| Notater |
- Mogens historie skrevet af ham selv 2009:
1
Mogens Vagn Pedersen
født den 15 juli 1927
i Knudstrup Kohave
Gierslev Sogn.
pr..Høng
Mit fødehjem var et Husmandssted - en stråtækt trelænget gård. med 11 tønder land jord.
ca.12 km nordvest for Slagelse. Vi var 3 børn - hvoraf jeg var den yngste.
Mine forældre havde 1 Hest,3 Køer og alt efter årstiden, 3 - 4 Grise samt Kalkuner, Gæs og en masse Høns samt en Hund og en Kat på gården
Min far hed Niels Johannes Pedersen og min mor Astrid Mathilde Christensen
Deraf Sigurds efternavn, da mine forældre ikke var gift da han blev født
Dagen efter min 8 års fødselsdag, døde min Far af Kræft
En sygdom der på den tid ( 1935 ) var totalt uhelbredelig.
På det tidspunkt var min søster, Hella (12 år) og bror, Sigurd (17 år) ude at tjene på hver sin Nabo- gård. og jeg gik i skole på landsbyskolen i Knudstrup, der lå ca, 4 km. fra vores Gård..
Denne skole blev mange år senere købt at forfatteren Susanne Brøgger der brugte
den som privatbolig.
Min mor havde ingen mulighed for at drive gården videre.
Den blev solgt og min mor, min søster og jeg flyttede til en lille landsby der hedder Vemmeløse
der ligger et par km. fra Stationsbyen Dalmose mellem Slagelse og Næstved.
Vi kom til at bo i et gammelt stråtækt hus i Vemmeløse hvor der var hønsehus i den ene halvdel af huset og beboelse i den anden, men ganske hyggeligt.
Min mor fik arbejde på Dalmose Mejeri, hvor hun vaskede Mælkejunger.
Dengang foregik det med håndkraft og ikke altid lige sundt for helbredet, særligt om
Vinteren i damp, træk og kulde, uanset vejr og vind.
Jeg kom i en meget lille landsbyskole i Vemmeløseder lå få meter fra vores hus.
Der var kun en klasse, en Skolelærer og 34 børn.
Jeg husker ikke rigtigt hvad min søster lavede på den tid.
Senere flyttede vi til Dalmose i et lille dejligt hus , tidligere Skomagerforretning, med have og min mor blev bestyrer af Aviskiosken på Dalmose Station.. Jeg forsatte i den lille skole i Vemmeløse.
Senere flyttede vi i en lejlighed lige over for Dalmose Station
Da jeg var fyldt 11 år flyttede vi til Slagelse. Vi flyttede meget, af grunde jeg aldrig fandt ud af.
Men nu havde min søster fået plads i en Tøjbutik i Slagelse. og min mor fik plads som rengøringsassistent i et af Slagelses Bagerier og Conditorier hvor hun gjorde rent om morgenen i restauranten, der lå på 1ste sal.
Resten af dagen arbejde hun på en fiskefabrik hvor hun pillede Rejer.
I Slagelse kom jeg til at gå på Østre Skole. Det var en ret stor Skole med Pige- og Drengeklasser
men også med blandede klasser i de første 4 klasser.
2
Da vi kom til Slagelse kom vi til at bo i en lejlighed på 1ste sal lige over for Kassernen.
Derfra flyttede vi til en Stuelejlighed i Løvegade.
Senere flyttede vi i en lejlighed i et Parcelhus på 1ste sal på Korsørvejen - ( før Motorvejen =
tæt op af Jernbanen fra Slagelse til Næstved.
Her oplevede jeg 2den Verdenskrigs begyndelse og invationen d.9 April1940.
Det var en speciel oplevelse selv om jeg, der jo kun var 11 år ikke forstod alvoren i det hele.
Men uanset det vrimlede med tyske Soldater over alt og flyvemaskiner drønede over byen
blev jeg sendt i Skole.
Men det blev en kort skoledag. Alt virkede underligt og vores klasselærer sagde ingenting mens
han travede frem og tilbage i klassen. Kort tid efter blev vi sendt hjem.
