Notater:

De fleste steder skrives efternavnet som Frederichsen hvorimod Daniel bruger skriveformen "Friederichsen". Dette er grunden til, at efternavnet i stamtræet er benyttet med hans egen stavemåde.
Stilord til Marie Magdalene sogns kirkebog. Sønderhald herred, 1684-1813 1789-1813 - Trolovede og copulerede
1807
fol 34a
enkemand Søren Pedersen Roe af Kolind Brohus og Maren Laursdatter af Marie Magdalene
sr Daniel Friderichsen og Anne Marie ?entsen af Margrethelund

Glimt af Margrethelunds historie:
Hovedgaarden Gammel- og Ny-Ryomgaard med Gaarden Marienhof har 57 5/8 Td. H., omtr. 1160 Td. Ld. (i Marie Magd. og Koed S.), hvoraf 100 Eng, 160 Skov, 100 Mose m. m., Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejrmølle, et Teglværk og omtr. 6 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde:
Margrethelund, Frederikslund (før Kragelund) med Teglv. (Parceller af
Ryomgd.); Grønholt, Klemstrupgd., Stadsvasehus. Skovridergaarden Rosenborg.

Parcel nr. 4 - ”Margrethelund”.
Ifølge Hoffs oplysninger hørte der til denne parcel 400 td. ld., mest hede, opdelt i 11 vange. Gårdens bygninger var opført af Hoff, og han havde ladet markerne indhegne og nogle kobler adskille ved diger. Både bygninger, hegn og diger var færdige 1804, og jorden blev dyrket af den nye ejer, Hr. Friedrichsen, - ”en ung mand uden formue”, som overtog gården med god besætning og uden at skulle svare renter i nogle år. Kapitalen, 17.000,- rdl., indestod endnu1810 som en 1. Prioritet.
Friedrichsen sad endnu 1822 som ejer på gården, hvortil hørte en stor englod ved Ryom å, - som det ses af matrikelkortet. Da Hoff ikke nævner denne eng, er den rimeligvis tilkøbt i mellemtiden fra parcel nr. 1, Hovedgården.

Første Generation
1. Daniel1 Frederiksen, f. 1777 i Houlbjerg, Viborg.

Afskrift af tingbog
På side 122 i tingbogen fra Viborg fremstår oplysninger om et Lån, optaget i forbindelse med købet af Margrethelund. Der er lånt 12000 rigsdaler (rd.) som er skyldig til Hr. Landsdommer von Hoff til Asmild kloster. Dette lån er underskrevet af Frederiksen i tingbogen den 9. Juni 1806. Aftalen er "Til vitterlighed som overværende : Bering & Wodschou ", og det fremgår at Hr. Bering er fra Frederikslund og Hr. Wodschou er fra Ryomgård.
Der fremstår ligeledes oplysninger på side 122 og 122b om at der er optaget endnu et lån på 5000 rigsdaler på samme betingelser.
På siderne 122b og 123 er skødet på Margrethelund indført i tingbogen. Skødet er underskrevet 1. maj 1806 i Kiel af en "Hoff L. S. her er en oversat version af skødet:

1806
Skøde på "Margrethelund"
Underskrevne Henrich Muhle Hoff til "Asmild Kloster", Kongelig Majestæts Landsdommer, gør herved vitterlig..
A t have solgt og afhændet ligesom jeg herved skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til Hr. Daniel Frederichsen på "Margrethelund " og hans arvinger, den mig tilhørende avlsgård "Margrethelund", parcel af Ryomgårds frie Hovedgårds Taxt, i Randers Amt, Sønderhald Herred, bestående af Hartkorn ager og eng 4 Td., Skovskyld 3 Td. og havende et areal af 350 Td, 156 kvadrat alen, hver tønder land (Td.) beregnet til 14. 000 kvadrat alen, således som Ejendommen på kortet af Landinspecteuren findes afsat og af ham beregnet, med sine skove, marker og rettigheder, påstående bygninger og alle dens adelige herligheder og rettigheder, alt ligesom jeg den efter skøde af 24. juni 1800 er ejende for den sum 2 0. 000 Rdlr., sigende tyve tusinde rigsdaler dansk kurant. Og da køberen nu har betalt mig den akkorterede købesum 20. 000 Rdlr., så resterer mig herved ingen videre del, lod eller rettighed at have i bemeldte ejendom, men samme skal tilhøre bemeldte Hr. Frederichsen som et uigenkaldeligt, frit køb det jeg forpligter mig til at hjemle ham efter loven og anordningerne.

