863 Hans Jørgen Hansen født 1867 Maren Hansen født 1869 alle i Gelsted Karen Marie Jørgensen har en søn Jørgen Hansen Jensen født 20. sept. 1859 i Gelsted Navn: Jørgen Hansen Jensen Køn: M Alder: 1 Civilstand: Ugift Stilling i husstanden: sidstnævntes barn Fødested: her i sognet [Gjelsted] Kildehenvisning: 163 trossamfund: lutheran Kilde: FT-1860 Husstands-/familienr: 89 Matrnr/adresse: et huus Sogn: Gelsted Herred: Vends Amt: Odense Stednavn: Hønnerup Bye Indtastningsnr: B0511 Løbenr.: 1068 Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Gelsted, Hønnerup Bye, et huus, 89, FT-1860, B0511 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jørgen Olsen 63 Gift huusfader, bødker her i sognet [Gjelsted] Ane Rasmussen 42 Gift hans kone Fjelsted sogn, Odense Amt Ole Jørgensen 22 Ugift deres søn, hjelper faderen her i sognet [Gjelsted] Rasmus Jørgensen 7 Ugift deres børn her i sognet [Gjelsted] Karen Marie Jørgensen 26 Ugift deres børn her i sognet [Gjelsted] Jørgen Hansen Jensen 1 Ugift sidstnævntes barn her i sognet [Gjelsted] | Jørgensen, Karen Marie (I2078)
|
| 367 | Børn: Gertrud Marie Hansen født 1863 Hans Jørgen Hansen født 1867 Maren Hansen født 1869 alle i Gelsted | Hansen, Thomas (I808)
|
| 368 | Børn: Jørgen Simonsen Hans Simonsen Gidsel Simonsen Hans Simonsen Anders Simonsen Jens Simonsen Jens Simonsen Margrethe Kierstine Simonsdatter | Jørgensdatter, Mette (I965)
|
| 369 | Børn: Navn: Anna Winther Fødsel: 23. sep. 1898 -- Heidelberg, Transvaal, Sydafrika Død: 13. maj 1984 (Alder: 85) -- Heidelberg, Transvaal, South Africa Navn: Thora Winther Fødsel: 1899 Død: 1901 (Alder: 1-2) Navn: Thora Winther-Hansen (born Rasmussen) Fødsel: 1900 Død: 1902 (Alder: 1-2) Navn: Rasmus Winther Fødsel: 6. mar. 1902 Død: 31. dec. 1977 (Alder: 75) Navn: Thora Winther Fødsel: 1904 aug. Død: 15. jan. 1926 (Alder: 21) Navn: Dagmar Winther Fødsel: 3. jan. 1908 Død: 5. juli 1997 (Alder: 89) | Rasmussen, Thora Marie Martha (I1766)
|
| 370 | Christen Corneliussen Gaardmand Født: 1764, Hersløv, Finderup, Løve, Holbæk, DK Ægteskab (1): Maren Hansdatter Ægteskab (2): Ane Cathrine Johansdatter Død: 25 Feb. 1843, Hersløv, Finderup, Løve, Holbæk, DK i en alder af 79 år Begravet: 6 Mar. 1843, Finderup Kirke, Finderup, Løve, Holbæk, DK Billede punkttegn Generelle notater: Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, , 8, FT-1801, B7658 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Corneliussen 37 Gift huusbonde gaardmand Maren Hansdatter 27 Gift hans kone Jørgen Nielsen 24 Ugift tjenestekarl Lars Christiern 12 - tjenestedreng Anna Christensdatter 21 - tjenestepige Cornelius Hansen 68 Gift mandens fader Karen Pedersdatter 68 Gift mandens moder Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, en Gaard, 6, FT-1834, C2837 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Corneliussen 70 Gift Gaardmand Ane Johansdatter 49 Gift hans Kone Johan Christensen 24 Ugift deres Søn Maren Christensdatter 19 Ugift deres Datter Karen Christensdatter 16 Ugift deres Datter Kirsten Christensdatter 12 Ugift deres Datter Hans Nielsen 20 Ugift Tienestefolk Peder Nielsen 16 Ugift Tienestefolk Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, en Gaard, , FT-1840, C3087 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: ***** udvalgte personer ***** Christen Corneliussen 77 Gift Gaardmand Cathrine Johannesdatter 56 Gift hans Kone Karen Christensdatter 23 Ugift deres Barn Kirsten Christensdatter 17 Ugift deres Barn Jens Christensen 26 Gift Gaardmands Søn Johanne Madsdatter 27 Gift hans Kone Lars Jensen 2 Ugift deres Søn Hans Larsen 21 Ugift Tienestefolk Christen Hansen 15 Ugift Tienestefolk | Corneliusen, Christen (I1409)
|
