Notater:

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":
NIELS MIKKELSEN HASE selvejer i Resendal død før 1528 gift med Kirsten Madsdatter nævnt 1498, (datter af Mads Nielsen og NN Madsdatter i Kalbygård).
2. Gissel Nielsdatter gift med Rasmus Tomasen i Klintrup, nævnt 1546.
3. Birgit Nielsdatter gift med Niels Lund i Ennesse, nævnt 1546.
4. Rasmus Nielsen død før 1547.
< 5. Anne Nielsdatter
6.o Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555.
< 7. Laurs Nielsen Hase
8. Mads Nielsen nævnt 1528
Niels Mikkelsens forældre/forfædre ejede jord i Resen (Gødvad) sogn ned mod Gudenå med tilhørende ålegård ved Resenbro. Halvparten af denne ålegård skødede Niels Mikkelsen og hans medarvinger til kong Hans mod at få frihedsbrev på al Resendal bøndergods. På den tid var han kongelig majestæts og kronens bonde i Resendal, altså fæstebonde. Han og hans medarvinger blev derved ejere af Resendal, og eftersom han vedblev at besidde gården til hans død, må han have været den største lodsejer og derfor berettiget dertil, og skulle så yde skæppeskyld til hans medarvinger, eftersom deres arveparter berettigede dem til. Frihedsbrevet er ikke dateret, men er formodentlig udgivet 1489, idet han da på egne og medarvingers vegne indvordede så meget jordegods, som de påkom over al Resen mark. Brevet er kendt fra en sag for Viborg landsting 1664, hvor da fremlagde de indstævnede mænd af Resendal deres frihedsbrev, hvormed "Kong Hans til Danmark Norge Sverrig etc har undt og tilladt, at Niels Mikkelsen, vor og kronens bonde i Resendal, må bruge og beholde med hans medarvinger og siden deres arvinger efter dem til evig tid det bøndergods al Resendal med al sin rette tilliggelse mod at give årligt en fjerding smør og holde 12 heste til gæsteri, et skovsvin når olden er, og for sådan frihed har Niels Mikkelsen og hans medarvinger skødet os og kronen halvdelen af den ålegård, som ligger på hans og deres grund til midtstrøms fra Hids herreds land og til evig tid, dateret Århus (blank)."

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Madsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":

Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555 (søn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers i Farre). Dette ægteskab, har dog vist sig ikke at være rigtigt, idet Ole Beck Knudsens afskrifter fra Kongens Retterting, og andre undersøgelser har påvist at Laus Sejersens kone hed Kirsten Pedersdatter, og at hun var datter af Peder Brod i Århus. - Jeg har dog valgt at fastholde ægteskabet med Laurids Sejersen med baggrund i den under ham liggende beskrivelse (Bent R. Jacobsen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Sejersen. Laurids (søn af Sejer Jensen Bondesen og Margrethe Jensdatter Hvid) blev født i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt; døde i 1555 i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Oustrup er en gammel gård i Kronjydernes egn i Røgen Sogn i Gjern Herred mellem Århus og Silkeborg. I den katolske tid hørte gården under Århus Bispestol. Efter reformationen kom den under Kronen. Den første af Kronens forpagtere som kendes er Herredsfoged Anders Bonde, han og hans hustru Barbara Gjødisdatter fik 1565 Livsbrev på gården for dem selv og deres børn.

Anders Bonde, søn af Laurids Sejersen, kom fra byen Sorring i nabo sognet Dallerup. 1545 nævnes Anders Bonde som arving efter Jens Sejersen i Farre, som blev dræbt 1544, formentlig hans farbroder eller bror. Anders Bonde nævnes også 1555, og 1548 hed Herredsfogeden i Gjern Herred Anders Bonde.

I 1520 studerede en Anders Bonde fra Århus ved universitetet i Wien. I årene 1485 og 1530 omtales en Anders Bonde i byen Farre i Sporup Sogn, annex til Røgen. Slægten synes altså at stamme fra egnen.

Anders Bonde var stadig Herredsfoged i 1570. Til Herredsfoged valgte man normalt en anset og lovkyndig bonde. I 1573 skulle Anders Bonde i Oustrup i Landsgilde svare 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, en halv fjerding smør et brændevin og af Stadsgårds eng en fjerding smør.

1580 holdtes skifte efter Hr. Anders Bonde og Barbara Gjørdisdatter.

