Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Lauridsen Bonde. Anders (søn af Laurids Sejersen og Kirsten Nielsdatter Hase) blev født i 1520 i Oustrupgård, Røgen sogn, Gjern herred, Skanderborg amt; døde i 1580 i Oustrupgård, Røgen sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Biograf fra Herredsfogedslægteni
Sejer Andersen Bonde

Efterfulgte sine forældre i Oustrup, han nævnes i Jordebøgerne fra 1581. 18 Okt 1583 gør Kong Frederik II ophold i Oustrup og 4 Nov bliver Sejer Andersen fritaget for at svare Landgilde i 3 år mod at forsyne gården med gode bygninger og bekvemme værelser.

Desuden 1587 og 1598 nævnes i Kancelliets Brevbøger, at Sejer Bonde fritages for afgifter. Gården lå dengang ved den alfare vej fra Århus til Viborg. Konge og Adelsmænd kunne overnatte der, formentlig i "Oustrup Slot", som sagnet siger lå lige vest for det gamle Oustrup, her har man fundet grunden til en ret bred bygning af munkesten.

Sejer Bonde døde i Oustrup 6 Sep 1598. I Røgen Kirke findes en stor smuk ligsten, der tidligere har ligget i korgulvet, men nu er muret ind i den nordre korvæg. Ligstenen har indhuggede portrætfigurer af Sejer Andersen Bonde, hans Hustru Johanne Grøn og hendes 2. mand, Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrup. Under figurene findes en inskription med store latinske bogstaver, prikkerne angiver tomme pladser som ikke blev udfyldt. Ude langs kanterne står en meget utydelig, slidt indskrift, men det er et skriftsord om opstandelsen: "Her er begrafvit erlig Mand Seier Andersen i Oustrup, fordum Ridefogit til Skanderborrig, som i en christelig Tro afskildis fra denne Jammerdal den 6. Septembris 1598, med sin kiere Hostru erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn, som døde den..... Aar.....Herhos hviler sig hindis anden Hosbond erlig Mand Jesper Pedersen, fød i Borum, fordum Herritsfogit i Gjern Herit, som døde den ..... Aar.....oc lod hand bekoste oc udhugge denne Stien 1616. Gud gifve dennom alle en ærefuld Opstandelse. Amen."

Under Skriften er tre "Våbenskjolde". Mændene bærer deres Bomærker, Johanne Grøns viser formentligt hendes forfædres Adelsvåben, tegnene er dog ret utydelige. Grøn var en gammel jysk Adelsslægt, som i sit våbenførte en af tre hvide floder opspringende halv grå ulv i blåt felt, på hjelmen også en halv ulv. Slægten er meget gammel, men hørte altid til lavadelen. Dens stamtavle findes i Adelsårbogen 1895. Forbindelsen mellem flere led er noget usikker.

I den gamle Riberhusvise står: "Efter da danser han Byrge Grøn, og siden så mangen Ridder skøn."
Den første historisk kendte er Jens Grøn, der nævnes 1325. Hans søn er måske Jep Grøn, hvis søn Jens Grøn nævnes 1411. En af hans 3 sønner var Niels Grøn, der nævnes 1468. Af dennes efterslægt var antagelig Mads Grøn til Vindum, hvis søn Iver Grøn til Hvidbjerggård på Mors døde 1591. Til denne gren hørte muligvis også Landstingshører Gunde Christensen Grøn i Viborg, han hørte dog ikke til adelen.
Begravet foran alteret i Røgen kirke d. 06 - 07 -1598. Så en forpagter af Oustrupgård må have haft en vis betydning. Var muligvis også ridefoged.

Citater fra bogen om Oustrupgaarde:

Hvervet som herredsfoged bliver efter Anders Bondes død overdraget til Niels Jensen i Jaungyde1), men gården i Oustrup overtages i henh. t. tidligere omtalte livsbrev af Anders Bondes anden søn Sejer Andersen Bonde.
Når Sejer Bonde efter faderens død ikke følger denne i embedet, men får tildelt hvervet som ridefoged for et ret udstrakt område af det under Skanderborg Slot liggende jordegods, er grunden hertil måske at søge i hans formentlig unge alder, thi bevågenhed fra kongens og lensmandens side har han næppe savnet. Gentagne gange får han skatte-lettelser, og sandsynligheden taler for, at Kong Frederik II i dagene omkring 18. oktbr. 1583 har aflagt en lille visit i Oustrupgaard (vel en Jagtudflugt). Muligvis har gæsterum og bjælkehøjde i Anders Bondes gamle Isterad ikke været efter kongens smag, thi faa dage efter (d. 4. novbr.), da kongen opholder sig i Borum1) (vel hos den gamle Herredsfoged over Framlev Herred, Peder Pedersen), fritager han Sejer Bonde i Oustrup for at svare landgilde i tre år, mod at Sejer til Gengæld skal forsyne gården med "gode Bygninger og bekvemme Værelser".
Sejer Bonde er næppe blevet færdig med byggearbejdet inden udløbet af de tre år, thi 16. April 1587 får han tilsagn om, at han endnu et Aars tid må være fritaget for afgift mod yderligere at forbedre gårdens bygninger med "Losementer og Staldrum". Og endelig fritages han i marts 1598 for afgift, men forpligtes til at holde gården ved magt og må ikke forhugge de til gården hørende skove. Da der ikke her er stillet krav om yderligere byggeri, må vel de af Sejer Bonde opførte bygninger have været så anselige og rummelige, at den unge Christian IV ikke finder grund til at stille yderligere krav.
Når der senere i tiden tales om "Slottet i Oustrup", da er denne betegnelse vel næppe grebet helt ud af luften. En særpræget bygning har Oustrup på et eller andet tidspunkt ejet, og den slutning ligger da nær, at "Slottet" hører den tid til, da Frederik II og Christian IV jagede i Skanderborg Lens skove. Om "Slottet"blev betegnelse for een af de ved Sejer Bondes gård opførte bygninger, eller om navnet -- hvad andet steds formodes - har været knyttet til et kgl. jagthus, hvis plads angives at have været på et vest for gården liggende terrain, kan næppe afgøres uden gravning og nøjere undersøgelse af jordsmonnet.
At Sejer Bondes byggearbejder har gjort lyst mellem skovens store ege synes at fremgå af kongens ovenfor omtalte påbud; men da byggeriet har krævet stort forbrug af tømmer, og da tilsynet med Kronens skove ikke hørte under ridefogdens domæne, men derimod påhvilede skovvogteren Jens Mogensen i Røgen, der for besindelse af dette hverv sad skattefri ved sin gård i Røgen, er der næppe grund til på dette punkt at gå i rette med Sejer Bonde.
Nogen gammel Mand har Sejer Bonde næppe været, da han døde i efteråret 1598; men noget skifte efter ham er ikke fundet. Hans hustrus navn er anført på en ligsten i Røgen Kirke, og trods skriftens utydelighed tør navnet måske fastslås at have været Johanne Grøn. Trods almindelig skik er intet tal på ægteparrets børn angivet, og kun ved at efterspore Oustrup-Arv i efterfølgende slægtled er det lykkedes at finde navne på nogle af ægteparrets børn.
Stenens Indskrift1):
»Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gudfrygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.
Enken Johanne Grøn har efter Sejer Bondes død snart giftet sig igen, thi 1599 nævnes hendes anden mand Jesper Pedersen som boende i Oustrup. Dette ægteskab var barnløst, men ved i efterfølgende tid ofte at finde navne knyttet til slægtsarv fra Oustrupgaard er det lykkedes at drage navnene paa tre af Sejer Bondes børn frem i Lyset.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Eriksdatter Grøn. Johanne døde efter 9 dec. 1626 i Ovstrupgård, Røgen sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Citater fra Bogen om Oustrupgaarde:
Anders Bonde og Oustrupgaard.
Det er kun lidt, der er at meddele om Oustrupgaard fra den tid, gårdens navn dukker frem af Middelalderens mørke; men da den allerede før År 1200 hørte under Aarhus Bispestol, har den sandsynligvis hele Middelalderen indtil Reformationen været gejstligt gods, hvorefter den som andet gejstligt gods inddrages under Kronen og bliver lagt under Silkeborg Len. Men efter et kort åremål må gården have skiftet lensmand, thi 1573 hører gården under Aarhusgaards Len, i hvis regnskaber dens afgift er angivet til 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, 1/2 Fdg. smør, 1 svin samt desuden 1 Fdg. smør af "Stadsgaard Engh", og her tilføjes: "tidligere under Silkeborg Len". Kort efter må gården atter have skiftet lensmand, thi 1580 er det lensmanden Claus Glambek i Skanderborg, der forestår skiftet efter herredsfoged Anders Bonde2) i Oustrupgaard.
Hvorvidt gården oprindelig har været "Enstedgaard" lader sig næppe oplyse, da dens oprindelse muligvis går tilbage til Vikingetiden eller i alt fald senest til tiden kort efter år 1000. Sandsynligt er det vel, at en enkelt mand (Bryde) sammen med en flok trælle har begyndt rydning af skov eller opdyrkning af hede et stykke fra hjemmebyen, og den gætning ligger da nær, at mandens navn bliver knyttet til navnet på den nye boplads.
Stedets beliggenhed langt fra sognebyen Røgen har sikkert bevirket, at den omliggende dyrkede jord kom til at ligge uden for byens fællesdrift, og ved et blik paa stedets terrainforhold falder man let paa den tanke, at den mand, der tidligst slog bo i Oustrup, valgte sig et Sted, der ikke alene kunde føde sin mand, men ogsaa et sted, hvor skovklædte bakker og højdedrag dannede værn mod barske storme fra nord og vest; ligesom også, stedets beliggenhed på et smalt højdedrag, som til tre sider og tæt op mod vaaningerne var omgivet af eng og kær, gjorde det forholdsvis let at værne sig mod fjender og ildgerningsmænd.
Når Anders Bonde i stedet for stillingen sorn selvejer i Sorring vælger at blive Kronens fæstebonde i Oustrupgaard, kan det vel synes lidt underligt, men tilfældet er i den tid langt fra enestående; mangen bonde afgiver sin selvejergård til Kronen mod ved såkaldt livsbrev at blive tilsikret brugsret til ejendommen, en ret, der ofte udstraktes til også at gælde det følgende slægtled. At fæstebondens stilling på dette tidspunkt var mere betrygget end selvejernes lader sig ikke bestride; i tilfælde af ildsvåde kunde han vente tilladelse til hugst af tømmer og muligvis skattelettelser, og var der tvist om markskel, eller var han truet paa liv og ejendom, var lensmanden hans lovlige værge.
Om Oustrupgaards bygninger, boligforhold og om det dyrkede areals størrelse kan der kun formodes, men med undtagelse af et større antal bygningsfag har gården i ydre henseende næppe adskilt sig fra egnens almindelige gårde; derimod tør det antages, at den store smørafgift har nødvendiggjort et forholdsvis stort kvæghold.
At der har været velstand i gården i Anders Bondes tid frerngår af skiftet efter hans død; men rigdom, anseelse og mulig huslig lykke til trods, har livet her i Anders Bondes tid næppe været fredelig idyl. Tiden var rig paa begivenheder: Ditmarskens indtagelse 1559, Syvårskrigen 1563-70, Lensforhold forandres, Klostre nedlægges (Øm 1561), Kirker nedbrydes (Jernit 1556), mange bønder bliver fæstere, Adelens magt er stigende, slotte bygges, bondejord lægges under adelens gårde, og bøndernes byrder øges. I året 1573 må Anders Bonde efter kgl. befaling paa Herredstinget pålægge alle jordegne bønder (Selvejere), Kronbønder og andre, som tjener under Skanderborg Slot, herefter. årlig at gøre ægt og arbejde, så ofte lensmanden tilsagde dem, da de ellers vilde blive tiltalte efter Recessen. Vel var disse ydelser ikke nye pålæg men Frederik II’s mange "Bejser og Jagtudflugter" i egnen, hans byggearbejder på Skanderborg Slot og de lange afstande mellem slottet og byerne i Gjern Herred giorde ydelserne yderligt tyngende.
Med Hensyn til ydelser af ovenmevnte art er Anders Bonde blandt de heldigst stillede, idet han i Livsbrevet af 1565 er fritaget for at svare afgift, ægt og arbejde. Men også herredsfoged og herredsskriver er under loven: Tingbogen skal give tydelige oplysninger vedrørende de på tinget behandlede sager, og det indførte hver tingdag oplæses i vidners og parters påhør, før tinget sluttes. Dette m. m. skal efter kgl. befaling af 29/3 1578 oplæses på alle Herreds- og Birketing ud over landet. Kunne gamle Anders Bonde med ro i sjæl og sind oplæse indholdet af kongens brev? Var aldrig en tøddel af det skrevne blevet forandret efter tingets slutning? Ingen ved det. Ingen tingbøger fra hans eller nærmeste efterfølgeres tid er bevaret til nutiden; men ingen sorte pletter tør heftes til hans navn, og gentagne gange vides vigtige tillidshverv ham betroet. Da bønderne i Jeksen i året 1570 har klaget over for høj landgildeansættelse, udnævnes Anders Bonde m. fl. til at undersøge klagens berettigelse, og da de under Emborg hørende jorder skal deles og bortfæstes til to bønder, er Anders Bonde iblandt de mænd, der er udpeget til at afgive skriftlig vurdering og deling af nævnte jorder.
Da skifte efter Anders Bonde og Hustru Barbra Giødisdatter holdes i Skanderborg 20/9 1580, er hans død vel indtruffet i august s. å. Ved Skiftet møder følgende "Samfrænder" (Slægtninge): Anders Bund I. S . . . (?), Jens Grøn i H . . . ?), Jørgen Mogensen i Sal, Anders Mogensen i Farre, Jens Michelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegaard, Søfren Lauridsen i Mollerup, Iffuer Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen ibd. og Mogens Andersen i Farre. - Her er ikke tale om deling af bohave, penge, klæder eller deslige, men kun om deling af "købt eller arvet jordegent gods" (Selvejergods), og som arveberettigede er nævnt to sønner og een datter, hvilken sidste efter da gældende lov arvede halv broderpart.
Sønnerne Laurids og Sejer arver en gård i Sorring, et stykke skov "kaldet Volling, sat for 2 Td. korn, som er 1 ørte rug og 1 ørte byg til bondskyld, dertil halv Volstrup skov og mark, som er beregnet for 2 ørte korn, een otting jord over Biarup skov og mark, dertil hvis (hvad) lod og part SI. Anders Bonde havde udi et Enemærke liggende inden Endrup (?) Markskjel, som kaldes Tyecke, beregnet for 1/2 Td. korn, en gård udi Røgen, som Peder Jensen og Peder Madsen udi bor, med al hendes rettighed inden Røgen Markskjel, beregnet for 1 pund korn.
Datteren Margrethe, som er gift med Niels Knudsen i "Haffuerballe" ? arver "en halv gård i Kragelund, Hids Herred, med andele i Nørvands og Trogelslunds Mark og i en Enemerke, som kaldes Histel med skov og mark liggendes i Funder Sogn, desligeste anpart udi et Endiel (?) kaldet Dambjerg, som de Sinding mænd har i brug til fædrift og giver deraf årlig til arvingerne 4 ørte havre og som til Margrethe bliver 1 ørte, og skylder gården med de tvende Enemærker Nørvands og Trogelslund og Histel eng skov og mark 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 Harbopund smør, og skal førnævnte korn måles med "Settingskip". Slotsfogden, ærlig og velforstandig mand Jens Madsen, giver på lensmanden Claus Glambeks vegne sit samtykke til, at den foretagne deling må stå ved magt, og otte af samfrænderne hænger deres vokssegl under brevet - To år efter bliver brevet efter begæring af Laurids Andersen Bonde i Sorring læst på Landstinget i Viborg (17/3 1582), og omtrent hundrede år derefter fremlægges det af sidstnævntes sønnesøn og navne på Gjern Herredsting (8/5 1680). Af skiftebrevet fremgår tydeligt nok, at Anders Bonde har forstået "at fremme sin næring og bevare sit gods,, hvilket jo ikke behøver at tale til hans forklejnelse, især da det ikke spores, at den samlede rigdorn har været hans efterslægt til fortræd. Slægten holder sig i flere led omtrent på samme økonomisk velfunderede stade som den gamle herredsfoged. Desuden er det vel Anders Bondes sans for, hvad der har blivende værd, der får ham til at gemme de to omtalte gamle tingsvidner fra 1525 og 1544, som sammen med skiftebrevet af 1580 danner grundlag for, hvad her meddeles om Anders Bonde og nærmeste afkom.

BONDE-slægten:

Laurids Andersen Bonde - Gern Herreds Tingbøger 1662-1681:

16/6 1666.

** Jon Knudsen delefoged lod læse af ridefogden Hans Bertramsens stedsmålsbog, at Anders Bonde i Sorring har ladet en lille dreng hans søn Laurids Andersen tage husbondhold på den halve bondegård, han påboer.

1/5 1669.

** Laurids Andersen i Sorring på far Anders Lauridsens vegne lod fordele Holmstol og Dalby mænd for resterende markekorn af Volstrup mark.

