Notater:

Bonde - slægten

S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre.

Et andet afsnit

De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel.

Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker.

Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred.

Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle.

Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre.

Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter.

Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd.

Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene.
Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”.

Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid.

Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet.

Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård.

Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m.

Forfattet af Niels Munksgaard.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jensdatter Hvid. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Bonde - slægten

S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre.

Et andet afsnit

De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel.

Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker.

Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred.

Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle.

Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre.

Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter.

Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd.

Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene.
Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”.

Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid.

Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet.

Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård.

Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m.

Forfattet af Niels Munksgaard.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Nielsdatter Hase. Kirsten (datter af Niels Mikkelsen Hase og Kirsten Madsdatter) blev født i 1490 i Resendal, Gødvad, Hids Herred, Viborg Amt; døde i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bonde - slægten

S Leth Danielsen skriver i historien om Oustrupgard At den tidligst kendte af slægten tør antages at være Jes Bundissen,der i tiden før og efter 1475 ejer jord I Sorring og omegn,og der er næppe grund til tvivl om, at det er denne mand, hvis navn fejlagtig anføres som Jes Lundissen der i 1482 er tingholder(Herredsfoged) og boende i Sorring, thi i 1486 nævnes Jes Bondssen i Sorring og Anders Bonde i Farre.

Et andet afsnit

De først omtalte to aktstykker med navne på mange af Egnens ”lovfaste” mænd skildrer især forløbet af såkaldte Sandemandstog, hvis opgave det var at finde gamle skel mellem Sorring, Volstrup og Bjarup marker, samt ved sten eller ”grimede” træer at afmærke det rette markskel.

Tingsvidnet af 1525 er ”esket” af en hæderlig dannesvend som var Laurits Segersen i Sorring og vidnet af 1544 af Anders Bonde i Sorring. Det er i begge tilfælde mænd af Slægten Bonde, der søger retsgyldigt værn om deres ejendom og som til gavn og glæde for efterslægten gemmer og værner de to erhvervede aktstykker.

Vel er hvervet som herredsfoged efter Jes Bundissens afgang gledet over til mænd fra Hammel, men navnet på medlemmer af Bonde Slægten træffes ofte nævnt i sager af retslig art i den efterfølgende tid og trods brødreparret Jens og Laurids Sejersens ofte noget hårdhændede hævden af formentlig ret til arvet eller købt jord og gods og trods et inden for slægten forefaldet drab, synes dog denne magt og anseelse bevaret, idet den sidst nævnte Anders Bonde i Sorring i året 1548 er Herredsfoged i Gjern herred.

Nævnte Jens Sejersen er med rette eller urette kommet i besiddelse af en Gård i Hammel samt af ”Bratzengaard” i Farre og et møllested kaldt ”Tiier- Beck” ,hvor han efter kgl. tilladelse får lov til at opføre en mølle.

Ved siden af sit landbrug og mølleri synes Jens Sejersen at have været optaget af handel og muligvis er han den Jens Segersen der 1538 mod betaling af 3 mark erhverver bogerskab i Aarhus ganske vist dog næppe er sket, da han ved sin død 1544 er bosiddende i Farre.

Af de oplysninger der forefindes om Jens Sejersen og broder, fremgår, at de ikke alene var handlekraftige, men også stridbare naturer, der ofte er indviklede i rets-trætter.

Jens Sejersen som i 1533 er bosiddende i Farre, er således indstævnet til Herredstinget 1535 og 1538. Han stævnes i anledning af, at han har givet Jens Bager I Aarhus skøde på ejendom som Rasmus Ibsen i Balle mente sig arveberettiget til. Året efter stævnes begge brødre ”for øxen, see og korn,som de toge fra hende Beritte Huasdatter den tid, da de havde slaget hendes husbond ihjel” og i samme År gør Jens Lassen i Hammel krav på at have ejendomsret til den omtalte gård I Hammel,og Jens Sejersen stævnes til at møde i Viborg. Men sagens afgørelse må være trukket i langdrag, thi så sent som året 1544 modtager Jens Sejersen igen Stævning til at møde i samme sag; men med striden er inden årets udgang bliver han Dræbt af avindsmænd.