Kilde: http://www.myheritage.dk/person-1002447_77280981_77280981/anders-lauridsen-bonde

------

GJERN HERREDS TINGBØGER 1662 - 1681
8/5 1680.(15)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev, dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup, Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre, Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre, Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Giødesdatter. Barbara (datter af Gjøde Eriksen) blev født i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lauridsdatter Sejersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddrag dombøger viborg landstind 1569 1581 1591:

** Sejer Lauridsen i Sorring med opsættelse her af landstinget i dag 14 dage da at have stævnet Jep Lauridsen i Resendal for et skøde, han i værge skulle have dateret MDCCVIIJ, at Mads Nielsen skulle have solgt Laurids Nielsen en gård i Sejling og mente samme skøde ikke lovligt eller ret at være. så mødte Jep Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDCCVIIJ udgivet, lydende at Mads Nielsen havde solgt Laurids Ibsen en gård i Sejling og en gård i Nebel., hvilket skøde han mente lovligt at være. dertil svarede Sejer Lauridsen og berettede, at Mads Nielsen skulle have samme gårde bortsolgt, da han var sine søstres værge, både sin og deres part. så blev fremlagt et skøde af Hids herredsting år MDXXXIX, som bemelder det Rasmus Tomasen med hans ægte hustru Gissel Nielsdatter har solgt Laurids Sejersen en fuld søsterlod i den gård i Nebel og en fuld søsterlod i den gård i Sejling. det andet skøde år MDXLVIJ udgivet Niels Lund og hans hustru Birgitte Nielsdatter at have solgt Laurids Sejersen al den lod og del, som hun har arvet efter hendes bror Rasmus Nielsen i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. dernæst blev fremlagt klagebreve år MDXLIX, at Jep Lauridsen havde givet last og kære på dem, som hans og hans mors og søskendes gods i Nebel og Sejling bruger imod deres minde. derefter blev afsagt, så efterdi Sejer Lauridsen nu beviser med to skødebreve, at Mads Nielsens to søstres husbond har solgt og skødet hans far deres lodder i fornævnte ejendomme, og de lodder efter hans far har fulgt ham, desligeste efterdi Mads Nielsen, da han gjorde Jep Lauridsens far skøde på samme søsterlod, har været deres værge og ikke måtte deres gods afhænde, da vidste dommerne ikke andet derom at sige, end så vidt som samme ---- skøder lyder på to søsterlodder, som Sejer Lauridsen har skøde på, bør de ikke at komme Sejer Lauridsen til hinder eller skade.

(165)

** Niels Rasmussen i Laven havde stævnet Sejer Lauridsen for et skøde, hans far Laurids Sejersen skulle have forhvervet af hans far Rasmus Tomasen på hans mors gods, og hans far ikke skulle have haft omgodt gods ved at hette og mente derfor, han ikke måtte sin kones jord bortsælge, og derfor samme skøde ikke skulle være lovligt. så mødte Sejer Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDXXXIX udgivet som bemelder, Rasmus Tomasen med hans hustru Gissel Nielsdatter med hendes fri vilje at have solgt Laurids Sejersen og hans arvinger en fuld søsterlod i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. derefter blev afsagt, så efterdi det findes at være 30 år, siden samme skøde gjort og ganget er, og ejendommen i så lang tid skødet efterfulgt har, og ikke Niels Rasmussen kan bevise sig nogen tid på at have klaget, da vidste dommerne imod samme skøde at sige eller magtesløs at dømme, men ham og hans medarvinger samme ejendom efter Sejer Lauridsens fars og hans lange og rolige besiddelse at have nyde bruge og beholde.

(166)

lørdag næst efter sankt olufsdag 30/7 1569.

16/4 1681.
(66)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.

(67)

** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.

Rander byting 1573-1698:
31/8 1663.

** Morten Tygesen her sst fremlagde et afkald, hvormed hr Christen Hansen Morland sognepræst i Tønsberg i Norge giver hans svoger Morten Tygesen afkald for hans kæreste Sidsel Andersdatter Bondes arv efter hendes salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister af 12-13/3 1651, og han giver sin svoger Mikkel Sørensen rådmand i Randers fuldmagt til på hans og hustru og arvingers vegne at give Morten Tygesen afkald og kvittering for hendes arv, og han har bedt hans svoger Mogens Skov på Eg i Norge og Sejer Andersen Bonde studiosus theol med ham at underskrive.

** Morten Tygesen fremlagde et underskrevet afkald af hans stedsøn Sejer Anders Bonde udgivet for arv efter hans salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister 12-13/3 1651, som Morten Tygesen har været betroet, og for bondegods, som han og hans søster Sidsel Andersdatter har part og del i, som Morten Tygesen har tilforhandlet sig, og han har bedt hans morbror Mogens Skov på Eg i Norge og hans svoger hr Christen Hansen Morland i Tønsberg med ham at underskrive, og han giver hans svoger Mikkel Sørensen rådmand fuldmagt til at give hans stedfar Morten Tygesen afkald.

