Notater:

Afskrift Nimtofte Sogn 1737 - 1791:

Opslag 33
ANNO 1779
Jens Pedersen i Ramten Mølle, døbt Inger Cathrine
Erik Andersen i Nimtofte, døbt Maren
Rasmus Juul, døbt Søren

Afskirft Nimtofte Sogn 1791 - 1813:

Opslag 33
Peder Andersen/:sædvanlig kaldet Jensen og Maren Eriksdatter, soldat i Nimtofte, døbt Anders

Samtlige personer i husstanden
randers, Djurs Nørre, Nimtofte, Nimtofte By, I den Deel af Byen som kaldes Svendstrup, 23, FT-1801, B7629
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christiane Birgitte Sabroe 27 Enke Kone I et Enkesæde og nyder Pension af Kaldet
Mathias Gundermann Bering 4 - Hendes Børn
Kierstine Bering 2 - Hendes Børn
Maren Erichsdatter 23 Ugift Tienestepige
Ana Schouest Fød Storm 73 Enke Logerende Nyder Pension af Postkassen

Samtlige personer i husstanden
randers, Djurs Nørre, Nimtofte, Nimtofte, et Huus, 20, FT-1834, C1983
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Andersen Jessen 53 Gift Huus- og Arbeidsmand
Maren Eriksdatter 55 Gift hans Kone
Ane Marie Rasmusdatter 26 Ugift Hos Faderen

Samtlige personer i husstanden
randers, Djurs Nørre, Nimtofte, Nimtofte Bye, et Huus, 3, FT-1840, C4393
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Maren Eriksdatter 62 Gift Manden tjener og af hans Løn lever hun
Jens Sørensen 8 Ugift Pleiebarn

Samtlige personer i husstanden
randers, Djurs Nørre, Nimtofte, Nimtofte, Et huus, 14, FT-1845, B8297
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 64 Gift Tjenende huusmand Ørsted sogn Randers amt
Maren Erichsdatter 66 Gift Hans kone Heri sognet
Mette K.Pedersdatter 27 Ugift Skrædderpige Heri sognet
Jens Sørensen 12 Ugift Pleiebarn Thøstrup sogn Randers amt

Samtlige personer i husstanden
randers, Djurs Nørre, Nimtofte, Nimtofte By, et Huus, 17, FT-1850, C9551
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Sørensen Rug 29 Gift Dagleier, Huusfader, Soldat, legger paa Als Ørum Sogn, Randers Amt
Mette Kirstine Pedersdatter 32 Gift hans Kone Her i Sognet
Søren Nielsen Rug 4 Ugift deres Barn Her i Sognet
Maren Eriksdatter 72 Enke Konens Moder, Aftægtskone Her i Sognet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder (Jensen) Andersen. Peder (søn af Anders Christiansen og Mette Jensdatter) blev født i 1781 i Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers Amt; blev døbt den 2 dec. 1781 i Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Katrine Dorthea Frederiksen den 26 okt. 1839 i Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Katrine (datter af Daniel Friederichsen og Ane Marie Arentsen) blev født den 13 apr. 1812 i Marie Magdalene Sønderhald herred Randers Amt; blev døbt den 18 jul. 1812 i Marie Magdalene-Koed sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 25 feb. 1888 i Løvenholm, Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 3 mar. 1888 i Marie Magdalene sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Notater:

Bestyrer på fattiggården (Vrangbækgård) i Gjesing, Randers
Auningvej 83
Vrangbæk 8963 Auning

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

FRA KIRKEBOGEN:

Gjesing Fattiggård.

21 januar 1847

Jens Peter Andersen

????

Døbt i Kirken 21 Maii

Cathrine Dorthea Frederiksen
I Ryumgaards

Jævnførelsesliste Pag 241 No. 1


Fødsel:
Ryomgård Bomhus

Jens blev gift med Ane Margrethe Rasmussen den 28 okt. 1876 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Ane (datter af Gårdmand Rasmus Jensen Kræg og Mette Marie Rasmusdatter) blev født den 10 jul. 1852 i Vivild Sønderhald herred Randers Amt; blev døbt den 5 sep. 1852 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 9 dec. 1902 i Ørsted Sygehus, Ørsted sogn, Rougsø herred, Randers amt; blev begravet den 16 dec. 1902 i Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Folketælling 1850 , Randers, Sønderhald, Marie Magdalene, Klemsturp

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Sørine Ryberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Gjesing fattiggård

Alfred blev gift med Helga Dusine Nielsen den 22 nov. 1912 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt. Helga (datter af Hans Nielsen og Maren Jensdatter) blev født den 23 nov. 1882 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; blev døbt den 4 feb. 1883 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; døde den 26 jun. 1928 i Amtssygehuset Grenå; blev begravet den 3 jul. 1928 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Anna Karoline Pedersen Nyborg den 10 apr. 1938 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. Anna blev født den 16 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; blev døbt den 26 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; døde den 23 maj 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gjesing Sogn er et sogn i Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Rougsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i
Sønderhald Herred (Randers Amt). I Gjesing Sogn ligger Gjesing Kirke.

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

Gjesing Fattiggård.

Kathrine blev gift med Valdemar Jacobsen den 7 nov. 1916 i Gjesing kirke. Valdemar (søn af Søren Eiler Jacobsen og Laura Kristine Laursen) blev født den 10 apr. 1893 i Nordrestræde 18, Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; blev døbt den 14 maj 1893 i Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; døde den 4 mar. 1972; blev begravet i Bråby Kirke, Bråby sogn Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskema] [Familietavle]