Kiel den 1. Maj 1806

Daniel Friderichsen sag Margrethelund behandlet i Randers, Skifteprotokol , Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg herreder 1805 - 1812 side 1- opslag 293 og opslag 294 - oversat tekst:

”Anno 1811 den 23 Martii mødte efter Reqvisition fra Hr Capitain Fogh paa Herredsfogdens Hr Justitzraad Stadselts Vegne Fuldmægtig Thordsen med tiltagne tvende Mænd Sognefoged Laurs Christensen og Niels Sørensen paa Magrethelund for at holde den i Reqvisitionen forlangte Registering og Vurderings Forretning. Reqvisitionen lyder saaledes: Capitain Fogh fra Wiborg var tilstæde ved Forretningen og foreviiste Doms Acten mod Fredrichsen samt udbad sig den paategnet tilbage. Dette skede.
Frederichsen var tilstæde(,) derpaa blev registeret og vurderet saaledes. >Fol< Gaarden Magrethelund bestaaende af 3de Bygningers Længde, Stuehuset paa 15 Fag og 2 Udhuse hver 13 Fag, det første teglhængt og Eiendommen som efter Frederichsens Pante Obligation staare for 3 Tdr 7 skp 3 fdk Ager og Engs Hartkorn og 1 Td Skovskyld fri Hovedgaardstaxt, blev vurderet indbegrebet 1 Huus paa Marken paa 10 Fag for ---------- 3000 rd
(derefter alt løsøre mv., ialt til 3197 rd 4 mk 8 sk)
Videre eller mere forefandtes ikke som kunde registeres og vurderes thi blev Forretningen sluttet under enhver lovlig Rets Forbeholdelse.
Datum ut supra Thordsen
Som Reqvirent Fogh D.Fredrichsen”

TIRSDAGEN den 30. JUNI 1812.
Snæbjørn Asgeirsen Stadfeldt Doctorjurisut ...Kongelig Majestæts virkelige Justitsråd, Borgmester i Randers, Herredsfoged og Skriver i Sønderhald, Østerliisberg og Rougsøe Herreder, samt Bistedsdommer ved Holbæhgaards Birk,gjøre vitterligt: At år 1811 d.13.maj blev på Margrethenlund af Ryomgårds hovedgårds takst i Marie Magdalene sogn, Sønderhald Herred foretagen og holdt offentlig auction over bemeldte Margrethenlund m. tilliggende hartkorn 3730 + skovskyld 10. alt for hovedgårdstakst, der efter lovlig adkomst senest har tilhørt Hr. Daniel Frederichsen.
Såvel denne som de foregående auctioner holdt d. 27.Marts d. 3.og 4. april samme år blev alt betimeligen tillyste både i de offentlige tidender og ligeså ved udsendte plakater, hvorefter fornævnte ejendomme med bygninger og øvrige tilliggende ved den 4. auktion der over anførte 13.maj efter adskillige bud og overbud af de tilstedeværende liebhavere endelig blev tilslagen Hr. propritær Anders Hvid til Sorvad som højstbydende for den kapital 9500 rd, hvilket bud og af vedkommende blev modtagen og aproberet.
Og da køberen efter foreviste kvittering har betalt købesummen: ni tusinde og femhundrede rigsdaler dansk kourant tillige med de ved auctions conditionerne fastsatte ren¬ter og øvrige omkostninger, så er det, at jeg i kraft af forordningen af 19.dec. 1693 om auctionsvæsenet i Danmark og i medfør af mit embede hermed sælger, skøder og aldeles afhænder gården Margrethelund i Marie Magdalene sogn med sammes tilliggende hartkorn, syv tønder o.s.v. med alle sine tilliggende herligheder og rettigheder og dermed forbundne byrder, således som den sidste besidder, Daniel Frederichsen, det ejet og haft haver.
hvilken gård og hartkorn fremdeles skal tilhøre merbemeldte Hr. propritær Hvid og arvinger som en lovlig erhvervet og betalt ejendom .
Hvis vanhjemmel imod ------------------ måtte indtræffe, da erstattes denne af Hr. Frederichsen og arvinger.
Til bekræftelse under min hånd og forsegling.
Randers d. 27.juni 1812.
Stadfeldt.