16/4 1681.

(66)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.

(67)

** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.

9/7 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og gav last og klage over Peder Andersen, der tjener hr Jacob i Linå, med flere, for de har bortkørt nogle tørv, som han har tilladt en mand at skære på hans grund, hvortil hr Jacob svarede, at han havde givet dem lov til at hente tørvene og føre til hans gård, og han vil svare dertil og fremlægge dokumenter.

16/7 1681.

** hr Jacob Nielsen i Linå et vidne. Christen Nielsen, barnfødt i Sorring, og har boet i Sorring i 50 år, vidnede om skellet mellem Laurids Bondes og hr Jacobs mose i Bjarup skovmose. andre vidnede om mosen, som ligger mellem Jeppeshave og Hadumskiftet, og kaldes Høgersmose. Laurids Andersen Bonde vedkendte sig en del af mosen, som han havde købt for at lægge til sin gård.

(80)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. efterskrevne vidnede, at Laurids Andersens skov grænser op til Høgersmose, som har tilhørt sl Anders Bonde, og at de havde af ham fået lov til at skære tørv deri. Laurids Bonde fremæskede hr Jacobs adkomst til mosen, hvortil hr Jacob svarede, at mosen ligger i et skovskifte i Bjarup skov, og sandemandsbrevet skal nok vise, hvem mosen tilhører, og Laurids Bonde svarede, at skellet kunne ses af stabel og sten.

(81)

** Laurids Bonde i Sorring lod læse en deling på pergament angående Sorring Bjarup og Volstrup mark dateret 1570.

30/7 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. syn afhjemles på skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker efter et sandemandsbrev 1544, hvortil hr Jacob Nielsen Fog svarede, at nordøst for mosen findes der 3 sten, som efter KM ordre er skel efter deling mellem sl Anders Bonde i Ovstrup og sl Sejer Lauridsen i Sorring, og de sten skulle synsmændene have brugt i stedet for 3 andre for enden af mosen, og Laurids Bonde svarede dertil, at den deling vedgik hans sl forfædre, og sandemandsbrevet omtaler skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker.

(84)

** hr Jacob Fog i Linå et vidne. navngivne vidnede, at Peder Jensen i Sorring havde fældet grimbøgen mellem hr Jacobs og Laurids Bondes grund, og kørt den til Laurids Bondes gård, hvilket han nægtede.

6/8 1681.

(intet forhandlet til tinget)

13/8 1681.

** Søren Jensen i Sorring på bror Peder Jensens vegne et vidne. Laurids Bonde i Sorring med flere vidnede, at på grandestævne kom der nogle ord mellem Niels Skrædder og Peder Jensen, og Niels Christensen sagde til Peder Jensen, om han ville være konge i Sorring, hvortil han svarede, at så skulle Niels Skrædder være hyrde, hvorefter Niels Skrædder sagde til Peder Jensen, at så skulle han køre ham til byen på den vogn, som blev stjålet fra Rask Tordsen i Låsby.

20/8 1681.

** hr Jacob Fog i Linå et vidne, at hans stævningsmænd havde været i Laurids Andersen gård i Sorring og talte med hans hustru og far Anders Bonde og forbød ham at indhøste sit korn, før han havde talt det med ham.

** Hr Jacob stævnede Laurids Bonde i Sorring for dom, da han imod forbud har indhøstet sit korn.

3/9 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring stævnede Christen Nielsen i Sorring for dom angående et vidne, han har vidnet 16/7, om en bøg, som Laurids Bonde skal have ladet hugge. opsat 4 uger.

** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et vidne, at han stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring Matias Fischer på Silkeborg samt de forrige synsmænd for opkrævelse af synsmænd til at besigtige skel og sten samt den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde omtvister.

10/9 1681.

(86)

** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et synsvidne. synsmændene fremlagde deres skriftlige syn på den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde i Sorring omtvister, efter en genpart af en deling 1570, som hr Jacob fremviste, samt efter et sandemandstov 1544, men da de kom nordøst for mosen, hvor der skulle stå 3 sten efter delingen, fandtes der kun een, idet de 2 andre var borte, men da hr Jacob havde frygtet, det skulle ske, havde han 25/7 ladet stenene syne, hvilket syn nu blev aflagt, og da præstegårdens grund ikke gik videre end dertil, blev synet ikke fortsat efter sandemandstovet. Oluf Nielsen Bonde af Vorgård på Laurids Bondes vegne spurgte synsmændene, om det var markskel eller skovskel, hvortil Bertel Worm på egne og medbrødres vegne svarede, at det var Hadum skel og skovskel efter KM delings formelding.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring gav last og klage over ritmester Smidts tjenere Christen Pedersen og Mikkel Schultz i Dallerup, for de har fældet en bøg i hans selvejer skovskifte uden hans minde, og fremviste en økse, han havde frapantet dem. Jørgen Nielsen af Sorring svarede, at han havde bevilget ritmesteren træet, og ville svare dertil.

** hr Jacob Fog i Linå med opsættelse 20/8 stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring for dom, da han mod forbud har indført hans korn, og fremlagde forbudsvinde 20/8. på Laurids Bondes vegne fremlagde Oluf Nielsen Bonde i Vorgård et stedsmålsbrev, dateret 1666, af hr Jacob Fog i Linå samt Anders Bondes skriftlige indlæg, at han og hans søn driver gården fælles, og da fæstebrevet lyder på hans livstid, så mener han sig fri for tiltale, hvortil hr Jacob svarede, at da Anders Bonde har tilskødet sønnen gården, da må han enten tiende på kærven eller fæste på ny. dom: da fæstebrevet ikke er kasseret, da forbudet blev gjort, har de ikke forset sig, men de må for fremtiden tiende på kærven.

(89)

17/9 1681.

** Laurids Bonde i Sorring et vidne. syn på Høgersskov, hvor der var hugget en bøg, som er ført bort. Laurids Bonde beskyldte Jørgen Nielsen i Sorring for at have ladet den fælde.

24/9 1681.

** Laurids Bonde lod opkræve efterskrevne synsmænd til at syne skel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker.

1/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring. efterskrevne synsmænd fremlagde deres syn på markskel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker. hr Jacob Nielsen Fog i Linå svarede, at synet vel ikke kunne stå for andre øjne, og det var gjort efter en sandemandsgang, som 26 år efter er gjort om ved KM deling, som vel kunne have været brugt ved synet. Laurids Bonde svarede, at han mange gange havde anmodet hr Jacob om at fremvise adkomst til hans part på Volstrup mark, og gav last og klage over ham, for at have påført ham omkostninger til proces.

8/10 1681.

** Jens Poulsen til Søbygård et vidne. efterskrevne, der mindes op til 55 år, vidnede, at i den tid drev Tunglund hjord fæ og fæmon fælles med Aidt fæ på Aidt hede.

** Jens Christensen Bjerregård i Røgen med fuldmagt af borgmester og råd i Århus. Laurids Christensen i Klintrup, som mindes 76 år, vidnede, at når vandet ved Århus mølledam var udtørret, havde det altid været Århus bys fælles fædrift og bøndernes og den rejsendes fri bedeplads upåanket ud til den fri rindende møllestrøm. andre i Lyngby Klintrup og Sorring, der iblandt Anders Bonde, som mindes 60 år Laurids Andersen 24 år, Låsby Flensted Vissing Javngyde Tulstrup Tørring Mollerup, der iblandt Søren Jensen, som mindes 50 år, Linå Laven Skannerup Mølhave, som alle mindes længe, vidnede det samme.

15/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring med opsættelse 3/9 stævnede Christen Nielsen i Sorring for hans vidne 16/7, at Laurids Bonde skal have ladet fælde en grimbøg, hvilket vidne han fremlagde. hr Jacob Nielsen fremlagde tingsvidne 30/7, og Christen Nielsen svarede, at han ikke havde sigtet Laurids Bonde. dom: han lider ikke tiltale.

29/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og med opsættelse 17/9 stævnede Jørgen Nielsen i Sorring angående en grøn bøg, han har ladet hugge i Laurids Andersens skov, hvortil han svarede, at træet stod på hans skovskifte, og hvis ikke, ville han give Laurids Bonde at andet lige så godt træ, hvorefter de blev forligt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Knudsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

OLUF PEDERSEN født i Borum, død sst. før 1650. Gift med Karen Sejersdatter født i Oustrupgård, død i Borum efter 1651 og før 1667.

