Eva og Bent -vore træer
Velkommen ! Vi håber med denne udgave af vore slægtstræer at gøre det muligt for gæster at se, hvor vi stammer fra og forhåbenligt hjælpe med netop din manglende "gren". Dette er et første udkast som vi håber vi kan gøre endnu bedre i fremtiden. Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os, hvis du har det ene eller det andet spørgsmål til indholdet. Vi har bevidst fravalgt medier, men vil meget gerne være behjælpelige med oplysninger om, hvor vi har fundet informationerne - og evt. fremsende en kopi af relevant dokumentation...................................................... Welcome ! We hope that this edition of our family trees will allow guests to see where we originate from and hopefully help with your particular lack of " branch " . This is a first draft which we hope we can do even better in the future. Please do not hesitate to contact us if you have one or the other question to the content. We have deliberately cut out media , but will be happy to supply you with information about where we have found the information - and if possible. forward a copy of the relevant documentation. If you want to search the tree for a person the important words are: "Søg" is the Danish word for “Search” - "Fornavn" is the Danish word for “Given name” - "Efternavn" is the Danish word for “Family name”
Edith Magda Pedersen
1913 - 2006 (93 år)-
Navn Edith Magda Pedersen Fødsel 9 mar. 1913 Rigshospitalet i Kjøbenhavn som barn nr. 290A 
Dåb 19 mar. 1913 Rigshospitalets kirke grundet sygdom Køn Kvinde Død 26 dec. 2006 Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38 Begravelse 2 jan. 2007 Sct. Mariæ Kirke, Helsingør - se note [1] Person-ID I109 Bent Sidst ændret 14 jan. 2024
Far Edvard Martin Pedersen, f. 3 feb. 1889, Svejstrup, Lyngaa Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt d. 9 sep. 1971 (Alder 82 år) Tilknytning natural Mor Agnes Hansine Sørensen, f. 15 dec. 1888, Særslev, Horbelev sogn, Falster sønder herred, Maribo amt d. 19 dec. 1973, Alderdomshjemmet Møllebo, Københavnsvej 3-5-7, Køge (Alder 85 år) Tilknytning natural Ægteskab 12 maj 1916 St. Knuds Kirke, Odense Familie-ID F40 Gruppeskema | Familietavle
Familie Jens Peder Jacobsen, f. 23 dec. 1919, Løvenholm, Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers Amt d. 27 okt. 1966, Druknet i Køge bugt (Alder 46 år) Ægteskab 18 jul. 1943 Valløby Kirke, Valløby-Taarnby Pastorat, Vallø Børn + 1. Erling Reinholt Jacobsen, f. 19 feb. 1945, Hastrup, Herfølge sogn, Bjæverskov herred, Præstø amt d. 16 jul. 2003, Varde (Alder 58 år) [Far: natural] [Mor: natural]+ 2. B.R. Jacobsen Familie-ID F57 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 14 jan. 2024
-
Notater - Edith døde roligt 2. juledag , tirsdag, den 26. december 2006. Mor sov stille ind og til stede var Bent og Eva - Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38. Mor havde været syg siden 1994, begyndende i "det små" og forværret gennem årene utallige gange, men hver gang stabiliseret - dog lidt ringere end forud.
Mor blev begravet fra Sct Mariæ Kirke, men foretaget som en bisættelse med jordpåkastelse i kirken. Begravelsen blev forestået af en ung, meget kompetent præst ved Helsingør Domkirke, Christer Teilmann Damm.
Sct. Mariæ kirke er oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) i Helsingør af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500. Hvidebrødrene var tiggermunke, der kom til Danmark på foranledning af kong Erik af Pommern, der skænkede dem byggegrunden i Helsingør, og man siger, at disse meget lærde folk stod under Jomfru Marias særlige beskyttelse, hvorfor alle deres klostre var indviet til hende.
I 1819 blev Sct. Mariæ Kirke den ene af byens dengang to sognekirker, men først i 1851 ophørte de tyske gudstjenester i kirken endeligt. Klostret vedblev derimod at være hospital helt op til 1916, hvor de sidste beboere flyttedes ud til byens nye alderdomshjem. I dag benyttes en del af klostret til Helsingørs Stifts administration, men adskillige af lokalerne står stadig som de gjorde i middelalderen og er sammen med kirken en af Helsingørs helt store turistattraktioner.
Efter reformationen i 1536 blev klostret opløst og omdannet til et syge- og alderdomshjem i 1541 af Christian den Tredie. Man kaldte det Vor Frue Hospital eller Almindeligt Hospital. Klosterkirken var en tid dømt til nedrivning, men på foranledning af de mange hollændere og tyskere, der dengang boede i Helsingør, skænkede Frederik den Anden, der selv var af tysk afstamning, dem kirken, og i 1576-77 blev den indrettet til Helsingørs "tyske kirke" og administrativt adskilt fra hospitalet
Kirken, der sammen med klostret blev gennemgribende restaureret i 1900-1907 ved arkitekt og professor H. B. Storck, kan fremvise mange af sine oprindelige kalkmalerier og et interiør, der for store deles vedkommende er skænket kirken på Frederik den Andens tid. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var den nok så bekendte komponist Diederich Buxtehude. Efter i 1854 og atter i 1959-60 at være stærkt forandret og ombygget, er det for nylig blevet nænsomt restaureret og til dels rekonstrueret, således at det i dag fremtræder som på Buxtehudes tid. De mange orgelkoncerter, der arrangeres i kirken er således en ganske særegen oplevelse, der tiltrækker et stort publikum.
