Notater:

Emigration - indskrives som lærling i sadelmagerlauget i Odense - Abt 1753 - Odense, Fyn, Denmark

Person info

Navn: David Gotlieb Klug
Køn: M
Fødsel: 17 SEP 1736 i Werdau, Sachsen
Dødsfald: 05 SEP 1799 i Odense
Begravelse: Odense Sct. Knuds sg .
Person-id: I374
Træ-id: 103689

Søg efter David Gotlieb Klug i Fold3 Revolutionary War Records
Søg efter David Gotlieb Klug i Newspapers
1708 Mulige rekordmatches på Ancestry

Parents
Far:
Caspar Klug : Fødsel: 1695 i Sachsen? . Død: CA 1781 i Sachsen?
Mor:
Christiane Schmidt : Fødsel: 1710 i Sachsen? . Dødsfald: > 1781 i Werdau?, Sachsen

Familieægteskab
:
Gift: Anna Margrethe Elisabeth Lindegaard den 15 NOV 1771 på Odense Sct. Knuds sg .
Anna Margrethe Elisabeth Lindegaard : Fødsel: 1754 i Odense . Død: 1794 i Odense
Børn:
Peter Ambus Klugh : Fødsel: 1772 i Odense . Dødsfald: 06 SEP 1832 i Odense

Christiana Cathrine Klugh : Fødsel: 1774 i Odense . Død: 1781 i Odense

Johanne Klugh : Fødsel: 1776 i Odense . Død: 1778 i Odense

Maria Klug : Fødsel: 1778 i Odense . Dødsfald: 28 JAN 1847 i Middelfart

Johanne Klugh : Fødsel: 1780 i Odense . Dødsfald: 08 FEB 1858 i Horsens

Johan Gotfried Klugh : Fødsel: 1781 i Odense . Død: 1796 i Odense

Hendrich Lindegaard Klugh : Fødsel: 1783 i Odense . Død: > 1856

Johan Christopher Klugh : Fødsel: 1785 i Odense . Død: 1785 i Odense

Johan Christopher Klugh : Fødsel: 1788 i Odense . Død: 19 AUG 1841 i Odense

Christiana Cathrine Klugh : Fødsel: 1790 i Odense . Død: 13 MAR 1858 i Odense

Ana Margrethe Klugh : Fødsel: 1791 i Odense . Død: 19. april 1865 i København

David Gotlieb Klugh : Fødsel: 1793 i Odense . Dødsfald: < 1799 i Odense

Johan Gotfred Klugh : Fødsel: 1794 i Odense? . Død: 1795 i Odense

Familieægteskab
:
Gift: Kirstine Langhoff den 11 FEB 1795 på Odense Vor Frue sg .
Kirstine Langhoff : Fødsel: 1750 i Odense . Dødsfald: 21. august 1810 i Odense



256-89. David Gotlieb Klugh
Født 17-09-1736 i Werdau, Sachsen,
død 05-09-1799 i Odense (Sankt Knuds sogn).
Sadelmagerlærling 1754 i Odense, svendeprøve 1757, sadelmager ved Fyenske geworbne Dragonregiment 2. eskadron, borgerskab 1776 som sadelmagermester med bopæl i Vindegade.

Gift 2. gang 11-02-1795 i Odense (Vor Frue sogn) med Kirsten Langhoff (1750-1810).

Øvrige børn i 1. ægteskab:
Christina Cathrine Klugh (1774-81);
Johanne Klugh (1776-78);
Maria Klugh (1778-1847), gift med Simon Hansen Schmidt (1771-1826), sadelmagermester i Middelfart;
Johanne Klugh (1780-1858), gift 1. gang med Gerhard Lorentzen Reiff, sadelmagermester; gift 2. gang med Peter Hesselberg (-1812), korporal; gift 3. gang med Niels Sørensen Odder (-1845), kvartermester;
Johan Gotfried Klugh (1781-96), druknet i slotsgraven i Odense;
Hendrich Lindegaard Klugh (1783-1860), sadelmagermester i Horsens og Århus, proprietær i Skanderup, gift 1. gang med Anne Marie Sørensdatter Fogh (1790-1835); gift 2. gang Anne Mathilde Geltzer (1803-43); gift 3. gang med Karen Marie Christophersdatter Jepsen (1808-);
Johan Christopher Klugh (1785-85);
barn (1786-86);
Johan Christopher Klugh (1788-1841), sadelmagermester i Odense, gift med Anna Maria Hansdatter Daugstrup (ca. 1793-1876);
Christina Cathrine Klugh (1790-1858), gift 1. gang med Friederich Lorenz Thiel (1783-1817), knapmager i Odense; gift 2. gang med Peder Bowed Warberg (1770-1840), skrædermester i Odense;
Anna Margrethe Klugh (1791-1865), gift med Jørgen Nielsen Wandler (1767-1834), officer og amtsfuldmægtig i Odense;
David Gotlieb Klugh (1793-99);
David Gotlieb Klugh (1793-).

Odensedatabasens Hjemmeside: Klugh

Ar Måned Dag Begivenhed Kildetype Fornavn Efternavn Personnr.
17544Antaget som lærlingLavsprotokoller
David GotliebKlugh269003
175759SvendeprøveLavsprotokoller
David GotliebKlugh269003
17711115VielseVielseslister
David GotliebKlugh269003
1774722Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1775HussøgningHussøgningsprotokol
David GotliebKlugh269003
1776311Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1776925Erhvervelse af borgerskabOdense Købstads borgerskaber
David GotliebKlugh269003
177839Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1778723Barn begravetBegravelseslister
David GotliebKlugh269003
1780321Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1781Mandtal til ekstraskatEkstraordinære kgl. skatter
David GotliebKlugh269003
1781824Barn begravetBegravelseslister
David GotliebKlugh269003
1781918ArvSkifteprotokoller (arv)
David GotliebKlugh269003
17811019Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1783929Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1785720Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
17851124Barn begravetBegravelseslister
David GotliebKlugh269003
17861022Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
17861026Barn begravetBegravelseslister
David GotliebKlugh269003
178771FolketællingFolketælling
David GotliebKlugh269003
1788128Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
1789Indkomst- og formueskatMandtals- og skatteprotokol
David GotliebKlugh269003
179072Fader til døbt barnDåbslister
David GotliebKlugh269003
179222Fader til døbt barnDåbslister
DavidKlugh269003
179472Ægtefælle begravetKirkebog
[David Gotlieb]Klugh269003
1795124Barn begravetKirkebog
DavidKlugh269003
1797104VielseVielseslister
JohanneKlugh269016
179996BegravetKirkebog
DavidKlugh269003
18111231Kgl. SkatKgl. Skat
Klugh269024
1819121HussøgningHussøgning
PederKlugh269024

David blev gift med Anna Margretha Elisabeth Lindegaard den 15 nov. 1771 i Sct. Knuds Sogn, Odense Herred, Odense Amt. Anna (datter af Henrich Mortensen Lindegaard og Johanna Jørgensdatter Ambus) blev født i mar. 1754 i Sct. Knuds Sogn, Odense Herred, Odense Amt; døde i jul. 1794 i Sct. Knuds Sogn, Odense Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

David blev gift med Kirstine Sørensdatter Langhoff den 11 feb. 1795 i Vor Frue Kirke i Odense. Kirstine blev født i 1750 i Odense, Vor Frue Sogn, Odense; døde den 25 aug. 1810 i Odense, Vor Frue Sogn, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Maria Klugh
Maria kom ud at tjene, og tjente fra 1799-1801 hos generalinde
Scheel i Middelfart, hvor hun giftede sig med sadelmagermester Simon
Hansen Smith, hvem hun fødte syv døtre.