Børn:
Peder Olufsen
Johanne Olufsdattcr
Maren Olufsdatter
Sejer Olufsen
Karen Olufsdatter
Jespe r Olufsen
Anne Olufsdatter

Oluf Pedersen var selvejer i Borum, hans og hustruen Karen Sejersdatters navne kendes fra deres børns salg af arv efter Jesper Pedersen, og fra deres børn og børnebørns salg af arvelodder i Sorring og Røgen. Karen Sejersdatter var datter af Sejer Andersen Bonde og Johanne Grøn, som anden gang va r gift med Oluf Pedersens bror Jesper Pedersen.
Oluf Pedersen og Karen Sejersdarters sønner Jesper Olufsen og Sejer Olufsen solgte i 1667 to skovskifter i Sorring til Anders La u ritsen sst. "som er os arvelig tilfalden efter vores salig mor Karen Sejersdatter, som boede og døde i Borum, deslige den arvepart, som Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustrus Johanne Olufsdatters vegne i lige måde er hende tilfalden efter hendes salig mor Karen Sejersdatter og (som) jeg førnævnte Jesper Olufsen har hende afkøbt, efter skødes formelding".

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Pedersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gern herreds tingbog:
1/5 1675:
** Jens Poulsen på Søbygård stævnede Jørgen Eriksen i Vadsted for dom angående restants og landgilde. han fremlagde sit fæstebrev på den gård, hans sl far Erik Sejersen påboede, hvoraf han for sine forældres og sin egen tro tjenestes skyld er fri for ægt arbejdsskyld og landgilde hans livstid, dateret 1650. bevis for gæstepenge 100 rigsdaler fremlægges, dateret Randers 1674 af Anne Lykke, hvorfor han mener sig fri for tiltale, hvorimod Jens Poulsen fremlagde følgebrev på godset, intet undtaget i nogen måde, dateret 1674. dom: da benådningsbrevet og følgebrevet strider mod hverandre, skal sagen henstilles på sine tilbørlige steder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ella Jensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PEDER OLUFSEN født i Borum, død sst. 1657. Gift med Maren Jensdatter Hvas. død omtrent
1640. Gift 2. med lngeborg Nielsdatter Fogh, død 1667.

Børn i første ægteskab:
Anne Pedersdatter, født omtrent 1635
Kirsten Pedersdatter
Marren Pedersdatter, død efter 1702
Ellen Pedersdatter

Børn i andet ægteskab:
Niels Pedersen født omtrent 1 642
Karen Pedersdatter
Anders Pedersen Borum
Berete Pedersdatter
Peder Pedersen Bording
Peder Pedersen
Maren? Pedersdatter

Peder Olufsen efterfulgte sin farbror Anders Pedersen som herredsfoged og blev ligesom ham fri for afgifterne af sin gård. I lensregnskabernes udgiftsregskab ses hans afkortning for landgilde første gang i 1631/32. I margen ud for er der gjort følgende tilføjelse: "Denne gårds landgilde er dette år ført til afkortning, efter at han i næstforrige år er blevet herredsfoged næst efter afgangen Anders Pedersen der sammesteds”. Først i 1638/39 betalte ”Peder Olufsen i Borum 1 dlr. Og 1 okse i husbondhold af den selvejerbondegard sst. som Christen Andersen fradøde, deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager, liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav å rlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årligt til kirken udgive 4 sk. (og til indfæstning) ½ dlr". Da der var ta le om den gård, Christen Andersen fradøde, er det den samme gård, som Christoffer Pedersen overtog efter ham på arvingernes vegne. Handelen med gården er formodentlig først blevet endelig afgjort nogen tid efter, at Christoffer Pedersen igen var flyttet tilbage til Aarhus.
Peder Olufsen kom til at opleve endnu en krig med udplyndringer, nød og elendighed, og da der kort efter hans død igen blev krig, var ha ns arvinger ikke i stand til at betale den gæld , som var blevet udlagt på skiftet efter ham, hvorfor alle hans børn, hans anden hustru Ingeborg Nielsdatter Fogh og hendes nye mand Peder Jensen blev stævnet, og da de på skiftet havde lovet at betale hans gæld, blev de også dømt til at betale. Både skiftebrev og tingsvidne blev fremlagt, men tingsvidnets dato 3. juni 1637 er ikke rigtig indskrevet i tingbogen 27. september 1665, for den dag faldt ikke på den faste ti ngdag, som i Framlev herred var om onsdagen. Derimod var 3. juni 1657 en onsdag. Rigtigheden af denne omdatering understreges af, at lngeborg Nielsdatters nye mand Peder J ensen i Borum, i forbindelse med en større sag om restancer til den forrige ridefoged Søren Lauritsen i Skanderborg, blev krævet for husbondhold af gården i Borum. Dertil svarede han skriftligt "at han kom 1657 til fader og moderløse børns gods i Borum. og at han intet havde købt, så han mente ikke, at han skulle betale husbondhold".
Sagen blev appelleret, fordi Framlev herredsting havde ”fridømt Peder Jensen i Borum for 14 rdl., han var skyldig blevet til Skanderborg til husbondhold af den selvejergård, han iboer•”, om han ogsa blev fri for betalingen ved la ndstinget v ides ikke, da dommen ikke er bevaret. Når der var tale om både fader- og moderløse børn, var det, fordi der var to hold, nemlig Peder Olufsens børn af første ægtcskab og de børn af hans andet ægteskab, som Peder J ensen blev stedfar til ved at gifte sig med Ingeborg NielsdatterFogh.
Peder Olufsens første hustru Maren Jensdatter var datter af Jens Sørensen Hvas og Maren
Nielsdatter. Peder Olufsen mødte nemlig på Viborg Landsting 14. september 1636, ikke fordi han var herredsfoged. men på både egne og Jens Sorensens Hvas vegne i gældssagen mod Anders Pedersens arvinger. Endvidere fik hans børn af forste regteskab lovbud i 1661 ”at de i dag 14. dage gav salig Peder Olufsens børn i Borum, Anne Pedersdatter, Elle Pedersdatter sst. Kirsten Pedersdatter i Skibby og Maren Pedersdatter varsel varsel til hus og bopæl"- årsagen var, at Søren J ensen Hvas og hans mor Maren Nielsdatter ville sælge deres selveje i Storring sogn til præsteenken Maren Nielsdatter Fogh, salig hr. Jens Jensens efterleverske i Storring.
Imidlertid fik Peder Olufsens børn af andet ægteskab, Maren Pedersdatter, Berete Pedersdatter, Niels Pedersen, Anders Pedersen, Peder og anden Peder Pedersen og endnu en Niels Pedersen også lovbud den samme dag, men det var fordi, deres mor Ingeborg Nielsdatter Fogh ville sælge en anden selvejergård i Storring til den samme køber, som var hendes søster. De var døtre af provst hr. Niels Pedersen Fogh (død 1628) og Berete Lauritsdatter. Ingeborg Nielsdatters datter Berete var således opkaldt efter sin mormor.
Ingeborg Nielsdatter Fogh ses mange gange i tingbogen gennem 1660erne både sammen med hendes nye mand Peder Jensen og sammen med hendes børn, og ofte i anledning af salg af arveparter i gårde i Borum, arveafkald fra nogle af Peder Olufsens ældste børn og i forskellige gældssager.
De mange salg af arveparter, som Ingeborg Nielsdatter foretog, har været et forsøg på at klare sig ud af gældsforpligtelser både til familie og andre, et billede af, hvor forarmede bønderne var blevet efter endnu en krig med udplyndringer og manglende mulighed for at få udbytte af jorden.
Desuden var der et par gange i løbet af 1660erne alvorlig misvækst, så den fattigdom, endnu et par tingsvidner omtaler, har ikke været overdrevet. Ingeborg Nielsdatter solgte i 1666 halvparten af den halvpart, hun ejede i Foghs gård i Borum til Peder Frandsen og hans trolovede fæstemø Maren Nielsdatter, og Peder Jensen stævnede i 1666 nogle folk i Høver for ikke at have betalt husleje til”Ingeborg Nielsdatters små fattige børn i Borum”, og da Ingeborg Nielsdatter blev stævnet for at restere med 20 tønder plovhavre til Århus hospital i 1667, fik præsten i Storring hr. Niels Madsen tinglæst, at hun var så forarmet, at hun ikke kunne yde denne restance. Hun havde da nogen tid forinden solgt sin anden halvpart i gården til Niels Tomasen, som var blevet gift med hendes datter Karen Pedersdatter.
Da restancen på plovhavren igen i slutningen af 1667 blev krævet, var det salig Ingeborg Nielsdatters arvinger, der blev stævnet. I 1668 blev skiftebrevet fremlagt, fordi smeden i Borum stævnede Peder Frandsen for manglende betaling for beslag på hendes kiste. Imidlertid fremlagdes en kvittering, som var udstedt til Peder Jensen den 12. april 1667. Skiftebrevet var udstedt den 10. juni samme år, så Ingeborg Nielsdatter må være død senest 30 dage før den 10. juni 1667.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER B 1616-1664.
10/1 1633.:

** Anne Gregersdatter i Framlev havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til førnævnte herredsting 15/8 sidst forleden dømt har imellem hende og Hans Hansen Hamborg i Århus på efterskrevne kapitelsherrer deres vegne anlangende noget jord, afgangne Jens Jensen hendes husbond havde i brug af kapitels ejendom i Højby mark i Framlev mark, som efter hans død er bortfæstet til hr Mads Danielsen i Harlev og Peder Lauridsen i Snåstrup. derefter blev afsagt, så efterdi ikke bevises, at Anne Gregersdatters salig husbond samme jord som gårdens ejendom at have haft i fæste, så kapitelsherrerne efter hendes salig husbonds død det som kapitels stugjord til andre har bortfæstet, da vidste dommerne ikke imod førnævnte fæstebrev ikke heller imod herredsfogdens dom at sige eller magtesløs dømme.