| 371 | Christen Corneliussen Gaardmand Født: 1764, Hersløv, Finderup, Løve, Holbæk, DK Ægteskab (1): Maren Hansdatter Ægteskab (2): Ane Cathrine Johansdatter Død: 25 Feb. 1843, Hersløv, Finderup, Løve, Holbæk, DK i en alder af 79 år Begravet: 6 Mar. 1843, Finderup Kirke, Finderup, Løve, Holbæk, DK Billede punkttegn Generelle notater: Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, , 8, FT-1801, B7658 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Corneliussen 37 Gift huusbonde gaardmand Maren Hansdatter 27 Gift hans kone Jørgen Nielsen 24 Ugift tjenestekarl Lars Christiern 12 - tjenestedreng Anna Christensdatter 21 - tjenestepige Cornelius Hansen 68 Gift mandens fader Karen Pedersdatter 68 Gift mandens moder Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, en Gaard, 6, FT-1834, C2837 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Corneliussen 70 Gift Gaardmand Ane Johansdatter 49 Gift hans Kone Johan Christensen 24 Ugift deres Søn Maren Christensdatter 19 Ugift deres Datter Karen Christensdatter 16 Ugift deres Datter Kirsten Christensdatter 12 Ugift deres Datter Hans Nielsen 20 Ugift Tienestefolk Peder Nielsen 16 Ugift Tienestefolk Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Løve, Finderup, Hersløv Bye, en Gaard, , FT-1840, C3087 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: ***** udvalgte personer ***** Christen Corneliussen 77 Gift Gaardmand Cathrine Johannesdatter 56 Gift hans Kone Karen Christensdatter 23 Ugift deres Barn Kirsten Christensdatter 17 Ugift deres Barn Jens Christensen 26 Gift Gaardmands Søn Johanne Madsdatter 27 Gift hans Kone Lars Jensen 2 Ugift deres Søn Hans Larsen 21 Ugift Tienestefolk Christen Hansen 15 Ugift Tienestefolk | Hansen, Cornelius (I1407)
|
| 372 | Christen første hustru hed Mette Marie Nielsdatter. død 1781 i Egtved | Daugaard, Christen Jensen (I1662)
|
| 373 | Christen Pedersen Ellemand, født ca 1801 i Bønnet, Vesterborg sogn. Han blev gift med Margrethe Nicolaisdatter, gift 29 Jun 1839 i Vesterborg kirke Maribo, Lollands Nørre, Vesterborg, Bønned Bye, en Gaard, 15, FT-1840, B2479 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Christen Pedersen 39 Gift Gaardmand Margrethe Nicolaisdatter 21 Gift hans Kone [Christen Pedersen] Peder Rasmussen 80 Gift Huusfaders Fader der af ham forsørges [Christen Pedersen] Karen Jacobsdatter 68 Gift Huusfaders Moder der af ham forsørges [Christen Pedersen] Peder Eriksen 28 Ugift Tjenestekarl Karen Sophie Rasmussen 24 Ugift Tjenestepige Lisbeth Pedersdatter 13 Ugift Pleiedatter | Ellemand, Christen Pedersen (I1920)
|
| 374 | Christiane Cathrine Klugh, der var opkaldt efter sin farmoder, blev først gift med possementmager Friederich Lorentz Thiel, der var født i Haderslev, med han avlede hun fire børn, hvoraf en søn David Gotlieb Thiel overlevede faderen, men døde ugift og barnløs i 1835 i Horsens, hvor han var svend hos sin morbroder Hendrich. Efter dette ægteskab giftede Christiane sig med skræddermester, kaptajn i borgervæbningen og eligeret borger, Peder Barved Warberg, og fik tre døtre og en søn med ham. Sønnen Johan Peder Warberg blev købmand i Odense (han gik konkurs i 1853, hvorved moderen mistede de 1.000 Rdl., som hun havde optaget lån i sit hus Korsgade Mnr. 2 for at låne ham. Hun døde som en fattig enke.), og giftede sig i 1850 med sin kusine Karen Sophia Klug, en datter af proprietær Hendrich Lindegaard Klug til Justenborg. | Klugh, Christiane Cathrine (I1508)
|
| 375 | Citater fra Bogen om Oustrupgaarde: Anders Bonde og Oustrupgaard. Det er kun lidt, der er at meddele om Oustrupgaard fra den tid, gårdens navn dukker frem af Middelalderens mørke; men da den allerede før År 1200 hørte under Aarhus Bispestol, har den sandsynligvis hele Middelalderen indtil Reformationen været gejstligt gods, hvorefter den som andet gejstligt gods inddrages under Kronen og bliver lagt under Silkeborg Len. Men efter et kort åremål må gården have skiftet lensmand, thi 1573 hører gården under Aarhusgaards Len, i hvis regnskaber dens afgift er angivet til 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, 1/2 Fdg. smør, 1 svin samt desuden 1 Fdg. smør af "Stadsgaard Engh", og her tilføjes: "tidligere under Silkeborg Len". Kort efter må gården atter have skiftet lensmand, thi 1580 er det lensmanden Claus Glambek i Skanderborg, der forestår skiftet efter herredsfoged Anders Bonde2) i Oustrupgaard. Hvorvidt gården oprindelig har været "Enstedgaard" lader sig næppe oplyse, da dens oprindelse muligvis går tilbage til Vikingetiden eller i alt fald senest til tiden kort efter år 1000. Sandsynligt er det vel, at en enkelt mand (Bryde) sammen med en flok trælle har begyndt rydning af skov eller opdyrkning af hede et stykke fra hjemmebyen, og den gætning ligger da nær, at mandens navn bliver knyttet til navnet på den nye boplads. Stedets