Maria blev gift med Simon Hansen Smidt den 3 jun. 1801 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Simon (søn af Hans Simonsen og Rebecca Hansdatter) blev født i mar. 1771 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt; døde den 22 dec. 1826 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Peter Ambus Klugh
Døbt 26-08-1772 i Odense (Sankt Knuds sogn),
død 06-09-1832 samme sted.
Var omkring 1799 i Rusland,1801 borgerskab i Odense som sadelmagermester, boede 1834 i Vestergade 278.
Øvrige børn:
Sophie Margrethe Hedevig Klug (1803-32), ugift;
Laurine Petrine Kirstine Klug (1806-07);
Laurine Petrine Kirstine Klug (1807-79), gift med Christopher Olsen Stegmann (1807-84), skrædermester i Odense;
Christian Gotfred Klug (1816-98), gift 1. gang med Karen Christensen (1807-49), gift 2. gang med Ide Johanne Møller, datter af nr. 128-47/48;
Ulricha Mathea Klug (1818-46);
Simon Jacob Klug (1822-71), slagtermester i Odense, gift med Christiane Rasmussen (1827-);
Dorthea Marie Klug (1825-62), gift med Jens Hansen Høibye (1826-98), hattefabrikant i København.

Peder Ambus Klugh, der som nævnt var opkaldt efter
sin moders morbroder, hvos hvem hun var vokset op, var ved faderens
død i Rusland at arbejde som sadelmagersvend. Han vendte tilbage og
har vel overtaget sin faders værksted, i hvert fald giftede han sig i 1802 i
bagermester Froms hus i Odense med denne niece, Ulricha Mathea
Lassen, datter af skøtte ved Tølløsegaard på Sjælland, Mads Lassen.
De fik 8 børn, af disse blev to sadelmagere, en i Odense og en i
Kerteminde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrica Mathea Madsdatter Lassen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Notater:

Hendrich Lindegaard Klugh, der var opkaldt efter
sin morfader, drog til Horsens, hvor han overtog sin svogers værksted,
blev eskadronssadelmager og giftede sig 1813 med en forældreløs pige
fra Vejle, Anne Mette Fogh, født Sørensdatter. De fik 9 børn, hvorefter
hun døde i 1835 i Horsens. Boet var ikke solvendt. Han giftede sig i 1838
med en datter af præsten Peter Geltzer til Givskud-Hvejsel, Ane
Mathilde Geltzer, som fødte to døtre, der døde som små. Hendrich
giftede sig tredje gang i Skanderup kirke i 1844 med enken Karen Marie Hviid, født Christophersdatter Jepsen, datter af smeden Christopher
Jepsen i Thaaning og enke efter proprietær Niels Hviid til Tammestrup,
hvilken gård hun under skiftet mageskiftede med sin stedsøns,
Justenborg, og denne gård bragte hun da Hendrich ved sit ægteskab
med ham.

Genealogy Home Page of Ulrich Alster Klug:Information about Hendrich Lindegaard Klugh