- Edith døde roligt 2. juledag , tirsdag, den 26. december 2006. Mor sov stille ind og til stede var Bent og Eva - Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38. Mor havde været syg siden 1994, begyndende i "det små" og forværret gennem årene utallige gange, men hver gang stabiliseret - dog lidt ringere end forud.
-
Kilder - Footnote: Sct. Mariæ kirke er oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) i Helsingør af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500. Hvidebrødrene var tiggermunke, der kom til Danmark på foranledning af kong Erik af Pommern, der skænkede dem byggegrunden i Helsingør, og man siger, at disse meget lærde folk stod under Jomfru Marias særlige beskyttelse, hvorfor alle deres klostre var indviet til hende. I 1819 blev Sct. Mariæ Kirke den ene af byens dengang to sognekirker, men først i 1851 ophørte de tyske gudstjenester i kirken endeligt. Klostret vedblev derimod at være hospital helt op til 1916, hvor de sidste beboere flyttedes ud til byens nye alderdomshjem. I dag benyttes en del af klostret til Helsingørs Stifts administration, men adskillige af lokalerne står stadig som de gjorde i middelalderen og er sammen med kirken en af Helsingørs helt store turistattraktioner. Efter reformationen i 1536 blev klostret opløst og omdannet til et syge- og alderdomshjem i 1541 af Christian den Tredie. Man kaldte det Vor Frue Hospital eller Almindeligt Hospital. Klosterkirken var en tid dømt til nedrivning, men på foranledning af de mange hollændere og tyskere, der dengang boede i Helsingør, skænkede Frederik den Anden, der selv var af tysk afstamning, dem kirken, og i 1576-77 blev den indrettet til Helsingørs "tyske kirke" og administrativt adskilt fra hospitalet Kirken, der sammen med klostret blev gennemgribende restaureret i 1900-1907 ved arkitekt og professor H. B. Storck, kan fremvise mange af sine oprindelige kalkmalerier og et interiør, der for store deles vedkommende er skænket kirken på Frederik den Andens tid. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var den nok så bekendte komponist Diederich Buxtehude. Efter i 1854 og atter i 1959-60 at være stærkt forandret og ombygget, er det for nylig blevet nænsomt restaureret og til dels rekonstrueret, således at det i dag fremtræder som på Buxtehudes tid. De mange orgelkoncerter, der arrangeres i kirken er således en ganske særegen oplevelse, der tiltrækker et stort publikum.
- Footnote: Sct. Mariæ kirke er oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) i Helsingør af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500. Hvidebrødrene var tiggermunke, der kom til Danmark på foranledning af kong Erik af Pommern, der skænkede dem byggegrunden i Helsingør, og man siger, at disse meget lærde folk stod under Jomfru Marias særlige beskyttelse, hvorfor alle deres klostre var indviet til hende. I 1819 blev Sct. Mariæ Kirke den ene af byens dengang to sognekirker, men først i 1851 ophørte de tyske gudstjenester i kirken endeligt. Klostret vedblev derimod at være hospital helt op til 1916, hvor de sidste beboere flyttedes ud til byens nye alderdomshjem. I dag benyttes en del af klostret til Helsingørs Stifts administration, men adskillige af lokalerne står stadig som de gjorde i middelalderen og er sammen med kirken en af Helsingørs helt store turistattraktioner. Efter reformationen i 1536 blev klostret opløst og omdannet til et syge- og alderdomshjem i 1541 af Christian den Tredie. Man kaldte det Vor Frue Hospital eller Almindeligt Hospital. Klosterkirken var en tid dømt til nedrivning, men på foranledning af de mange hollændere og tyskere, der dengang boede i Helsingør, skænkede Frederik den Anden, der selv var af tysk afstamning, dem kirken, og i 1576-77 blev den indrettet til Helsingørs "tyske kirke" og administrativt adskilt fra hospitalet Kirken, der sammen med klostret blev gennemgribende restaureret i 1900-1907 ved arkitekt og professor H. B. Storck, kan fremvise mange af sine oprindelige kalkmalerier og et interiør, der for store deles vedkommende er skænket kirken på Frederik den Andens tid. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var den nok så bekendte komponist Diederich Buxtehude. Efter i 1854 og atter i 1959-60 at være stærkt forandret og ombygget, er det for nylig blevet nænsomt restaureret og til dels rekonstrueret, således at det i dag fremtræder som på Buxtehudes tid. De mange orgelkoncerter, der arrangeres i kirken er således en ganske særegen oplevelse, der tiltrækker et stort publikum.