18/1 1634.:

** Rasmus Lauridsen i Skibby med en opsættelse af landstinget 7/12 sidst forleden havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 16/10 sidst forleden dømt har anlangende en sigtelse og saggivelse han på Peder Nielsen Let og Peder Danielsen i Skibby deres sønner og drenge gjort har, at de om nattetide rider med 8 heste i fælles fredsenge, som samme sigtelse om formelder, og herredsfogden har grundet sin dom på vidnesbyrd og synsvidner om nogen veje skulle ligge i samme enge, de skulle ride ad med deres heste. så efter flere ord dem imellem blev de her for retten med sammenlagte hænder venligt og vel forligt, så Rasmus Lauridsen erklærede Søren Pedersen Daniel Pedersen Niels Pedersen og Frands Knudsen, at han ikke vidste dem andet at beskylde end al ære og godt, og de afstod på begge sider alle hvis domme, vidner og breve, som i sagen ganget er.

22/11 1634.:

** Jørgen Høg til Hammergård på salig Hans Skrams arvingers vegne havde stævnet Peder Olufsen i Borum for en dom, han til Framlev herreds ting 29/10 sidst forleden dømt har, hvor han har tildømt den salig mands arvinger at betale Jens Christensen hospitalsforstander i Århus en sum penge efter hans regnskabsbog. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges to Jens Christensens udtog af hans regnskabsbøger på hvis, salig Hans Skram af ham har bekommet, hvilke udtog straks efter hans død på Sjelle skovgård for kommissærerne er læst og påskrevet 22/8 1631, så herredsfogden har tildømt Jørgen Høg på Hans Skrams børn og arvingers vegne samme gæld at betale, da vidste dommerne ikke den hans dom at imodsige eller underkende.

20/1 1636.:

** Jørgen Høg til Hammergård havde stævnet Gunde Rostrup til Stårupgård for en uendelig landstingsdom, han 4/11 har forhvervet over en herredstingsdom, Peder Olufsen i Borum 20/9 på Framlev herredsting afsagt har om to gadehuse i Sjelle, som med Jens Sørensen Havrum sst omtvistes, hvor fogden efter Gunde Rostrups skøde jordebog og vidner har tildømt Hans Skrams arvinger samme gadehuse, hvilken dom ved landstinget 4/11 sidst forleden var magtesløs kendt. derefter blev fremlagt tingsvidner, hvor blandt andre Peder Jensen i Sjelle vidnede, at så længe han boede i den gård i Sjelle, som Jens Sørensen Havrum nu iboer, da befattede han sig ikke på sin hustrus vegne med de to gadehuse i Sjelle, som Søren Rasmussen og Jens Nielsen og hans formand Oluf Mikkelsen iboede, men de gjorde deres ugedage med arbejde til salig Hans Skram, først til Restrup og siden til Sjelle skovgård, og siden til Jørgen Høg, og Peder Jensen benægtede ved ed, at han ikke solgte Jens Havrum samme gadehuse, hvorefter blev afsagt, at da samme gadehuse i langsommelig tid at have fulgt salig Hans Skram og hans børn, fast over recessens hævd, og herredsfogden derfor har tildømt samme gadehuse at følge Jørgen Høg på salig Hans Skrams børns vegne, da vidste dommerne intet imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

14/9 1636.:

** Peder Olufsen i Borum på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen deres vegne med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage efter 6 ugers opsættelse havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden har forhvervet over en bytingsdom, hvor byfogden har dømt ham til at betale Jens Hvasses arvinger efter KM forordning angående gæld til Søren Frost borgmester i Århus efter afgangne Anders Pedersen i Borum og Jens Hvasses breves lydelse, imidlertid han var slotsskriver på Skanderborg, een for alle og alle for een dem og deres arvinger til bepligtede dem at betale for en restants, hvilken restants af Jens Hvas i levende live og siden af hans arvinger både på egne og Anders Pedersens vegne er betalt Søren Frost og indfriet samme breve, og skønt Christoffer Pedersen har tilforpligtet sig at betale salig Anders Pedersens gæld, der iblandt til salig Jens Hvasses arvinger, har han dog forhvervet en landstingsdom for at undgå samme betaling, hvorefter blev afsagt, da byfogden ikke har specificeret hvor meget, Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne den hans dom at være som udømt, og sagen til bytinget igen at komme.

15/1 1640:

** Jacob Jensen i Sjelle med en opsættelse af landstinget 20/11 sidst forleden havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til førnævnte ting 15/5 sidst forleden med oberstløjtnant von Bredow på Ristrup har dømt, hvori han har tildømt Jacob Jensen til at udgive tiende af nogen agerjord på Herskind mark, og for en dele, hvori han er delt for 4 års tiende af samme jord, uanseet i fogdens dom ikke dømmes om 4 års tiende, og aldrig er krævet nogen tiende af samme jord i hans eller hans formands tid i 43 år. derefter blev afsagt, så efterdi ingen bevis for fogden har været fremlagt eller i hans dom indført hvor vidt eller hvor længe, Jacob Jensen avl i førnævnte jordbrug har, hvoraf kunne forfares, hvorvidt han kunne reste og burde til tiende at give, da fandt dommerne hans dom som udømt, og sagen til herredsting igen at komme.

17/6 1640:

** Achim von Bredow oberstløjtnant med en opsættelse af landstinget 22/4 sidst forleden havde stævnet Christen Jensen i Terp i Framlev herred for en kontrakt, han for nogen år forleden skal have gjort med afgangne Mikkel Nielsen sst anlangende opladelse på den gård, Christen Jensen iboer, og i samme kontrakt bebrevet en hob ager og enge fra samme gård og til Mikkel Nielsen og hans hustru Margrete Sørensdatter med andet brugsel efter dens indhold, og herredsfoged Peder Olufsen i Borum har 9/10 sidst forleden tildømt Margrete Sørensdatter samme brugsel at nyde. så blev fremlagt samme kontrakt, hvormed Tomas Christensen i Lading på hans stedsøn Christen Jensens vegne tilstod, at han var forligt med Mikkel Nielsen i Terp og hans hustru Margrete Sørensdatter om hvis efterskrevne brugsel, de skulle have deres livstid i den halve gård i Terp, de havde opladt for Christen Jensen, dateret Terp 26/1 1637 Christen Jensen egen hånd. dernæst blev fremlagt et tingsvidne af Framlev herreds ting 30/5 1638 hvori Niels Sørensen i Hørslevgård på hans søster Margrete Sørensdatter i Terp og hendes børn deres vegne afsagde arv og gæld efter hendes salig husbond Mikkel Nielsen, som boede og døde i Terp. derefter blev afsagt, så efterdi førnævnte kontrakt og skifte er ejendom angældende, og ikke lodsejerne den har bevilget, men alene af bønderne dem imellem oprettet, da kunne dommerne ikke kende samme kontrakt og dom så noksom, at den må komme Achim von Bredow på gårdens ejendom til forhindring.