Home Page |Surname List |Index of Individuals | |Sources

View Tree for Proprietær Hendrich Lindegaard KlughProprietær Hendrich Lindegaard Klugh (b. Bef. 29 Sep 1783, d. 24 Mar 1860)
Hendrich Lindegaard Klugh (son of David Gotlieb Klug and Anna Margarethe Elisabet Lindegaard) was born Bef. 29 Sep 1783 in Odense Kbs, Sct Knuds S, and died 24 Mar 1860 in Linå S, Gjern Hrd, Skanderborg Amt76.He married Anne Mette Sørensdatter Fogh on 05 Jun 1813 in Skjold K, Skanderborg Amt, daughter of Søren Olesen and Karen Christensdatter.
Includes NotesNotes for Hendrich Lindegaard Klugh:
Hendrich mistede sin moder, da han var 11, og sin fader da han var 16. Hans arv efter forældrene beløb sig til 604 Rdl. 67 7/10 Skilling, som blev sat i Odense Købstads Overformynderi. Han fik 17.12.1801 udbetalt sin arv.
Han blev sadelmager; han i lære på sin faders værksted i Odense, derefter har han sikkert arbejdet hos sin broder, Peder Ambus Klugh, der overtog værkstedet efter faderens død.
Lavsprotkollen beretter:
Aar 1800 d. 24de. Martz var Samtlige Mestere og Svende forsamlede hos Oldermanden Johann Peter Mide, hvor der for oben lade David G. Klugs Enke begærede og tilkiendegav, at hendes Søn Hendrich Lindegaar Klug, som havde lært Sadelmager Professionen hos sin Fader, blev ind- og udskreven af sin Lære løsgiven, tie blev bemelte Hendrik Lindegaard Klug for en retskaffen og ærlig Sadelmager Svend erklæret og herefter kan pasere, bevidner Samtelige Mestere og Svende med deres underskrift.
Odense ut Supra
sign. Johann P. Mide, Oldermand - A. Seydenflod,
Johann Gerog Flieger, Knud Krag,
Johannes Læschert, Johan Rode,
Emmanuel Nielsen.
20.04.1812 antog han borgerskab som sadelmagermester i Horsens:
Anno 1812 den 20' April mødte for mig paa Raadstuen Hendrich Lindegaard Klug, fød i Odense, som beviiste, at han, efter forfærdiget og antaget Mesterstykke, var indskrevet, som Mester i Saddelmagerlauget her i Byen, og desaarsag begjærede at vinde Borgerskab paa at ernære sig af sin lærte Profession. Han godtgjorde, at have anskaffet sig borgerlig Armatur og Vaabentøy. Det begjærede Borgerskab blev ham tilstaaet, efter at han havde aflagt sin Borger Eed og betalt til Byens Kasse 1 Rd.
sign. S. Hansen.
Hans ældre søster Johanne var allerede 1797 blevet gift med en sadelmagermester Gerhardt Lorentzen Reiff, som var født i Horsens. Hans havde tidligt mistet sin fader, og hans moder giftede sig så med en sadelameger Sonnenburg . - I øvrigt er det så pudsigt, at denne Sonneburg havde en broder, der næsten samtidigt giftede sig med enkens datter, altså Gerhardts søster. - Det er vistnok stedfaderens værksted, som Gerhardt overtog, og selvsamme værksted, som Hendrich blev kaldt til Horsens for at overtage.
Da Hendrich havde to brødre, der ogsaa blev sadelmagere og som blev i Odense, var det naturligt for Hendrich at søge nye græsgange. Han må derfor have modtaget chancen med kyshånd, da hans svoger døde i 1812. Hendes eneste barn , en søn David Gotlieb Reiff, var på daværende tidspunkt kun 14 år gammel, så han har ikke knapt været lærling, derfor kunne han heller ikke overtage værkstedet eller føre det videre for moderen. David G. Reiff blev forøvrigt skomager, først i Horsens, dernæst i København, hvor han døde barnløs i 1841.
Hendrich overtog altså sin svogers værksted, og straks meldte sig et nyt problem sig for ham: Han måtte have en kone til at forestå husholdningen. En sadelmager havde som regel en eller flere svende i sit værksted og hus, og tillige gerne en eller to lærlinge. Svendene måtte ikke gifte sig, og fik som en del af lønnen kost og logis hos deres mester, også derfor var en madmoder i huset nødvendig.
Hendrich havde arvet en pæn sum eftersin forældre, og den er ganskle givet blevet anvendt til køb af en ejendom i Hordens. Han måtte derfor lede efter en kvinde, der enten havde penge, eller som kunne og var villig til at arbejde hårdt for at opbygge et hjem.
På en eller anden måde fik han forbindelse med en forældreløs pige, der var i huset i Kjærshuset i Glud sogn lidt uden for Horsens.
Hendrich og pigen, Anne Mette Sørensdatter, kaldet Fogh, giftede sig 1813 i Skjold Kirke. Hendrichs forlover var Kvartermester ved Slesvigske Regiment, Niels Odder, der var hans søster Johannes 3die. mand.
Det går nu fremad for ægteparret, og samme får de skabt et godt og solidt hjem for deres voksende børneflok. Dog måtte de opleve den tort, at deres første barn, var en dødfødt søn.
Når man betragter børneflokken, springer det i øjnene, at den ældste datter blev døbt Ericke Hedevig. På ingen af siderne i familierne findes disse navne noget steds; måske er hun opkaldt efter gode folk, som kan have taget sig af Anne Mette efter hun blev forældreløs. Måske er hun opkaldt efter hendes formynder. Eller måske er hun opkaldt efter en Erik, gennem hvem ægtefolkene kan have lært hinanden at kende.
Familien flyttede 1829 til et hus på Nørregade i Horsens, nr. 258, som Hendrich købte. Her boede familien fra 1829 til 1842, og her finder vi dem i FKT 1834:
FKT 1834, Horsens Købstad, , Nørregade No. 258:
Hendrick Klug, 50 , Gift, , Esquadrons Sadelmagermæster,
Anne Fogh, 44 , Gift, , Hans Kone,
Ane ?? Magrethe Klug, 16 , Ugift, , Huusfaderens Børn,
Johan Peter Klug, 11 , Ugift, , Huusfaderens Børn,
Christian Klug, 8 , Ugift, , Huusfaderens Børn,
Johannes Klug, 6 , Ugift, , Huusfaderens Børn,
Fritz Klug, 3 , Ugift, , Huusfaderens Børn,
Karen Jacobsen, 23 , Ugift, , Tieneste Pige,
Ole Soelz, 22 , Ugift, , Sadelmager Svend,
Chr. Christensen, 18 , Ugift, , Sadelmager Drenge,
Erik Simonsen, 14 , Ugift, , Sadelmager Drenge.
Anne Mette døde kun 45 år gl. efter at have været gif t i 22 år og i den tid have født 9 børn, 5 sønner og 4 døtre, hvoraf de otte endnu levede.
Der afholdtes offentligt skifte efter hende ved Horsens Byfoged, ligsom loven påbød, når der var umyndige arvinger:
Aar 1835 den 20' Mai mødte Skifteforvalteren Overauditeur Borgemester Reder i sit lovlige Embedsforfald ved consistuerede Fuldmægtig W. Schytte med Vidnerne og Vurderingsmændene Uhre og Jespersen i Stedet no. 258 paa Nørregadem i Horsens for at foretage en lovlig Registerings og Vurderings forretning i Stevboet efter Sadelmagermester Henrich Klugs under 11' forrige Maaned afdøde Hustrue Anne Mette Fogh, til paafølgende Skifte og Deeling imellem Enkemanden og Børnene.
Enkemanden Henrich Klug var tilstede og anmeldte at den Afdøde der ei før har været gift efterlader sig af sit Ægteskab med Komparenten følgende Børn, navnlig:
1) en Datter Ericke Hedevig Klug, 19 Aar gl., ugift, hjemme hos Faderen,
2) en Datter Anne Margrethe Elisabeth, 17 Aar gl,
3) en Datter Karen Sophie, 14 Aar gl,
4) en Søn Niels Peder Klug, 12 Aar gl,
5) en Søn Søren Christian, 9 Aar gl,
6) en Datter Johanne, 7 Aar gl,
7) en Søn Johan David Gotfried Klug, 4 Aar gl,
8) en Søn Henrich Anthon, ½ Aar gl.
Da Børnene ingen født Værge har her i Byen, sa blev .... Vagtmester Odder givt med Børnenes Faster af Retten beskikket til Værge for de Umyndige, i hvilken Egenskab Vagtmester Odder kom tilstede ved Forretningen og blev betydet de ham paahvilende Pligter.
Forretningen blev derpaa fremmet, og blev Boets Ejendelere gisterede og vurderede i Rigsbankpenge Sedler og Tegn, som følger:
I Dagligstuen:
1) et 8 dages Stueuhr 12 Rdl.
2) et rødmalet Klædeskab 3 Rdl.
3) et ditto Slagbord 1 Rdl.
4) 3 Stole med Læderbetræk 1 Rdl.
5) en Forhøining 1 Rdl.
6) en Spinderok 3 Mk.
7) et Fuglebuur 1 Rdl.
8) 2 Fag Gardiner 3 Mk.
9) 8 Urtepotter 4 Mk.
I den øverste Stue:
10) et Birketræes Chatol 16 Rdl.
11) 6 Stole med Betræk 5 Rdl.
12) et rødmalet Bord 4 Mk.
13) 5 forskellige Skilderier 1 Rdl. 2 Mk.
14) et Speil i forgyldt Ramme 1 Rdl. 2 Mk.
15) 3 Fag Gardiner 1 Rdl.
16) et Barometer 1 Rdl. 4 Mk.
17) en Forhøining 1 Mk. 8 ß.
I Sovekammeret:
18) et Sengested med blaastribet Omhæng 5 Rdl.
19) en Overdyne med blaastribet Betræk 5 Rdl.
20) en blaastribet bolsters Underdyne 6 Rdl.
21) en Hørmadrats 3 Mk.
22) 6 foeskjellige Hovedpuder 4 Rdl.
23) et pr. blaargarns Lagen 1 Rdl. 2 Mk.
24) et Sengested med blaastribet Omhæng 5 Rdl.
derudi:
25) en rødstribet olmerdugs Overdyne 5 Rdl.
26) to blaastribede Dyner 12 Rdl.
27) 3 forskellige Hovedpuder 12 Rdl.
28) et pr. blaargarns Lagener 1 Rdl. 2 Mk.
29) en Lehnestoel 1 Rdl.
30) et lille Syebord 2 Mk.
31) en Stoel med Læderbetræk 2 Mk.
32) et Speil i bruun Ramme 1Rdl.
33) en Fyrre Sekretair 1 Rdl.
34) en lille Kanonkakkelovn 3 Rdl.
35) 2 Fag Gardiner og 2 Fag Rullegardiner 3 Mk.
I Kjøkkenet:
36) en Kobberkaffekjedel 1 Rdl.
37) en ditto Thekjedel 1 Rdl.
38) 10 Trefødder og 1 Rist 4 Mk.
39) en Jernæbleskivepande 1 Mk.
40) en Hakkekniv og 1 Madgaffel 2 Mk.
41) en Jernkasserolle 2 Mk.
42) tre Forskellige Jerngryder 1 Rdl.
43) en 4 Lispunds Bismer 2 Rdl.
44) en Spand med Jernbaand 2 Mk.
45) en Melkespand og en lille Strippe 1 Mk.
46) 3 Truge og et Hakkebrædt 2 Mk.
47) en Ildklemme og Skovl 2 Mk.
48) et Saltskrin m.m. 1 Mk.
49) et Kjøkkenbord med Skab 1 Rdl.
50) en .... Bordkar 2 Mk.
51) en lille Trappe og en Stige 2 Mk.
52) en rødmalet Bænkekiste 1 Rdl.
derudi:
53) 5 pr. blaargarns Lagen 6 Rdl.
54) 6 Duge 5 Rdl.
I Spisekammeret:
55) en stor Kobbergryde 3 Rdl. 1 Mk.
56) to Kobberpotter 4 Mk.
57) en do. Kjedel 4 Mk.
58) en do. Maal og 1 Tragt 3 Mk.
59) en do. Kaffkande 3 Mk.
60) 2 Messing - Lysestager 4 Mk.
61) 2 do. Saxe og en Plade 4 Mk.
62) 1 do. Morter 1 Rdl.
63) 1 do. Strygejern 1 Rdl. 2 Mk.
64) 1 do. Rivejern og 1 blid. do. 2 Mk.
65) 2 do. Laage 1 Mk. 8 ß.
66) en Jernstegegryde 1 Rdl. 2 Mk.
67) et Jernstrygejern og et Pibejern 1 Rdl. 2 Mk.
68) 2 forskjellige Terriner med Laag 1 Rdl. 2 Mk.
69) 2 hvide Skaale og 1 Vandkande 4 Mk.
70) 4 forskjellige Fade 1 Rdl. 2 Mk.
71) 12 hvide Tallerkener 3 Mk.
72) 2 Thepotter m.m. 1 Rdl.
73) 3 viinglas 3 Mk.
74) 12 forskjellige sode Flasker 3 Mk.
75) 2 Syltekrukker m.m. 2 Mk.
76) 3 Grynbøtter 4 Mk.
77) en lille Kuffert 2 Mk.
78) en Kaffeqværn 1 Mk.
79) en .... Leerkar 1 Mk.
80) en Haandløgte og 1 Tiense 1 Mk. 8 ß.
I Værkstedet:
81) et Bord 1 Rdl.
82) nogle opsk. Bræder 2 Mk.
83) en gl. Stoel 3 Mk.
84) en lille Kakkelovn 5 Rdl.
85) en indmuret Kobberkjedel paa 4 Tønder 10 Rdl.
86) en Øreballie med Jernbaand 3 Mk.
87) en Blødtønde m.m. 1 Mk.
Paa Folkekammeret:
88) 2 Sengesteder 2 Rdl.
derudi
89) en blaaestribet olmerdugs-Dyne 5 Rdl.
90) en gammel blaaestribet Dyne 3 Rdl.
91) en sortstribet Undrdyne 3 Rdl.
92) en do. do. 4 Rdl.
93) 4 forskjellige Hovedpuder 3 Rdl.
94) 2 pr. blaaegarns Lagener 2 Rdl.
I Gaarden:
95) 2 Kar med Jernbaand 5 Rdl.
96) 2 Ballier med ditto 1 Rdl. 2 Mk.
