Familie/Ægtefælle/Partner: Palnesdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":
NIELS MIKKELSEN HASE selvejer i Resendal død før 1528 gift med Kirsten Madsdatter nævnt 1498, (datter af Mads Nielsen og NN Madsdatter i Kalbygård).
2. Gissel Nielsdatter gift med Rasmus Tomasen i Klintrup, nævnt 1546.
3. Birgit Nielsdatter gift med Niels Lund i Ennesse, nævnt 1546.
4. Rasmus Nielsen død før 1547.
< 5. Anne Nielsdatter
6.o Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555.
< 7. Laurs Nielsen Hase
8. Mads Nielsen nævnt 1528
Niels Mikkelsens forældre/forfædre ejede jord i Resen (Gødvad) sogn ned mod Gudenå med tilhørende ålegård ved Resenbro. Halvparten af denne ålegård skødede Niels Mikkelsen og hans medarvinger til kong Hans mod at få frihedsbrev på al Resendal bøndergods. På den tid var han kongelig majestæts og kronens bonde i Resendal, altså fæstebonde. Han og hans medarvinger blev derved ejere af Resendal, og eftersom han vedblev at besidde gården til hans død, må han have været den største lodsejer og derfor berettiget dertil, og skulle så yde skæppeskyld til hans medarvinger, eftersom deres arveparter berettigede dem til. Frihedsbrevet er ikke dateret, men er formodentlig udgivet 1489, idet han da på egne og medarvingers vegne indvordede så meget jordegods, som de påkom over al Resen mark. Brevet er kendt fra en sag for Viborg landsting 1664, hvor da fremlagde de indstævnede mænd af Resendal deres frihedsbrev, hvormed "Kong Hans til Danmark Norge Sverrig etc har undt og tilladt, at Niels Mikkelsen, vor og kronens bonde i Resendal, må bruge og beholde med hans medarvinger og siden deres arvinger efter dem til evig tid det bøndergods al Resendal med al sin rette tilliggelse mod at give årligt en fjerding smør og holde 12 heste til gæsteri, et skovsvin når olden er, og for sådan frihed har Niels Mikkelsen og hans medarvinger skødet os og kronen halvdelen af den ålegård, som ligger på hans og deres grund til midtstrøms fra Hids herreds land og til evig tid, dateret Århus (blank)."

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Madsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Viborg 30.04.1537
Dombog 1, Fol. 35R-35R
Niels Hase; Peder Hase mod Laurids Sejersen (Kirsten Nielsdatter Hases mand) (Sorring, Dallerup S., Gjern H., Skanderborg A.)
Arv og skifte - arv (ejendom, hovedgård, arv) • Kongen fraværende • 1. instans.
Udfald: Andet
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte ang. nogle arvelodder i Nebel.

Erik Brocks artikel "Resendal gennem 500 år" i årbogen "Fra Viborg Amt 1960":

Kirsten Nielsdatter nævnt 1565 Sorring gift med Laurs Sejersen i Sorring død 1555 (søn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers i Farre). Dette ægteskab, har dog vist sig ikke at være rigtigt, idet Ole Beck Knudsens afskrifter fra Kongens Retterting, og andre undersøgelser har påvist at Laus Sejersens kone hed Kirsten Pedersdatter, og at hun var datter af Peder Brod i Århus. - Jeg har dog valgt at fastholde ægteskabet med Laurids Sejersen med baggrund i den under ham liggende beskrivelse (Bent R. Jacobsen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Sejersen. Laurids (søn af Sejer Jensen Bondesen og Margrethe Jensdatter Hvid) blev født i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt; døde i 1555 i Sorring, Dallerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Oustrup er en gammel gård i Kronjydernes egn i Røgen Sogn i Gjern Herred mellem Århus og Silkeborg. I den katolske tid hørte gården under Århus Bispestol. Efter reformationen kom den under Kronen. Den første af Kronens forpagtere som kendes er Herredsfoged Anders Bonde, han og hans hustru Barbara Gjødisdatter fik 1565 Livsbrev på gården for dem selv og deres børn.

Anders Bonde, søn af Laurids Sejersen, kom fra byen Sorring i nabo sognet Dallerup. 1545 nævnes Anders Bonde som arving efter Jens Sejersen i Farre, som blev dræbt 1544, formentlig hans farbroder eller bror. Anders Bonde nævnes også 1555, og 1548 hed Herredsfogeden i Gjern Herred Anders Bonde.

I 1520 studerede en Anders Bonde fra Århus ved universitetet i Wien. I årene 1485 og 1530 omtales en Anders Bonde i byen Farre i Sporup Sogn, annex til Røgen. Slægten synes altså at stamme fra egnen.