26/8 1640:

** Frands Pedersen i Galten med en opsættelse af landstinget i dag måned havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 16/4 forganget år dømt har, hvori han har tildømt Frands Pedersen 2 øksne til Laurids Ebbesen på KM vegne at udgive efter kontrakt og tingsvidne. derefter blev fremlagt et tingsvidne 8/10 1634, hvori Laurids Pedersen Johanne Sørensdatters søn Morten Nielsen og Frands Pedersen var forligt om deres trætte, og hvem, som bryder samme forlig skal udgive 2 øksne til lensmanden. derefter blev afsagt, så efterdi for herredsfogden har været bevist, at Frands Pedersen har frapløjet Johanne Sørensdatter af hendes jord og slået hendes eng imod kontrakten, og herredsfogden derfor har tildømt Frands Pedersen efter samme kontrakt 2 øksne at udgive, og Morten Nielsen som intet var overbevist, kvitfundet, da vidste dommerne ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

14/4 1641:

** Morten Nielsen i Galten med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han til samme ting 27/3 1639 dømt har med Just Andersen i Søballe delefoged til Skanderborg, i hvilken dom han har tilkendt ham at føre bygge på den otting jord jordejendom, som kaldes Rifgårds ejendom, som han 1631 har i stede og fæste bekommet efter sin far Niels Mortensen, som den oplod og siden ved døden er afgået. derefter blev afsagt, så efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, at der har været nogen bygge eller gårdsted på førnævnte Rifgårds jord tilforn, hans fæstebrev ikke heller tilholder ham derpå at skulle føre nogen bygge, og fogden har ham dog dertil tildømt, da kunne dommerne ikke kende samme dom og ikke heller sættefogdens afsigelse, som ham sit fæste har fradømt, bør nogen magt at have eller komme Morten Nielsen til forhindring.

15/3 1643:

** Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse af landstinget havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 31/8 sidst forleden til Framlev herreds ting dømt har efter en KM og rigsråds kontrakt dateret 14/7 1623, formeldende Hans Skram og Gunde Rostrup dem tilforpligtet har at lide last og brast med hverandre i hvis skade som drages med pendings udgift at erlægge og betale efter førnævnte kontrakts indhold, og da Gunde Rostrup har betalt 1794 rigsdaler, da har fogden ikke vidst rettere, end salig Hans Skrams børn Valdemar Skram og jomfruerne Ellen Skram og Ide Margrete Skram bør at erstatte Gunde Rostrup deres anpart af førnævnte penge. derefter blev afsagt, så efterdi ikke er bevislig gjort, den skade Gunde Rostrup fordrer af den post, kontrakten om formelder, at være faldet, da fandt dommerne den hans dom at være som udømt var, og hvem vider påskader sagen til herredsting igen at indkaldes.

30/8 1643:

** Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse af landstinget i dag måned havde stævnet Peder Olufsen i Borum herredsfoged i Framlev herred for en dom, han 31/5 sidst forleden til Framlev herreds ting afsagt har anlangende en kontrakt, som er gjort imellem Hans Skram og Gunde Rostrup 14/7 1623. da efter flere ord dem imellem faldt, da blev de her for retten venligt fordraget, så ---- Skram på sine egne og sine ---- vegne lovede at betale Gunde Rostrup 2000 rigsdaler, og dermed skal alle hvis domme kontrakter gældsbreve og andet, salig Hans Skram Gunde Rostrup og Gunde Lange om Sjelle skovgårds handel imellem ganget er, være kasseret.
ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702 .

17/11 1636:

** Søren Jensen Hvas i Storring med en opsættelse her af tinget 13/10 sidst forleden på sine egne og sin mor Maren Nielsdatter i Storring salig Jens Hvasses efterleverske sst og Peder Olufsen i Borum deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus ham tiltalte for, eftersom for nogen år siden afgangne Anders Pedersen og Jens Hvas har lovet og godsagt for restants i Framlev herred til Søren Jensen Frost nu borgmester i Århus, som skulle være indkrævet, der han var slotsskriver på Skanderborg, som beløber sig til den sidste rest, som Jens Hvasses arvinger har betalt 60 sletdaler, hvoraf tilkommer Anders Pedersens arvinger at betale 30 daler. der foruden er betalt af Jens Hvas selv i levende live 301 sletdaler, Anders Pedersens anpart, som er med indfriede breve med deres afskrivning at bevise, så efterdi Christoffer Pedersen har bepligtet sig Anders Pedersens gæld at betale, så formener de, Christoffer Pedersen bør betale dem 361 sletdaler. så blev i rette fremlagt en dom af Viborg landsting 14/9 sidst forleden, hvori formeldes, at Peder Olufsen i Borum da på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen sst deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden skal have forhvervet over en bytingsdom, Peder Christoffersen byfoged i Århus for nogen tid skal have afsagt, hvorpå de gode landsdommere således senteret, at efterdi byfogden ikke i sin dom har specificeret, hvor meget Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme. derefter blev fremlagt efterskrevne breve, det første dateret Skanderborg 4/9 1612, i hvilket Anders Pedersen i Borum ridefoged og Jens Sørensen i Storring delefoged i Framlev herred kendes dem af vitterlig gæld skyldig at være Søren Jensen Frost slotsskriver på Skanderborg slot 305 sletdaler, som er for rest af KM landgilde samt indkomst, som i Framlev herred tilbage står for 1608-9 og 10. på samme brev findes afskrevet efterskrevne beløb. derefter blev fremlagt breve, dateret 15/1 1614 og 15/2 1616 vedrørende videre restants samt en kontrakt, tingsvidner og skriftlige sedler. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges adskillige gamle forløftsbreve, som salig Anders Pedersen i Borum og salig Jens Hvas i Storring har samtlige lovet til borgmester Søren Frost i Århus for KM landgilde restans til Skanderborg af Framlev herred, som de begge i samme herred har været fogder i, og ikke bevises sådan restans skal hos bønderne restere, men at skal være oppebåret og afskrevet på de gamle udgivne håndskrifter, og ikke Jens Hvasses navn at være nævnt på samme opskrift på håndskrifterne mere end Anders Pedersens, at Jens Hvas alene samme løfter og opskrift skulle have betalt, ikke heller bevises Jens Hvas at have i hans levende live fordret nogen betaling af Anders Pedersen, det han alene på hans vegne af samme restants skulle have udlagt og betalt, men efterdi der resterer på samme løfte 60 sletdaler, hvilke Jens Hvasses arvinger er tiltalt for, dem alene til Søren Frost har betalt, som med hans kvittants er at bevise, da vidste fogden ikke at kunne tilkende salig Anders Pedersens arvinger videre til Jens Hvasses arvinger igen at betale end den halve part af de 60 sletdaler, som Jens Hvasses arvinger alene til Søren Frost har udgivet og betalt, eller dem derfor at lide tiltale.

STEDSMÅL, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDRAGET AF SKANDERBORG-ÅKÆR LEN
1581 TIL 1660

Framlev herred 1638-39:

Peder Olufsen i Borum til husbondhold af 1 selvejerbondegård sst., som Christen Andersen fradøde. 1 dlr. 1 okse
Deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav årlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årlig til kirken udgive 4 sk. ½ dlr.

ÅRHUSGÅRDS LEN 1599 TIL 1661
STEDSMÅL, HUSBONDHOLD, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDDRAGET AF LENSREGNSKABERNE I DET OMFANG DE ER BEVARET

Hasle Herred 1637 - 1638:

Peder Olufsen i Borum, stedte og fæstede den øde gård i Yderup, Rasmus Rasmussen frarømte for 6 dlr.

Hasle Herred 1638 - 1639:

Peder Pedersen til fæste af en øde gård i Yderup, som Peder Olufsen i Borum for gangen år fæstede og nu for ham oplod 1 dlr.

FRAMLEV HERREDS TINGBØGER 1661 - 1679.

Omhandlende navnenePeder Olufsen og Maren Jensdatter:

4/2 1663:

(19)

** Jens Jensen i Lyngby stævnede Sejer Olufsen i Sjelle og tiltalte ham for hans hustru Framlevs arvepart, som han har under værgemål, og som tilfaldt hende efter hendes sl far Peder Olufsen og mor Maren Jensdatter, som boede og døde i Borum. opsat 6 uger

(92)

** Peder Jensen i Borum et vidne og 3.ting lovbød hans hustru Ingeborg Nielsdatter og hendes 6 børns lodder, og det, han har købt af Søren Jensen i Galten i den selvejergård i Høver, Jens Jensen Peder Nielsen og Christoffer påboer. varsel til sl Peder Olufsens børn i Borum Niels Pedersen og Anders Pedersen Karen Pedersdatter og Berete Pedersdatter Laurids Lauridsen i Borum Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby hans børn Karen Jensdatter og Maren Jensdatter

27/7 1664:

** Jens Sørensen Vinter borger i Århus et skøde. Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Niels Tomasen sst på hustru Karen Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne Jens Rasmussen i Skibby på hans børns vegne Maren Jensdatter og Karen Jensdatter solgte og skødede til Jens Vinter og hustru Mette Rasmusdatter deres arveparter efter deres sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum i den selvejer ejendom i Høver Jens Jensen Hammel med flere påboer

25/1 1665.

