| Notater |
- Citater fra Bogen om Oustrupgaarde:
Anders Bonde og Oustrupgaard.
Det er kun lidt, der er at meddele om Oustrupgaard fra den tid, gårdens navn dukker frem af Middelalderens mørke; men da den allerede før År 1200 hørte under Aarhus Bispestol, har den sandsynligvis hele Middelalderen indtil Reformationen været gejstligt gods, hvorefter den som andet gejstligt gods inddrages under Kronen og bliver lagt under Silkeborg Len. Men efter et kort åremål må gården have skiftet lensmand, thi 1573 hører gården under Aarhusgaards Len, i hvis regnskaber dens afgift er angivet til 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, 1/2 Fdg. smør, 1 svin samt desuden 1 Fdg. smør af "Stadsgaard Engh", og her tilføjes: "tidligere under Silkeborg Len". Kort efter må gården atter have skiftet lensmand, thi 1580 er det lensmanden Claus Glambek i Skanderborg, der forestår skiftet efter herredsfoged Anders Bonde2) i Oustrupgaard.
Hvorvidt gården oprindelig har været "Enstedgaard" lader sig næppe oplyse, da dens oprindelse muligvis går tilbage til Vikingetiden eller i alt fald senest til tiden kort efter år 1000. Sandsynligt er det vel, at en enkelt mand (Bryde) sammen med en flok trælle har begyndt rydning af skov eller opdyrkning af hede et stykke fra hjemmebyen, og den gætning ligger da nær, at mandens navn bliver knyttet til navnet på den nye boplads.
Stedets beliggenhed langt fra sognebyen Røgen har sikkert bevirket, at den omliggende dyrkede jord kom til at ligge uden for byens fællesdrift, og ved et blik paa stedets terrainforhold falder man let paa den tanke, at den mand, der tidligst slog bo i Oustrup, valgte sig et Sted, der ikke alene kunde føde sin mand, men ogsaa et sted, hvor skovklædte bakker og højdedrag dannede værn mod barske storme fra nord og vest; ligesom også, stedets beliggenhed på et smalt højdedrag, som til tre sider og tæt op mod vaaningerne var omgivet af eng og kær, gjorde det forholdsvis let at værne sig mod fjender og ildgerningsmænd.
Når Anders Bonde i stedet for stillingen sorn selvejer i Sorring vælger at blive Kronens fæstebonde i Oustrupgaard, kan det vel synes lidt underligt, men tilfældet er i den tid langt fra enestående; mangen bonde afgiver sin selvejergård til Kronen mod ved såkaldt livsbrev at blive tilsikret brugsret til ejendommen, en ret, der ofte udstraktes til også at gælde det følgende slægtled. At fæstebondens stilling på dette tidspunkt var mere betrygget end selvejernes lader sig ikke bestride; i tilfælde af ildsvåde kunde han vente tilladelse til hugst af tømmer og muligvis skattelettelser, og var der tvist om markskel, eller var han truet paa liv og ejendom, var lensmanden hans lovlige værge.
Om Oustrupgaards bygninger, boligforhold og om det dyrkede areals størrelse kan der kun formodes, men med undtagelse af et større antal bygningsfag har gården i ydre henseende næppe adskilt sig fra egnens almindelige gårde; derimod tør det antages, at den store smørafgift har nødvendiggjort et forholdsvis stort kvæghold.
At der har været velstand i gården i Anders Bondes tid frerngår af skiftet efter hans død; men rigdom, anseelse og mulig huslig lykke til trods, har livet her i Anders Bondes tid næppe været fredelig idyl. Tiden var rig paa begivenheder: Ditmarskens indtagelse 1559, Syvårskrigen 1563-70, Lensforhold forandres, Klostre nedlægges (Øm 1561), Kirker nedbrydes (Jernit 1556), mange bønder bliver fæstere, Adelens magt er stigende, slotte bygges, bondejord lægges under adelens gårde, og bøndernes byrder øges. I året 1573 må Anders Bonde efter kgl. befaling paa Herredstinget pålægge alle jordegne bønder (Selvejere), Kronbønder og andre, som tjener under Skanderborg Slot, herefter. årlig at gøre ægt og arbejde, så ofte lensmanden tilsagde dem, da de ellers vilde blive tiltalte efter Recessen. Vel var disse ydelser ikke nye pålæg men Frederik II’s mange "Bejser og Jagtudflugter" i egnen, hans byggearbejder på Skanderborg Slot og de lange afstande mellem slottet og byerne i Gjern Herred giorde ydelserne yderligt tyngende.