Kort tid efter besættelsen flyttede vi igen. Denne gik turen til Jyderup, en stationsby mellem
Kalundborg og Holbæk. Det var i 1941
Min mor havde fået plads som husbestyrerinde hos Værkføreren på Jyderup Savværk
Savværket lavede bl.a. smørdritler og runde træpinde der skulle bruges til de dengang så bekendte rundede Vannillie-ispinde med eller uden chokolade ( Pris 10.øre og 15 øre )
Værkførerens kone var handicappet og sad i kørestol.
Hun var flink over for mig, - men ellers sur og gnaven på alt og alle.
Jeg kom igen i en lille Landsbyskole og begyndte også at gå til Præst.
Efter Skoletid hjalp jeg med lidt af hvert i en lille musikforretning i Byen
Efter jeg var blevet Konfirmeret fik jeg arbejde på en fabrik der lavede Løbehjul og
små trehjulede Cykler..
Alt blev fremstillet helt fra bunden.af nogle rustne jernrør der blev savet i de rigtige længder og mål
Rusten blev fjernet i nogle store trætromler hvori der var noget Savsmul og vist nok også lidt Sand.
Det lavede en forfærdelig larm når denne Tromle drejede rundt.
De forskellige dele blev derefter sat i nogle dertil indrettede stativer og Svejset sammen
Derefter lagt i nogle store Kar med Maling, sat til tørre og derefter monteret med Hjul der
ligeledes blev fremstillet på fabrikken. .Det var Håndarbejde fra start til slut.
Om Sommeren var fabrikken lukket og alle mand blev sendt ud at arbejde i en Tørvemose der
lå 8 km. fra Jyderup. Det var Åmosen.ved Bromølle
Her gravede vi og fremstillede Tørv og Tørvesmuld
Det var en frisk cykeltur hver morgen.uanset vind og vejr
Vi skulle møde kl. 7.00 og sluttede først kl. 18.00
Men så havde vi også fri hele Søndagen
På et senere tidspunkt var jeg bybud i byens Brugs. Det var det som man kan kalde en
blandet landhandel.
Der var alt fra Kul, Koks, Kakkelovne, Korn og Foderstoffer,- til Salt, Sukker, Kaffe, The
Mel og Gryn. Mange af disse varer lå i store skuffer i Disken og skulle i Poser og vejes .
Et arbejde jeg ofte deltog i når der var travlt i butikken.
3
I den periode kom jeg tit med varer til byens Hotel Skarridsø, der var nabo til Brugsen.
Og en dag spurgte Overtjeneren om jeg ikke kunne tænke mig at komme i lære som Tjener.
Og inden jeg næsten var klar over det blev jeg sat i lære.
Det var en ganske god læreplads og et Hotel hvor der tit boede gæster fra det politiske system i København. Det var jo under krigen og der var nok roligere i Provinsen.
Navnlig ved højtiderne boede der ministre og deres familier på hotellet.
Her lærte jeg også at vaske Glas.
Dengang var der noget der hed Lørdagsbal.
Det var som regel en eller anden forening der arrangerede det, og der var altid gang i den.
Og hvis der pludselig manglede Ølglas, blev jeg sendt ud i opvasken for at vaske glas.
Der var jo ikke noget der hed Opvaskemaskiner den gang, Nej, det var op i Sinkbaljen med de snavsede glas, og så gang i et viskestykke.
Hotellet var ejet af 2 brødre der havde tjent deres penge i Amerika
Men enige om driften m.m. var de ikke altid, hvilket ikke altid gik stille af og det kunne
desværre ikke undgås at påvirke dagligdagen for personalet.
Og da min mor fandt ud af at Hotellet heller ikke ville betale for den aftenskole, jeg ifl. Kontrakten
havde krav på, - mødte min mor op på hotellet og bad om at se om det ikke stod i papirerne at det forholdt sig sådan
Men da de fastholdt at min mor selv skulle betale min aftenskole, rev min mor Kontrakten i stykker
Og så var det slut med det.
Jeg havde da været i lære 1 år og 3 måneder
Kort tid efter flyttede vi tilbage til Slagelse. Det må have været i sommeren 1944.
Her fik jeg plads som bybud hos Bagermester Thormann i Løvegade.
Her var jeg i et halvt år - hvilke var rekort som bybud, idet han var en streng og til
tider ret så hysterisk, men trods alt retfærdig og flink engang imellem.