Efter drabet sidder hans enke, Anne Brodsdatter, med sin børneflok en tid i gården Bratzengaard i Farre; men 1546 udtales i en landstingskendelse, at hendes børns ret til gården var ”Tuiffuelafftig”, og under medvirken af Laurids Sejersen af Sorring og Poul Brod af Aarhus sluttes mindeligt forlig mellem Jens Sejersens arvinger og Jens Hasse i Resendal, som på egne og fleres vegne gør krav på gården .Ved forliget bestemmes, at enken skal afstå gården til de sidst nævnte, som til gengæld skal overlade hende ”300 mark danske god mynte” til hende og børnene.
Under det opgør, der finder sted efter Jens Sejersen død, gør flere af hans skyldnere forsøg på at unddrage sig gældsforpligtelser og stævnes da af Laurids Sejersen, der beskylder de indkaldte for at have afgivet ”Vrange Louge?”(vidnesbyrd), og ligeledes indstævnes Søren Skrædder i Lyngby for ” en lough han gav, at han ikke i råd eller dåd var delagtig i Jens Sejersens død”.

Hvorvidt et i året 1555 udgivet brev har nogen forbindelse med omtalte drab eller Bondeslægtens forudgående skærmydsler får lades ubesvaret. Brevet er et såkaldt kgl. Beskærmelsebrev, der sikrer Chr. Bagge i Sorring beskyttelse mod Lauris Seigers børn, slægt og venner. Slægtens stridslyst synes ikke stækket; den unge slægt følger i fædrenes spor. Måske er det førerskabet inden for by eller sogn, det gælder, thi også Chr. Bagge er selvejer og har alt tidligere været iblandet stridigheder af retslig art; og hvis Det holder stik, hvad foran er fremsat at herredsfogden Anders Bonde er ”Laurids Seigers” Søn, ligger det nær at sætte hans boligskifte fra Sorring til Oustrupgård i forbindelse med overnævnte strid.

Den unge slægtsstolte herredsfoged ønsker ikke at have den af kongen beskyttede Chr. Bagge til byfælle og foretrækker derfor at flytte til nabosognet.

Det tispunkt er hermed nået, da foreliggende arbejdesopgave indskrænkes til kun at omfatte Oustrupgård og de personer og slægter, der har forbindelse med denne gård.

Men forinden skildringen forsættes, undlader forf. Ikke her at nævne de støttepunker og de ud fra disse dragne forbindelseslinier mellem Anders Bonde i Oustrupgård og den gamle slægt i Sorring. Det er en efterkommer af Anders Bonde, der 1680-81 ejer og fremlægger de omtalte to gamle Tingsvidner af 1525 og 1544, hvori retten til Bonde-slægtens ejendom værnes.Desuden fremlægger samme mand et gl. landstingsbrev af 1582, i hvilket en selvejergård m.m. i Sorring nævnes som tilhørende Anders Bonde i Oustrupgård, og da landstingsbrev og tingsvidner synes at omhandle samme jord, skovstykker og markskel, ligger det nær at antage, at her er tale om gammel selvejendom, der fra Laurids Sejersen er gået i arv til sønnen Anders Bonde. At den tids penneførere ikke bruger samme form for navnet Bonde, giver næppe Grund til overvejelser, og at den i 1544 omtalte Anders Bonde i Sorring er identisk med den 1548 omtalte herredsfoged af samme navn og i samme by synes rimeligt. Lige så lidt er der vel grund til at tvivle om, at det er denne mand, der 1555 er boende i Oustrupgård og fremdeles nævnes som herredsfoged i Gjern herred. Til yderligere støtte for, hvad her er anført om Anders Bonde`s afstamning, kan anføres, at hans to sønner Laurids og Sejer bærer de fra Bunde-slægten kendte navne, og at de ved faderens død arver en selvejergård i Sorring samt skov i Bjarup og Volstrup o.m.m.

Forfattet af Niels Munksgaard.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Brodsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Oustrup er en gammel gård i Kronjydernes egn i Røgen Sogn i Gjern Herred mellem Århus og Silkeborg. I den katolske tid hørte gården under Århus Bispestol. Efter reformationen kom den under Kronen. Den første af Kronens forpagtere som kendes er Herredsfoged Anders Bonde, han og hans hustru Barbara Gjødisdatter fik 1565 Livsbrev på gården for dem selv og deres børn.

Anders Bonde, søn af Laurids Sejersen, kom fra byen Sorring i nabo sognet Dallerup. 1545 nævnes Anders Bonde som arving efter Jens Sejersen i Farre, som blev dræbt 1544, formentlig hans farbroder eller bror. Anders Bonde nævnes også 1555, og 1548 hed Herredsfogeden i Gjern Herred Anders Bonde.