97) 2 Messingkjedler 3 Rdl.
98)
99) en lille Slagbænk 4 Mk.
100) en Øreballie 2 Mk.
101) noget Taderejern 2 Mk.
I et Barkkar:
102) 10 Stk. Huder og nogle Skind som Enkemanden opgav ti l en Værdie af 30 Rdl.
Summa 227 Rdl. 5 Mk. 8 ß.
Flere eller andre Effekter og Løsøre forefandtes ikke, og erklærede saavel Enkemanden som Værgen paa Rettens Opfordring at Boet ikke ejede flere eller andre end de foran registerede Effekter.
Derimod tilhører Boet efter Skjøde af 17' Marts 1829 tinglyst 7' Juli samme Aar Gaarden no. 258 paa Nørregaden i Horsens bestaaende af et Forhus paa 7 Fag, 11 Fag Halvtag og 3 Fag Baghuus samt Gaardrum, Hauge, og Jord paa Byens Mark, hvilken Gaard blev vurderet for den Summa 1400 Rdl. Sedler.
Skjødet blev afleveret, taget til Indlemmelse og lyder saaledes: #.
Enkemanden og Værgern erklærede derpaa, at Boet ikke ejer videre til Indtægt af beregne; hvorimod Enkemanden anmeldte, at han skylder til det Beenfeldtske Fideicommis den summa 100 Rdl. Sedler.
paa første Prioritet i Stedet, og til Hr. Konsul R. Secker paa 2den. Prioritet den summa 400 Rdl. Sølv, hvorforuden han er bortskyldig Begravelsesomkostningerne og nogle Regningers Gjæld.
Da han imidlertid nøiagtig kunde opgive og ligitimere den paa Boet hvilende Gjæld og Enkemanden stadig har været boesat her i Byen, saa haabede han, at Proklama i Boet kunde undgaaes, hvorimod han var villig til at indestaae for sit opgivendes Rigtighed og i enhver Henseende forholde Skifteretten fri for al Krav og ansvar i Anledning af Boets Bekostning.
Forretningen blev sluttet og det Passerede Underskrevet.
sign. W. Schytte - Klug - Som Værge N. S. Odder
Som Vidner og Vurderingsmænd - L. Uhre, J. Jespersen.
Boet viste sig ved den senere forhandling at være insolvent, men Hendrich overtog gældsofrpligtelsen, da der ingen formue var, kunne der ikke blive nogen mødrende arv til børnene. Det er dog påfaldende med det fine indbo, som registreringen nævner, at der hverken er kontanter eller sølvtøj . Måske er disse genstande blevet fjernet fra hjemmet - hvad der ville have været ulovligt. Vi har på den anden side ikke grund til at tænke andet, end at fortidens mennesker har været nøjagtig som nutidense, d.v.s. ikke altid lige ærlige. En anden mulighed er, at de smykker, som Anne Mette måtte have haft kan hun have givet sine døtre i dødsgave.
Hendrich har vel i den første tid klaret sig ved døtrenes og tjenestepigers hjælp i huset, for det varede temmeligt længe, før han giftede sig igen. Måske har han ventet for at kunne finde så godt et parti som muligt. Måske har han virkelig sørget og taget den tid, der skulle til, før han atter var rede til at indgå ægteskab.
Han vælger under alle omstændigheder en præstedatter, Ane Mathilde Geltzer, som var forældreløs, og de gifter sig i 1838 i Horsens kirke.
Ane Mathilde har ganske givet haft en god baggrund, idet hendes fader som præst var i stand til selv at undervise sine børn. Dette ses også af, at Ane Mathilde efter sin f aders død tjente som huslærerinde hos slagter Svindinge. Hun ankom 1838 fra Vejle.
Da Hendrich giftede sig igen, blev hans børn spredt for alle vinde. Det var almindeligt, når konen døde, at manden sendte nogle af børnene til medlemmer af familien, så de kunne blive opdraget der. Dette knyttede stræke bånd, men det betød også, at der ikke kom spændinger mellem en ny kone og hendes stedbørn.
For børnene betød det undertiden også, at de ved at komme til barnløse onkler eller tanter kunne blive legatarer efter testamente. Dette skete for to af Hendrichs døtre, idet Karen Sophia blev sendt til sin morbroder gørtlermester Christian Sørensen Fogh i Bogense, der var barnløs, og Johanne, blev sendt til sin faster, Johanne i Horsens, der da var i 3die. ægteskab, nemlig med den i skiftet nævnte vagtmester Odder. Det var efter ham og også efter Johannes anden mand, at sønnen Niels Peder, født 1823, var opkaldt.
Sønnen Søren blev sendt til Randers for at komme i sadelmagerlære der. At han ikke blev hos sin fader, kan skyldes, at denne forudså, at han snart måtte flytte, eller værkstedets arbejdsmængde er simpelthen blev mindre og mindre med tiden. Især da garnisonen i Horsens blev opløst.
Datteren Ericke Hedevig kom ud at tjene, først i Vejle.
Familien er derfor temmeligt reduceret i 1840, da der er folketælling:
FKT 1840, Horsens Købstad, Nørregadens Syndre side, no . 258, Stuen:
Hendrik Linnegaard Klug, 57 , Gift, , Sadelmagermester,
Ane Mathilde Gelzer, 38 , Gift, , hans Kone,
Niels Peter Klug, 18 , Ugift, , deres Børn,
Søren Christian Klug, 15 , Ugift, , deres Børn,
Johan David Gotfred Klug, 9, Ugift, , deres Børn,
Hendrik Anton Klug, 6 , Ugift, deres Børn,
Carl Vilhelm Vahl, 27 , Ugift, Svend,
Johan Fischer, 19 , Ugift, , Læredreng,
Christopher Fischer, 17 , Ugift, Læredreng,
Karen Marie Kjær, 26 , Ugift, , deres Pige.
Hendrich rykkede nogle år senere teltpælene op, idet han 17.10.1842 opsagde sit borgerskab i Horsens og flytted e til Århus, hvor han i Vestergade nedsatte sig som sadelmagermester. Han fik borgerskab i Århus den 24.10.1842. Baggrunden til denne beslutning er sikkert, at rytterregimentet , som hidtil havde været garnisoneret i Horsens, forflyttedes. Dermed mistede Horsens meget i anseelse og næring.
Med Ane Mathilde fik Hendrich to døtre, hvoraf den første var dødfødt og den anden døde to timer gammel. Efter fødselen af denne datter døde Ane Mathilde i barselsseng. Hendrich anmeldte, som loven påbød, dødsfaldene til Skifterett en ved Århus byfoged, og den lyder således:
1843 den 23' December: Sadelmager Henrich Lindegaard Klug anmeldt Hustru Ane Mathilde Klug født Geltzer at være død. Han producerede Testamente, som den Afdøde af 23 Februar 1839, notarialiter attesteret samme Dato hvorved han er indsat som den Afdødes eneste Arving. Dette blev ham tilbageleve ret for at ansøge confirmation af samme.
Hendrich var i 1843 60 år gl, men det forhindrede ham ikke i at gift sig igen. Han giftede sig med Karen Marie Hvid, f. Christophersen Jepsen, der var enke efter proprietær Niels Hviid til Tammestrup.
Ved vielsen berettes, at Karen Marie var vaccineret, men at brudgommen havde haft de naturlige kopper. Det fortælles, at hun var egnens kønneste bondepige.
1844 købte Hendrich Justenborg af Niels Hviids arvinger; den del, som Karen Marie havde arvet, fik han med hende.
Niels Hviid havde kort før sin død byttet gård med sin søn, så han ved sin død ejede Justenborg. Den var netop da opført af nyt efter en brand, og det var den gård, som Henrdich købte og giftede sig til. Da Karen Marie var formuende skrev de i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet en ægtepagt, som er indført i Kancelliets Testamentprotokol i Danske Kancelli og lyder:
1844 no. 141, Gjenpart, 2den. Klasse 36 Rbdl. 72 ß Søl v. No. 31, 1844.
Sadelmager Henrik Lindegaard Klug og Karen Marie Hvid f. Jepsens Egtepagt, confirmeret 20' Spetmber 1844 i 3die. Departement.
Underskrevne Sadelmagermester Henrik Lindegaard Klug af Aarhus og Karen Marie Hvid født Jepsen af Justenborg, Enke efter Proprietair Hvid til Tammestrup, have besluttet at indtræde i Ægteskab med hinanden og til den Ende oprettet følgende Contract, hvorpaa vi ville ansøge Hans Majestæts allerhøieste Confirmation:
1) Da jeg Klug aldeles ingen Formue have, jeg Hvid der imod en Formue af henved 20.000 Rbdl. ere vi komne overens om, at den Gaard Justenborg jeg Hvid indfører i Boet, af gammelt Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr. 3 Skp. 1 Fdk. ½ Alb. og Skovskyld 1 Skp. 2 Fdk. 2½ Alb. med Konge-Kirke-Korn og Qvægtienden, beliggende i Skanderup Sogn, Skanderborg Amt, skal blive min særskilte Eiendom, udenfor det fælleds Boe, hvorever min tilkommende Mand, Klug, og hans Arvinger, eller Creditorer aldeles ingen Ret eller Raadighed skulde have eller kunde erhverve, - Gaarden med Tiender etc. har jeg Hvid kjøbt for 16.000 Rbdl. med dog ei endnu derpaa erholdt Skjøde, og vil jeg komme til at skylde paa disse Eiendomme omtrent 2.000 Rbdl. er To Tusinde Rigsbankdaler Sølv,
2) hvad vi ellers eie eller ville komme til at erhverve i Ægteskabet, skal være fælles Eiendom og med Hensyn dertil skal det sædvanlige Formuefællesskab mellem Ægtefæller existere, ligesom ogsaa vore Særkulds- og fælles Børn, deraf arve efter Loven dog uden Hensyn til Kjønsforskel.
3) Da vi begge forhen have været gifte og have Børn bestemme vi at hvad enten vi af vort Ægteskab efterlader os af Børn eller ikke, skal
a) naar jeg Klug først døer, som Følge af Bestemmelserne i første Post, mine Børn af første Ægteskab eller mine andre Arvinger, aldeles ikke have nogen Arv af den i bemeldte første Post anmeldte Gaard Justenborg med Tienden. -
b) dersom jeg Hvid først døer, da skal min Mand Klug, saalænge han lever, og forbliver i ugift stand, være berettiget til, allene at have Nytten og Brugen af Justenborg med Tiender, mod at han betaler Renter af de i Gaarden indes taaende 2.000 Rbdl., og desuden forrenter Gaardens Værdi, der (med Hensyn til den samme paahvilende Forhæftelse af Bemeldte 2.000 Rbdl.), ansættes til 14.000 Rbdl., med 2 er To Procent, der blive at indbetale i vedkommende Overformynderie til videre Administration for mine, Hvids Børn /: hvor under ogsaa er indbefattet Klug og Hvids mulige Fællesbørn :/ eller disses Arvinger, samt endeligen mod at han i alle Maader forsvarlig vedligeholdelse, driver og behandler Gaarden. - Naar Klug er død, eller indlader sig i Ægteskab, falder Gaarden med Tiender strax til Deling mellem mine, Hvids Børn, eller disses Arvinger, uden Afkortning i deres Øvrige Arv.
4) Uagtet Klug som Boets Værge ogsaa har Bestyrelsen af Gaarden Justenborg med Tiender, skal han dog være uberettiget til ved Slag, Gave, Pantsætning eller paa nogensomhelst Maade, at kunne disponere over, eller forpligte den fra Formuefællesskabet undtagne Gaard Justenborg med Tiender, - Disse Eiendomme skulle derfor gjøres Udlæg for nogen af Klug paadragen Forpligtelse, dog naturligviis Statens og Communens Ret med Hensyn til Skatter etc. forbeholden, - Saa er forhen undtagen de 2.000 Rbdl., der som ovenmeldt ville komme til at hvile paa Eiendommen. - For et Beløb af indtil denne Størrelse maa Eiendommen med første Prioritet forhæftes ved en Panteobligation, der bliver udstædt af Klug. -
5) Skulde med ....ning Skilsmisse i levende Live finde Sted, det være sig af hvad Aarsag det vil, følger det af sig selv, at Hvid udtager Gaarden Justenborg med Tiender /: dog med Gjælden 2.000 Rbdl.:/ uden Vederlag, og uden at han derpaa har den mindste Fordring.