29/2 1664.
** Morten Tygesen her sst fordrede dom over efterskrevne gældnere efter hans indlæg, eftersom Maren Lauridsdatter borgerske sst er skyldig til salig Anders Sejersen, som boede og døde i Enslev, 16 rigsdaler efter hendes obligation 5/2 1645, som Anders Sejersens efterladte arvinger, som er Morten Tygesen på hans hustru og stedbørns vegne, formener at salig Maren Lauridsdatters efterladte børn og svogre bør ham kontentere, som er Tønne Madsen Laurids Madsen Hans Madsen borger i Randers på sin hustrus vegne og Terkild Tygesen sst på hans hustrus vegne, og anlangende deres søster Karen Madsdatter, da vil han søge hende for hendes andel, når han lyster, hvortil Tønne Madsen svarede, at han ville svare ham på sit værneting, men da de 16 rigsdaler var lånt i byen, og på rådhuset til de svenske i Maren Lauridsdatters kontribution at være udgivet, så blev sagen opsat 6 uger.

Århus Byting 1636-1702

18/1 1638.

** Søren Kruse danske skolemester. Jens Sørensen, Laurits Sejersen, Christoffer Pedersen og Poul Jonsen, gående til skole til Søren Kruse sst, vidnede, at de hørte og så, at Jacob Rasmussen, Rasmus Bagers søn sst stod sin skoleret i skolen 13/12 sidst forleden for nogen forseelse, hans forældre har ham for beklaget, at han skulle have overredet Maren Malers med en hest på gaden.

Dette ”halter” men kan måske bruges til at komme videre:
Fra denne side:
http://www.toveogflemming.dk/tove/per09279.htm

Noter : Maren Andersdatter
Hendes Forældre : nr. 8192-4950
tip-10-oldeforældre:
16384-9899.
Anders Lauritsen Bonde
Født 1520 på Oustrupgård ved Røgen, død 1580 samme sted.
Fæstebonde under kronen i Røgen, herredsfoged i Gjern herred.
Gift 2. gang med Barbara Gjødesdatter, født 1525, død ca. 1580, datter af herredsfoged i Vrads-Tyrsting Gjøde Eriksen.
Gift med
16384-9900. Karen Lauritsdatter Sejersen
Født ca. 1525,
død ca. 1564.
øvrige Børn i dette ægteskab:
Sejer Andersen Bonde (ca. 1540-98), ridefoged i Skanderborg og gårdfæster efter sin far, gift med Johanne Grøn;
Laurits Andersen Bonde (ca. 1540-).
Margrethe Andersdatter, gift med Niels Knudsen i "Haffuersballe" gård i Kragelund

Kilder:
"Slægten Meldgaard fra Haarup, Linaa sogn" (Nordisk Slægtsforskning, Skals 1969)
Kirstin Nørgaard Pedersen: "Herredsfogedslægten" bind I (Forlaget Slægten)
"Danske Slotte og Herregårde" (Hassing Forlag 1968)
J. Kinch: "Ribe bys historie og beskrivelse" bind 2
Carl Langholz: "Anetavle for berømte danskere" bind 1 (Lyngby 1989)

Notater:

Biograf fra Herredsfogedslægteni
Sejer Andersen Bonde

Efterfulgte sine forældre i Oustrup, han nævnes i Jordebøgerne fra 1581. 18 Okt 1583 gør Kong Frederik II ophold i Oustrup og 4 Nov bliver Sejer Andersen fritaget for at svare Landgilde i 3 år mod at forsyne gården med gode bygninger og bekvemme værelser.

Desuden 1587 og 1598 nævnes i Kancelliets Brevbøger, at Sejer Bonde fritages for afgifter. Gården lå dengang ved den alfare vej fra Århus til Viborg. Konge og Adelsmænd kunne overnatte der, formentlig i "Oustrup Slot", som sagnet siger lå lige vest for det gamle Oustrup, her har man fundet grunden til en ret bred bygning af munkesten.

Sejer Bonde døde i Oustrup 6 Sep 1598. I Røgen Kirke findes en stor smuk ligsten, der tidligere har ligget i korgulvet, men nu er muret ind i den nordre korvæg. Ligstenen har indhuggede portrætfigurer af Sejer Andersen Bonde, hans Hustru Johanne Grøn og hendes 2. mand, Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrup. Under figurene findes en inskription med store latinske bogstaver, prikkerne angiver tomme pladser som ikke blev udfyldt. Ude langs kanterne står en meget utydelig, slidt indskrift, men det er et skriftsord om opstandelsen: "Her er begrafvit erlig Mand Seier Andersen i Oustrup, fordum Ridefogit til Skanderborrig, som i en christelig Tro afskildis fra denne Jammerdal den 6. Septembris 1598, med sin kiere Hostru erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn, som døde den..... Aar.....Herhos hviler sig hindis anden Hosbond erlig Mand Jesper Pedersen, fød i Borum, fordum Herritsfogit i Gjern Herit, som døde den ..... Aar.....oc lod hand bekoste oc udhugge denne Stien 1616. Gud gifve dennom alle en ærefuld Opstandelse. Amen."