I 1520 studerede en Anders Bonde fra Århus ved universitetet i Wien. I årene 1485 og 1530 omtales en Anders Bonde i byen Farre i Sporup Sogn, annex til Røgen. Slægten synes altså at stamme fra egnen.

Anders Bonde var stadig Herredsfoged i 1570. Til Herredsfoged valgte man normalt en anset og lovkyndig bonde. I 1573 skulle Anders Bonde i Oustrup i Landsgilde svare 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, en halv fjerding smør et brændevin og af Stadsgårds eng en fjerding smør.

1580 holdtes skifte efter Hr. Anders Bonde og Barbara Gjørdisdatter.

Kilde: http://www.myheritage.dk/person-1002447_77280981_77280981/anders-lauridsen-bonde

------

GJERN HERREDS TINGBØGER 1662 - 1681
8/5 1680.(15)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev, dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup, Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre, Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre, Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Giødesdatter. Barbara (datter af Gjøde Eriksen) blev født i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lauridsdatter Sejersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddrag dombøger viborg landstind 1569 1581 1591:

** Sejer Lauridsen i Sorring med opsættelse her af landstinget i dag 14 dage da at have stævnet Jep Lauridsen i Resendal for et skøde, han i værge skulle have dateret MDCCVIIJ, at Mads Nielsen skulle have solgt Laurids Nielsen en gård i Sejling og mente samme skøde ikke lovligt eller ret at være. så mødte Jep Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDCCVIIJ udgivet, lydende at Mads Nielsen havde solgt Laurids Ibsen en gård i Sejling og en gård i Nebel., hvilket skøde han mente lovligt at være. dertil svarede Sejer Lauridsen og berettede, at Mads Nielsen skulle have samme gårde bortsolgt, da han var sine søstres værge, både sin og deres part. så blev fremlagt et skøde af Hids herredsting år MDXXXIX, som bemelder det Rasmus Tomasen med hans ægte hustru Gissel Nielsdatter har solgt Laurids Sejersen en fuld søsterlod i den gård i Nebel og en fuld søsterlod i den gård i Sejling. det andet skøde år MDXLVIJ udgivet Niels Lund og hans hustru Birgitte Nielsdatter at have solgt Laurids Sejersen al den lod og del, som hun har arvet efter hendes bror Rasmus Nielsen i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. dernæst blev fremlagt klagebreve år MDXLIX, at Jep Lauridsen havde givet last og kære på dem, som hans og hans mors og søskendes gods i Nebel og Sejling bruger imod deres minde. derefter blev afsagt, så efterdi Sejer Lauridsen nu beviser med to skødebreve, at Mads Nielsens to søstres husbond har solgt og skødet hans far deres lodder i fornævnte ejendomme, og de lodder efter hans far har fulgt ham, desligeste efterdi Mads Nielsen, da han gjorde Jep Lauridsens far skøde på samme søsterlod, har været deres værge og ikke måtte deres gods afhænde, da vidste dommerne ikke andet derom at sige, end så vidt som samme ---- skøder lyder på to søsterlodder, som Sejer Lauridsen har skøde på, bør de ikke at komme Sejer Lauridsen til hinder eller skade.

(165)

** Niels Rasmussen i Laven havde stævnet Sejer Lauridsen for et skøde, hans far Laurids Sejersen skulle have forhvervet af hans far Rasmus Tomasen på hans mors gods, og hans far ikke skulle have haft omgodt gods ved at hette og mente derfor, han ikke måtte sin kones jord bortsælge, og derfor samme skøde ikke skulle være lovligt. så mødte Sejer Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDXXXIX udgivet som bemelder, Rasmus Tomasen med hans hustru Gissel Nielsdatter med hendes fri vilje at have solgt Laurids Sejersen og hans arvinger en fuld søsterlod i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. derefter blev afsagt, så efterdi det findes at være 30 år, siden samme skøde gjort og ganget er, og ejendommen i så lang tid skødet efterfulgt har, og ikke Niels Rasmussen kan bevise sig nogen tid på at have klaget, da vidste dommerne imod samme skøde at sige eller magtesløs at dømme, men ham og hans medarvinger samme ejendom efter Sejer Lauridsens fars og hans lange og rolige besiddelse at have nyde bruge og beholde.

(166)

lørdag næst efter sankt olufsdag 30/7 1569.

16/4 1681.
(66)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.