6) Forsaavidt særledes Tidsomstændigheder eller andre uforudselige Forhold skulde gjøre det ønskeligt eller nødvendigt at Sælge eller behæfte Justenborg, da skal en god Mand beskikkes til i saadant Tilfælde at være Værge for mig Hvid og skal da Sagen med min Erklæring og hans og Børnenes fødte eller beskikkede Værgers Betænkning, indsendes til det Kongelige Danske Kancellis Resolution. - Det skal i saa Tilfælde altid iagttages, at Gaarden Justenborg med Tiender, ingensinde maa saaledes sælges eller forhæftes til Fordeel for Klug eller hans nuhavende Børn, men at det kun er til Hvids eller hendes Børns Tarv, at saadant under de anførte Betingelser, skulde skee. -
7) For det stemplede Papiir Skylds ansættes hele Formuen til 20.000 Rbdl. Sølv.
Saaledes at være indgaaet efter bedste Overlæg mellem os, bekræftes med vore Underskrift i Overværelse af tvende af os tilkaldte Vitterlighedsvidner og medunderskrevne Hr. Kjøbmand Larsen i Aarhus som min Hvids Lavværge.
Aarhuus den 13' Mai 1844
sign. H. L. Klug, K. M. Sl. Hvids
Til Vitterlighed B. Knudsen, Anders Pedersen,
Som Lavværge Larsen.
At denne Gjenpart er Overensstemmende med Originalen bekræftes:
sign. H. L. Klug, K. M. Sl. Hvids
Til Vitterlighed B. Knudsen, Anders Pedersen,
Som Lavværge Larsen.
FKT 1845, Skanderborg, Hjelmslev, Skanderup, Vrold, Justenborg:
Henrik Lindegaard Klug, 59, gift, , Eieren, Odense
Karen Marie Christophersen, 37, gift, , hans Kone, Taaning S., [Skanderborg] A.
Erikke Klug, 28, ugift, , [deres datter], Horsens
Karen Hviid, 14, ugift, , [deres datter], Ousted S., [Skanderborg] Amt
Fritz Klug, 14, ugift, , [deres søn], Horsens
Kirsten Hviid, 13, ugift, , [deres datter], Ousted S., Sk . Amt
Christiane Hviid, 11, ugift, , [deres datter], [Ousted Sogn, Skanderborg Amt]
Marie Hviid, 9, ugift, , [deres datter], [Ousted Sogn, Skanderborg Amt]
Anthon Klug, 10, ugift, , [deres søn], Horsens
Johanne Hviid, 7, ugift, , [deres datter], Ousted S., Sk. Amt
Ane Hviid, 6, ugift, , [deres datter], [Ousted Sogn, Skanderborg Amt]
Stine Hviid, 4, ugift, , [deres datter], [Ousted Sogn, Skanderborg Amt]
Peter Hviid, 3, ugift, , [deres søn], [Ousted Sogn, Skanderborg Amt]
Anders Jørgensen, 53, gift, , [tjenestekarl], Hansted S., Sk. Amt
Morten Thomsen, 31, ugift, , [tjenestekarl], Tolstrup S., [Skanderborg] Amt
Peder Andreasen, 31, ugift, , [tjenestekarl], [Tolstrup Sogn, Skanderborg Amt]
Anders Pedersen, 28, ugift, , [tjenestekarl], Ikast S., [Skanderborg] Amt
Knud Christensen, 23, ugift, , [tjenestekarl], Sinding S.,Viborg A.
Niels Pedersen, 22, ugift, , [tjenestekarl], Hansted S., Sk. Amt
Jens Madsen, 18, ugift, , [tjenestekarl], Tolstrup S., Sk. Amt
Mette Marie Sørensen, 24, ugift, , [tjenestepige], Ørritzlev S., Sk. Amt
Frederikke Christophers., 24 , ugift, , [tjenestepige], Taaning S., Sk. Amt
Karen Jensen, 30, ugift, , [tjenestepige], [Taaning Sogn, Skanderborg Amt]
Ane Jensen, 17, ugift, , [tjenestepige], [Taaning Sogn, Skanderborg Amt]
Vi ser af folketællingen 1845, at nogle af Hendrichs børn er kommet hjem til faderen. Ericke Hedevig angaves at være lærerinde for de mindre børn. Karen Sophia og Anne Margrethe skulle sikkert hjem for at lære en stor landhusholdning at kende, og måske havde man håbet på, at de med Justenborg som base kunne finde passende ægtemænd.
På denne tid var sønnen Niels Peder Klug i København, idet han 1838 var dimmiteret fra latinskolen i Horsens og nu læste teologi ved univeristetet i Kbhvn. Han døde der i 1845 og Hendrich indrykkede en dødsannonce i avisen. Niels Peder blev begravet i sin fætter, David Gotlieb Reiffs gravsted på Assistens Kgd.
Datteren Ericke Hedevig forblev ugift og døde 1865 i Odense. Hun boede fra 1858 hos sin kusine, Anine Warberg i Odense.
Datteren Anne Margrethe Elisabeth blev heller ikke gift og døde 1863 i Kbhv. på en stiftelse på Rådmandsmarken. Broderen Søren Chr. udtog på sine søskendes vegne boet til privat skifte. Hun blev også begravet i fætter David G. Reiffs gravsted på Assistens Kgd.
Datteren Karen Sophia Klug blev 1850 gift i Skanderup kirke med sin fætter, købmand i Odense, Johan Peder Warberg. Dette ægtepar fik 9 børn.
Sønnen Henrich Anton blev købmand, først i Sorø, siden i Roskilde, hvor han døde i 1921 som kommissionær.
I 1850 var der igen folketælling:
FKT 1850, Skanderborg, Hjelmslev, Skanderup, Vrold Mark, Justenborg:
Henrik L. Klug, 67 , Gift, , Gårdmand, husfader, Odense
Karen M. Christoff, 42 , Gift, , Hans kone, Taaning sogn, S kanderb.amt
Erikke Hed. Klug, 33 , Ugift, , Deres barn, lærerinde, Hors ens
Sophie Klug, 29 , Ugift, , Deres barn, Horsens
Jens Hviid, 21 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Skanderb . amt
Karen Hviid, 20 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Skander b. amt
Christiane Hviid, 16 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Sk anderb. amt
Marie Hviid, 14 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Skander b. amt
Hanne Hviid, 13 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Skander b. amt
Ane Hviid, 11 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Skanderb . amt
Niels Peter Hviid, 8 , Ugift, , Deres barn, Ousted sogn, Sk anderb. amt
Ane Mathilde Klug, 4 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Rasmus Andersen, 39 , Ugift, , Tjenestekarl, Thysting sogn , Skanderb. amt
Søren Sørensen, 32 , Ugift, , Tjenestekarl, Blegind sogn, S kanderb. amt
Niels Chr. Laursen, 18 , Ugift, , Tjenestekarl, Tolstrup so gn, Skanderb. amt
Poul Christensen, 19 , Ugift, , Tjenestekarl, Hylke sogn, S kanderb. amt
Rikke Christoffersen, 25 , Ugift, , Tjenestepige, Taaning s ogn, Skanderb. amt
Inger M. Jensen, 25 , Ugift, , Tjenestekarl, Tolstrup sogn , Skanderb. amt
Maren Jensen, 19 , Ugift, , Tjenestepige, Rye sogn, Skander b. amt
Hans Jørgensen, 65 , Gift, , Aftægtsmand, Tistrup sogn, Rib e amt
Ane Marie Andersen, 74 , Gift, , Aftægtskone, Rye sogn, Ska nderb amt
Kirsten Nielsen, 24 , Ugift, , Deres pige, V.Ladegaard sogn , Skanderb.amt.
Og atter folketælling i 1855:
Justenborg beholdt Hendrich kun til 1856, hvor han solgte den. Det er ved den tid, at landbrugskrisen i Danmark begynder, fordi man begynder at importere amerikansk korn. Måske er det derfor, han solgte den, måske var det fordi han var ved at være for gammel til at drive gården, måske har han været en så dårlig landmand, at det var om at gøre at få afhændet gården, før hele formuen var væk.
Han satte nu 7.000 Rdl. i sin stedsøns køb af Linå Kro, og Hendrich og Karen Marie flyttede ind på kroen hos sted sønnen, hvilket også ses af FKT 1860:
FKT 1860, Skanderborg Amt, Gjern Hrd., Linaa Sogn, Linaa By no. 44, En Kro,
Jens Hviid, 31, Ugift, Kroejer, Husfader, Ovsted Sogn Ska nderborg Amt
Henrik Lindgaard Klug, 77, Gift, Hans Forældre, Odense
Karen Marie Christofersen, 52, Gift, Hans Forældre, Tåning Sogn Skanderborg Amt
Karen Hviid, 30, Gift, Hans Søskende, Ovsted Sogn Skanderborg Amt
Johanne Hviid, 24, Ugift, Hans Søskende, Ovsted Sogn Skanderborg Amt
Ane Bagger Hviid, 22, Ugift, Hans Søskende, Ovsted Sogn Skanderborg Amt
Jens Peter Hviid, 22, Ugift, Hans Søskende, Ovsted Sogn Skanderborg Amt
Mathilde Klug, 14, Ugift, Hans Søskende, Skanderup Sogn Skanderborg Amt
Jens Andreas Wilhelm Brodersen, 7, Ugift, Plejebarn, Skanderup Sogn Skanderborg Amt
Søren Petersen, 23, Ugift, Handelsbetjent, Voldby Sogn Randers Amt
Henrik Wilhelm Hillemann, 27, Ugift, Bagersvend, Bremen
Jens Jensen, 35, Ugift, Staldkarl, Århus
Christian Thøgersen, 28, Ugift, Staldkarl, Gjerning Sogn Århus Amt
Johan Chain, 31, Ugift, Muirersvend, Posen
Peter Martin Hviid, 40, Ugift, Murersvend, Hamburg
Mariane Sørensen, 25, Ugift, Tjensestepige, Linå Sogn Skanderborg Amt
Marie Wilmann, 25, Ugift, Tjensestepige, Randers.
Han døde 1860 i Linaa Kro som Kroeier Hviids Fader i Linaa Kro. Pensionist. 77 Aar gl.
Der blev afholdt skifte efter pensionist Hendrich Lindegaard Klug ved Skilkeborg Birks skifteret. Skiftet trak ud, idet Hendrichs enke, Enkemadamme Karen Marie Klug f. Jepsen, agtede at hensidde i uskiftet bo i forhold til fællesbarnet. Desuden henholdt hun sig til, at også hendes mand ved ægtepagten af 1844 havde fuldstændigt særeje. Skifteforvalteren opdagede dog, at der var flere børn af Hendrichs første ægteskab.
Disse var:
Søren Christian Klug, forpagter paa Marielyst ved Kjøbenhavn,
Frits Klug, Handelsmand i Newcastle i England (1861 dog tilbage i Kbhvn),
Anthon Klug, købmand i Sorø (ved skiftets slutning 19.12.18 61 dog købmand i København),
Hedevig Klug, ugift, modehandlerske i Odense, vel 40 til 5 0 Aar gl.,
Grethe Klug, ugift, paa Wedelsborg i Fyen, vel 40 Aar.,
Sophie Klug, gift med forhenværende Kjøbmand i Odense, Warberg,
Johanne Klug, ugift, har været hos søsteren Hedevig i Odense, over 30 Aar gl.
Disse blev tilskrevet.
De protesterede og tog en advokat, Procurator Zielian, til at repræsentere sig. Han fik udleveret sagens dokumenter, skrev et indlæg og derefter fik Hendrichs stedsøn kroeier Hviid i Linaa dokumenterne udleveret, så han også på vegne af arvingerne på sin side kunne indgive et indlæg. Han var dog uendeligt længe om at tilbagelevere dokumenterne, og først 19.12.1861 blev skiftet sluttet. Descisionen sagde, at Klug ikke havde særeje, og at derfor skulle hans bo deles efter loven. Hans formue, 7.300 Rdl., var udlånt - eller om man vil placeret - i stedsønnens køb af Linaa Kro, men da denne var blevet solgt på Auction, og det derved indkomne beløb end ikke kunne fyldestgøre prioriteterne, måtte Klugs formue anses for tabt. Han havde dog lidt indbo, som forlods overdroges enken, og desuden 104 Rdl. 77 ß, som blev tilsendt fra Kjøbenhavns Skiftekommission (hvorfra disse penge stammer er uvist), og der fra blev skiftets omkostninger draget, nemlig i alt 14 Rdl.77 ß, hvorfor der var 90 Rdl. at dele; Enken tog sin halvdel med 45 Rdl., samt en broderlod på 5 Rdl. Resten af Klugs halvdel på 45 Rdl. deltes ligeligt imellem hans børn med 5 Rdl. til hver. - Det må have været 5 bitre Rigsbandkdaler at modtage for hvert af Hendrichs børn, og gad vide, om de kunne dække Zelians regning?
More About Hendrich Lindegaard Klugh:
Baptism: 29 Sep 1783, Odense Kbs, Sct Knuds S.
Burial: 02 Apr 1860, Linå Kgd, Gjern Hrd, Skanderborg Amt.76
Occupation: Sadelmagermester, siden proprietær.
More About Hendrich Lindegaard Klugh and Anne Mette Sørensdatter Fogh:
Marriage: 05 Jun 1813, Skjold K, Skanderborg Amt.
Children of Hendrich Lindegaard Klugh and Anne Mette Sørensdatter Fogh are:
+Søren Christian Klug, b. 11 Sep 1825, Horsens Kbs, d. 02 Jul 1902, Sdr. Alslev S, Falsters Sdr. Hrd, Maribo Amt..

