Notater |
Trompeter Tobias Hilbert på vegne af sal. løjtnant Cort Prats enke af Høllund hr stævnet regimentskriver Johan Hollænder til opkrævelse af taxeringsmænd. De skal taxere en enghave, der var pantsat til Cort Prat og tilkendt enken. Afgiften skal fastsættes. Peder Pedersen Smed af Amnitsbøl mødte til vedermål.
162:
Fredag den 28. oktober 1698:
162b:
Læst kgl. patent ang. højesterets holdelse.
Torben von Werden på vegne af Cort Prats enke af Høllund og hendes umyndige børn og Poul Pedersen af Amnitsbøl på egne vegne: Taxeringsmænd har taxeret en enghave i Amnitsbøl skov, der har tilhørt Poul Pedersens selvejergård og ved dom er overgået til Cort Prats enke. De er forenede på denne måde: --- Det står Poul Pedersen frit for at indløse enghaven for 40 slettedaler inden for 5 år. Derefter kan enken gøre sig den nyttig og hvert år betale til Poul Pedersen en --- Rdl.
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1699-1703
Fredag den 23. juli 1700:
Jens Sørensen Grøn i Jerlev har stævnet Johan Buck i Høllund med hans kæreste Tebea von Werden og samtlige hendes og hendes forrige salige mands, løjtnant Cort Prats børn og arvinger og deres formyndere, som er Mads Nielsen i Vesterby og Christen Nielsen ibidem og Mads Sørensen i Tudved., for at påhøre obligation af 27/3 1686 og saggivelse angående den selvejergård, Johan Buck og hans kæreste bebor, og som er pantsat til Jens Grøn for 30 Rdl. Gården er den, som sal. løjtnant Cort Prat påboede og fradøde i Høllund.
Johan Buck og hans kæreste Tebea von Werden svarede, at som skiftebrevet efter hendes sal. mand ej så hastigt kan bekommes beskrevet, og tilmed hendes broder løtjant von Werne er ude med armadien, og fra ham ej så hastigt kan erlanges besked derom, bedes sagen opsat. Opsat 3 uger.
Fredag den 20. august 1700:
Jens Grøn af Jerlev har stævnet regimentskriver Jens Ducke til at påhøre en taxering af den halve gård i Høllund, som Johan Buck påbor og hans sal. formands enke har pantsat for 50 rdl. til Jens Grøn. - Synsmænd: 6 fag nyt hus er nedbrudt og bortført, skoven er forhugget. Derfor er den ikke mere værd end 80 rdl. - Derimod mødte Johan Buck og hustru Tebea von Werne og fremlagde en panteforskrivning af Jens Sørensen Grøn på 300 rdl. til sal. løjtnant Cort Prat, dateret Høllund 16/12 1679. - Jens Grøn protesterede og mente, at den var dødet og gjort magtesløs på Tebeas obligation. Opsat.
Fredag den 27. august 1700:
28b:
Jens Grøn af Jerlev (fol. 27-28) indleverede en skriftlig specifikation vedr. gården i Høllund, som Cort Prats enke har pantsat. Han tilbød, at hvis Johan Buck og hustru nu straks indløser pantet i ejendommen, så kan de gøre det. Ellers vil han skaffe sig dom på den. - De var ikke mødt.
Dom: Det er bevist, at Cort Prats enke skylder Jens Grøn 50 rdl. med renter, og det forrige pantebrev skal ikke komme Jens Grøn til hinder, men er kræveløst ifølge obligationen til Jens Grøn. Enken bør inden 4 uger betale gælden og sagsomkistninger. Ellers må Jens Grøn antage gården til eje. Dog hvis ejendommens værdi overgår gælden, skal der forholdes efter lovens 5-7-11 og 5-7-12.
|