| Notater |
- PEDER PEDERSEN død i Borum, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1547 til 1586/87. Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.
Børn i første ægteskab:
Laurits Pcdersen Bording født omtrent 1543
Niels Pedersen
Anne Pedersdatter
Børn i andet ægteskab:
Anne Pedersdatter
Anders Pedersen født omtrent 1551
Peder Pedersen
Oluf Pedersen
Jesper Pedersen
Herredsfoged Peder Pedersen i Borum er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det Østjyske område en ikke helt ukendt person, idet der før har været skrevet om h am og nogle af hans efterkommere.
En nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjy lland viser,at h an må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og v idt forgrenet slægt.
Det vat Jesper Pedersens (bror til Peder Pedersen) søskende og n ogle af deres efterkommere, som solgte deres arveparter Farre. Flere andre arvinger de først senere solgte deres arv både i godset i Farre og andre steder, er fundet i ti ngbøgerne. En af sælgerne i 1650 h ed J esper Olufsen, han var søn af Jesper Pedersens bror Oluf Pedersen
I 1691 blev det forlangt, at alle selvejerbønder i hele det Skanderborgske rytterclistrikt skulle fremvise hvilke adkomster, de havde til deres ejendom, for at man kunne se om, det var ”ret selveje”. De skøder og andre adkomster, som blev fremvist, blev så i form af et ga nske kart referat indsendt til kancelliet. Enkelte dokumenter blev dog afskrevet i fuld længde, og det var tilfældet med to adkomster som Jesper Olufsen var i besiddelse a f.
Det ene var et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570.
Mageskiftet havde fundet sted mellem Aa rhus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Aarhus kapitels gods, jord og ejendom i Borum,som Søren Pedersen, mester Nielses tjener, det vi i sige fæster, påboede med forskell ige stykker tilliggende jord, ”sønden og østen ved møllen og på den vestre side ved møllen, i damstedet i Bøstholm, inden Herskind markskel, for damstedet og stævning, samt af den gårds ejendom, Peder Nielsen Flensted dr. Hanses tjener påboer, et stykke jord og skov som kaldes Mølledammen ved den søndre og vestre side ved møllen, inden Herskind markskel". Til gengæld havde Peder Pedersen så udlagt noget af sin bondegårds jord og ejendom til de førnævnte kapitelsgårde.
Efter datidens skik og brug behøvede man ikke selv at få udstedt skøde på sin ejendom, når den var gaet i arv, så det va r adkomst nok. hvis man kunne fremlægge den oprindelige adkomst og samtidig godtgøre, at man var arving, så Jesper Olufsen har vel ment. det var tilstrækkelig bevis for, at det var ret selveje. At han med sit skøde fra 1657 på gård og mølle var selvejer, betvivlede man da heller ikke fra ryttergodsets side, men mente dog, at selvom mageskiftet var blevet godkendt af kongen, så kunne det ikke ses af mageskiftebrevets indhold, at den deri omtalte jord var selveje. Men eftersom et mageskifte i lovens forstand er og var en ombytning af fast ejendom, må den afgørelse betragtes som en fejltolkning af teksten i mageskiftebrevet, og da den pågældene jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så va r detjord. som havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Aarhus hospital. De mange lovbud før og efter 1691 på møllen, med to tilliggende gårde, gadehuse og jord, har da formodentlig også om fattet denne jord. Desuden har møllen, som var selveje, ikke kunnet fungere uden en mølledam og den opstemning, som i teksten i mageskiftet er benævnt "stævning". Desuden er de mange lovbud i forbindelse med salg af arveparter i møllen og to gårde med tilliggende gadehuse vigtige kilder til oplysning om Peder Pedersens arvinger, ikke mindst, da møllen senere i 1696 blev lovbudt og skødet til Jesper Olufsens datter Joha nne Jespersdatter.
Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument: ”Vi Frederik den anden med guds nåde- osv. med dette vort åbne brev under og tillader, at denne brevviser Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu har, og et hans børn efter ha ns og fornævnte hustrus død må og skulle have, n yde, bruge og beholde et boel ud i fornævnte Borum liggendes, og hører til Borum kirke, med al samme boels rette tilliggelse udi deres livstid og så længe de lever, dog så at de deraf årligen betimeligen og til god rede skulle give slig landgilde og afgift, som der med rene plejer af at gan ge, som er til Borum kirke tre ørte korn, og hid til vort slot Skanderborg et brændsvin, to hofmands heste og to jægerheste at holde, og skulle de være vores lensmand her sammesteds den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørige og lydige med hvis han dem på vores vegne tilsigendes vorder, og der som de derudinden findes forsømmelige og her noget imod gør, da skulle de der med have forbrudt dette vort brev. Thi forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunne, særdeles vore foged embeds¬mænd og alle andre, førnævnte Peder Pedersen, hans hustru Maren Andersdatter eller et hans barn herimod på fornævnte boel eller nogen sin rette tilliggelse efter som forskrevet står, at hindre eller udi nogen måde forfang at gøre. Under vor hyldest og nåde givet på vort slot Skanderborg den 25. dag marts å r 1560 Under vor signet Frederik".