Under Skriften er tre "Våbenskjolde". Mændene bærer deres Bomærker, Johanne Grøns viser formentligt hendes forfædres Adelsvåben, tegnene er dog ret utydelige. Grøn var en gammel jysk Adelsslægt, som i sit våbenførte en af tre hvide floder opspringende halv grå ulv i blåt felt, på hjelmen også en halv ulv. Slægten er meget gammel, men hørte altid til lavadelen. Dens stamtavle findes i Adelsårbogen 1895. Forbindelsen mellem flere led er noget usikker.

I den gamle Riberhusvise står: "Efter da danser han Byrge Grøn, og siden så mangen Ridder skøn."
Den første historisk kendte er Jens Grøn, der nævnes 1325. Hans søn er måske Jep Grøn, hvis søn Jens Grøn nævnes 1411. En af hans 3 sønner var Niels Grøn, der nævnes 1468. Af dennes efterslægt var antagelig Mads Grøn til Vindum, hvis søn Iver Grøn til Hvidbjerggård på Mors døde 1591. Til denne gren hørte muligvis også Landstingshører Gunde Christensen Grøn i Viborg, han hørte dog ikke til adelen.
Begravet foran alteret i Røgen kirke d. 06 - 07 -1598. Så en forpagter af Oustrupgård må have haft en vis betydning. Var muligvis også ridefoged.

Citater fra bogen om Oustrupgaarde:

Hvervet som herredsfoged bliver efter Anders Bondes død overdraget til Niels Jensen i Jaungyde1), men gården i Oustrup overtages i henh. t. tidligere omtalte livsbrev af Anders Bondes anden søn Sejer Andersen Bonde.
Når Sejer Bonde efter faderens død ikke følger denne i embedet, men får tildelt hvervet som ridefoged for et ret udstrakt område af det under Skanderborg Slot liggende jordegods, er grunden hertil måske at søge i hans formentlig unge alder, thi bevågenhed fra kongens og lensmandens side har han næppe savnet. Gentagne gange får han skatte-lettelser, og sandsynligheden taler for, at Kong Frederik II i dagene omkring 18. oktbr. 1583 har aflagt en lille visit i Oustrupgaard (vel en Jagtudflugt). Muligvis har gæsterum og bjælkehøjde i Anders Bondes gamle Isterad ikke været efter kongens smag, thi faa dage efter (d. 4. novbr.), da kongen opholder sig i Borum1) (vel hos den gamle Herredsfoged over Framlev Herred, Peder Pedersen), fritager han Sejer Bonde i Oustrup for at svare landgilde i tre år, mod at Sejer til Gengæld skal forsyne gården med "gode Bygninger og bekvemme Værelser".
Sejer Bonde er næppe blevet færdig med byggearbejdet inden udløbet af de tre år, thi 16. April 1587 får han tilsagn om, at han endnu et Aars tid må være fritaget for afgift mod yderligere at forbedre gårdens bygninger med "Losementer og Staldrum". Og endelig fritages han i marts 1598 for afgift, men forpligtes til at holde gården ved magt og må ikke forhugge de til gården hørende skove. Da der ikke her er stillet krav om yderligere byggeri, må vel de af Sejer Bonde opførte bygninger have været så anselige og rummelige, at den unge Christian IV ikke finder grund til at stille yderligere krav.
Når der senere i tiden tales om "Slottet i Oustrup", da er denne betegnelse vel næppe grebet helt ud af luften. En særpræget bygning har Oustrup på et eller andet tidspunkt ejet, og den slutning ligger da nær, at "Slottet" hører den tid til, da Frederik II og Christian IV jagede i Skanderborg Lens skove. Om "Slottet"blev betegnelse for een af de ved Sejer Bondes gård opførte bygninger, eller om navnet -- hvad andet steds formodes - har været knyttet til et kgl. jagthus, hvis plads angives at have været på et vest for gården liggende terrain, kan næppe afgøres uden gravning og nøjere undersøgelse af jordsmonnet.
At Sejer Bondes byggearbejder har gjort lyst mellem skovens store ege synes at fremgå af kongens ovenfor omtalte påbud; men da byggeriet har krævet stort forbrug af tømmer, og da tilsynet med Kronens skove ikke hørte under ridefogdens domæne, men derimod påhvilede skovvogteren Jens Mogensen i Røgen, der for besindelse af dette hverv sad skattefri ved sin gård i Røgen, er der næppe grund til på dette punkt at gå i rette med Sejer Bonde.
Nogen gammel Mand har Sejer Bonde næppe været, da han døde i efteråret 1598; men noget skifte efter ham er ikke fundet. Hans hustrus navn er anført på en ligsten i Røgen Kirke, og trods skriftens utydelighed tør navnet måske fastslås at have været Johanne Grøn. Trods almindelig skik er intet tal på ægteparrets børn angivet, og kun ved at efterspore Oustrup-Arv i efterfølgende slægtled er det lykkedes at finde navne på nogle af ægteparrets børn.
Stenens Indskrift1):
»Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gudfrygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.
Enken Johanne Grøn har efter Sejer Bondes død snart giftet sig igen, thi 1599 nævnes hendes anden mand Jesper Pedersen som boende i Oustrup. Dette ægteskab var barnløst, men ved i efterfølgende tid ofte at finde navne knyttet til slægtsarv fra Oustrupgaard er det lykkedes at drage navnene paa tre af Sejer Bondes børn frem i Lyset.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Eriksdatter Grøn. Johanne døde efter 9 dec. 1626 i Ovstrupgård, Røgen sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Citater fra Bogen om Oustrupgaarde:
Anders Bonde og Oustrupgaard.
Det er kun lidt, der er at meddele om Oustrupgaard fra den tid, gårdens navn dukker frem af Middelalderens mørke; men da den allerede før År 1200 hørte under Aarhus Bispestol, har den sandsynligvis hele Middelalderen indtil Reformationen været gejstligt gods, hvorefter den som andet gejstligt gods inddrages under Kronen og bliver lagt under Silkeborg Len. Men efter et kort åremål må gården have skiftet lensmand, thi 1573 hører gården under Aarhusgaards Len, i hvis regnskaber dens afgift er angivet til 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, 1/2 Fdg. smør, 1 svin samt desuden 1 Fdg. smør af "Stadsgaard Engh", og her tilføjes: "tidligere under Silkeborg Len". Kort efter må gården atter have skiftet lensmand, thi 1580 er det lensmanden Claus Glambek i Skanderborg, der forestår skiftet efter herredsfoged Anders Bonde2) i Oustrupgaard.
Hvorvidt gården oprindelig har været "Enstedgaard" lader sig næppe oplyse, da dens oprindelse muligvis går tilbage til Vikingetiden eller i alt fald senest til tiden kort efter år 1000. Sandsynligt er det vel, at en enkelt mand (Bryde) sammen med en flok trælle har begyndt rydning af skov eller opdyrkning af hede et stykke fra hjemmebyen, og den gætning ligger da nær, at mandens navn bliver knyttet til navnet på den nye boplads.
Stedets beliggenhed langt fra sognebyen Røgen har sikkert bevirket, at den omliggende dyrkede jord kom til at ligge uden for byens fællesdrift, og ved et blik paa stedets terrainforhold falder man let paa den tanke, at den mand, der tidligst slog bo i Oustrup, valgte sig et Sted, der ikke alene kunde føde sin mand, men ogsaa et sted, hvor skovklædte bakker og højdedrag dannede værn mod barske storme fra nord og vest; ligesom også, stedets beliggenhed på et smalt højdedrag, som til tre sider og tæt op mod vaaningerne var omgivet af eng og kær, gjorde det forholdsvis let at værne sig mod fjender og ildgerningsmænd.