TIRSDAGEN den 12. JULI 1814
Underskrevne Anders Hvid til SORVAD og MARGRETHENLUND gør vitterligt: At jeg herved uden foregående købekontrakt og på det højkongelige rentekammers nærmere approbation sælger, skøder og aldeles afhænder til velædle hr. Daniel Frederichsen og hans arvinger følgende ejendomme af den mig tilhørende Margrethenlund af Ryomgårds frie hovedgårdstakst, nemlig:
A. Hovedparcellen, på kortet betegnet N0 1 ¬
Alle forbenævnte ejendomme af ager og engs hartkorn hvoraf svares oprindelig
arealafgift efter forordn. af 1.okt. 1802 tillige med de på hovedparcellens værende bygninger, som i brandkassen er forsikrede for ? , og den i jorden nedlagde rugsæd sælges med samme herlighed, rettighed og byrde, som jeg selv det har ejet efter skøde dateret 27.juni 1812 for købesumma 4800 rd.
.......... De kongelige skatter og påbude, såvel som alle på ejendommen lovlig heftende byrder og --------------- køberen at betale på behørige steder uden nogen videre an-eller tilsvar af sælger omendskøndt noget deraf endnu skulle stå tilbage fra forrige ejer.og da køberen nu har betalt mig den mundtlig accorderede købesumma, fire tusinde og otte hundrede rigsdaler, så erklærer jeg herved for mig og mine arvinger ingen videre lod, del eller rettighed at have til eller udi fornævnte ejendomme, men samme skal herefter tilhøre køberen og arvinger som en lovlig tilkøbt ejendom, den jeg og arvinger er pligtige at hjemle. Det anmærkes hermed, at denne ejendom ingenlunde må ahændes til nogen hovedgårds com¬plettering eller til herefter at gøre hoveri. under min hånd og forsegling.
Til stadfæstelse
Sorvad d. 4.jan. 1813. A. Hvid.
At ingen købekontrakt eller skriftlige conditioner denne handel angående imellem os eller anden på vores vegne har været oprettet bevidner
A. Hvid D. Frederichsen.

Dette skøde approberes o.s.v.
Underskrevne Anders Hvid til SORVAD gør vitterlig:
At jeg hermed overensstemmende med det kongelige rentekammers skrivelse af 23. apr. dette år og uden foregående købekontrakt sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til velbyrdig hr. kammerråd Esmarck og øvrige ejere af Løvenholm følgende mig tilhørende ejendomme af Margrethenlund, forhen under Ryomgårds hovedtakst:
Forbemeldte ejendomme, således som de nu er afsat på marken og efter kortets udvisende, sælges med al den herlighed, rettighed og byrde, som jeg det selv har ejet efter skøde dateret 27.juni1812 for købssumma 783 / rdl.
De kongelige skatter og påbude, som nu er eller herefter allernådigst påbydes, item hæftelserne til Rigsbanken, såvel som alle på ejendommene lovligt hæftende byrder og onera har køberen at betale fra sidstafvigte nytår uden nogen videre an eller tilsvar af sælger.
Men det stemplede papir til ------- kongens kasse og fattigvæsnet, item skriverpenge betales af køber og sælger, hver med det halve. Og da Velbyrdige Hr Kammerråd Esmarck o.s.v. har betalt o.s.v.