Jeg havde stadig lyst til tjenerfaget og på en eller anden måde fik min mor forbindelse med
Bellevue Strandhotel i Klampenborg, hvor jeg startede d 1ste marts 1945.
Dengang et kendt og mondent Hotel lige ud til Øresunds Kyst og den nok så kendte Badestrand
Hotellet blev revet ned i 1973
Den aften da krigen sluttede og meddelelsen blev sendt i Radioen var jeg tilfældigt en tur på Dyrehavsbakken
Og da frihedsbudskabet blev sendt ud over højtalerne på Bakken gik alle folk totalt amok
Jeg skyndte mig hjem til hotellet for at se om der var gang i den, og det var der.
Der kørte S-Tog til Klampenborg, men man kunne også sejle med 2 små Kystbåde fra Langelinie i København til en Anløbsbro i Øresund lige ud for Hotellet.
Jeg fik godskrevet den tid som jeg havde været i lære på Hotel Skarridsø hvilket betød at jeg fik
mit Certifikat som Tjener ved Eksamen på Teknologist Institut i København i April 1947.
efter 3 års Læretid
Jeg blev derefter ungtjener i Selskabslokalerne på Bellevue Strandhotel.
4
Det var almindeligt at man efter den 3-årige læretid skulde afslutte med en såkaldt Ungtjenerperiode af et ½ års varighed, dog var månedslønnen noget højere end den var som Elev..
Min månedsløn i det tredje læreår var kr 40.00 pr måned + kost
Mit værelse der lå på loftet i et stort Hus i Tårbæk, kostede kr 63.00 pr måned
Da den periode var overstået søgte jeg sammen med en af hotellets overtjenere stilling i en nystartet
Natklub - Esplanaden - hed den, - ikke langt fra Gefionspringvandet og Kongetrappen .
Esplanaden blev senere til et Frihedsmuseum
Der var på dette tidspunkt kun 2 andre Natklubber i København - Adlon i Nørregade
og 7-9 Klubben på Frederiksberg.
Vi blev ansat begge to og var endog med til at hænge Gardiner op og sætte Møbler, Lamper og Blomster på plads. Vi var så vidt jeg husker 7 tjenere ansat., med én ugentlig fridag
Natklubben havde åbent fra kl. 23.00 til kl. 05.00 om morgenen alle ugens dage..
Der skulle personligt medlemskort til for at få adgang som gæst til disse Natklubber.
Man kunne ikke komme ind hvis ikke man var sammen med en der var medlem af Klubben.
Medlemmer der ikke overholdt klubbens ordensreglement kunne risikere at få Karantæne i en nærmere fastsat periode, afhængigt af forseelsen . Derfor var der næsten aldrig problemer eller uro i Restauranten.
Den 1ste April 1948 blev jeg indkaldt til aftjening i Den Kongelige Marine. hvor jeg skulle møde
på Flakfortet ude midt i Øresund .
Her lærte jeg at skyde med 20 mm Rekylkanon. Et ret effektivt Våben både til overflademål men ikke mindst som luftværnskanon
Efter 3 måneder som Rekrut blev jeg forflyttet til Lynetten der ligger ved indsejlingen til Københavns Havn
Det var på den tid Kommandostation for Søværnet
Søværnets Operative Kommando, dagligt kaldet S.O.K.
Kommandostationen blev senere flyttet til Århus.
På Lynetten blev jeg Hovmester for Marinens Skibsførere og Maskinmestre.
Men ind imellem havde vi jo Øvelser, og Vagter både dag og nat
Vi havde Portvagt,- Kajgadevagt og Udkigspostvagt.
På udkigsvagten skulle vi overvåge og nedskrive alle store skibe der anløb eller afsejlede fra Havnen i en Vagtbog..Vi kunne også observere alle Skibe der sejlede gennem Øresund
da vi havde en meget kraftig Kikkert med afstandsmåler og andet fint grej.
Så der kunne godt være noget at se til på denne Vagt, men aldrig kedelig.
Den 15 December 1948 blev jeg hjemsendt og den 1 januar 1949 startede jeg igen på Bellevue Strandhotel.
Da Vintersæsonen på Bellevue ikke var den travleste tid på året,var indtjeningen ikke noget at prale af., og selv om jeg var i Tjenernes Fagforening, var systemet ikke som i vore dage
Den gang blev vi udelukkende aflønnet efter den omsætning vi havde daglig.
