| Notater |
- JESPER PEDERSEN født i Borum, død før 5/ l0 l650 og omtrent 1599 gift med Johanne Grøni Oustrupgård, død efter 9/ 12 l626.
Jesper Pedersens kone, Johanne Grøn var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gem herred. Senest l608 blev Jesper Pedersen herredsfoged i Gem herred, for 22. april det år blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.
Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bøndeme indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.
De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bøndeme og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.
l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.
Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykkerjord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med
Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arveloddeme efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i l626.
Kongetiende 1617-18
Stedsmål af kongens anpart korntiende
Den 3. november er oppebåret af Jesper Pedersen i Oustrup til stedsmål af K.M.s anpart korntiende af Røgen sogn, som ham er stedt og fæstet hans livstid og skylder 7 ørter korn er 7 dlr.
Hads herred 1633-34
Stedsmål
Laurits Sørensen sst. af noget jord i Åkær mark, Jesper Pedersen i brug havde og fradøde. 4 dlr.
Gern Herred 1639-40
Stedsmål:
Søren Jensen i Dallerup til husbondhold af ½ selvejergård sst., Jesper Pedersen i Oustrup tilhører. 5 dlr.
Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen til husbondhold af 1 selvejer bondegård sst., forskrevne Jesper Pedersen tilhører. 1 dlr. 1 okse
Gern herred 1640-41
Stedsmål
Jesper Pedersen i Oustrup af 2 små stykker jord på Klintrup mark, og under den ene ager på Oustrup agerende, hvor i kan sås 3 skæpper byg, skal deraf årlig give til Røgen kirke, hvor samme jord tilligger 1½ skæppe byg. 1 dlr.
Vor (formentlig Voel herred, der ligger op til gern herred) herred 1642-43
Stedsmål
Knud Andersen 1 gård i Gedved, Jesper Pedersen fradøde. 34 dlr.
Citater fra bogen om Oustrupgaarde:
Herredsfoged Jesper Pedersen i
Oustrupgaard 1599 - 1651.
Den unge Jesper Pedersen fra Borum, som 1599 rykker ind i Oustrupgaard og bliver gift med Sejer Bondes enke, Johanne Grøn, er vist ligesom den daværende herredsfoged i Framlev Herred, Anders Pedersen i Borum (1587-1631), søn af afgangne herredsfoged Peder Pedersen og Hustru Maren Andersdatter af Borum (1547-84), et ægtepar, der ligesom deres samtidige kendinge (måske slægtninge) i Oustrupgaard flere gange nyder kongelige gunstbevisninger. Således opnår gamle Peder Pedersen 1584, at hustruen, om hun overlever ham, i et års tid må nyde Kronens Tiende af Borum Sogn; måske en påskønnelse for den ulejlighed, kongen og hans følge havde forvoldt, når han på sine rejser havde gjort ophold i Borum.
Det har ikke været et øde eller forfaldent bonde-hjem, Jesper Pedersen drog ind til, og selv er han næppe kommet tomhændet til Oustrupgaard; det er derfor ikke sandsynligt, at udbetaling af arv til hustruens tre børn af 1.ste ægteskab har forvoldt noget dagligt afsavn for ægteparret, især da arven i hovedsagen bliver jordegods, der tidligere havde tilhørt Sejer Bonde som selveje. Desuden er Jesper Pedersen vel som andre fogder fritaget for at svare en del af de på gården hvilende afgifter, og paa de af Sejer Bonde fornylig opførte bygninger har han næppe haft store udgifter.
I lenets Jordebog for 1603-04 er gårdens skyldangivet at være 3 ørte Rug, 3 ørte Byg, 3 ørte Havre,½ Fdg. smør, 1 svin, 6 hofheste, 4 jægerheste og3 Skl. af et hus i Toustrup. I stedet for smørafgiften af stadsgårdjorden, der er omtalt i regnskab af 1573, er her fastslået, hvor mange heste, der skal holdes på gården. -- Endnu på dette tidspunkt nævnes Jesper Pedersen som "Landbo-Bonde" (Fæstebonde), men inden udløbet af året 1604 er han andet steds nævnt som herredsfoged over Gjern Herred, et hverv, som han røgter i henved et halvt hundrede år.
Det var på den tid almindeligt, at Kronens tiende bortfæstedes til stedkendte, ansete mænd, en ordning, der som regel bragte størst fordel for sidstnævnte part. Det falder således i Jesper Pedersens lod at overtage fæstet af Sporup Sogns Kongetiende mod en årlig Ydelse af 5 ørte rug, 5 ørte byg, 1½ ørte 5 Skp. havre og 7½ Skp. gryn, og i stadfæstelsesbrevet af 19. april 1608 sikrer kongen ham fæstet for livstid1). Mærkeligt nok giver kongen ham få dage eller afslag i fæsteafgiften. I kgl. åbent brev af s. å. er havre- og grynydelsen strøget, og Jesper Pedersen slipper med kun at betale de 10 ørte korn årlig, vist i dobbelt forstand en "Kongehandel" for herredsfogden.
