Notater:

Samtlige personer i husstanden

randers, Sønderhald, Vivild, Lystrup by, , 6, FT-1787, B5286
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen 40 Gift husbonde bonde og gårdbeboer
Kirsten Rasmusdatter 35 Gift madmoder
Jens Andersen 6 Ugift deres barn
Rasmus Andersen 3 Ugift deres barn

Samtlige personer i husstanden

randers, Sønderhald, Vivild, Lystrup by, , 1, FT-1801, B5287
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen Pallesen 57 Gift husbonde gårdbeboer
Margrethe Christensdatter 22 Gift hans kone
Rasmus Andersen 17 Ugift hans barn af 1. ægteskab
Jens Andersen 14 Ugift hans barn af 1. ægteskab

Samtlige personer i husstanden

randers, Sønderhald, Vivild, Lystrup by, , 8, FT-1834, B5288
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Rasmus Andersen 50 Gift gårdmand
Ane Marie Andersdatter 35 Gift hans kone
Kirsten Rasmusdatter 11 Ugift deres barn
Mette Marie Rasmusdatter 9 Ugift deres barn
Maren Rasmusdatter 8 Ugift deres barn
Anders Rasmussen 5 Ugift deres barn
Ane Margrethe Rasmusdatter 2 Ugift deres barn
Niels Rasmussen 23 Ugift tjenestekarl
Anders Nielsen 69 Gift husmoders fader, arbejder for husfader
Maren Christensdatter 65 Gift husmoders moder, arbejder for husfader
Maren Christensdatter 56 Enke(mand) aftægtskone, husfaders stedmoder
Jens Christjan Andersen 21 Ugift hendes søn, inderste og væver

--------------------------------------------------------------------------------

Samtlige personer i husstanden

randers, Sønderhald, Vivild, Lystrup Bye, en Gaard, 7, FT-1840, c6333
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Rasmus Andersen 56 Gift Gaardmand
Ane Marie Andersdatter 41 Gift hans Kone
Mette Marie Rasmusdatter 15 Ugift Deres Børn
Maren Rasmusdatter 14 Ugift Deres Børn
Anders Rasmussen 11 Ugift Deres Børn
Ane Margrethe Rasmusdatter 7 Ugift Deres Børn
Niels Rasmussen 29 Ugift Tjenestekarl
Nicolai Rasmussen 27 Ugift Skrædder
Anders Nielsen 75 Gift Huusfaders Svigerforældre
Maren Christensdatter 71 Gift Huusfaders Svigerforældre
Maren Christensdatter 64 Enke Huusfaders Stedmoder og Aftægtskone
Jens Christjan Andersen 27 Ugift hendes Søn - Væver

Samtlige personer i husstanden

randers, Sønderhald, Vivild, Lystrup by, , 6, FT-1845, B5289
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Rasmus Andersen 61 Gift gårdmand her i sognet
Ane Marie Andersdatter 46 Gift hans kone Udby sogn, Randers amt
Anders Rasmussen 16 Ugift deres barn her i sognet
Ane Margrethe Rasmusdatter 12 Ugift deres barn her i sognet
Espen Jensen 29 Gift husfaders svigersøn her i sognet
Kirsten Rasmusdatter 21 Gift hans kone her i sognet
Rasmus Espensen 2 Ugift deres barn her i sognet
en udøbt søn 1 Ugift deres barn her i sognet
Anders Nielsen 82 Enke(mand) aftægtsmand, husmoders fader Voer sogn, Randers amt
Jens Christian Andersen 32 Ugift inderste, væver, husfaders broder her i sognet
Maren Christensdatter 70 Enke(mand) hans moder, aftægtskone Faarup sogn, Randers amt
Christen Christensen 10 Ugift hendes brodersøn Randers

Rasmus blev gift med Anne-Marie Andersdatter den 4 sep. 1823 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Anne-Marie (datter af Anders Nielsen og Maren Christensdatter Møller) blev født den 3 sep. 1799 i Udby sogn, Rougsø herred, Randers amt; blev døbt den 13 okt. 1799 i Udby sogn, Rougsø herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Gårdmand Rasmus Jensen Kræg den 15 nov. 1851 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Rasmus (søn af Jens Mortensen og Anne Magrethe Andersdatter Kræg) blev født den 16 jun. 1824 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt; døde den 10 dec. 1884 i Lystrup, Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 18 dec. 1884 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Espen Jensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ane blev gift med Fattiggårdsbestyrer Jens Peter Andersen den 28 okt. 1876 i Vivild sogn, Sønderhald herred, Randers amt. Jens (søn af Indsidder og væver Anders (Jensen) Pedersen og Katrine Dorthea Frederiksen) blev født den 21 jan. 1847 i Marie Magdalene Sønderhald herred Randers Amt; døde den 26 aug. 1924 i Vrangbækgård, Gjesing fattiggaard, Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt; blev begravet den 1 sep. 1924 i Gjesing sogn, Sønderhald herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Marie Tirkelsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Sørine Ryberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Gjesing fattiggård

Alfred blev gift med Helga Dusine Nielsen den 22 nov. 1912 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt. Helga (datter af Hans Nielsen og Maren Jensdatter) blev født den 23 nov. 1882 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; blev døbt den 4 feb. 1883 i Kettinge sogn, Muse herred, Maribo amt; døde den 26 jun. 1928 i Amtssygehuset Grenå; blev begravet den 3 jul. 1928 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Anna Karoline Pedersen Nyborg den 10 apr. 1938 i Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt. Anna blev født den 16 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; blev døbt den 26 feb. 1899 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt; døde den 23 maj 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gjesing Sogn er et sogn i Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Rougsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i
Sønderhald Herred (Randers Amt). I Gjesing Sogn ligger Gjesing Kirke.

