| Notater |
Biograf fra Herredsfogedslægteni
Sejer Andersen Bonde
Efterfulgte sine forældre i Oustrup, han nævnes i Jordebøgerne fra 1581. 18 Okt 1583 gør Kong Frederik II ophold i Oustrup og 4 Nov bliver Sejer Andersen fritaget for at svare Landgilde i 3 år mod at forsyne gården med gode bygninger og bekvemme værelser.
Desuden 1587 og 1598 nævnes i Kancelliets Brevbøger, at Sejer Bonde fritages for afgifter. Gården lå dengang ved den alfare vej fra Århus til Viborg. Konge og Adelsmænd kunne overnatte der, formentlig i "Oustrup Slot", som sagnet siger lå lige vest for det gamle Oustrup, her har man fundet grunden til en ret bred bygning af munkesten.
Sejer Bonde døde i Oustrup 6 Sep 1598. I Røgen Kirke findes en stor smuk ligsten, der tidligere har ligget i korgulvet, men nu er muret ind i den nordre korvæg. Ligstenen har indhuggede portrætfigurer af Sejer Andersen Bonde, hans Hustru Johanne Grøn og hendes 2. mand, Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrup. Under figurene findes en inskription med store latinske bogstaver, prikkerne angiver tomme pladser som ikke blev udfyldt. Ude langs kanterne står en meget utydelig, slidt indskrift, men det er et skriftsord om opstandelsen: "Her er begrafvit erlig Mand Seier Andersen i Oustrup, fordum Ridefogit til Skanderborrig, som i en christelig Tro afskildis fra denne Jammerdal den 6. Septembris 1598, med sin kiere Hostru erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn, som døde den..... Aar.....Herhos hviler sig hindis anden Hosbond erlig Mand Jesper Pedersen, fød i Borum, fordum Herritsfogit i Gjern Herit, som døde den ..... Aar.....oc lod hand bekoste oc udhugge denne Stien 1616. Gud gifve dennom alle en ærefuld Opstandelse. Amen."
Under Skriften er tre "Våbenskjolde". Mændene bærer deres Bomærker, Johanne Grøns viser formentligt hendes forfædres Adelsvåben, tegnene er dog ret utydelige. Grøn var en gammel jysk Adelsslægt, som i sit våbenførte en af tre hvide floder opspringende halv grå ulv i blåt felt, på hjelmen også en halv ulv. Slægten er meget gammel, men hørte altid til lavadelen. Dens stamtavle findes i Adelsårbogen 1895. Forbindelsen mellem flere led er noget usikker.
I den gamle Riberhusvise står: "Efter da danser han Byrge Grøn, og siden så mangen Ridder skøn."
Den første historisk kendte er Jens Grøn, der nævnes 1325. Hans søn er måske Jep Grøn, hvis søn Jens Grøn nævnes 1411. En af hans 3 sønner var Niels Grøn, der nævnes 1468. Af dennes efterslægt var antagelig Mads Grøn til Vindum, hvis søn Iver Grøn til Hvidbjerggård på Mors døde 1591. Til denne gren hørte muligvis også Landstingshører Gunde Christensen Grøn i Viborg, han hørte dog ikke til adelen.
Begravet foran alteret i Røgen kirke d. 06 - 07 -1598. Så en forpagter af Oustrupgård må have haft en vis betydning. Var muligvis også ridefoged.
Citater fra bogen om Oustrupgaarde:
Hvervet som herredsfoged bliver efter Anders Bondes død overdraget til Niels Jensen i Jaungyde1), men gården i Oustrup overtages i henh. t. tidligere omtalte livsbrev af Anders Bondes anden søn Sejer Andersen Bonde.
Når Sejer Bonde efter faderens død ikke følger denne i embedet, men får tildelt hvervet som ridefoged for et ret udstrakt område af det under Skanderborg Slot liggende jordegods, er grunden hertil måske at søge i hans formentlig unge alder, thi bevågenhed fra kongens og lensmandens side har han næppe savnet. Gentagne gange får han skatte-lettelser, og sandsynligheden taler for, at Kong Frederik II i dagene omkring 18. oktbr. 1583 har aflagt en lille visit i Oustrupgaard (vel en Jagtudflugt). Muligvis har gæsterum og bjælkehøjde i Anders Bondes gamle Isterad ikke været efter kongens smag, thi faa dage efter (d. 4. novbr.), da kongen opholder sig i Borum1) (vel hos den gamle Herredsfoged over Framlev Herred, Peder Pedersen), fritager han Sejer Bonde i Oustrup for at svare landgilde i tre år, mod at Sejer til Gengæld skal forsyne gården med "gode Bygninger og bekvemme Værelser".
Sejer Bonde er næppe blevet færdig med byggearbejdet inden udløbet af de tre år, thi 16. April 1587 får han tilsagn om, at han endnu et Aars tid må være fritaget for afgift mod yderligere at forbedre gårdens bygninger med "Losementer og Staldrum". Og endelig fritages han i marts 1598 for afgift, men forpligtes til at holde gården ved magt og må ikke forhugge de til gården hørende skove. Da der ikke her er stillet krav om yderligere byggeri, må vel de af Sejer Bonde opførte bygninger have været så anselige og rummelige, at den unge Christian IV ikke finder grund til at stille yderligere krav.
Når der senere i tiden tales om "Slottet i Oustrup", da er denne betegnelse vel næppe grebet helt ud af luften. En særpræget bygning har Oustrup på et eller andet tidspunkt ejet, og den slutning ligger da nær, at "Slottet" hører den tid til, da Frederik II og Christian IV jagede i Skanderborg Lens skove. Om "Slottet"blev betegnelse for een af de ved Sejer Bondes gård opførte bygninger, eller om navnet -- hvad andet steds formodes - har været knyttet til et kgl. jagthus, hvis plads angives at have været på et vest for gården liggende terrain, kan næppe afgøres uden gravning og nøjere undersøgelse af jordsmonnet.
At Sejer Bondes byggearbejder har gjort lyst mellem skovens store ege synes at fremgå af kongens ovenfor omtalte påbud; men da byggeriet har krævet stort forbrug af tømmer, og da tilsynet med Kronens skove ikke hørte under ridefogdens domæne, men derimod påhvilede skovvogteren Jens Mogensen i Røgen, der for besindelse af dette hverv sad skattefri ved sin gård i Røgen, er der næppe grund til på dette punkt at gå i rette med Sejer Bonde.
Nogen gammel Mand har Sejer Bonde næppe været, da han døde i efteråret 1598; men noget skifte efter ham er ikke fundet. Hans hustrus navn er anført på en ligsten i Røgen Kirke, og trods skriftens utydelighed tør navnet måske fastslås at have været Johanne Grøn. Trods almindelig skik er intet tal på ægteparrets børn angivet, og kun ved at efterspore Oustrup-Arv i efterfølgende slægtled er det lykkedes at finde navne på nogle af ægteparrets børn.
Stenens Indskrift1):
»Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gudfrygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.
Enken Johanne Grøn har efter Sejer Bondes død snart giftet sig igen, thi 1599 nævnes hendes anden mand Jesper Pedersen som boende i Oustrup. Dette ægteskab var barnløst, men ved i efterfølgende tid ofte at finde navne knyttet til slægtsarv fra Oustrupgaard er det lykkedes at drage navnene paa tre af Sejer Bondes børn frem i Lyset.
|
1545 - 1598 (53 år)