Med Hensyn til ydelser af ovenmevnte art er Anders Bonde blandt de heldigst stillede, idet han i Livsbrevet af 1565 er fritaget for at svare afgift, ægt og arbejde. Men også herredsfoged og herredsskriver er under loven: Tingbogen skal give tydelige oplysninger vedrørende de på tinget behandlede sager, og det indførte hver tingdag oplæses i vidners og parters påhør, før tinget sluttes. Dette m. m. skal efter kgl. befaling af 29/3 1578 oplæses på alle Herreds- og Birketing ud over landet. Kunne gamle Anders Bonde med ro i sjæl og sind oplæse indholdet af kongens brev? Var aldrig en tøddel af det skrevne blevet forandret efter tingets slutning? Ingen ved det. Ingen tingbøger fra hans eller nærmeste efterfølgeres tid er bevaret til nutiden; men ingen sorte pletter tør heftes til hans navn, og gentagne gange vides vigtige tillidshverv ham betroet. Da bønderne i Jeksen i året 1570 har klaget over for høj landgildeansættelse, udnævnes Anders Bonde m. fl. til at undersøge klagens berettigelse, og da de under Emborg hørende jorder skal deles og bortfæstes til to bønder, er Anders Bonde iblandt de mænd, der er udpeget til at afgive skriftlig vurdering og deling af nævnte jorder.
Da skifte efter Anders Bonde og Hustru Barbra Giødisdatter holdes i Skanderborg 20/9 1580, er hans død vel indtruffet i august s. å. Ved Skiftet møder følgende "Samfrænder" (Slægtninge): Anders Bund I. S . . . (?), Jens Grøn i H . . . ?), Jørgen Mogensen i Sal, Anders Mogensen i Farre, Jens Michelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegaard, Søfren Lauridsen i Mollerup, Iffuer Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen ibd. og Mogens Andersen i Farre. - Her er ikke tale om deling af bohave, penge, klæder eller deslige, men kun om deling af "købt eller arvet jordegent gods" (Selvejergods), og som arveberettigede er nævnt to sønner og een datter, hvilken sidste efter da gældende lov arvede halv broderpart.
Sønnerne Laurids og Sejer arver en gård i Sorring, et stykke skov "kaldet Volling, sat for 2 Td. korn, som er 1 ørte rug og 1 ørte byg til bondskyld, dertil halv Volstrup skov og mark, som er beregnet for 2 ørte korn, een otting jord over Biarup skov og mark, dertil hvis (hvad) lod og part SI. Anders Bonde havde udi et Enemærke liggende inden Endrup (?) Markskjel, som kaldes Tyecke, beregnet for 1/2 Td. korn, en gård udi Røgen, som Peder Jensen og Peder Madsen udi bor, med al hendes rettighed inden Røgen Markskjel, beregnet for 1 pund korn.
Datteren Margrethe, som er gift med Niels Knudsen i "Haffuerballe" ? arver "en halv gård i Kragelund, Hids Herred, med andele i Nørvands og Trogelslunds Mark og i en Enemerke, som kaldes Histel med skov og mark liggendes i Funder Sogn, desligeste anpart udi et Endiel (?) kaldet Dambjerg, som de Sinding mænd har i brug til fædrift og giver deraf årlig til arvingerne 4 ørte havre og som til Margrethe bliver 1 ørte, og skylder gården med de tvende Enemærker Nørvands og Trogelslund og Histel eng skov og mark 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 Harbopund smør, og skal førnævnte korn måles med "Settingskip". Slotsfogden, ærlig og velforstandig mand Jens Madsen, giver på lensmanden Claus Glambeks vegne sit samtykke til, at den foretagne deling må stå ved magt, og otte af samfrænderne hænger deres vokssegl under brevet - To år efter bliver brevet efter begæring af Laurids Andersen Bonde i Sorring læst på Landstinget i Viborg (17/3 1582), og omtrent hundrede år derefter fremlægges det af sidstnævntes sønnesøn og navne på Gjern Herredsting (8/5 1680). Af skiftebrevet fremgår tydeligt nok, at Anders Bonde har forstået "at fremme sin næring og bevare sit gods,, hvilket jo ikke behøver at tale til hans forklejnelse, især da det ikke spores, at den samlede rigdorn har været hans efterslægt til fortræd. Slægten holder sig i flere led omtrent på samme økonomisk velfunderede stade som den gamle herredsfoged. Desuden er det vel Anders Bondes sans for, hvad der har blivende værd, der får ham til at gemme de to omtalte gamle tingsvidner fra 1525 og 1544, som sammen med skiftebrevet af 1580 danner grundlag for, hvad her meddeles om Anders Bonde og nærmeste afkom.