** Niels Jensen af Århus og med fuldmagt af Peder Andersen i Lystrup og med opsættelse 30/11 stævnede Peder Jensen i Borum Søren Andersen og Peder Lassen sst og tiltalte Peder Jensen for sl Peder Olufsen i Borum hans gæld 20 sld og 12 års rente efter hans brev for en lod i den gård, Peder Jensen påboer og Borum mølle, som Peder Jensen skal have taget udlæg for på skifte efter sl Peder Olufsen, og tiltalte Søren Andersen og Peder Lassen for gæld efter deres breve. sl Peder Olufsens brev, dateret 7/8 1651 på 30 sld, og Søren Andersens brev, dateret 30/9 1656 fremlægges angående gæld til Niels Jensen i Mundelstrup. Peder Lassens brev dateret 2/5 1658 på gæld til Niels Jensen i Mundelstrup fremlægges. Søren Andersen nægtede gælden, og Peder Jensen svarede, at han ikke skyldte Peder Andersen noget, og sl Peder Olufsens arvinger var ikke lovligt stævnet. dom: da Peder Jensen ikke på skifte har fået udlæg for denne gældsfordring, kan han ikke dømmes til tiltale, de andre bør betale inden 15 dage

7/3 1666.

** Frands Nielsen i Storring 3.ting lovbød halvparten af Fogsgård i Borum, samt Ellen Pedersdatters søsterlod i samme gård. varsel til Jens Rasmussen i Skibby og hans børn og Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby Laurids Lauridsen i Borum og sl Peder Olufsens børn og Ingeborg Nielsdatter og hendes børn

7/10 1668

** Hans Rasmussen i Høver et vidne. navng vidnede om, hvor meget plovhavre efterskrevne skulle give af deres gårde, den tid de tjente herredsfoged sl Peder Olufsen i Borum, som havde plovhavren i fæste

16/2 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

9/3 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

2/12 1674.

** Oluf Nielsen i Vorgård et vidne. Jens Rasmussen i Skibby på sine børn Maren Jensdatter og Karen Jensdatters (her fejlagtigt skrevet som Rasmusdøtre) vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters (her fejlagtigt skrevet som Jensdatter) vegne Niels Pedersen sst på egne vegne Anders Pedersen i Århus på egne vegne gav Oluf Nielsen i Vorgård fuldmagt til at lovbyde den halve selvejer bondegård i Storring, som de arvede efter sl Peder Olufsen, som boede og døde i Borum

19/1 1676.

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter al den lod og del, hans hustru Maren Pedersdatter arvede efter hendes far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, Peder Jensen påboer i Borum mølle og i den gård, Jesper Olufsen påboer samt i Germands jord, nu liggende til samme gård, og i 2 engskifter i Herskind

18/4 1677

** Oluf Pedersen i Borum et pantebrev. Niels Pedersen i Borum tilstod gæld 14 sld til Oluf Pedersen, hvorfor han pantsætter hans arvepart efter hans sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, hans stedfar Peder Jensen påboede, samt i Borum mølle

6/2 1678

** Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt af bror Søren Bertelsen sst Christoffer Pedersen i Javngyde Knud Jensen i Bjedstrup Anders Andersen Bonde i Vengegård og Niels Pedersen i Borum med fuldmagt af sin svoger Søren Jensen i nør Galten et vidne og 3.ting lovbød den lod, de arveligt tilfaldt og er berettiget til i de selvejer bondegårde i Borum og ejendom, nemlig i den selvejergård, Peder Olufsen påboede med tilliggende gadehuse Borum mølle, samt i den selvejer bondegård Jesper Olufsen påboer med tilliggende gadehuse og i Borum mølle og Germands jord og i 3 skovskifter i Herskind bjerg og 3 engskifter i Herskind enge. varsel til Jesper Olufsen Peder Andersen på hustrus vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustrus vegne Karen Pedersdatter sst med lovværge Peder Pedersen sst Anders Pedersen barnfødt i Borum, nu hos Jens Låsby i Århus samt Berete Pedersdatter med lovværge Jens Pedersen i Skivholme på hustrus vegne Christen Lassen i Herskind på hustrus vegne

13/2 1678:

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Christoffer Pedersen i Javngyde på hustru Gertrud Nielsdatters vegne Anders Andersen Bonde i Vengegård på egne og medarvingers vegne Knud Jensen i Bjedstrup på egne og børns vegne Søren Bertelsen i Firgårde på egne vegne giver Niels Bertelsen i Firgårde fuldmagt til at skøde til Oluf Pedersen i Borum deres arveparter i den selvejer bondegård i Borum, sl Peder Olufsen påboede med gadehuse samt Borum mølle. så fremstod Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt Søren Jensen i nør Galten på hustru Elle Pedersdatters vegne Niels Pedersen i Borum på egne vegne solgte og skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter deres arveparter i den selvejer bondegård sl Peder Olufsen påboede og i den selvejer bondegård, Jesper Olufsen påboer med gadehuse i Borum mølle samt skovskifter i Herskind bjerg


ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702 .

17/11 1636:

** Søren Jensen Hvas i Storring med en opsættelse her af tinget 13/10 sidst forleden på sine egne og sin mor Maren Nielsdatter i Storring salig Jens Hvasses efterleverske sst og Peder Olufsen i Borum deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen borger i Århus ham tiltalte for, eftersom for nogen år siden afgangne Anders Pedersen og Jens Hvas har lovet og godsagt for restants i Framlev herred til Søren Jensen Frost nu borgmester i Århus, som skulle være indkrævet, der han var slotsskriver på Skanderborg, som beløber sig til den sidste rest, som Jens Hvasses arvinger har betalt 60 sletdaler, hvoraf tilkommer Anders Pedersens arvinger at betale 30 daler. der foruden er betalt af Jens Hvas selv i levende live 301 sletdaler, Anders Pedersens anpart, som er med indfriede breve med deres afskrivning at bevise, så efterdi Christoffer Pedersen har bepligtet sig Anders Pedersens gæld at betale, så formener de, Christoffer Pedersen bør betale dem 361 sletdaler. så blev i rette fremlagt en dom af Viborg landsting 14/9 sidst forleden, hvori formeldes, at Peder Olufsen i Borum da på sine egne og på Maren Nielsdatter salig Jens Hvasses efterleverske i Storring samt hendes søn Søren Jensen sst deres vegne havde stævnet Christoffer Pedersen for en uendelig dom, han til landstinget 22/6 sidst forleden skal have forhvervet over en bytingsdom, Peder Christoffersen byfoged i Århus for nogen tid skal have afsagt, hvorpå de gode landsdommere således senteret, at efterdi byfogden ikke i sin dom har specificeret, hvor meget Christoffer Pedersen af samme gæld burde at betale, da fandt dommerne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme. derefter blev fremlagt efterskrevne breve, det første dateret Skanderborg 4/9 1612, i hvilket Anders Pedersen i Borum ridefoged og Jens Sørensen i Storring delefoged i Framlev herred kendes dem af vitterlig gæld skyldig at være Søren Jensen Frost slotsskriver på Skanderborg slot 305 sletdaler, som er for rest af KM landgilde samt indkomst, som i Framlev herred tilbage står for 1608-9 og 10. på samme brev findes afskrevet efterskrevne beløb. derefter blev fremlagt breve, dateret 15/1 1614 og 15/2 1616 vedrørende videre restants samt en kontrakt, tingsvidner og skriftlige sedler. derefter blev afsagt, så efterdi fremlægges adskillige gamle forløftsbreve, som salig Anders Pedersen i Borum og salig Jens Hvas i Storring har samtlige lovet til borgmester Søren Frost i Århus for KM landgilde restans til Skanderborg af Framlev herred, som de begge i samme herred har været fogder i, og ikke bevises sådan restans skal hos bønderne restere, men at skal være oppebåret og afskrevet på de gamle udgivne håndskrifter, og ikke Jens Hvasses navn at være nævnt på samme opskrift på håndskrifterne mere end Anders Pedersens, at Jens Hvas alene samme løfter og opskrift skulle have betalt, ikke heller bevises Jens Hvas at have i hans levende live fordret nogen betaling af Anders Pedersen, det han alene på hans vegne af samme restants skulle have udlagt og betalt, men efterdi der resterer på samme løfte 60 sletdaler, hvilke Jens Hvasses arvinger er tiltalt for, dem alene til Søren Frost har betalt, som med hans kvittants er at bevise, da vidste fogden ikke at kunne tilkende salig Anders Pedersens arvinger videre til Jens Hvasses arvinger igen at betale end den halve part af de 60 sletdaler, som Jens Hvasses arvinger alene til Søren Frost har udgivet og betalt, eller dem derfor at lide tiltale.