beliggenhed langt fra sognebyen Røgen har sikkert bevirket, at den omliggende dyrkede jord kom til at ligge uden for byens fællesdrift, og ved et blik paa stedets terrainforhold falder man let paa den tanke, at den mand, der tidligst slog bo i Oustrup, valgte sig et Sted, der ikke alene kunde føde sin mand, men ogsaa et sted, hvor skovklædte bakker og højdedrag dannede værn mod barske storme fra nord og vest; ligesom også, stedets beliggenhed på et smalt højdedrag, som til tre sider og tæt op mod vaaningerne var omgivet af eng og kær, gjorde det forholdsvis let at værne sig mod fjender og ildgerningsmænd. Når Anders Bonde i stedet for stillingen sorn selvejer i Sorring vælger at blive Kronens fæstebonde i Oustrupgaard, kan det vel synes lidt underligt, men tilfældet er i den tid langt fra enestående; mangen bonde afgiver sin selvejergård til Kronen mod ved såkaldt livsbrev at blive tilsikret brugsret til ejendommen, en ret, der ofte udstraktes til også at gælde det følgende slægtled. At fæstebondens stilling på dette tidspunkt var mere betrygget end selvejernes lader sig ikke bestride; i tilfælde af ildsvåde kunde han vente tilladelse til hugst af tømmer og muligvis skattelettelser, og var der tvist om markskel, eller var han truet paa liv og ejendom, var lensmanden hans lovlige værge. Om Oustrupgaards bygninger, boligforhold og om det dyrkede areals størrelse kan der kun formodes, men med undtagelse af et større antal bygningsfag har gården i ydre henseende næppe adskilt sig fra egnens almindelige gårde; derimod tør det antages, at den store smørafgift har nødvendiggjort et forholdsvis stort kvæghold. At der har været velstand i gården i Anders Bondes tid frerngår af skiftet efter hans død; men rigdom, anseelse og mulig huslig lykke til trods, har livet her i Anders Bondes tid næppe været fredelig idyl. Tiden var rig paa begivenheder: Ditmarskens indtagelse 1559, Syvårskrigen 1563-70, Lensforhold forandres, Klostre nedlægges (Øm 1561), Kirker nedbrydes (Jernit 1556), mange bønder bliver fæstere, Adelens magt er stigende, slotte bygges, bondejord lægges under adelens gårde, og bøndernes byrder øges. I året 1573 må Anders Bonde efter kgl. befaling paa Herredstinget pålægge alle jordegne bønder (Selvejere), Kronbønder og andre, som tjener under Skanderborg Slot, herefter. årlig at gøre ægt og arbejde, så ofte lensmanden tilsagde dem, da de ellers vilde blive tiltalte efter Recessen. Vel var disse ydelser ikke nye pålæg men Frederik II’s mange "Bejser og Jagtudflugter" i egnen, hans byggearbejder på Skanderborg Slot og de lange afstande mellem slottet og byerne i Gjern Herred giorde ydelserne yderligt tyngende. Med Hensyn til ydelser af ovenmevnte art er Anders Bonde blandt de heldigst stillede, idet han i Livsbrevet af 1565 er fritaget for at svare afgift, ægt og arbejde. Men også herredsfoged og herredsskriver er under loven: Tingbogen skal give tydelige oplysninger vedrørende de på tinget behandlede sager, og det indførte hver tingdag oplæses i vidners og parters påhør, før tinget sluttes. Dette m. m. skal efter kgl. befaling af 29/3 1578 oplæses på alle Herreds- og Birketing ud over landet. Kunne gamle Anders Bonde med ro i sjæl og sind oplæse indholdet af kongens brev? Var aldrig en tøddel af det skrevne blevet forandret efter tingets slutning? Ingen ved det. Ingen tingbøger fra hans eller nærmeste efterfølgeres tid er bevaret til nutiden; men ingen sorte pletter tør heftes til hans navn, og gentagne gange vides vigtige tillidshverv ham betroet. Da bønderne i Jeksen i året 1570 har klaget over for høj landgildeansættelse, udnævnes Anders Bonde m. fl. til at undersøge klagens berettigelse, og da de under Emborg hørende jorder skal deles og bortfæstes til to bønder, er Anders Bonde iblandt de mænd, der er udpeget til at afgive skriftlig vurdering og deling af nævnte jorder. Da skifte efter Anders Bonde og Hustru Barbra Giødisdatter holdes i Skanderborg 20/9 1580, er hans død vel indtruffet i august s. å. Ved Skiftet møder følgende "Samfrænder" (Slægtninge): Anders Bund I. S . . . (?), Jens Grøn i H . . . ?), Jørgen Mogensen i Sal, Anders Mogensen i Farre, Jens Michelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegaard, Søfren Lauridsen i