Daniels død i 1861:

Oversættelse af Per Larsen:
"Samme dag anmeldte C. Frederiksen af Pinderup Skovhus, at hans fader Daniel Frederiksen er død på Margrethelunds Mark, Mari Malene. Myndige arvinger, hvoriblandt anmelderen, som erklærede ..., at der intet findes til arv efter afdøde".
Der findes med andre ord ikke noget skifte efter Daniel. Han er også gået på aftægt/ophold inden da, og har dermed skiftet med børnene inden da.

Daniel blev gift med Ane Marie Arentsen den 21 nov. 1807 i Marie Magdalene Sønderhald herred Randers Amt. Ane (datter af Michel Arhendtsen og Kirsten Jensdatter) blev født i 1783 i Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt; blev døbt den 9 jun. 1783 i Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt; døde den 31 dec. 1840 i Koed sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 14 jan. 1841 i Koed sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Daniel blev gift med Karen Basse von Bülow den 21 okt. 1843 i Årslave sogn, Sønderhald herred Randers amt. Karen (datter af Christian Friderich von Bülow og Anna Bertelsdatter Clausen) blev født den 19 maj 1785 i Asperup sogn, Vends herred, Odense amt; blev døbt den 17 jun. 1785 i Asperup sogn, Vends herred, Odense amt; døde den 6 jun. 1858 i Årslev sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 11 jun. 1858 i Årslev sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katrine blev gift med Indsidder og væver Anders (Jensen) Pedersen den 26 okt. 1839 i Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Anders (søn af Peder (Jensen) Andersen og Maren Erichsdatter) blev født den 11 jan. 1813 i Nimtofte sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt, hjemmedøbt; blev døbt den 10 jun. 1813 i Nimtofte sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; døde den 9 aug. 1865 i Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 14 aug. 1865 i Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Samtlige personer i husstanden
Randers, Djurs Nørre, Ørum (Djurs), Ulstrup Bye, en Gaard, 57-F1, FT-1840, C3638
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Nielsen 25 Ugift Gaardmand
Margrethe Sophie Fredriksen 23 Ugift Huusholderske
Dorthe Pedersen 55 Enke Opholskone
Jens Rasmussen 28 Ugift Tjenestekarl
Jensine Rasmussen 19 Ugift Pige

Notater:

Navn: Caroline Fredriksen Alder: 29 Civilstand: Gift Erhverv: hans kone Fødested: Mariemagdalene Sogn, Randers Amt Kilde: FT-1850 Amt: Randers Herred: Djurs Sønder Sogn: Ebdrup Stednavn: ebdrup Matr.nr/adresse: gaard Husstands-/familienr: 6 Indtastningsnr: C5011 Løbenr.: 26
Top of Form 1 Bottom of Form 1 Top of Form 2 Bottom of Form 2 Top of Form 3 Bottom of Form 3

Navn: Caroline Fredriksen Alder: 19 Civilstand: Ugift Erhverv: Tjenestepige Kilde: FT-1840 Amt: Randers Herred: Støvring Sogn: Randers Købstad Stednavn: Torvegaden Matr.nr/adresse: No. 119 Indtastningsnr: C7121 Løbenr.: 3233
Top of Form 4 Bottom of Form 4 Top of Form 5 Bottom of Form 5 Top of Form 6 Bottom of Form 6