Notater:

I december 1795 må det have været ret hård frost. På en af månedens
første dage løb Davids søn Johan Gotefried og læredrengen Poul Hansen
på skøjter på Odense å. De to drenge har sikkert været legekammerater,
og det er rart at se, at de må have haft noget fritid; hvis de da ikke havde
sneget sig bort uden at få lov…. Under alle omstændigheder kunne isen
ikke holde, og de to drenge druknede. Skøjteløb har altid været farligt,
hvis isen var for tynd. Måske er den ene druknet, fordi han ville hjælpe
den anden op af vandet; det er i hvert fald en plausibel teori.
Da jeg fandt notitsen i kirkebogen udfor drengenes begravelsesindførsel,
kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor skrækkeligt det må
have været for David, ikke bare at miste en søn, men også sikkert at
have været skyld i, at en anden familie mistede en søn. Tænk, hvad han
må have gennemgået, da han begav sig til drengens familie med det
sørgelige budskab.
Men i lavsprotokollen står der ved drengens indskrivning som lærling,
at han er en forældreløs dreng. Om han havde anden familie, ved jeg
ikke, han blev sat i lære af baron Iuel-Brockdorff til Valdemarslot på
Tåsinge.
Læredrengen med det ulykkelige
endeligt blev også begravet i første part jord, idet han blev begravet
sammen med Davids søn Johan Gotefried.