Mollerup, Iffuer Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen ibd. og Mogens Andersen i Farre. - Her er ikke tale om deling af bohave, penge, klæder eller deslige, men kun om deling af "købt eller arvet jordegent gods" (Selvejergods), og som arveberettigede er nævnt to sønner og een datter, hvilken sidste efter da gældende lov arvede halv broderpart. Sønnerne Laurids og Sejer arver en gård i Sorring, et stykke skov "kaldet Volling, sat for 2 Td. korn, som er 1 ørte rug og 1 ørte byg til bondskyld, dertil halv Volstrup skov og mark, som er beregnet for 2 ørte korn, een otting jord over Biarup skov og mark, dertil hvis (hvad) lod og part SI. Anders Bonde havde udi et Enemærke liggende inden Endrup (?) Markskjel, som kaldes Tyecke, beregnet for 1/2 Td. korn, en gård udi Røgen, som Peder Jensen og Peder Madsen udi bor, med al hendes rettighed inden Røgen Markskjel, beregnet for 1 pund korn. Datteren Margrethe, som er gift med Niels Knudsen i "Haffuerballe" ? arver "en halv gård i Kragelund, Hids Herred, med andele i Nørvands og Trogelslunds Mark og i en Enemerke, som kaldes Histel med skov og mark liggendes i Funder Sogn, desligeste anpart udi et Endiel (?) kaldet Dambjerg, som de Sinding mænd har i brug til fædrift og giver deraf årlig til arvingerne 4 ørte havre og som til Margrethe bliver 1 ørte, og skylder gården med de tvende Enemærker Nørvands og Trogelslund og Histel eng skov og mark 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 Harbopund smør, og skal førnævnte korn måles med "Settingskip". Slotsfogden, ærlig og velforstandig mand Jens Madsen, giver på lensmanden Claus Glambeks vegne sit samtykke til, at den foretagne deling må stå ved magt, og otte af samfrænderne hænger deres vokssegl under brevet - To år efter bliver brevet efter begæring af Laurids Andersen Bonde i Sorring læst på Landstinget i Viborg (17/3 1582), og omtrent hundrede år derefter fremlægges det af sidstnævntes sønnesøn og navne på Gjern Herredsting (8/5 1680). Af skiftebrevet fremgår tydeligt nok, at Anders Bonde har forstået "at fremme sin næring og bevare sit gods,, hvilket jo ikke behøver at tale til hans forklejnelse, især da det ikke spores, at den samlede rigdorn har været hans efterslægt til fortræd. Slægten holder sig i flere led omtrent på samme økonomisk velfunderede stade som den gamle herredsfoged. Desuden er det vel Anders Bondes sans for, hvad der har blivende værd, der får ham til at gemme de to omtalte gamle tingsvidner fra 1525 og 1544, som sammen med skiftebrevet af 1580 danner grundlag for, hvad her meddeles om Anders Bonde og nærmeste afkom. BONDE-slægten: Laurids Andersen Bonde - Gern Herreds Tingbøger 1662-1681: 16/6 1666. ** Jon Knudsen delefoged lod læse af ridefogden Hans Bertramsens stedsmålsbog, at Anders Bonde i Sorring har ladet en lille dreng hans søn Laurids Andersen tage husbondhold på den halve bondegård, han påboer. 1/5 1669. ** Laurids Andersen i Sorring på far Anders Lauridsens vegne lod fordele Holmstol og Dalby mænd for resterende markekorn af Volstrup mark. 16/4 1681. (66) ** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives. (67) ** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere. 9/7 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og gav last og klage over Peder Andersen, der tjener hr Jacob i Linå, med flere, for de har bortkørt nogle tørv, som han har tilladt en mand at skære på hans grund, hvortil hr Jacob svarede, at han havde givet dem lov til at hente tørvene og føre til hans gård, og han vil svare dertil og fremlægge dokumenter. 16/7 1681. ** hr Jacob Nielsen i Linå et vidne. Christen Nielsen, barnfødt i Sorring, og har boet i Sorring i 50 år, vidnede om skellet mellem Laurids Bondes og hr Jacobs mose i Bjarup skovmose. andre vidnede om mosen, som ligger mellem Jeppeshave og Hadumskiftet, og kaldes Høgersmose. Laurids Andersen Bonde vedkendte sig en del af mosen, som han havde købt for at lægge til sin gård. (80) ** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. efterskrevne vidnede, at Laurids Andersens skov grænser op til Høgersmose, som har tilhørt sl Anders Bonde, og at de havde af ham fået lov til at skære tørv deri. Laurids Bonde fremæskede hr Jacobs adkomst til mosen, hvortil hr Jacob svarede, at mosen ligger i et skovskifte i Bjarup skov, og sandemandsbrevet skal nok vise, hvem mosen tilhører, og Laurids Bonde svarede, at skellet kunne ses af stabel og sten. (81) ** Laurids Bonde i Sorring lod læse en deling på pergament angående Sorring Bjarup og Volstrup mark dateret 1570. 