Ti l dette dokument bemærkede man, at det kun var givet til Peder Pedersen i Borum, hans h ustru Maren Andersdatter og et deres barn, deres livstid, og at der ikke var tale om nogen frihed, og at det kun kunne have gyldighed, til de var døde, så det kunne ikke anerkendes som selveje, og det ligner da også mest af alt et fæstebrev. Desuden kan man af teksten ”og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu haver, udlægge at hun i hvert fald må have været hans anden hustru. Navnet på en tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogle mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen i Borum, der nu i 31 år har været h erredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed tillige m ed sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård. Peder Pedersen var altså blevet herredsfoged i 1547, og da en h elt ung mand næppe kunne bestride et sådant hverv, må man regne m ed, at han var født kort efter 1500.
1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie v irgini dag (14. dec.) til kongens retterting, i en sag mellem Bendict Jenses på den ene og Laurits Nielsen på den anden side. Referatet af sagen, sam fi ndes i Kancelliets brevbøger, er så kortfattet, at det er vanskeligt at forså, hvad striden d rejede sig om. Læser man hele dommen. sam d en er in dskrevet i "tegnelser over alle l ande". da ses, at Bendict Jensens i Skovby havde stævnet Las Nielsen, fordi han havde saet i hendes jord . Deslige havde hun stævnet Per Persen herredsfoged i Framlev herred. for han havde været Las Nielsens hjemmel,til at afføre (høste) samme sæd, og hun berettcde, at samme gård var hende affæstet, og at det var sket, mens hun var flyttet fra gården, oghun syntes, at det var gjort med urette. Hun fremlagde kongens ( fæste)brev på gården, som var gi vet, efterat gårdens jord var blevet tilsået. Der
t il svarecle Las Nielsen, at fogden på Skanderborg slot havde sat Bendict Jenses ud på grund af forsømmelse, og at han siden havde fæstet den bart til Las Nielsen, som ogsa havde givet landgilde af gården, så derfor lød dommen på, at han med rette bør nyde samme sæd, og at Per Persen ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
Var herredstingets dom blevet underkendt, kunne det h ave kostet Peder Pedersen d yrt, for den tids dommere var selv okonomisk anssvarlige for dommene, de afsagde. og skulle, når en dom blev underkendt, udrede erstatning til den uretmæssigt dømte og desuden betale sagsomkostingerne ved appeldomstolene landsting eller den endnu højere instans, kongens rettertingog desuden betale en bøde til kronen. Dette økonomiske ansvar var årsagen til,at herredsfogeder skulle være selvejere.
1584 bevilgede kongen a t M a ren, Peder Pedersens hustru i Borum, må såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af k ronens korntiende afBorum sogn kvit og frit. Efter Peder Pedersens død nød hans enke Maren Andersdatter også nogen frihed for afgift, hvilket kan ses af lensregnskaberne, idet en sådan manglende indtægt bogførtes på regnskabets udgiftside, hvor der 1609/10 står: ”For omdraget med Peder Pedersens hustru i Borum, eftersom kongelig mejestæt har forundt hende at være fri for gæsteri og malt, som udgivcs afden gård hun påboer, som er malt 4 ørter og 2 skæpper”. Maren Andersdatter ha r således overlevet sin mand meden hel del år, for hu n ses i regnskabet til og med 1623/24. Det taler ligeledes for, athan har været gift to gange.
Segl tilhørende Peder Pedersen Borum. borgmester i Aarhus og søn of herredsfoged Peder Pedersen. Seglel er identisk med et bevaret segl på et tingsvidne fra Framlev herred 1578. Dokumemeter I privateje. Seglet kan muligvis være gået i arv fra far til søn. Bormester Peder Pedersen er måske født efter faderens død, og kan være opkaldt efter ham. Seglet er presset på et stykke papir. som dcekker o,•er enlille klump
Voks sat på selv dokumentet.
|