Ud over skematiske optegnelser i jordbøgerne er intet nævneværdigt fundet om Oustrupgaard før 24. April 1622 2). Nævnte dato får gården besøg af tre af rigets fornemme adelsmænd: Rigsråd Eske Brock til Gl. Estrup, Lensmand over Dronningborg Len, Rigsmarsk Jørgen Skeel til Sostrup og Knud Gylden-stjerne til Tim og Lyngbygaard, Lensmand paa Hald. Adelsmændene var på rejse og kendte måske fra rejser eller jagtudflugter med den unge konge Jesper Pedersens navn fra hjemmet i Borum, der ikke var ukendt med at tage mod fornemt besøg; eller måske de havde kendt Sejer Bonde og hørt om "Slottet" og om de "gode Lossementer og Staldrum" i Oustrupgaard og har derfor valgt sig dette sted som opholdssted og natteherberg under rejsen. Nok muligt, at Jesper Pedersen har følt det som en ære at modtage så fornemme gæster, og sandsynligvis har han under besøget været iført kisteklæderne og har i lighed med adelsmændene ikke manglet pibekraven om halsen eller Degen (Kaarde) ved siden (se billedet på ligstenen, og selv om Eske Brock ikke ved den lejlighed har anbragt noget kryds ved dagbogens dato, hvad han ellers havde for skik, når han fik sig en god rus sammen med kongen, så har dog nok herredsfogden og hans gæster efter datids skik kortet dagens sidste timer ved at drikke en skål øl eller et bæger med hverandre, forinden de begav sig til ro i Oustrupgaards lune alkover. Nogen betaling for opholdet har Jesper Pedersen vist ikke ønsket at modtage og er sikkert heller ikke blevet betaling tilbudt, men i Eske Brocks dagbog anføres, at adelsmændene forinden afrejsen "overrakte kvinden en pengegave". Om kvinden, der her omtales, er Johanne Grøn er uvist; måske er hun allerede død på det tidspunkt (1616), da Ligstenen i Røgen Kirke bekostes, og Jesper Pedersen gift 2den gang og da måske med den Karen Pedersdatter, om hvem det i Sognejordebogen af 1661 hedder: "Karen Pedersdatter, som forrige år boede i Oustrup og nu har i fæste noget jord til Røgen Kirke liggende". Det ligger nær at antage, at det er hende, der har skænket prædikestol til Røgen Kirke, da stolen bærer navnebogstaverne K. P. D.
Skønt den efterfølgende tid med Christian IV.s krige er rig paa begivenheder, der var skæbsnesvangre såvel for land og folk som også for befolkningen i Gjern og omliggende herreder, er Jesper Pedersens navn kun truffet enkelte gange og da uden at være knyttet til sager af nævneværdig betydning. Først efter Wrangels plyndringer under krigen 1643-45 dukker den gamle herredsfoged "frem aa Da’r" og skal da sammen med ridefogden fra Silkeborg syne krigsskaden i herredets hårdest hjemsøgte Sogne: Linaa, Skanderup og Sporup. Og endelig nævnes han 1651 som den, der skal betale »een part 6 ørte havre ög i Rdlr" som andel i den afgift, der under navn af plovhavre el. hospitalhavre fra gammel tid var pålagt herredet at yde til Aarhus Hospital.
Jesper Pedersen er nu en gammel mand, og efter omtrent i et halvt hundrede år at have beklædt stillingen som herredsfoged bliver han ca. 1650 afløst af Henrik Lauridsen, der efter at have tjent slotsfogden Henrik Spend i Skanderborg har overtaget fæstet af en gårdpart i Kalbygaard, og ret længe derefter har det næppe varet, før døden har ramt den gamle herredsfoged.
Blandt dem, der tager arv efter Jesper Pedersen, er børn og børnebørn af hans søskende i Borum samt Anders Jonsen i Vissingkloster, der formentlig er søn af Jesper Pedersens søster Anne Pedersdatter, tidligere gift med afdøde Jon Andersen af Kalbygaard. Det arvede gods omfatter bl. a. jord og skov i Bjarup og Volstrup, skovskifter i Sorring Nørskov (Haverballe. Holm-Ris m. m.). Part i en gård i Klintrup med et gadehus s. St., part i en gård i Røgen og et hus i Toustrup.
Gennem en længere årrække i tiden efter 1661 er parter af nævnte arv og de til denne arveberettige personer ofte omtalt i Gjern og Framlev Herreders tinghøger, og da arven især tilfalder medlemmer af det gamle fogeddynasti i Borum, der tæller mange medlemmer, og da tillige en del af disse omtrent på samme tid tager arv efter tidligere omtalte Karen Sejersdatter, hvis arv fra Oustrupgaard endnu er i slægtens eje, giver tingbøgerne interessante oplysninger om de to gamle slægter i Oustrup og Borum; men til gengæld volder det adskillige vanskeligheder at holde de to grupper af arvtagere ud fra hverandre.
Med herredsfoged Jesper Pedersens død er en hundredårig periode af gårdens historie afsluttet; et nyt afsnit begynder og finder omtrent hundrede år senere sin afslutning ved ryttergodsets salg 1767.
|
- 1604