BONDE-slægten:
Laurids Andersen Bonde - Gern Herreds Tingbøger 1662-1681:
16/6 1666.
** Jon Knudsen delefoged lod læse af ridefogden Hans Bertramsens stedsmålsbog, at Anders Bonde i Sorring har ladet en lille dreng hans søn Laurids Andersen tage husbondhold på den halve bondegård, han påboer.
1/5 1669.
** Laurids Andersen i Sorring på far Anders Lauridsens vegne lod fordele Holmstol og Dalby mænd for resterende markekorn af Volstrup mark.
16/4 1681.
(66)
** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.
(67)
** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.
9/7 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og gav last og klage over Peder Andersen, der tjener hr Jacob i Linå, med flere, for de har bortkørt nogle tørv, som han har tilladt en mand at skære på hans grund, hvortil hr Jacob svarede, at han havde givet dem lov til at hente tørvene og føre til hans gård, og han vil svare dertil og fremlægge dokumenter.
16/7 1681.
** hr Jacob Nielsen i Linå et vidne. Christen Nielsen, barnfødt i Sorring, og har boet i Sorring i 50 år, vidnede om skellet mellem Laurids Bondes og hr Jacobs mose i Bjarup skovmose. andre vidnede om mosen, som ligger mellem Jeppeshave og Hadumskiftet, og kaldes Høgersmose. Laurids Andersen Bonde vedkendte sig en del af mosen, som han havde købt for at lægge til sin gård.
(80)
** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. efterskrevne vidnede, at Laurids Andersens skov grænser op til Høgersmose, som har tilhørt sl Anders Bonde, og at de havde af ham fået lov til at skære tørv deri. Laurids Bonde fremæskede hr Jacobs adkomst til mosen, hvortil hr Jacob svarede, at mosen ligger i et skovskifte i Bjarup skov, og sandemandsbrevet skal nok vise, hvem mosen tilhører, og Laurids Bonde svarede, at skellet kunne ses af stabel og sten.
(81)
** Laurids Bonde i Sorring lod læse en deling på pergament angående Sorring Bjarup og Volstrup mark dateret 1570.
30/7 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. syn afhjemles på skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker efter et sandemandsbrev 1544, hvortil hr Jacob Nielsen Fog svarede, at nordøst for mosen findes der 3 sten, som efter KM ordre er skel efter deling mellem sl Anders Bonde i Ovstrup og sl Sejer Lauridsen i Sorring, og de sten skulle synsmændene have brugt i stedet for 3 andre for enden af mosen, og Laurids Bonde svarede dertil, at den deling vedgik hans sl forfædre, og sandemandsbrevet omtaler skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker.
(84)
** hr Jacob Fog i Linå et vidne. navngivne vidnede, at Peder Jensen i Sorring havde fældet grimbøgen mellem hr Jacobs og Laurids Bondes grund, og kørt den til Laurids Bondes gård, hvilket han nægtede.
6/8 1681.
(intet forhandlet til tinget)
13/8 1681.
** Søren Jensen i Sorring på bror Peder Jensens vegne et vidne. Laurids Bonde i Sorring med flere vidnede, at på grandestævne kom der nogle ord mellem Niels Skrædder og Peder Jensen, og Niels Christensen sagde til Peder Jensen, om han ville være konge i Sorring, hvortil han svarede, at så skulle Niels Skrædder være hyrde, hvorefter Niels Skrædder sagde til Peder Jensen, at så skulle han køre ham til byen på den vogn, som blev stjålet fra Rask Tordsen i Låsby.
20/8 1681.
** hr Jacob Fog i Linå et vidne, at hans stævningsmænd havde været i Laurids Andersen gård i Sorring og talte med hans hustru og far Anders Bonde og forbød ham at indhøste sit korn, før han havde talt det med ham.
** Hr Jacob stævnede Laurids Bonde i Sorring for dom, da han imod forbud har indhøstet sit korn.
3/9 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring stævnede Christen Nielsen i Sorring for dom angående et vidne, han har vidnet 16/7, om en bøg, som Laurids Bonde skal have ladet hugge. opsat 4 uger.
** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et vidne, at han stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring Matias Fischer på Silkeborg samt de forrige synsmænd for opkrævelse af synsmænd til at besigtige skel og sten samt den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde omtvister.
10/9 1681.