Randers, Djurs Sønder, Ebdrup, Ebdrup, , 14, FT-1860, C8321
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Boisen 47 Gift Gaardmand huusfader Skarrild Randers Amt
Caroline Frederiksen 39 Gift Hans kone Marie Magdalene Randers Amt
Daniel Nielsen 16 Ugift Deres barn Heri Sognet
Ane M. Nielsen 15 Ugift Deres barn Heri Sognet
Ane Nielsen 13 Ugift Deres barn Heri Sognet
Kirsten M. Nielsen 10 Ugift Deres barn Heri Sognet
Christine Nielsen 7 Ugift Deres barn Heri Sognet
??B... Nielsen 5 Ugift Deres barn Heri Sognet
Bartholine Nielsen 1 Ugift Deres barn Heri Sognet

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Boesen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Petersen Sandberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Samtlige personer i husstanden
Randers, Djurs Nørre, Tøstrup, Skiffard by, En gaard, 22, FT-1845, B8299
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Frands Jensen 51 Gift Gaardmand Heri sognet
Christiane Elisabeth Frederiksen 28 Gift Dennes kone Marie Magdalene sogn Randers amt
Søren Frandsen 17 Ugift Deres børn Heri sognet
Peder Frandsen 8 Ugift Deres børn Heri sognet
Ane Marie Nielsen 4 Ugift Deres børn Ørum sogn Randers amt
Joen Frandsen 3 Ugift Deres børn Heri sognet
Udøbt Pigebarn 1 Ugift Deres børn Heri sognet
Georgine Skaldemose 31 Ugift Tjenestepige Holbek sogn Randers amt

Christiane blev gift med Frans Jensen den 20 maj 1843 i Koed Kirke, Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Frans (søn af Jens Sørensøn og Anne Marie Jensdatter) blev født den 14 okt. 1794; blev døbt den 17 nov. 1794 i Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Bestyrer på fattiggården (Vrangbækgård) i Gjesing, Randers
Auningvej 83
Vrangbæk 8963 Auning

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

FRA KIRKEBOGEN:

Gjesing Fattiggård.

21 januar 1847

Jens Peter Andersen

????

Døbt i Kirken 21 Maii

Cathrine Dorthea Frederiksen
I Ryumgaards

Jævnførelsesliste Pag 241 No. 1


Fødsel:
Ryomgård Bomhus

Jens blev gift med Ane Margrethe Rasmussen den 28 okt. 1876 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Ane (datter af Gårdmand Rasmus Jensen Kræg og Mette Marie Rasmusdatter) blev født den 10 jul. 1852 i Vivild Sønderhald herred Randers Amt; blev døbt den 5 sep. 1852 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 9 dec. 1902 i Ørsted Sygehus, Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt; blev begravet den 16 dec. 1902 i Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Birthe blev gift med Laurs Laursen den 29 apr. 1866 i Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt. Laurs (søn af Laurs Rasmussen og Kirsten Marie Pedersdatter) blev født den 8 feb. 1841 i Koustrup, Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; blev døbt den 28 mar. 1841 i Tøstrup sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; døde den 5 sep. 1915 i Hedegaard mark, Glæsborg sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt; blev begravet den 11 sep. 1915 i Glæsborg sogn, Djurs Nørre herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Sørine Ryberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Gjesing fattiggård

Alfred blev gift med Helga Dusine Nielsen den 22 nov. 1912 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt. Helga (datter af Hans Nielsen og Maren Jensdatter) blev født den 23 nov. 1882 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; blev døbt den 4 feb. 1883 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; døde den 26 jun. 1928 i Amtssygehuset Grenå; blev begravet den 3 jul. 1928 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Anna Karoline Pedersen Nyborg den 10 apr. 1938 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. Anna blev født den 16 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; blev døbt den 26 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; døde den 23 maj 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gjesing Sogn er et sogn i Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Rougsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i
Sønderhald Herred (Randers Amt). I Gjesing Sogn ligger Gjesing Kirke.

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

Gjesing Fattiggård.