Og af den daglige omsætning fik vi udbetalt 15 % som var vores løn.
5.
Den ringe indtjening på Bellevue var årsagen til at jeg i Vinteren 1949 i oktober søgte stilling på Hotel Hafnia på Vester Voldgade tæt ved Rådhuspladsen i København, fra den 1 Oktober til den 1 Maj1950. Jeg var jo gift og vi havde jo fået Eva, men ingen lejlighed endnu.
Else boede hos hendes forældre i Århus. Og jeg boede på et lille Værelse på Jarmers Plads ikke langt fra Bellahøj. Så penge skulle jeg jo bruge.
Den 1 Maj 1950 startede jeg igen på Bellevue Strandhotel
Året efter - den 1 Maj. - skulle der ansættes en Overtjener mere på Bellevue
Den stilling søgte jeg trods det at jeg kun var 23 År.
Den fik jeg og dermed mulighed for en større fortjeneste , men også et større ansvar.
I 1954 opfordrede Inspektøren på Bellevue Strandhotel, Ejlif Kai, mig til at søge stilling på
Hotel D´Angleterre og han gav mig samtidig navnet på den person som jeg skulle henvende
mig til hvis jeg ville søge stillingen. Han hed Knud Thallund og var Restauranrchef.
Stillingen som Overtjener fik jeg ikke fra starten, men med lovning på at jeg ville få
den første ledige stilling som Overtjener når og hvis der blev en sådan engang.
Det blev der et halvt år senere, idet der skulle overflyttes en af overtjenerne til Grand Hotel i
Odense. Grand Hotel i Odense var ligesom Hotel D´Angleterre ejet af det engelske firma,
GEORG BESTLÈ.
Jeg var på D´Angleterre til den 15 maj 1961 hvor jeg blev tilbudt en stilling som Restaurantinspektør på HOTEL AUSTRALIA i Vejle
Hotel Australia var på det tidspunkt kun 4 år gammelt (Bygget i 1957)
Jeg startede den 20 maj 1961
Den 1 maj 1964 blev jeg forfremmet til underdirektør og Else overtog et job som Kældermester
En stilling som Hotelejeres hustru hidtil havde haft ansvar for.
Dermed fik Else ansvar for indkøb og kontrol af hotellets Vin- og Spiritusbeholdning.
samt opmåling og kontrol af den daglige omsætning af disse varer.
Det var jo længe før Momsen blev indført, så der var jo ofte besøg af Toldmyndighederne.
I 1966 var Bygmester S.Å. Geswintner fra København påbegyndt bygningen af det nye
MUNKEBJERG HOTEL og nedrivningen af det gamle hotel ude i Skoven ved
Vejle Fjord.
Og i løbet af denne byggeperiode boede denne bygmester Geswintner ofte på Hotel Australia,
hvor jeg kom til at kende ham ret godt. Og flere gange spurgte han om jeg ikke kunne tænke mig
at flytte til Munkebjerg når det var ved at være færdigbygget.
Og man skal da ikke sige nej til et godt tilbud.
Så den 1 maj 1967 startede Else og jeg på Munkebjerg. Else som Kældermester og jeg fik stilling
som underdirektør.
Øverste ansvarlige for Hotellets drift var ægteparret Sonja og Henk Hagelstein.
I min tid på Australia kom jeg til at kende LEGOs ejer Gotfred Kirk Christiansen ganske godt
og også på Munkebjerg, idet der på den tid kun var Billund Kro og slet ikke kunne rumme plads
til de ret så store arrangementer som Lego afholdt.
6
Og en aften i efteråret 1967, da jeg var på arbejde på Munkebjerg, kom hotellets Pianist, Elmo P hen til mig og sagde at jeg skulle ringe til Kirk Christiansen på Lego.
Denne Pianist spillede ofte til LEGOs arrangementer.
Dagen efter ringede jeg til LEGO hvor jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at være med
til at drive den kommende Restaurant samt nogle Kiosker når Legoland skulle åbne engang
i Juni måned 1968, og om jeg ville komme til Billund så vi kunne tale nærmere om det.
Det var jo noget af en omvæltning da jeg jo lige var begyndt på Munkebjerg.