(86)
** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et synsvidne. synsmændene fremlagde deres skriftlige syn på den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde i Sorring omtvister, efter en genpart af en deling 1570, som hr Jacob fremviste, samt efter et sandemandstov 1544, men da de kom nordøst for mosen, hvor der skulle stå 3 sten efter delingen, fandtes der kun een, idet de 2 andre var borte, men da hr Jacob havde frygtet, det skulle ske, havde han 25/7 ladet stenene syne, hvilket syn nu blev aflagt, og da præstegårdens grund ikke gik videre end dertil, blev synet ikke fortsat efter sandemandstovet. Oluf Nielsen Bonde af Vorgård på Laurids Bondes vegne spurgte synsmændene, om det var markskel eller skovskel, hvortil Bertel Worm på egne og medbrødres vegne svarede, at det var Hadum skel og skovskel efter KM delings formelding.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring gav last og klage over ritmester Smidts tjenere Christen Pedersen og Mikkel Schultz i Dallerup, for de har fældet en bøg i hans selvejer skovskifte uden hans minde, og fremviste en økse, han havde frapantet dem. Jørgen Nielsen af Sorring svarede, at han havde bevilget ritmesteren træet, og ville svare dertil.
** hr Jacob Fog i Linå med opsættelse 20/8 stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring for dom, da han mod forbud har indført hans korn, og fremlagde forbudsvinde 20/8. på Laurids Bondes vegne fremlagde Oluf Nielsen Bonde i Vorgård et stedsmålsbrev, dateret 1666, af hr Jacob Fog i Linå samt Anders Bondes skriftlige indlæg, at han og hans søn driver gården fælles, og da fæstebrevet lyder på hans livstid, så mener han sig fri for tiltale, hvortil hr Jacob svarede, at da Anders Bonde har tilskødet sønnen gården, da må han enten tiende på kærven eller fæste på ny. dom: da fæstebrevet ikke er kasseret, da forbudet blev gjort, har de ikke forset sig, men de må for fremtiden tiende på kærven.
(89)
17/9 1681.
** Laurids Bonde i Sorring et vidne. syn på Høgersskov, hvor der var hugget en bøg, som er ført bort. Laurids Bonde beskyldte Jørgen Nielsen i Sorring for at have ladet den fælde.
24/9 1681.
** Laurids Bonde lod opkræve efterskrevne synsmænd til at syne skel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker.
1/10 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring. efterskrevne synsmænd fremlagde deres syn på markskel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker. hr Jacob Nielsen Fog i Linå svarede, at synet vel ikke kunne stå for andre øjne, og det var gjort efter en sandemandsgang, som 26 år efter er gjort om ved KM deling, som vel kunne have været brugt ved synet. Laurids Bonde svarede, at han mange gange havde anmodet hr Jacob om at fremvise adkomst til hans part på Volstrup mark, og gav last og klage over ham, for at have påført ham omkostninger til proces.
8/10 1681.
** Jens Poulsen til Søbygård et vidne. efterskrevne, der mindes op til 55 år, vidnede, at i den tid drev Tunglund hjord fæ og fæmon fælles med Aidt fæ på Aidt hede.
** Jens Christensen Bjerregård i Røgen med fuldmagt af borgmester og råd i Århus. Laurids Christensen i Klintrup, som mindes 76 år, vidnede, at når vandet ved Århus mølledam var udtørret, havde det altid været Århus bys fælles fædrift og bøndernes og den rejsendes fri bedeplads upåanket ud til den fri rindende møllestrøm. andre i Lyngby Klintrup og Sorring, der iblandt Anders Bonde, som mindes 60 år Laurids Andersen 24 år, Låsby Flensted Vissing Javngyde Tulstrup Tørring Mollerup, der iblandt Søren Jensen, som mindes 50 år, Linå Laven Skannerup Mølhave, som alle mindes længe, vidnede det samme.
15/10 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring med opsættelse 3/9 stævnede Christen Nielsen i Sorring for hans vidne 16/7, at Laurids Bonde skal have ladet fælde en grimbøg, hvilket vidne han fremlagde. hr Jacob Nielsen fremlagde tingsvidne 30/7, og Christen Nielsen svarede, at han ikke havde sigtet Laurids Bonde. dom: han lider ikke tiltale.
29/10 1681.
** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og med opsættelse 17/9 stævnede Jørgen Nielsen i Sorring angående en grøn bøg, han har ladet hugge i Laurids Andersens skov, hvortil han svarede, at træet stod på hans skovskifte, og hvis ikke, ville han give Laurids Bonde at andet lige så godt træ, hvorefter de blev forligt.
|
d. 1580, Oustrupgård, Røgen sogn, Gjern herred, Skanderborg amt