Kathrine blev gift med Valdemar Jacobsen den 7 nov. 1916 i Gjesing kirke. Valdemar (søn af Søren Eiler Jacobsen og Laura Kristine Laursen) blev født den 10 apr. 1893 i Nordrestræde 18, Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; blev døbt den 14 maj 1893 i Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; døde den 4 mar. 1972; blev begravet i Bråby Kirke, Bråby sogn Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Laura blev gift med Søren Eiler Jacobsen den 18 jul. 1890 i Glæsborg sogn, Djurs Nørre herred, Randers Amt. Søren (søn af Jacob Sørensen og Mette Marie Sørensdatter) blev født den 28 nov. 1867 i Vellev sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt; blev døbt den 4 jan. 1868 i Vellev sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt; døde den 13 okt. 1956 i Sjællandsgade 2, Randers, Sankt Clemens sogn, Støvring herred, Randers amt; blev begravet den 21 okt. 1956 i Nordre Kirgegaard, Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hilda Josefine Mogensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skrevet af Susan Laursen i WikeTree: "Jens Laursen, had a brother Christian Laursen he work for the at the time in the Kings stables he has queen Elizabeth in the carat"
Livkusken fungerer som kusk på kareten, der kører med H.M. Dronningen/Kongen, mens kusken kører med den øvrige del af den kongelige familie.

Nørre Djurs Egnsarkivs årsberetning 2002 har en artikel om Kristian Frederik Laursen, Kongelig Livkusk for Christian X.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathilde Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Ove Sørensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forkerte oplysninger i kirkebogen, idet Kingosvej 26 ikke var fælles bopæl. Edith boede på daværende tidspunkt på adressen Elme Alle 75 ligeledes i Taastrup.
Edith og Jens Peder var ikke separerede på daværende tidspunkt idet de efter at have været separeret den 11. april 1962 var blevet endeligt skilt den 12. oktober 1966.
Skilsmissen var uden sammenhæng med Jens Peders drukning i Køge Bugt den 27 oktober 1967.

Jens blev gift med Edith Magda Pedersen den 18 jul. 1943 i Valløby Kirke, Valløby-Taarnby Pastorat, Vallø. Edith (datter af Edvard Martin Pedersen og Agnes Hansine Sørensen) blev født den 9 mar. 1913 i Rigshospitalet i Kjøbenhavn som barn nr. 290A; blev døbt den 19 mar. 1913 i Rigshospitalets kirke grundet sygdom; døde den 26 dec. 2006 i Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38; blev begravet den 2 jan. 2007 i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør - se note. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Robert Larsen. Poul (søn af Kristian Martinus Larsen og Helga Margrethe Pedersen) blev født den 12 mar. 1922; døde den 4 maj 1984. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dagny blev gift med V.D. Wilstrup [Gruppeskema] [Familietavle]

E.M. blev gift med H. Bjerregaard Lauritsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Valdemar blev gift med Kathrine Dorthea Andersen den 7 nov. 1916 i Gjesing kirke. Kathrine (datter af Fattiggårdsbestyrer Jens Peter Andersen og Ane Margrethe Rasmussen) blev født den 10 jul. 1892 i Gjesing fattiggaard, Gjesing, Sønderhald, Randers; blev døbt den 4 sep. 1892 i Gjesing kirke, Gjesing-Nørager Pastorat; døde den 2 aug. 1975; blev begravet i Braaby Kirke, Bråby sogn Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skoleproblematikken er formodentlig årsagen til, at der senere bliver opført en bolig umiddel­bart nord for Skelgrøften i Knarmous område, der dengang ikke var omfattet af vildthegnet. Knarmou ligger i Mou Sogn, og børnene herfra var skolepligtige i Dokkedal. Hvornår boligen præcist er opført er uvist, men i 1930 flytter skytte Laurids Jakobsen ind med sin familie og bor her ind til 1956. Familiens mange børn søgte Dokkedal Skole. Denne bolig blev nedre­vet i 1968. Ligeledes blev der opført to yderli­gere arbejderboliger i 1920erne, Bækhuset og Bakhuset umiddelbart udenfor for hegnet mod syd. Det sidstnævnte er ikke længere beboet.