(67)

** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.

Rander byting 1573-1698:
31/8 1663.

** Morten Tygesen her sst fremlagde et afkald, hvormed hr Christen Hansen Morland sognepræst i Tønsberg i Norge giver hans svoger Morten Tygesen afkald for hans kæreste Sidsel Andersdatter Bondes arv efter hendes salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister af 12-13/3 1651, og han giver sin svoger Mikkel Sørensen rådmand i Randers fuldmagt til på hans og hustru og arvingers vegne at give Morten Tygesen afkald og kvittering for hendes arv, og han har bedt hans svoger Mogens Skov på Eg i Norge og Sejer Andersen Bonde studiosus theol med ham at underskrive.

** Morten Tygesen fremlagde et underskrevet afkald af hans stedsøn Sejer Anders Bonde udgivet for arv efter hans salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister 12-13/3 1651, som Morten Tygesen har været betroet, og for bondegods, som han og hans søster Sidsel Andersdatter har part og del i, som Morten Tygesen har tilforhandlet sig, og han har bedt hans morbror Mogens Skov på Eg i Norge og hans svoger hr Christen Hansen Morland i Tønsberg med ham at underskrive, og han giver hans svoger Mikkel Sørensen rådmand fuldmagt til at give hans stedfar Morten Tygesen afkald.

29/2 1664.
** Morten Tygesen her sst fordrede dom over efterskrevne gældnere efter hans indlæg, eftersom Maren Lauridsdatter borgerske sst er skyldig til salig Anders Sejersen, som boede og døde i Enslev, 16 rigsdaler efter hendes obligation 5/2 1645, som Anders Sejersens efterladte arvinger, som er Morten Tygesen på hans hustru og stedbørns vegne, formener at salig Maren Lauridsdatters efterladte børn og svogre bør ham kontentere, som er Tønne Madsen Laurids Madsen Hans Madsen borger i Randers på sin hustrus vegne og Terkild Tygesen sst på hans hustrus vegne, og anlangende deres søster Karen Madsdatter, da vil han søge hende for hendes andel, når han lyster, hvortil Tønne Madsen svarede, at han ville svare ham på sit værneting, men da de 16 rigsdaler var lånt i byen, og på rådhuset til de svenske i Maren Lauridsdatters kontribution at være udgivet, så blev sagen opsat 6 uger.

Århus Byting 1636-1702

18/1 1638.

** Søren Kruse danske skolemester. Jens Sørensen, Laurits Sejersen, Christoffer Pedersen og Poul Jonsen, gående til skole til Søren Kruse sst, vidnede, at de hørte og så, at Jacob Rasmussen, Rasmus Bagers søn sst stod sin skoleret i skolen 13/12 sidst forleden for nogen forseelse, hans forældre har ham for beklaget, at han skulle have overredet Maren Malers med en hest på gaden.

Dette ”halter” men kan måske bruges til at komme videre:
Fra denne side:
http://www.toveogflemming.dk/tove/per09279.htm

Noter : Maren Andersdatter
Hendes Forældre : nr. 8192-4950
tip-10-oldeforældre:
16384-9899.
Anders Lauritsen Bonde
Født 1520 på Oustrupgård ved Røgen, død 1580 samme sted.
Fæstebonde under kronen i Røgen, herredsfoged i Gjern herred.
Gift 2. gang med Barbara Gjødesdatter, født 1525, død ca. 1580, datter af herredsfoged i Vrads-Tyrsting Gjøde Eriksen.
Gift med
16384-9900. Karen Lauritsdatter Sejersen
Født ca. 1525,
død ca. 1564.
øvrige Børn i dette ægteskab:
Sejer Andersen Bonde (ca. 1540-98), ridefoged i Skanderborg og gårdfæster efter sin far, gift med Johanne Grøn;
Laurits Andersen Bonde (ca. 1540-).
Margrethe Andersdatter, gift med Niels Knudsen i "Haffuersballe" gård i Kragelund

Kilder:
"Slægten Meldgaard fra Haarup, Linaa sogn" (Nordisk Slægtsforskning, Skals 1969)
Kirstin Nørgaard Pedersen: "Herredsfogedslægten" bind I (Forlaget Slægten)
"Danske Slotte og Herregårde" (Hassing Forlag 1968)
J. Kinch: "Ribe bys historie og beskrivelse" bind 2
Carl Langholz: "Anetavle for berømte danskere" bind 1 (Lyngby 1989)