Notater:

Christiane Cathrine Klugh, der var opkaldt efter sin farmoder,
blev først gift med possementmager Friederich Lorentz Thiel, der var født i Haderslev, med han avlede hun fire børn, hvoraf en søn David
Gotlieb Thiel overlevede faderen, men døde ugift og barnløs i 1835 i
Horsens, hvor han var svend hos sin morbroder Hendrich.
Efter dette ægteskab giftede Christiane sig med skræddermester, kaptajn
i borgervæbningen og eligeret borger, Peder Barved Warberg, og fik tre
døtre og en søn med ham. Sønnen Johan Peder Warberg blev købmand i
Odense (han gik konkurs i 1853, hvorved moderen mistede de 1.000
Rdl., som hun havde optaget lån i sit hus Korsgade Mnr. 2 for at låne
ham. Hun døde som en fattig enke.), og giftede sig i 1850 med sin kusine
Karen Sophia Klug, en datter af proprietær Hendrich Lindegaard Klug
til Justenborg.

Notater:

Johanne Klugh
Først i 1797 blev den da 17-årige datter, Johanne, der var opkaldt efter
Annas moder gift. Hun blev gift med et af lavets medlemmer,
sadelmageren Gerhardt Reiff, søn af sadelmager Lorentz Johansen Reiff i
Horsens.
Ved skiftet efter David i 1799 nævnes, at Johanne er bosat i København,
mens manden er i Vestindien. Der ligger fra hendes hånd en fuldmagt,
hvor hun i København underskriver sig som Johanne Reiff født Klug,
jordemoder. Hun ses aldrig at have virket som jordemoder, men fra 1801
er familien bosat i Horsens, hvor Gerhardt dør i 1807. Hun gifter sig
derefter med en korporal, Peder Hesselberg, der dør i 1812, og samme år
gifter hun sig for tredje gang med Niels Sørensen Odder, en
kvartermester ved Slesvigske Dragonregiment i Horsens. - Johanne fik
kun ét barn, nemlig sønnen David Gotlieb Reiff, der var født 1798 og
som blev skomagermester i Kbh.

Notater:

David Johan Christopher Klugh, nedsatte sig
som sadelmagermester i Odense, og fik to døtre, hvoraf den ene giftede
sig med skolelærer Carl Rasmus Tschering. En søn af dette ægteskab var
opftalmologen Tscherning, der opfandt de moderne brilleglas og i øvrigt
boede 26 år i Frankrig.????????

