| Notater |
- Skoleproblematikken er formodentlig årsagen til, at der senere bliver opført en bolig umiddelbart nord for Skelgrøften i Knarmous område, der dengang ikke var omfattet af vildthegnet. Knarmou ligger i Mou Sogn, og børnene herfra var skolepligtige i Dokkedal. Hvornår boligen præcist er opført er uvist, men i 1930 flytter skytte Laurids Jakobsen ind med sin familie og bor her ind til 1956. Familiens mange børn søgte Dokkedal Skole. Denne bolig blev nedrevet i 1968. Ligeledes blev der opført to yderligere arbejderboliger i 1920erne, Bækhuset og Bakhuset umiddelbart udenfor for hegnet mod syd. Det sidstnævnte er ikke længere beboet.
Skelhuset er sansynligvis opført i 1920'erne udenfor daværende vildthegn og var beliggende i Mou Sogn. Det blev allerede nedrevet i 1968. Det meste af tiden var det bolig for Skytte Laurids Jakobsen med familie. Udlånt af Frode Jakobsen (søn af skytte Laurids Jakobsen).
-------------------------------
Om Sort Stork i Tofte Skov:
Karl O. Pedersen kom jævnligt i området i perioden fra 1930 til o. 1960 og førte omhyggelige notater. Skytte Laurids Jakobsen var ansat fra 1930 til 1956, hvorefter han flyttede til Mou, hvor han kom til at kende den fugleinteresserede nu afdøde lærer Jens Peter Jensen, som jeg kendte særdeles godt. Jeg er ligeledes en god bekendt af skytte Jakobsens søn, Frode Jakobsen, som kan fortælle, at hans far aldrig har ført dagbog. Hvad skytte Jakobsen har fortalt J.P. Jensen er altså hentet frem fra erindringens nådegave.
Selv om SeK pointerer, at at denne tråd jo handler om Sort Stork efter 1951/53 står spørgsmålet stadigvæk tilbage, hvornår Sort Stork forsvandt fra sin sidst kendte yngleplads i Tofte Skov. Vi, Tscherning Clausen og jeg har søgt i kilderne. Som Uffe Gjøl skriver, har Jens Peter Jensen med reference til skytte Laurids Jakobsen noteret, at Sort Stork ynglede igen i 1953. I JPJ's efterladte noter er der ganske rigtigt noteret "1953 ifølge skytte Jakobsens jagtjournal". JPJ har renskrevet alle sine noter og efterladt dem ordnet efter arter. Det hele fremstår i hans sædvanlige pertentlige orden.
Tscherning har gennemlæst Karl O.'s dagbøger fra 50'erne, og der er ikke noteret noget om sort Sort på ynglepladsen efter 1951. Det fremgår af dagbøgerne, at den daværende skovfoged Larsen i Tofte har været flink til løbende at informere Karl O. om forekomster af mere usædvanlige fugle.
Jeg har opsøgt skytte Jakobsens familie i håb om, at jagtjournalerne skulle være blevet bevaret, men det lader ikke til at være tilfældet.
Karl O. Pedersen var en for sin tid så usædvanlig som en gårdejer med stor interesse for fugle. Han kom I Tofte Skov i perioden 1930 til o. 1960 og førte bl.a. en omfattende korrespondance med den tids kendte ornitologer om fugleforekomsterne især i Østhimmerland, bl.a. forsynede han mag.scient.Poul Jespersen, manden bag det første egentlige faunistiske projekt herhjemme, "Danske zootopografiske Undersøgelser vedrørende Fugle" med mange data.
Skytte Laurids Jakobsen virkede i Tofte Skov fra 1930 til 1956, hvorefter han flyttede til Mou, hvor han lærte Jens Peter Jensen at kende. Han blev kendt i hele Nordjylland i 60'erne ved opstarten af Nordjyllands Radio, hvor han underholdt lytterne med sine drablige jagthistorier.
Som tidligere nævnt har Karl O. sikkert haft i tankerne at udarbejde en artikel til DOFT om Sort Stork i Tofte. (I DOFT fra 1945 findes der en artikel fra hans hånd om storkekolonien i barndomsbyen Veddum, hvor der ynglede 70 par Hvid Stork) Hans skitse til denne formodentlige artikel, som den forelå i hans efterladte papirer, er nu blevet bragt i en publikation fra Aage V. Jensens Fonde, "Statusbog for Toft Skov og Mose". I samme publikation har jeg skrevet en kort biografi med fokus på hans fugleinteresse. Publikationen vil som sagt ikke komme til salg i boghandlen, men vil kunne købes på Lille Vildmosecentret.
Lærer Jens Peter Jensens noter opbevares på lokahistorisk arkiv for Sejlflod og findes i kopi på Lille Vildmosecentret. Karl O. Pedersens noter og dagbøger opbevares i Bakkehuset i Tofte Skov.
|
1890 - 1971 (80 år)