30/7 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. syn afhjemles på skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker efter et sandemandsbrev 1544, hvortil hr Jacob Nielsen Fog svarede, at nordøst for mosen findes der 3 sten, som efter KM ordre er skel efter deling mellem sl Anders Bonde i Ovstrup og sl Sejer Lauridsen i Sorring, og de sten skulle synsmændene have brugt i stedet for 3 andre for enden af mosen, og Laurids Bonde svarede dertil, at den deling vedgik hans sl forfædre, og sandemandsbrevet omtaler skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker. (84) ** hr Jacob Fog i Linå et vidne. navngivne vidnede, at Peder Jensen i Sorring havde fældet grimbøgen mellem hr Jacobs og Laurids Bondes grund, og kørt den til Laurids Bondes gård, hvilket han nægtede. 6/8 1681. (intet forhandlet til tinget) 13/8 1681. ** Søren Jensen i Sorring på bror Peder Jensens vegne et vidne. Laurids Bonde i Sorring med flere vidnede, at på grandestævne kom der nogle ord mellem Niels Skrædder og Peder Jensen, og Niels Christensen sagde til Peder Jensen, om han ville være konge i Sorring, hvortil han svarede, at så skulle Niels Skrædder være hyrde, hvorefter Niels Skrædder sagde til Peder Jensen, at så skulle han køre ham til byen på den vogn, som blev stjålet fra Rask Tordsen i Låsby. 20/8 1681. ** hr Jacob Fog i Linå et vidne, at hans stævningsmænd havde været i Laurids Andersen gård i Sorring og talte med hans hustru og far Anders Bonde og forbød ham at indhøste sit korn, før han havde talt det med ham. ** Hr Jacob stævnede Laurids Bonde i Sorring for dom, da han imod forbud har indhøstet sit korn. 3/9 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring stævnede Christen Nielsen i Sorring for dom angående et vidne, han har vidnet 16/7, om en bøg, som Laurids Bonde skal have ladet hugge. opsat 4 uger. ** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et vidne, at han stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring Matias Fischer på Silkeborg samt de forrige synsmænd for opkrævelse af synsmænd til at besigtige skel og sten samt den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde omtvister. 10/9 1681. (86) ** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et synsvidne. synsmændene fremlagde deres skriftlige syn på den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde i Sorring omtvister, efter en genpart af en deling 1570, som hr Jacob fremviste, samt efter et sandemandstov 1544, men da de kom nordøst for mosen, hvor der skulle stå 3 sten efter delingen, fandtes der kun een, idet de 2 andre var borte, men da hr Jacob havde frygtet, det skulle ske, havde han 25/7 ladet stenene syne, hvilket syn nu blev aflagt, og da præstegårdens grund ikke gik videre end dertil, blev synet ikke fortsat efter sandemandstovet. Oluf Nielsen Bonde af Vorgård på Laurids Bondes vegne spurgte synsmændene, om det var markskel eller skovskel, hvortil Bertel Worm på egne og medbrødres vegne svarede, at det var Hadum skel og skovskel efter KM delings formelding. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring gav last og klage over ritmester Smidts tjenere Christen Pedersen og Mikkel Schultz i Dallerup, for de har fældet en bøg i hans selvejer skovskifte uden hans minde, og fremviste en økse, han havde frapantet dem. Jørgen Nielsen af Sorring svarede, at han havde bevilget ritmesteren træet, og ville svare dertil. ** hr Jacob Fog i Linå med opsættelse 20/8 stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring for dom, da han mod forbud har indført hans korn, og fremlagde forbudsvinde 20/8. på Laurids Bondes vegne fremlagde Oluf Nielsen Bonde i Vorgård et stedsmålsbrev, dateret 1666, af hr Jacob Fog i Linå samt Anders Bondes skriftlige indlæg, at han og hans søn driver gården fælles, og da fæstebrevet lyder på hans livstid, så mener han sig fri for tiltale, hvortil hr Jacob svarede, at da Anders Bonde har tilskødet sønnen gården, da må han enten tiende på kærven eller fæste på ny. dom: da fæstebrevet ikke er kasseret, da forbudet blev gjort, har de ikke forset sig, men de må for fremtiden tiende på kærven. (89) 17/9 1681. ** Laurids Bonde i Sorring et vidne. syn på Høgersskov, hvor der var hugget en bøg, som er ført bort. Laurids Bonde beskyldte Jørgen Nielsen i Sorring for at have ladet den fælde. 