Jeg fortalte det selvfølgelig til Hagelstein, hotellets direktør - men som han sagde at det var et tilbud der ikke blev giver hver dag, og at han ville afvente hvad det drejede sig om.
Efter et par samtaler med Lego`s direktion blev vi enige om vilkår og aflønning og at jeg skulle begynde d. 1 januar 1968.
På det tidspunkt så LEGOLAND ikke ud af ret meget, men nu skulle der tages stilling til, bl.a.
Hvordan køkkenet, og restauranten skulle udformes, så vi havde en hel del byggemøder, der
altid fandt sted hjemme i Godtfred Kirk Christiansens køkken, meget hyggeligt og altid med et stort
fad Ostemadder med øl og kaffe til.
Jeg fik overladt alt indkøb af alt service, lige fra Potter, Pander, tallerkener, knive , Gafler,Glas
m,m,m - så jeg måtte til København nogle gange for at besøge Ove C. Bjerregård, der den gang
havde en forretning i en sidegade til Vesterbrogade og et stort Lager ude på Amager.
Jeg skulle jo også ansætte personale, - en Køkkenchef, Kokke, Smørrebrødsjomfruer, Serverings-
Personale m. m, så der var nok at se til, men spændende var det.
Den 7 juni 1968 åbnede LEGOLAND.
Ifølge nogle undersøgelser om det ene og andet, anslog direktionen at der ville komme ca.300.000
besøgende i løbet af Sæsonen, der gik fra d 1,ste maj til d. 25 oktober.
Men der kom 625.000 den første sæson, og det store ”ryk ” begyndte da Skoleferien startede i
Slutningen af juni måned.
Det kan da nok være at vi blev løbet ”over ende ” og alle måtte finde på noget, så flere af de kvindelige Sekretærer fra LEGO blev beordret til at give et nap med og LEGO`s - dengang
eneste direktør, Helge Torpe skulle hjælpe til i køkkenet så jeg mente at han ville være god til at
sortere tallerkener, glas og bestik så det var klar til Opvaskemaskinen.
Gotfred Kirk Christiansens frue - Edith, - hjalp til i Køkkenet og Godtfred selv ” så til ” at det gik som det skulle.
Ikke langt fra Restauranten lå der en Udstillingshal hvor der var opbygget an masse maskiner der viste hvordan LEGO-klodserne blev fremstillet.
Men da der manglede Spisesteder blev denne udstilling taget ned og der blev lavet et midlertidigt
Cafeteria.
Vi lånte en af Murermesterens store mandskabsvogne der blev indrettet til en ” slags ” køkken, hvor
der kunne laves kaffe og brød samt varmes røde pølser, smøres Smørrebrød o.s.v
7.
Men for at komme fra den vogn og ind til Cafeteriet, lavede man et hul i muren og via et stort bræt var der adgang for personalet til Cafeteriet
Et Køkken skal ifl: myndighederne være belagt med stengulv og have fliser overalt, men der blev givet dispensation.
I løbet af vinteren 68 - 69 blev det Cafeteria der er der i dag bygget og murermesteren fik den ødelagte Vogn tilbage.
I Sæsonen 1972 blev det lille Cafeteria bag ved Køreskolen, samt Isvogne og Pølsevogne
Liciteret og Salonen blev bygget og her blev det Poul Stryhn der regerede.
Og jeg kunne koncentrere mig om Restauranten og det store Cafeteria
Else var med fra starten og passede udleveringen af,- øl spiritus m.m. over disken til Servitricerne
I 1974 købte LEGO - Esso Motorhotel og i 1975 blev jeg beordret til at tage mig af dette hotel.
og en anden overtog min plads i LEGOLAND
Der blev bygget en større restaurant samt flere værelser og hotellet kom til at hedde Hotel vis à vis.
Grunden til dette navn, var at det ikke måtte hedde noget der kunne forbindes med LEGO idet der
jo ikke var nogen der kunne vide om det ville gå godt eller skidt.
Men det gik godt og fik navnet Hotel LEGOLAND.
Ved sæsonens afslutning i 1994 gik jeg på pension i en alder af 67 år
Mine 27 år i LEGOLAND var spændende og oplevelsesrige og ikke 2 dage var ens
|
1927 - 2015 (88 år)