Når Anders Bonde i stedet for stillingen sorn selvejer i Sorring vælger at blive Kronens fæstebonde i Oustrupgaard, kan det vel synes lidt underligt, men tilfældet er i den tid langt fra enestående; mangen bonde afgiver sin selvejergård til Kronen mod ved såkaldt livsbrev at blive tilsikret brugsret til ejendommen, en ret, der ofte udstraktes til også at gælde det følgende slægtled. At fæstebondens stilling på dette tidspunkt var mere betrygget end selvejernes lader sig ikke bestride; i tilfælde af ildsvåde kunde han vente tilladelse til hugst af tømmer og muligvis skattelettelser, og var der tvist om markskel, eller var han truet paa liv og ejendom, var lensmanden hans lovlige værge.
Om Oustrupgaards bygninger, boligforhold og om det dyrkede areals størrelse kan der kun formodes, men med undtagelse af et større antal bygningsfag har gården i ydre henseende næppe adskilt sig fra egnens almindelige gårde; derimod tør det antages, at den store smørafgift har nødvendiggjort et forholdsvis stort kvæghold.
At der har været velstand i gården i Anders Bondes tid frerngår af skiftet efter hans død; men rigdom, anseelse og mulig huslig lykke til trods, har livet her i Anders Bondes tid næppe været fredelig idyl. Tiden var rig paa begivenheder: Ditmarskens indtagelse 1559, Syvårskrigen 1563-70, Lensforhold forandres, Klostre nedlægges (Øm 1561), Kirker nedbrydes (Jernit 1556), mange bønder bliver fæstere, Adelens magt er stigende, slotte bygges, bondejord lægges under adelens gårde, og bøndernes byrder øges. I året 1573 må Anders Bonde efter kgl. befaling paa Herredstinget pålægge alle jordegne bønder (Selvejere), Kronbønder og andre, som tjener under Skanderborg Slot, herefter. årlig at gøre ægt og arbejde, så ofte lensmanden tilsagde dem, da de ellers vilde blive tiltalte efter Recessen. Vel var disse ydelser ikke nye pålæg men Frederik II’s mange "Bejser og Jagtudflugter" i egnen, hans byggearbejder på Skanderborg Slot og de lange afstande mellem slottet og byerne i Gjern Herred giorde ydelserne yderligt tyngende.
Med Hensyn til ydelser af ovenmevnte art er Anders Bonde blandt de heldigst stillede, idet han i Livsbrevet af 1565 er fritaget for at svare afgift, ægt og arbejde. Men også herredsfoged og herredsskriver er under loven: Tingbogen skal give tydelige oplysninger vedrørende de på tinget behandlede sager, og det indførte hver tingdag oplæses i vidners og parters påhør, før tinget sluttes. Dette m. m. skal efter kgl. befaling af 29/3 1578 oplæses på alle Herreds- og Birketing ud over landet. Kunne gamle Anders Bonde med ro i sjæl og sind oplæse indholdet af kongens brev? Var aldrig en tøddel af det skrevne blevet forandret efter tingets slutning? Ingen ved det. Ingen tingbøger fra hans eller nærmeste efterfølgeres tid er bevaret til nutiden; men ingen sorte pletter tør heftes til hans navn, og gentagne gange vides vigtige tillidshverv ham betroet. Da bønderne i Jeksen i året 1570 har klaget over for høj landgildeansættelse, udnævnes Anders Bonde m. fl. til at undersøge klagens berettigelse, og da de under Emborg hørende jorder skal deles og bortfæstes til to bønder, er Anders Bonde iblandt de mænd, der er udpeget til at afgive skriftlig vurdering og deling af nævnte jorder.
Da skifte efter Anders Bonde og Hustru Barbra Giødisdatter holdes i Skanderborg 20/9 1580, er hans død vel indtruffet i august s. å. Ved Skiftet møder følgende "Samfrænder" (Slægtninge): Anders Bund I. S . . . (?), Jens Grøn i H . . . ?), Jørgen Mogensen i Sal, Anders Mogensen i Farre, Jens Michelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegaard, Søfren Lauridsen i Mollerup, Iffuer Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen ibd. og Mogens Andersen i Farre. - Her er ikke tale om deling af bohave, penge, klæder eller deslige, men kun om deling af "købt eller arvet jordegent gods" (Selvejergods), og som arveberettigede er nævnt to sønner og een datter, hvilken sidste efter da gældende lov arvede halv broderpart.
Sønnerne Laurids og Sejer arver en gård i Sorring, et stykke skov "kaldet Volling, sat for 2 Td. korn, som er 1 ørte rug og 1 ørte byg til bondskyld, dertil halv Volstrup skov og mark, som er beregnet for 2 ørte korn, een otting jord over Biarup skov og mark, dertil hvis (hvad) lod og part SI. Anders Bonde havde udi et Enemærke liggende inden Endrup (?) Markskjel, som kaldes Tyecke, beregnet for 1/2 Td. korn, en gård udi Røgen, som Peder Jensen og Peder Madsen udi bor, med al hendes rettighed inden Røgen Markskjel, beregnet for 1 pund korn.
Datteren Margrethe, som er gift med Niels Knudsen i "Haffuerballe" ? arver "en halv gård i Kragelund, Hids Herred, med andele i Nørvands og Trogelslunds Mark og i en Enemerke, som kaldes Histel med skov og mark liggendes i Funder Sogn, desligeste anpart udi et Endiel (?) kaldet Dambjerg, som de Sinding mænd har i brug til fædrift og giver deraf årlig til arvingerne 4 ørte havre og som til Margrethe bliver 1 ørte, og skylder gården med de tvende Enemærker Nørvands og Trogelslund og Histel eng skov og mark 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 Harbopund smør, og skal førnævnte korn måles med "Settingskip". Slotsfogden, ærlig og velforstandig mand Jens Madsen, giver på lensmanden Claus Glambeks vegne sit samtykke til, at den foretagne deling må stå ved magt, og otte af samfrænderne hænger deres vokssegl under brevet - To år efter bliver brevet efter begæring af Laurids Andersen Bonde i Sorring læst på Landstinget i Viborg (17/3 1582), og omtrent hundrede år derefter fremlægges det af sidstnævntes sønnesøn og navne på Gjern Herredsting (8/5 1680). Af skiftebrevet fremgår tydeligt nok, at Anders Bonde har forstået "at fremme sin næring og bevare sit gods,, hvilket jo ikke behøver at tale til hans forklejnelse, især da det ikke spores, at den samlede rigdorn har været hans efterslægt til fortræd. Slægten holder sig i flere led omtrent på samme økonomisk velfunderede stade som den gamle herredsfoged. Desuden er det vel Anders Bondes sans for, hvad der har blivende værd, der får ham til at gemme de to omtalte gamle tingsvidner fra 1525 og 1544, som sammen med skiftebrevet af 1580 danner grundlag for, hvad her meddeles om Anders Bonde og nærmeste afkom.