24/9 1681. ** Laurids Bonde lod opkræve efterskrevne synsmænd til at syne skel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker. 1/10 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring. efterskrevne synsmænd fremlagde deres syn på markskel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker. hr Jacob Nielsen Fog i Linå svarede, at synet vel ikke kunne stå for andre øjne, og det var gjort efter en sandemandsgang, som 26 år efter er gjort om ved KM deling, som vel kunne have været brugt ved synet. Laurids Bonde svarede, at han mange gange havde anmodet hr Jacob om at fremvise adkomst til hans part på Volstrup mark, og gav last og klage over ham, for at have påført ham omkostninger til proces. 8/10 1681. ** Jens Poulsen til Søbygård et vidne. efterskrevne, der mindes op til 55 år, vidnede, at i den tid drev Tunglund hjord fæ og fæmon fælles med Aidt fæ på Aidt hede. ** Jens Christensen Bjerregård i Røgen med fuldmagt af borgmester og råd i Århus. Laurids Christensen i Klintrup, som mindes 76 år, vidnede, at når vandet ved Århus mølledam var udtørret, havde det altid været Århus bys fælles fædrift og bøndernes og den rejsendes fri bedeplads upåanket ud til den fri rindende møllestrøm. andre i Lyngby Klintrup og Sorring, der iblandt Anders Bonde, som mindes 60 år Laurids Andersen 24 år, Låsby Flensted Vissing Javngyde Tulstrup Tørring Mollerup, der iblandt Søren Jensen, som mindes 50 år, Linå Laven Skannerup Mølhave, som alle mindes længe, vidnede det samme. 15/10 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring med opsættelse 3/9 stævnede Christen Nielsen i Sorring for hans vidne 16/7, at Laurids Bonde skal have ladet fælde en grimbøg, hvilket vidne han fremlagde. hr Jacob Nielsen fremlagde tingsvidne 30/7, og Christen Nielsen svarede, at han ikke havde sigtet Laurids Bonde. dom: han lider ikke tiltale. 29/10 1681. ** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og med opsættelse 17/9 stævnede Jørgen Nielsen i Sorring angående en grøn bøg, han har ladet hugge i Laurids Andersens skov, hvortil han svarede, at træet stod på hans skovskifte, og hvis ikke, ville han give Laurids Bonde at andet lige så godt træ, hvorefter de blev forligt. | Bonde, Laurids Andersen (I1056)
|
| 376 | Constantinsborg gods Skifteprotokol 1719-1814 79: Søren Rasmussen i Lemming. 9.10.1737, fol.113. E: Maren Thomasdatter. LV: Søren Madsen sst. B: Rasmus 17, Johanne 15, Maren 12, Mette 6. FM: farbror Rasmus Rasmussen i Stavtrup. | Rasmussen, Søren (I642)
|
| 377 | Cpr.nr: 030289-5155 | Pedersen, Edvard Martin (I73)
|
| 378 | Dåb fremgår ikke i Nørre Alslev sogn i årene 1705 - 1722. Ej heller Stubbekøbing i samme år. Visse steder fremgår, at Gerhart skulle have været viet til Karen Jensdatter i 1744. Ved de tilknyttede børns fødsler i hhv 1744, 1747 og 1749 skrives faderens navn: Giert Jacobsen. Af Nørre Alslev kirkebog framgår (opslag 238): Gierhart Jacobsens moder begravet. Jeg er af den opfattelse, at der har boet både en Giert Jacobsen og en Gierhart Jacobsen i Nørre Alslev i den aktuelle periode. Sammensmeltning af de 2 personer er derfor ikke foretaget. FT 1787, Nørre Alslev sogn, Falsters Nørre herres, Maribo amt: Gerhardt Jacobsen 79 Gift Manden Huusmand og Bondevæver Dorthe Rasmusdatter 48 Gift Koene [Gerhardt Jacobsen] Rasmus Gerhardtsen 9 Ugift Børn [Gerhardt Jacobsen og Dorthe Rasmusdatter] Karen Gerhardtsdatter 4 Ugift Børn [Gerhardt Jacobsen og Dorthe Rasmusdatter] | Jacobsen, Gerhart (I1572)
|
| 379 | Dåb, 16 okt. 1799. publiceret i kirken • -, 1809. nævnes i skiftet efter sin mor - 10 år, hos væver Udsen i Grenå Se Munk Slægten | Munch, Søren Juel (I1326)
|
| 380 | Dåb. Se Odense, Sct. Knuds, Odense. 1742-1797 opslag 178. Død. Se. Odense, Sct Knuds, Odense. 1742-1797 opslag 915 | Lindegaard, Morten Henrichsen (I1030)
|