Skelhuset er sansynligvis opført i 1920'erne udenfor daværende vildthegn og var beliggende i Mou Sogn. Det blev allerede nedrevet i 1968. Det meste af tiden var det bolig for Skytte Laurids Jakobsen med familie. Udlånt af Frode Jakobsen (søn af skytte Laurids Jakobsen).

-------------------------------

Om Sort Stork i Tofte Skov:
Karl O. Pedersen kom jævnligt i området i perioden fra 1930 til o. 1960 og førte omhyggelige notater. Skytte Laurids Jakobsen var ansat fra 1930 til 1956, hvorefter han flyttede til Mou, hvor han kom til at kende den fugleinteresserede nu afdøde lærer Jens Peter Jensen, som jeg kendte særdeles godt. Jeg er ligeledes en god bekendt af skytte Jakobsens søn, Frode Jakobsen, som kan fortælle, at hans far aldrig har ført dagbog. Hvad skytte Jakobsen har fortalt J.P. Jensen er altså hentet frem fra erindringens nådegave.

Selv om SeK pointerer, at at denne tråd jo handler om Sort Stork efter 1951/53 står spørgsmålet stadigvæk tilbage, hvornår Sort Stork forsvandt fra sin sidst kendte yngleplads i Tofte Skov. Vi, Tscherning Clausen og jeg har søgt i kilderne. Som Uffe Gjøl skriver, har Jens Peter Jensen med reference til skytte Laurids Jakobsen noteret, at Sort Stork ynglede igen i 1953. I JPJ's efterladte noter er der ganske rigtigt noteret "1953 ifølge skytte Jakobsens jagtjournal". JPJ har renskrevet alle sine noter og efterladt dem ordnet efter arter. Det hele fremstår i hans sædvanlige pertentlige orden.
Tscherning har gennemlæst Karl O.'s dagbøger fra 50'erne, og der er ikke noteret noget om sort Sort på ynglepladsen efter 1951. Det fremgår af dagbøgerne, at den daværende skovfoged Larsen i Tofte har været flink til løbende at informere Karl O. om forekomster af mere usædvanlige fugle.
Jeg har opsøgt skytte Jakobsens familie i håb om, at jagtjournalerne skulle være blevet bevaret, men det lader ikke til at være tilfældet.
Karl O. Pedersen var en for sin tid så usædvanlig som en gårdejer med stor interesse for fugle. Han kom I Tofte Skov i perioden 1930 til o. 1960 og førte bl.a. en omfattende korrespondance med den tids kendte ornitologer om fugleforekomsterne især i Østhimmerland, bl.a. forsynede han mag.scient.Poul Jespersen, manden bag det første egentlige faunistiske projekt herhjemme, "Danske zootopografiske Undersøgelser vedrørende Fugle" med mange data.
Skytte Laurids Jakobsen virkede i Tofte Skov fra 1930 til 1956, hvorefter han flyttede til Mou, hvor han lærte Jens Peter Jensen at kende. Han blev kendt i hele Nordjylland i 60'erne ved opstarten af Nordjyllands Radio, hvor han underholdt lytterne med sine drablige jagthistorier.
Som tidligere nævnt har Karl O. sikkert haft i tankerne at udarbejde en artikel til DOFT om Sort Stork i Tofte. (I DOFT fra 1945 findes der en artikel fra hans hånd om storkekolonien i barndomsbyen Veddum, hvor der ynglede 70 par Hvid Stork) Hans skitse til denne formodentlige artikel, som den forelå i hans efterladte papirer, er nu blevet bragt i en publikation fra Aage V. Jensens Fonde, "Statusbog for Toft Skov og Mose". I samme publikation har jeg skrevet en kort biografi med fokus på hans fugleinteresse. Publikationen vil som sagt ikke komme til salg i boghandlen, men vil kunne købes på Lille Vildmosecentret.
Lærer Jens Peter Jensens noter opbevares på lokahistorisk arkiv for Sejlflod og findes i kopi på Lille Vildmosecentret. Karl O. Pedersens noter og dagbøger opbevares i Bakkehuset i Tofte Skov.