Livet på en fattiggård
Fortalt af Rigmor Ryom.

I 1921 kom Ejner og jeg med mor og far til Gjesing Fattiggård. Vi kom fra en to værelses lejlighed i Sjællandsgade i Århus. Far var havnearbejder.
Min bedstefar havde bestyret Fattiggården i Gjesing/Nørager kommune i 40 år, og i den tid havde der næsten ingen forandring været. Gården hed Vrangbækgård, og dens jordareal på ca. 65 tdr. land blev delt i lige store dele til fire små landejendomme og gården. Tre af dem havde et lille stykke eng, hvor Vrangbækken løb.
I 1880 blev der bygget 60 alen stuehus til fattiglemmer, det vil sige folk der ingenting ejede. Kommunen skulle betale deres ophold. Mine bedsteforældre havde privat en stue og et værelse til dem selv og syv børn.
Bedstefar blev 70 år, og ville ikke blive ved som bestyrer mere. Han havde i 1902 mistet bedstemor, og indtil mor og far overtog det, havde døtrene skiftevis stået for al husførelse på gården. Mor var ikke glad for at gå ind i opgaven, for det var jo hende der skulle passe de gamle. Alting var fattigt der: ingen ferniserede gulve (der var sand på gulvet, ingen gardiner, og væggene var kalkede. Men efterhånden fik mor malet, ferniseret og syet gardiner, og så blev der hyggeligt over det hele.
Far var jo så forpagter. Hvad hans arbejde bestod i, ved jeg ikke. Far og mor fik 11 kr. om dagen for kost, vask, lapning og forplejning i det hele taget Mange lå i sengen i lange perioder. De havde en ung pige til hjælp, men det skulle de selv betale. Storvasken var jo på vaskebræt og slylning og vridning med hænderne. Forude alt gangtøjet var der både over- og underlagner. Der var altid over 30 stk. hver gang, og vandet blev selvfølgelig hentet ved pumpen ude i gården.
Spisningen foregik i en fælles stue, hvor vi også spiste med. Der var store kakkelovne i hvert rum, der skulle fyres i hver dag, og petroleumslamper, der skulle ordnes. Vi fik elektrisk lys i 1924.
Der var en stor stue, der blev kaldt >>Sognerådsstuen<<. Der blev holdt sognerådsmøder en gang om måneden, og så skulle de have kaffe. Hvert år når der var skatteligning, som varede i tre dage, skulle de have kosten hele dagen, og der skulle også være plads ude i stalden, så sognerødderne kunne få hestene ind. Som gårdmænd kom de jo kørende med hest og vogn.
Sognerådsstuen blev i 1938 kæmnerkontor, og fungerede til 1943, hvor der blev bygget inde i Gjesing by.
Vi havde også et par værelser til landevejens farende svende. De skulle have aftensmad, natlogi og morgenmad for en krone. De fleste af dem drak kogesprit, fortyndet med kaffe eller hvidtøl. De var flinke, når de var ædru, men der kom tit en, der var fuld, og så skulle der ikke meget til for at fornærme hinanden, så der blev ballade. Men ellers var det mennesker, der var meget retfærdige, og de tålte ikke løgn eller uforskammethed.
Der var >>wc<< i udhuset. Det var ikke altid lige sjovt. De, der var syge eller svagelige, havde pottestole på værelset, så der kunne snart blive noget at rende med.
Ude sled far i det. En gammel ko- og svinestald blev moderniseret ved hjælp af en gammel snedker, der boede på fattiggården.
Far købte nyt tærskeværk med halmryster, en stor fornyelse på den tid. Tærskeværket blev trukket af en hestegang: en hest blev spændt for en stang til tandhjulene. Hesten gik rundt og rundt alt mens vi tærskede.
For at hjælpe på økonomien kørte far mælk til Gjesing Mejeri. Om sommeren lavede han tørv, foruden at passe de 13 tdr. land, som mor også hjalp med. Trods hårde tider havde vi børn det dejligt. Vi manglede ikke noget i hverdagen, der skulle jo alligevel mad på bordet til mange hver dag.
I 1943 blev stedet, på grund af de sanitære forhold, ikke længere brugt som bolig for de gamle, men overgik til husvildeboliger.
Far og mor købte herefter ejendomen>>Landlyst<< ved Vivild, hvor de havde 10 gode år. Derefter købte de hus i Nørregade i Vivild, hvor de nød deres otium.

Gjesing Fattiggård.

Kathrine blev gift med Valdemar Jacobsen den 7 nov. 1916 i Gjesing kirke. Valdemar (søn af Søren Eiler Jacobsen og Laura Kristine Laursen) blev født den 10 apr. 1893 i Nordrestræde 18, Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; blev døbt den 14 maj 1893 i Sankt Morten sogn, Støvring herred, Randers amt; døde den 4 mar. 1972; blev begravet i Bråby Kirke, Bråby sogn Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskema] [Familietavle]