| 381 | Dagmar blev kaldt Mama af den nærmeste familie. Stammer fra deres ophold i Afrika. Boede på Thyrasvej 5, Viby J i 30'erne. Boede også i Fåborggade nr.15, st. i Aarhus sammen med sin anden mand Sofus Thomsen. Boede der fra starten af 40'erne og helt sikkert i 1947 til sin død i 1963. Har skrevet om sin barndom i Middelfart - bogen ligger på Nationalmusseet og jeg - Eva Glud har den også. Tekst fra arkiv Nummer B3021 Type Billeder Beskrivelse DagmarThomsen - fødtnSamsøe i Middelfart 10.03.1885 - med en niece på armen i "Den lille Skov" overfor Thyrasgade 5. Hun var svigerinde til bagermester J.N.Hansen, som var indehaver af Kongsvang Kiksbageri 1909-1954. Bemærkning Se i øvrigt Rigmor Madsen, født Hansen. Periode 1910 - 1920 Dateringsnote ca. 1914 Fotograf Ukendt fotograf Størrelse 11x9 cm. Materiale s/h affotografering Arkiv Viby lokalhistoriske Arkiv (Aarhus) | Samsøe, Dagmar Margrethe (I129)
|
| 382 | Datter født 1786 i Fodby og døbt Sidse Olsdatter Søn født 1789 i Fodby og døbt Hans Olsen Søn født 1791 i Fodby og døbt Søren Olsen | Hansen, Ole (I1062)
|
| 383 | Datter: Elin Thomsen født den 21 maj 1915 i Brørup Sogn, Ribe Amt | Thomsen, Mikael (I2053)
|
| 384 | David Gottlieb Rosenkrands Klug Født 30-05-1811 i Odense (Sankt Knuds sogn), død september 1863, ifølge kirkebogen havde han hængt sig i skoven ved Kerteminde, begravet 26-09-1863 i Kerteminde. Sadelmagermester i Kerteminde med bopæl i Langegade. Gift 18-09-1841 i Allested med Ellen Margrethe Møller Øvrige børn: Johanne Margrethe Klug (1843-), gift med Carl Christian Høibye (1840-); Sophie Hedevig Klug (1844-44); Ulrikka Malthea Klug (1844-44); Anna Marie Klug (1844-44); (Ovennævnte 3 søstre var trillinger, der alle døde efter 1-4 uger fra fødslen) Peder Idon Klug (1845-48); Peter Idon Klug (1849-54); Lauritz Gottlieb Klug (1851-1911), skomager, murersvend og vejmand, gift med Johanne Marie Hansen (1849-); Ulrikka Mathea Klug (1854-), gift med Henrik Adolph Jensen (1857-), sømand og fisker i Kalundborg; Frands Idon Klug (1856-56); Jacob Idon Møller Klug (1857-1947), fisker i Kalundborg, gift med Karen Marie Lund (1846-). | Klug, David Gottlieb Rosenkrands (I1116)
|
| 385 | David Johan Christopher Klugh, nedsatte sig som sadelmagermester i Odense, og fik to døtre, hvoraf den ene giftede sig med skolelærer Carl Rasmus Tschering. En søn af dette ægteskab var opftalmologen Tscherning, der opfandt de moderne brilleglas og i øvrigt boede 26 år i Frankrig.???????? | Klugh, Johan Christopher (I1511)
|
| 386 | De får 2 børn. Niels Peter Hansen født den 31 dec. 1859 i Harndruo, Odense. Karen Margrethe Hansen født den 22 junu 1865 i Gelsted, Odense | Hansen, Hans Jørgen (I806)
|
| 387 | Der blev skiftet efter ham 23/12 1715: Afdøde Terkel Nielsen i Galten. Margrethe Rasmusdatter, enke Deres børn: Rasmus Terkelsen, 16 år Jens Terkelsen, 11 år Anne Terkelsdatter, 22 år Formynder Poul Balle i Erslev (Frisenvold gods skifteprotokol 1696-1723, folio 322). Han blev gift med Margrethe Rasmusdatter Balle, gift 31 JUL 1687 i Nørre Galten. | Balle, Povel Rasmussen (I1497)
|
| 388 | Der døbt to børn ved navn: "Jens Christensen" i Vellev i 1810. Det formodes at Jens Christensen har opkaldt sin datter Bodild efter sin egen mor. Den anden fødsel af Jens Christensen i 1810 er der intet navnesammenfald. Derfor dette valg. Kirbebogens tekst afskreven: "1810 Januarii Maanet d 9de d 1ste Sønd eft Hellig 3K Dag Bekiendgiort Bodil Pedersdatters Uægte Drengebarns Jens Christensens Daab, fød d 18de Decembr 1809 Baaren af Kirsten Rasmusdatter fra Christianshede, Velløv Sogn Fadderne Søren Amdisen Jens Zimonsen og Jens Hollerup (Hollerup?) alle af Velløv. Til Barnefader har bemeldte? Bodil Pedersd i Medhielpernes Jens Nielsens og Søren Frandtsens Overværelse angiven Ung Karl Christen Pedersen ... tienende Jens Hollerup Gaardmand i Velløv. Moderen er for nærværen- de Tid til Huuse hos Huusmand Jens Hansen i Velløv. Vaccineret d 21de Januarii 1816 af ....... i Hovelberg" Samtlige personer i husstanden viborg, Houlbjerg, Vellev, Wellev By, et Huus, 36, FT-1834, B6536 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Pedersen 45 gift Lever af sin Jordlod Bodil Pedersdatter 46 gift hans Kone Karen Christensdatter 20 ugift deres Barn -------------------------------------------------------------------------------- | Pedersdatter, Bodil (I1342)
|