STEDSMÅL, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDRAGET AF SKANDERBORG-ÅKÆR LEN
1581 TIL 1660

Framlev herred 1638-39:

Peder Olufsen i Borum til husbondhold af 1 selvejerbondegård sst., som Christen Andersen fradøde. 1 dlr. 1 okse
Deslige af en kirkeager på Borum mark kaldes Løtager liggende til Borum kirke, som Anders Pedersen tilforn i fæste havde, gav årlig til kirken 2 sk. skal nu herefter årlig til kirken udgive 4 sk. ½ dlr.

ÅRHUSGÅRDS LEN 1599 TIL 1661
STEDSMÅL, HUSBONDHOLD, SAGEFALD OG FØRINGSPENGE
UDDRAGET AF LENSREGNSKABERNE I DET OMFANG DE ER BEVARET

Hasle Herred 1637 - 1638:

Peder Olufsen i Borum, stedte og fæstede den øde gård i Yderup, Rasmus Rasmussen frarømte for 6 dlr.

Hasle Herred 1638 - 1639:

Peder Pedersen til fæste af en øde gård i Yderup, som Peder Olufsen i Borum for gangen år fæstede og nu for ham oplod 1 dlr.

FRAMLEV HERREDS TINGBØGER 1661 - 1679.

Omhandlende navnenePeder Olufsen og Maren Jensdatter:

4/2 1663:

(19)

** Jens Jensen i Lyngby stævnede Sejer Olufsen i Sjelle og tiltalte ham for hans hustru Framlevs arvepart, som han har under værgemål, og som tilfaldt hende efter hendes sl far Peder Olufsen og mor Maren Jensdatter, som boede og døde i Borum. opsat 6 uger

(92)

** Peder Jensen i Borum et vidne og 3.ting lovbød hans hustru Ingeborg Nielsdatter og hendes 6 børns lodder, og det, han har købt af Søren Jensen i Galten i den selvejergård i Høver, Jens Jensen Peder Nielsen og Christoffer påboer. varsel til sl Peder Olufsens børn i Borum Niels Pedersen og Anders Pedersen Karen Pedersdatter og Berete Pedersdatter Laurids Lauridsen i Borum Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby hans børn Karen Jensdatter og Maren Jensdatter

27/7 1664:

** Jens Sørensen Vinter borger i Århus et skøde. Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Niels Tomasen sst på hustru Karen Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne Jens Rasmussen i Skibby på hans børns vegne Maren Jensdatter og Karen Jensdatter solgte og skødede til Jens Vinter og hustru Mette Rasmusdatter deres arveparter efter deres sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum i den selvejer ejendom i Høver Jens Jensen Hammel med flere påboer

25/1 1665.

** Niels Jensen af Århus og med fuldmagt af Peder Andersen i Lystrup og med opsættelse 30/11 stævnede Peder Jensen i Borum Søren Andersen og Peder Lassen sst og tiltalte Peder Jensen for sl Peder Olufsen i Borum hans gæld 20 sld og 12 års rente efter hans brev for en lod i den gård, Peder Jensen påboer og Borum mølle, som Peder Jensen skal have taget udlæg for på skifte efter sl Peder Olufsen, og tiltalte Søren Andersen og Peder Lassen for gæld efter deres breve. sl Peder Olufsens brev, dateret 7/8 1651 på 30 sld, og Søren Andersens brev, dateret 30/9 1656 fremlægges angående gæld til Niels Jensen i Mundelstrup. Peder Lassens brev dateret 2/5 1658 på gæld til Niels Jensen i Mundelstrup fremlægges. Søren Andersen nægtede gælden, og Peder Jensen svarede, at han ikke skyldte Peder Andersen noget, og sl Peder Olufsens arvinger var ikke lovligt stævnet. dom: da Peder Jensen ikke på skifte har fået udlæg for denne gældsfordring, kan han ikke dømmes til tiltale, de andre bør betale inden 15 dage

7/3 1666.

** Frands Nielsen i Storring 3.ting lovbød halvparten af Fogsgård i Borum, samt Ellen Pedersdatters søsterlod i samme gård. varsel til Jens Rasmussen i Skibby og hans børn og Jens Jensen i Lyngby Jens Rasmussen i Skibby Laurids Lauridsen i Borum og sl Peder Olufsens børn og Ingeborg Nielsdatter og hendes børn

7/10 1668

** Hans Rasmussen i Høver et vidne. navng vidnede om, hvor meget plovhavre efterskrevne skulle give af deres gårde, den tid de tjente herredsfoged sl Peder Olufsen i Borum, som havde plovhavren i fæste

16/2 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

9/3 1670

** Anders Justsen i Søballe på sin far Just Andersens vegne. Søren Pedersen i Stjær tilstod, at eftersom Søren Lauridsen forrige skriver til Skanderborg på skifte for 14 1/2 år siden efter hans sl hustru havde gjort udlæg for 144 sld, som han var i løfte til ham for Just Andersen i Søballe, så har Just Andersen tilført ham hans restants hos sl Peder Olufsen i Borum for 77 sld og hos ham selv for 57 sld og fornøjet ham for resten, hvorfor Søren Pedersen kvitterer ham

2/12 1674.

** Oluf Nielsen i Vorgård et vidne. Jens Rasmussen i Skibby på sine børn Maren Jensdatter og Karen Jensdatters (her fejlagtigt skrevet som Rasmusdøtre) vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustru Anne Pedersdatters vegne Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters (her fejlagtigt skrevet som Jensdatter) vegne Niels Pedersen sst på egne vegne Anders Pedersen i Århus på egne vegne gav Oluf Nielsen i Vorgård fuldmagt til at lovbyde den halve selvejer bondegård i Storring, som de arvede efter sl Peder Olufsen, som boede og døde i Borum

19/1 1676.

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Jens Jensen i Lyngby på hustru Maren Pedersdatters vegne skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter al den lod og del, hans hustru Maren Pedersdatter arvede efter hendes far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, Peder Jensen påboer i Borum mølle og i den gård, Jesper Olufsen påboer samt i Germands jord, nu liggende til samme gård, og i 2 engskifter i Herskind

18/4 1677

** Oluf Pedersen i Borum et pantebrev. Niels Pedersen i Borum tilstod gæld 14 sld til Oluf Pedersen, hvorfor han pantsætter hans arvepart efter hans sl far Peder Olufsen, som boede og døde i Borum, i den selvejer bondegård, hans stedfar Peder Jensen påboede, samt i Borum mølle

6/2 1678

** Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt af bror Søren Bertelsen sst Christoffer Pedersen i Javngyde Knud Jensen i Bjedstrup Anders Andersen Bonde i Vengegård og Niels Pedersen i Borum med fuldmagt af sin svoger Søren Jensen i nør Galten et vidne og 3.ting lovbød den lod, de arveligt tilfaldt og er berettiget til i de selvejer bondegårde i Borum og ejendom, nemlig i den selvejergård, Peder Olufsen påboede med tilliggende gadehuse Borum mølle, samt i den selvejer bondegård Jesper Olufsen påboer med tilliggende gadehuse og i Borum mølle og Germands jord og i 3 skovskifter i Herskind bjerg og 3 engskifter i Herskind enge. varsel til Jesper Olufsen Peder Andersen på hustrus vegne Laurids Lauridsen i Borum på hustrus vegne Karen Pedersdatter sst med lovværge Peder Pedersen sst Anders Pedersen barnfødt i Borum, nu hos Jens Låsby i Århus samt Berete Pedersdatter med lovværge Jens Pedersen i Skivholme på hustrus vegne Christen Lassen i Herskind på hustrus vegne

13/2 1678:

** Oluf Pedersen i Borum et skøde. Christoffer Pedersen i Javngyde på hustru Gertrud Nielsdatters vegne Anders Andersen Bonde i Vengegård på egne og medarvingers vegne Knud Jensen i Bjedstrup på egne og børns vegne Søren Bertelsen i Firgårde på egne vegne giver Niels Bertelsen i Firgårde fuldmagt til at skøde til Oluf Pedersen i Borum deres arveparter i den selvejer bondegård i Borum, sl Peder Olufsen påboede med gadehuse samt Borum mølle. så fremstod Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt Søren Jensen i nør Galten på hustru Elle Pedersdatters vegne Niels Pedersen i Borum på egne vegne solgte og skødede til Oluf Pedersen og hustru Birgitte Jensdatter deres arveparter i den selvejer bondegård sl Peder Olufsen påboede og i den selvejer bondegård, Jesper Olufsen påboer med gadehuse i Borum mølle samt skovskifter i Herskind bjerg

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jensdatter Hvas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Andersen. [Gruppeskema] [Familietavle]