Anders Bonde var stadig Herredsfoged i 1570. Til Herredsfoged valgte man normalt en anset og lovkyndig bonde. I 1573 skulle Anders Bonde i Oustrup i Landsgilde svare 3 ørte rug, 3 ørte byg, 3 ørte havre, en halv fjerding smør et brændevin og af Stadsgårds eng en fjerding smør.

1580 holdtes skifte efter Hr. Anders Bonde og Barbara Gjørdisdatter.

Kilde: http://www.myheritage.dk/person-1002447_77280981_77280981/anders-lauridsen-bonde

------

GJERN HERREDS TINGBØGER 1662 - 1681
8/5 1680.(15)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev, dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup, Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre, Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre, Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Giødesdatter. Barbara (datter af Gjøde Eriksen) blev født i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lauridsdatter Sejersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddrag dombøger viborg landstind 1569 1581 1591:

** Sejer Lauridsen i Sorring med opsættelse her af landstinget i dag 14 dage da at have stævnet Jep Lauridsen i Resendal for et skøde, han i værge skulle have dateret MDCCVIIJ, at Mads Nielsen skulle have solgt Laurids Nielsen en gård i Sejling og mente samme skøde ikke lovligt eller ret at være. så mødte Jep Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDCCVIIJ udgivet, lydende at Mads Nielsen havde solgt Laurids Ibsen en gård i Sejling og en gård i Nebel., hvilket skøde han mente lovligt at være. dertil svarede Sejer Lauridsen og berettede, at Mads Nielsen skulle have samme gårde bortsolgt, da han var sine søstres værge, både sin og deres part. så blev fremlagt et skøde af Hids herredsting år MDXXXIX, som bemelder det Rasmus Tomasen med hans ægte hustru Gissel Nielsdatter har solgt Laurids Sejersen en fuld søsterlod i den gård i Nebel og en fuld søsterlod i den gård i Sejling. det andet skøde år MDXLVIJ udgivet Niels Lund og hans hustru Birgitte Nielsdatter at have solgt Laurids Sejersen al den lod og del, som hun har arvet efter hendes bror Rasmus Nielsen i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. dernæst blev fremlagt klagebreve år MDXLIX, at Jep Lauridsen havde givet last og kære på dem, som hans og hans mors og søskendes gods i Nebel og Sejling bruger imod deres minde. derefter blev afsagt, så efterdi Sejer Lauridsen nu beviser med to skødebreve, at Mads Nielsens to søstres husbond har solgt og skødet hans far deres lodder i fornævnte ejendomme, og de lodder efter hans far har fulgt ham, desligeste efterdi Mads Nielsen, da han gjorde Jep Lauridsens far skøde på samme søsterlod, har været deres værge og ikke måtte deres gods afhænde, da vidste dommerne ikke andet derom at sige, end så vidt som samme ---- skøder lyder på to søsterlodder, som Sejer Lauridsen har skøde på, bør de ikke at komme Sejer Lauridsen til hinder eller skade.

(165)

** Niels Rasmussen i Laven havde stævnet Sejer Lauridsen for et skøde, hans far Laurids Sejersen skulle have forhvervet af hans far Rasmus Tomasen på hans mors gods, og hans far ikke skulle have haft omgodt gods ved at hette og mente derfor, han ikke måtte sin kones jord bortsælge, og derfor samme skøde ikke skulle være lovligt. så mødte Sejer Lauridsen og fremlagde samme skøde år MDXXXIX udgivet som bemelder, Rasmus Tomasen med hans hustru Gissel Nielsdatter med hendes fri vilje at have solgt Laurids Sejersen og hans arvinger en fuld søsterlod i den gård i Nebel og i den gård i Sejling. derefter blev afsagt, så efterdi det findes at være 30 år, siden samme skøde gjort og ganget er, og ejendommen i så lang tid skødet efterfulgt har, og ikke Niels Rasmussen kan bevise sig nogen tid på at have klaget, da vidste dommerne imod samme skøde at sige eller magtesløs at dømme, men ham og hans medarvinger samme ejendom efter Sejer Lauridsens fars og hans lange og rolige besiddelse at have nyde bruge og beholde.

(166)

lørdag næst efter sankt olufsdag 30/7 1569.

16/4 1681.
(66)

** Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et tingsvidne og sandemandsgang dateret 1544, som Anders Bonde i Sorring havde forhvervet angående markskel mellem Sorring mark Bjarup mark og Volstrup mark, som sandemænd har gjort, idet de begyndte ved Ørvad og fortsatte derfra, hvilket beskrives.