Laurits blev gift med Ane Nielsine Nielsen den 20 mar. 1915 i Gjesing kirke, Gjesing-Nørager Pastorat. Ane (datter af Niels Kristian Nielsen og Sørsine Andersen) blev født den 24 jan. 1891 i Georgsminde mark, Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev døbt den 26 mar. 1891 i Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 25 nov. 1967 i Ålborg Ansgar sogn, Fleskum herred, Aalborg amt; blev begravet den 29 nov. 1967 i Dokkedal kirkegård, Mou sogn, Fleskum herred, Aalborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Marie Dahlerup Nielsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eleonora Hansine Mogensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Larsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: E. Møller. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erling blev gift med A.L. Larsen [Gruppeskema] [Familietavle]

B.R. blev gift med E.B. Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

B.R. blev gift med L.R. Keller [Gruppeskema] [Familietavle]

A.L. blev gift med E.R. Jacobsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: T.U.M.M. Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

S-A blev gift med L.A. Larsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ulla Wilstrup er barn af Dagny og Viggo Wilstrup, men opvokset hos Grethe og Niels Sørensen

Familie/Ægtefælle/Partner: N. Kragh. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Ove Sørensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forkerte oplysninger i kirkebogen, idet Kingosvej 26 ikke var fælles bopæl. Edith boede på daværende tidspunkt på adressen Elme Alle 75 ligeledes i Taastrup.
Edith og Jens Peder var ikke separerede på daværende tidspunkt idet de efter at have været separeret den 11. april 1962 var blevet endeligt skilt den 12. oktober 1966.
Skilsmissen var uden sammenhæng med Jens Peders drukning i Køge Bugt den 27 oktober 1967.

Jens blev gift med Edith Magda Pedersen den 18 jul. 1943 i Valløby Kirke, Valløby-Taarnby Pastorat, Vallø. Edith (datter af Edvard Martin Pedersen og Agnes Hansine Sørensen) blev født den 9 mar. 1913 i Rigshospitalet i Kjøbenhavn som barn nr. 290A; blev døbt den 19 mar. 1913 i Rigshospitalets kirke grundet sygdom; døde den 26 dec. 2006 i Plejehjemmet Grønnehaven, afd. A bolig 1, Helsingør, kl. 10.38; blev begravet den 2 jan. 2007 i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør - se note. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Robert Larsen. Poul (søn af Kristian Martinus Larsen og Helga Margrethe Pedersen) blev født den 12 mar. 1922; døde den 4 maj 1984. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dagny blev gift med V.D. Wilstrup [Gruppeskema] [Familietavle]

E.M. blev gift med H. Bjerregaard Lauritsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Andreas Frederik Forman. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: H. Thomsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: P.R. Flou. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Inge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efternavnet Jacobsen er senere slettet

Familie/Ægtefælle/Partner: Tove. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristian Ildvad. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

J.R. blev gift med L.S. Mercier [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: L. Høegh. [Gruppeskema] [Familietavle]

R.R. blev gift med M. Keller [Gruppeskema] [Familietavle]

R.R. blev gift med J.H. Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: E. Møller. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erling blev gift med A.L. Larsen [Gruppeskema] [Familietavle]

B.R. blev gift med E.B. Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

B.R. blev gift med L.R. Keller [Gruppeskema] [Familietavle]

A.L. blev gift med E.R. Jacobsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: T.U.M.M. Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

S-A blev gift med L.A. Larsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ulla Wilstrup er barn af Dagny og Viggo Wilstrup, men opvokset hos Grethe og Niels Sørensen

Familie/Ægtefælle/Partner: N. Kragh. [Gruppeskema] [Familietavle]

J.R. blev gift med L.S. Mercier [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: L. Høegh. [Gruppeskema] [Familietavle]

R.R. blev gift med M. Keller [Gruppeskema] [Familietavle]

R.R. blev gift med J.H. Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]