BONDE-slægten:

Laurids Andersen Bonde - Gern Herreds Tingbøger 1662-1681:

16/6 1666.

** Jon Knudsen delefoged lod læse af ridefogden Hans Bertramsens stedsmålsbog, at Anders Bonde i Sorring har ladet en lille dreng hans søn Laurids Andersen tage husbondhold på den halve bondegård, han påboer.

1/5 1669.

** Laurids Andersen i Sorring på far Anders Lauridsens vegne lod fordele Holmstol og Dalby mænd for resterende markekorn af Volstrup mark.

16/4 1681.

(66)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.

(67)

** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.

9/7 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og gav last og klage over Peder Andersen, der tjener hr Jacob i Linå, med flere, for de har bortkørt nogle tørv, som han har tilladt en mand at skære på hans grund, hvortil hr Jacob svarede, at han havde givet dem lov til at hente tørvene og føre til hans gård, og han vil svare dertil og fremlægge dokumenter.

16/7 1681.

** hr Jacob Nielsen i Linå et vidne. Christen Nielsen, barnfødt i Sorring, og har boet i Sorring i 50 år, vidnede om skellet mellem Laurids Bondes og hr Jacobs mose i Bjarup skovmose. andre vidnede om mosen, som ligger mellem Jeppeshave og Hadumskiftet, og kaldes Høgersmose. Laurids Andersen Bonde vedkendte sig en del af mosen, som han havde købt for at lægge til sin gård.

(80)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. efterskrevne vidnede, at Laurids Andersens skov grænser op til Høgersmose, som har tilhørt sl Anders Bonde, og at de havde af ham fået lov til at skære tørv deri. Laurids Bonde fremæskede hr Jacobs adkomst til mosen, hvortil hr Jacob svarede, at mosen ligger i et skovskifte i Bjarup skov, og sandemandsbrevet skal nok vise, hvem mosen tilhører, og Laurids Bonde svarede, at skellet kunne ses af stabel og sten.

(81)

** Laurids Bonde i Sorring lod læse en deling på pergament angående Sorring Bjarup og Volstrup mark dateret 1570.

30/7 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne. syn afhjemles på skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker efter et sandemandsbrev 1544, hvortil hr Jacob Nielsen Fog svarede, at nordøst for mosen findes der 3 sten, som efter KM ordre er skel efter deling mellem sl Anders Bonde i Ovstrup og sl Sejer Lauridsen i Sorring, og de sten skulle synsmændene have brugt i stedet for 3 andre for enden af mosen, og Laurids Bonde svarede dertil, at den deling vedgik hans sl forfædre, og sandemandsbrevet omtaler skel mellem Sorring Volstrup og Bjarup marker.

(84)

** hr Jacob Fog i Linå et vidne. navngivne vidnede, at Peder Jensen i Sorring havde fældet grimbøgen mellem hr Jacobs og Laurids Bondes grund, og kørt den til Laurids Bondes gård, hvilket han nægtede.

6/8 1681.

(intet forhandlet til tinget)

13/8 1681.

** Søren Jensen i Sorring på bror Peder Jensens vegne et vidne. Laurids Bonde i Sorring med flere vidnede, at på grandestævne kom der nogle ord mellem Niels Skrædder og Peder Jensen, og Niels Christensen sagde til Peder Jensen, om han ville være konge i Sorring, hvortil han svarede, at så skulle Niels Skrædder være hyrde, hvorefter Niels Skrædder sagde til Peder Jensen, at så skulle han køre ham til byen på den vogn, som blev stjålet fra Rask Tordsen i Låsby.

20/8 1681.

** hr Jacob Fog i Linå et vidne, at hans stævningsmænd havde været i Laurids Andersen gård i Sorring og talte med hans hustru og far Anders Bonde og forbød ham at indhøste sit korn, før han havde talt det med ham.

** Hr Jacob stævnede Laurids Bonde i Sorring for dom, da han imod forbud har indhøstet sit korn.

3/9 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring stævnede Christen Nielsen i Sorring for dom angående et vidne, han har vidnet 16/7, om en bøg, som Laurids Bonde skal have ladet hugge. opsat 4 uger.

** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et vidne, at han stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring Matias Fischer på Silkeborg samt de forrige synsmænd for opkrævelse af synsmænd til at besigtige skel og sten samt den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde omtvister.

10/9 1681.

