| Notater |
- Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.
Bonde - slægten
S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre.
Et andet afsnit
De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel.
Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker.
Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred.
Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle.
Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre.
Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter.
Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd.
Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene.
Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”.
Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid.
Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet.
Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård.
Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m.
Forfattet af Niels Munksgaard.
|
- 1555