(67)

** Laurids Andersen i Sorring et vidne og lod læse et gammelt tingsvidne dateret 1525, hvori hæderlig dannesvend Laurids Sejersen af Sorring fik tingsvidne af 10 gamle dannemænd angående skel mellem Gundholt og Bjarup skov, som beskrives, og dette skel har først Bondesen og så Sejer Bondesen og så hans arvinger efter ham haft i hævd og brug ulast og ukæret i 50 år og mere.

Rander byting 1573-1698:
31/8 1663.

** Morten Tygesen her sst fremlagde et afkald, hvormed hr Christen Hansen Morland sognepræst i Tønsberg i Norge giver hans svoger Morten Tygesen afkald for hans kæreste Sidsel Andersdatter Bondes arv efter hendes salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister af 12-13/3 1651, og han giver sin svoger Mikkel Sørensen rådmand i Randers fuldmagt til på hans og hustru og arvingers vegne at give Morten Tygesen afkald og kvittering for hendes arv, og han har bedt hans svoger Mogens Skov på Eg i Norge og Sejer Andersen Bonde studiosus theol med ham at underskrive.

** Morten Tygesen fremlagde et underskrevet afkald af hans stedsøn Sejer Anders Bonde udgivet for arv efter hans salig far Anders Sejersen Bonde, som boede og døde i Enslev, efter skifteregister 12-13/3 1651, som Morten Tygesen har været betroet, og for bondegods, som han og hans søster Sidsel Andersdatter har part og del i, som Morten Tygesen har tilforhandlet sig, og han har bedt hans morbror Mogens Skov på Eg i Norge og hans svoger hr Christen Hansen Morland i Tønsberg med ham at underskrive, og han giver hans svoger Mikkel Sørensen rådmand fuldmagt til at give hans stedfar Morten Tygesen afkald.

29/2 1664.
** Morten Tygesen her sst fordrede dom over efterskrevne gældnere efter hans indlæg, eftersom Maren Lauridsdatter borgerske sst er skyldig til salig Anders Sejersen, som boede og døde i Enslev, 16 rigsdaler efter hendes obligation 5/2 1645, som Anders Sejersens efterladte arvinger, som er Morten Tygesen på hans hustru og stedbørns vegne, formener at salig Maren Lauridsdatters efterladte børn og svogre bør ham kontentere, som er Tønne Madsen Laurids Madsen Hans Madsen borger i Randers på sin hustrus vegne og Terkild Tygesen sst på hans hustrus vegne, og anlangende deres søster Karen Madsdatter, da vil han søge hende for hendes andel, når han lyster, hvortil Tønne Madsen svarede, at han ville svare ham på sit værneting, men da de 16 rigsdaler var lånt i byen, og på rådhuset til de svenske i Maren Lauridsdatters kontribution at være udgivet, så blev sagen opsat 6 uger.

Århus Byting 1636-1702

18/1 1638.

** Søren Kruse danske skolemester. Jens Sørensen, Laurits Sejersen, Christoffer Pedersen og Poul Jonsen, gående til skole til Søren Kruse sst, vidnede, at de hørte og så, at Jacob Rasmussen, Rasmus Bagers søn sst stod sin skoleret i skolen 13/12 sidst forleden for nogen forseelse, hans forældre har ham for beklaget, at han skulle have overredet Maren Malers med en hest på gaden.

Dette ”halter” men kan måske bruges til at komme videre:
Fra denne side:
http://www.toveogflemming.dk/tove/per09279.htm

Noter : Maren Andersdatter
Hendes Forældre : nr. 8192-4950
tip-10-oldeforældre:
16384-9899.
Anders Lauritsen Bonde
Født 1520 på Oustrupgård ved Røgen, død 1580 samme sted.
Fæstebonde under kronen i Røgen, herredsfoged i Gjern herred.
Gift 2. gang med Barbara Gjødesdatter, født 1525, død ca. 1580, datter af herredsfoged i Vrads-Tyrsting Gjøde Eriksen.
Gift med
16384-9900. Karen Lauritsdatter Sejersen
Født ca. 1525,
død ca. 1564.
øvrige Børn i dette ægteskab:
Sejer Andersen Bonde (ca. 1540-98), ridefoged i Skanderborg og gårdfæster efter sin far, gift med Johanne Grøn;
Laurits Andersen Bonde (ca. 1540-).
Margrethe Andersdatter, gift med Niels Knudsen i "Haffuersballe" gård i Kragelund

Kilder:
"Slægten Meldgaard fra Haarup, Linaa sogn" (Nordisk Slægtsforskning, Skals 1969)
Kirstin Nørgaard Pedersen: "Herredsfogedslægten" bind I (Forlaget Slægten)
"Danske Slotte og Herregårde" (Hassing Forlag 1968)
J. Kinch: "Ribe bys historie og beskrivelse" bind 2
Carl Langholz: "Anetavle for berømte danskere" bind 1 (Lyngby 1989)