(86)

** hr Jacob Nielsen Fog i Linå et synsvidne. synsmændene fremlagde deres skriftlige syn på den mose, som hr Jacob og Laurids Bonde i Sorring omtvister, efter en genpart af en deling 1570, som hr Jacob fremviste, samt efter et sandemandstov 1544, men da de kom nordøst for mosen, hvor der skulle stå 3 sten efter delingen, fandtes der kun een, idet de 2 andre var borte, men da hr Jacob havde frygtet, det skulle ske, havde han 25/7 ladet stenene syne, hvilket syn nu blev aflagt, og da præstegårdens grund ikke gik videre end dertil, blev synet ikke fortsat efter sandemandstovet. Oluf Nielsen Bonde af Vorgård på Laurids Bondes vegne spurgte synsmændene, om det var markskel eller skovskel, hvortil Bertel Worm på egne og medbrødres vegne svarede, at det var Hadum skel og skovskel efter KM delings formelding.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring gav last og klage over ritmester Smidts tjenere Christen Pedersen og Mikkel Schultz i Dallerup, for de har fældet en bøg i hans selvejer skovskifte uden hans minde, og fremviste en økse, han havde frapantet dem. Jørgen Nielsen af Sorring svarede, at han havde bevilget ritmesteren træet, og ville svare dertil.

** hr Jacob Fog i Linå med opsættelse 20/8 stævnede Laurids Andersen Bonde i Sorring for dom, da han mod forbud har indført hans korn, og fremlagde forbudsvinde 20/8. på Laurids Bondes vegne fremlagde Oluf Nielsen Bonde i Vorgård et stedsmålsbrev, dateret 1666, af hr Jacob Fog i Linå samt Anders Bondes skriftlige indlæg, at han og hans søn driver gården fælles, og da fæstebrevet lyder på hans livstid, så mener han sig fri for tiltale, hvortil hr Jacob svarede, at da Anders Bonde har tilskødet sønnen gården, da må han enten tiende på kærven eller fæste på ny. dom: da fæstebrevet ikke er kasseret, da forbudet blev gjort, har de ikke forset sig, men de må for fremtiden tiende på kærven.

(89)

17/9 1681.

** Laurids Bonde i Sorring et vidne. syn på Høgersskov, hvor der var hugget en bøg, som er ført bort. Laurids Bonde beskyldte Jørgen Nielsen i Sorring for at have ladet den fælde.

24/9 1681.

** Laurids Bonde lod opkræve efterskrevne synsmænd til at syne skel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker.

1/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring. efterskrevne synsmænd fremlagde deres syn på markskel mellem Sorring Bjarup og Volstrup marker. hr Jacob Nielsen Fog i Linå svarede, at synet vel ikke kunne stå for andre øjne, og det var gjort efter en sandemandsgang, som 26 år efter er gjort om ved KM deling, som vel kunne have været brugt ved synet. Laurids Bonde svarede, at han mange gange havde anmodet hr Jacob om at fremvise adkomst til hans part på Volstrup mark, og gav last og klage over ham, for at have påført ham omkostninger til proces.

8/10 1681.

** Jens Poulsen til Søbygård et vidne. efterskrevne, der mindes op til 55 år, vidnede, at i den tid drev Tunglund hjord fæ og fæmon fælles med Aidt fæ på Aidt hede.

** Jens Christensen Bjerregård i Røgen med fuldmagt af borgmester og råd i Århus. Laurids Christensen i Klintrup, som mindes 76 år, vidnede, at når vandet ved Århus mølledam var udtørret, havde det altid været Århus bys fælles fædrift og bøndernes og den rejsendes fri bedeplads upåanket ud til den fri rindende møllestrøm. andre i Lyngby Klintrup og Sorring, der iblandt Anders Bonde, som mindes 60 år Laurids Andersen 24 år, Låsby Flensted Vissing Javngyde Tulstrup Tørring Mollerup, der iblandt Søren Jensen, som mindes 50 år, Linå Laven Skannerup Mølhave, som alle mindes længe, vidnede det samme.

15/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring med opsættelse 3/9 stævnede Christen Nielsen i Sorring for hans vidne 16/7, at Laurids Bonde skal have ladet fælde en grimbøg, hvilket vidne han fremlagde. hr Jacob Nielsen fremlagde tingsvidne 30/7, og Christen Nielsen svarede, at han ikke havde sigtet Laurids Bonde. dom: han lider ikke tiltale.

29/10 1681.

** Laurids Andersen Bonde i Sorring et vidne og med opsættelse 17/9 stævnede Jørgen Nielsen i Sorring angående en grøn bøg, han har ladet hugge i Laurids Andersens skov, hvortil han svarede, at træet stod på hans skovskifte, og hvis ikke, ville han give Laurids Bonde at andet lige så godt træ, hvorefter de blev forligt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Knudsen. [Gruppeskema] [Familietavle]