| 389 | Der døbt to børn ved navn: "Jens Christensen" i Vellev i 1810. Det formodes at Jens Christensen har opkaldt sin datter Bodild efter sin egen mor. Den anden fødsel af Jens Christensen i 1810 er der intet navnesammenfald. Derfor dette valg. Kirbebogens tekst afskreven: "1810 Januarii Maanet d 9de d 1ste Sønd eft Hellig 3K Dag Bekiendgiort Bodil Pedersdatters Uægte Drengebarns Jens Christensens Daab, fød d 18de Decembr 1809 Baaren af Kirsten Rasmusdatter fra Christianshede, Velløv Sogn Fadderne Søren Amdisen Jens Zimonsen og Jens Hollerup (Hollerup?) alle af Velløv. Til Barnefader har bemeldte? Bodil Pedersd i Medhielpernes Jens Nielsens og Søren Frandtsens Overværelse angiven Ung Karl Christen Pedersen ... tienende Jens Hollerup Gaardmand i Velløv. Moderen er for nærværen- de Tid til Huuse hos Huusmand Jens Hansen i Velløv. Vaccineret d 21de Januarii 1816 af ....... i Hovelberg" | Christensen, Jens (I440)
|
| 390 | Der er i folketællingen angivet - Maren Jakobsdatter, 35 år, ugift som "deres barn". Det kan ikke lade sig gøre, da Kirsten jørgensen i givet fald skulle blive mor som 5-årig. Det kan dog være (lidet sandsynligt) Hans Hansen´s barn da han i 1787 var 51 år. | Jørgensdatter, Kirsten (I143)
|
| 391 | Der er i folketællingen angivet - Maren Jakobsdatter, 35 år, ugift som "deres barn". Det kan ikke lade sig gøre, da Kirsten jørgensen i givet fald skulle blive mor som 5-årig. Det kan dog være (lidet sandsynligt) Hans Hansen´s barn da han i 1787 var 51 år. | Hansen, Hans (I142)
|
| 392 | Der er skrevet forkert fødselsdato i Anders Christensens vielse.... | Christensen, Anders (I679)
|
| 393 | Der findes ikke kirkebøger fra 1784 i Husby | Hansen, Mads (I144)
|
| 394 | Der findes ikke kirkebøger fra 1784 i Husby | Jensen, Hans (I2138)
|
| 395 | Der findes ikke kirkebøger fra 1784 i Husby | Pedersdatter, Maren (I2139)
|
| 396 | Deres søn Olaf Møller Hansen døde den 24. april 1893 i Gelsted 17 år gammel. Navn: Anne Katrine Hansen Køn: K Alder: 39 Civilstand: Gift Stilling i husstanden: Hans Kone Fødested: Gjelsted Sogn, Odense Amt Kildehenvisning: Optællingsliste 4, Side 2 trossamfund: Lutheran Kilde: FT-1880 Husstands-/familienr: 37 F1 Matrnr/adresse: Et Hus Sogn: Gelsted Herred: Vends Amt: Odense Stednavn: Kindstrup By Indtastningsnr: B5491 Løbenr.: 219 Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Gelsted, Kindstrup By, Et Hus, 37 F1, FT-1880, B5491 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jens Hansen 42 Gift Husfader, Husejer og Skræder Gjelsted Sogn, Odense Amt Anne Katrine Hansen 39 Gift Hans Kone Gjelsted Sogn, Odense Amt Bodil Marie Hansen 12 Ugift Deres Barn Gjelsted Sogn, Odense Amt Hans Jørgen Hansen 9 Ugift Deres Barn Gjelsted Sogn, Odense Amt Karen Marie Katrine Hansen 6 Ugift Deres Barn Gjelsted Sogn, Odense Amt Olaf Møller Hansen 4 Ugift Deres Barn Gjelsted Sogn, Odense Amt Maren Kirstine Hansen 2 Ugift Deres Barn Gjelsted Sogn, Odense Amt Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Gelsted, Kindstrup, hus, 252, FT-1890, B0652 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jens Hansen 52 Gift husfader skræder Gjelsted sogn, Odense Amt Ane Katrine Hansen 49 Gift husmoder " [Gjelsted sogn, Odense Amt] Bodil Marie Hansen 22 Ugift datter sypige " [Gjelsted sogn, Odense Amt] Maren Kirstine Hansen 12 Ugift barn " [Gjelsted sogn, Odense Amt] Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Gelsted, Kindstrup, 19e, 347, FT-1901, D9293 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jens Hansen 18370914 G Husfader Skrædermester Gjelsted Sogn.Odense Amt Ane Kathrine Hansen 18400511 G Husmoder Syning Gjelsted Sogn.Odense Amt Hans Jørgen Hansen 18701006 U Barn Privatlærer Gjelsted Sogn.Odense Amt Anton Laurits Sørensen 18930402 U Plejebarn Vigerslev Sogn.Odense Amt Kristian Sørensen 18950129 U Plejebarn Rørup Sogn.Odense Amt | Hansen, Ane Cathrine (I1006)
|
| 397 | Dines Vinther Født ca. 1600. | Winther, Dines (I1040)
|
| 398 | Døbt 18-12-1785 i Tølløse, død af tyfus 12-06-1840 i Odense (Sankt Knuds sogn) med bopæl i Vestergade. | Lassen, Ulrica Mathea Madsdatter (I1115)
|
| 399 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Glud, F.S. (I162)
|
| 400 | Døbt i Holmens Kirke. | Pedersen, Caroline Mathilde (I713)
|