Notater:

Gift 1. gang med Frederich Lorentz Theil den 25. juni 1812 i Odense.
Gift 2. gang med Peder Bowed Warberg den 8. august 1819

Notater:

Ana Margrethe Klugh, der var
en yngste af døtrene, giftede sig i 1816 i
sin søster Christianes hus med
afskediget kaptajn Jørgen Wandler, født
Jørgen Nielsen, der havde været
adjudant hos den senere Kong Christian
VIII, og som fra 1816 fik ansættelse som
amtsfuldmægtig i Odense. Han ejede en
tid gården Skovsgaard i Paarup sogn,
solgte den og købte Vejbygaard.
Dette
ægtepar fik
9 børn,
hvoraf en
datter blev
gift med
kontorchef
Gyldendahl i
Indenrigsministeriet, en nevø af
boghandleren Søren Gyldendahl; en datter
blev gift med sognepræst Jens Gottfred
Smith til Horsleth menighed, men døde
barnløs, en søn blev halsbindfabrikant og
giftede sig med en fraskilt kvinde, Gustava
Michelsen, som førte forretningen videre til sine børn af næste ægteskab.
En søn af Ana og Jørgen, Gottlieb Georg von Wandler blev kaptajn ved
infanteriet, deltog i felttoget ved Dannevirke, da det faldt under krigen
1846, kom han i tysk fangenskab og døde mange år senere i Helsingør
som pensionist og klasselotterikollektør efter at være blevet R. af D.
En anden søn, Carl Theodor Wandler, blev revisor ved civilretten og den
kongelige inventariekommission, og var ved Christiansborg Slots brand
i 1884 bosat i Ridebaneanlægget. Hans datter var gift med og blev skilt
fra komponisten Julius Bechgaard.

Giersel blev gift med Jens Samsøe den 27 nov. 1835 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Jens (søn af Jens Michelsen Samsøe og Kiersten Pedersdatter) blev født den 22 feb. 1803 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt; døde den 25 mar. 1891 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ane blev gift med Niels Rasmus Kaaber den 8 okt. 1836 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Niels blev født i 1797 i Næstved Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt; døde den 20 feb. 1861 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

David Gottlieb Rosenkrands Klug
Født 30-05-1811 i Odense (Sankt Knuds sogn),
død september 1863, ifølge kirkebogen havde han hængt sig i skoven ved Kerteminde, begravet 26-09-1863 i Kerteminde.
Sadelmagermester i Kerteminde med bopæl i Langegade.
Gift 18-09-1841 i Allested med Ellen Margrethe Møller
Øvrige børn:
Johanne Margrethe Klug (1843-),
gift med Carl Christian Høibye (1840-);
Sophie Hedevig Klug (1844-44);
Ulrikka Malthea Klug (1844-44);
Anna Marie Klug (1844-44);
(Ovennævnte 3 søstre var trillinger,
der alle døde efter 1-4 uger fra fødslen)
Peder Idon Klug (1845-48);
Peter Idon Klug (1849-54);
Lauritz Gottlieb Klug (1851-1911), skomager, murersvend og vejmand, gift med Johanne Marie Hansen (1849-);
Ulrikka Mathea Klug (1854-), gift med Henrik Adolph Jensen (1857-), sømand og fisker i Kalundborg;
Frands Idon Klug (1856-56);
Jacob Idon Møller Klug (1857-1947), fisker i Kalundborg, gift med Karen Marie Lund (1846-).

Notater:

Re: aner til Brahde (Brade), Landsperg og Kaaber
Indsendt af: regelsen (IP Logget)
Dato: 21/07-06 23:02

Hej Per

Du får lige det sidste vedrørende din Kaaber-slægt.

Borgerskab i Middelfart: Jens Hansen Smidt, sadelmager 16.01.1810, III-13;

Jens Schmidt Samsøe, sadelmager ~ 05.05.1876 Johanne Margrethe Nielsen;

Jens Samsøe, sadelmager ~ Giesel Kirstine Schmidt 27.11.1835
.....................

Sadelmagermester Jens Samsøe er den eneste håndværker i Middelfart, som har fået sit navn bevaret gennem et gadenavn. Det er nemlig ham, Samsøes gyde er opkaldt efter, for her havde han sin bopæl og sit værksted gennem hele sit liv. Jens Samsøe var født i Middelfart omkring 1803, og blev gift med Gjersel Kirstine Schmidt fra Middelfart. Ved folketællingen i 1845 har Samsøe en svend og en lærling på værkstedet. Efterhånden fik ægteparret Samsøe 6 børn, så der var nok at se til for mester Samsøe. I maj 1872 døde fru Samsøe, og i den anledning var der i avisen optaget følgende mindevers efter tidens skik og dens sprogbrug:

" Ved Kirstine Samsøes båre.
Det altid er for tidligt, når gravens favn lukker sig om støvet af en elsket moder! Moder - o, det dyrebare navn lyder nu til os fra bedre kloder!«

Jens Samsøe var rodemester for præstens fjerding i Middelfart. D. v. s. ..kvarteret omfattende bI. a. Algades ældste del og i de gamle folketællingslister er hans håndskrift således bevaret. Rodemesteren var en art borgerlig ombudsmand. Hans opgave var at føre mandtalslister, holde kontrol med flytninger, lejemål og lignende. Undertiden skulle han også opkræve skatter, sørge for indkvartering,
holde opsyn med ildsteder og hjælpe brandfogden, så Jens Samsøe kunne til tiderhave nok at se til.

I januar 1873, da Jens Samsøe var blevet 70 år, overdrog han sit hus og værksted samt et par jordlodder i Skrillinge til sin søn, Jens Schmidt Samsøe. I de( skøde, som i den anledning blev oprettet, skrev Jens Schmidt Samsøe under på at han var blevet skyldig 500 rigsdaler til hver af sine søskende: Karen Marie Kirstine, gift med bødker Thomas Bjørn, Middelfart, Rasmine Nielssine, gift. med købmand Petersen, Askov, Rebekka Dorthea, gift med hattemagermester R. J. Bonnesen, Middelfart, Peter Micheli, handelsbetjent i Odense og Jenssine Petrine, Middelfart. Med hensyn til den sidste søster påtog Samsøe sig desuden følgende forpligtelse: »J eg forpligter mig desuden til at levere min ovennævnte endnu ugifte søster, Jenssine Petrine Samsøe, en opredt seng med alt tilbehør, nyt og godt i enhver henseende, navnlig med fjedermadrasser, alt til en værdi af 100 rigsdaler. Sengen med tilbehør udleveres hende, når hun bliver gift, eller når hun får brug for samme og i det seneste, når min fader dør.« Renterne af gælden til de nævnte skulle den gamle Samsøe have, og dem kom han til at nyde ret længe, idet han levede til den 23. marts 1891. Avisen noterede: »Natten til onsdag døde en af Middelfart bys ældste og hæderligste borgere, sadelmagermester Jens Samsøe, omtr. 89 år gammel. Han løste borgerskab her i byen 1830, og havde således været borger i over 60 år.«

Mvh
regelsen

Du er her: Forside > Læs historien om vores nye bygninger i Middelfart

Algade 39 - en historie i tre dele

af

Harriet M. Hansen, Middelfart Museum

Middelfart er en gammel by. Stammer tilbage fra middelalderen, fortæller vi, men alligevel er der kun et enkelt sted i gadebilledet vi møder middelalderen, nemlig i kirken. Selve gadeforløbet Brogade, Vestergade, Smedegade og Algade er antageligt fra byens grundlæggelse. Men de ældste bygninger i øvrigt er fra 1500-tallet. Som de mest iøjnefaldende har vi Henner Friisers Hus og Holms restaurant, men faktisk er der et par stykker til. Et af disse er Algade 39.

Det fine borgerhus

Algade 39 ligger nær Torvet, på nordsiden, vandsiden af Algade. På husets vestside løber en gyde ned til stranden, som sikkert altid - og i hvert fald siden 1600 - har løbet der. Inde bag en fornyet facade finder vi her spor af et af de ældste huse i byen, på alder med og måske ældre end Henner Friisers Hus, der dateres til ca. 1580 (kong Frederik IIs tid). Huset er bygget af gedigent egetræsbindingsværk, der har været rigt dekoreret med rosetter ud til gyden. At facaden ud mod gaden sikkert har været mindst lige så rig, er der næppe tvivl om. Algade 39 er kun en del af det oprindelige hus, der omfattede de nuværende numre 39 og 41. At dømme ud fra brandtaksationen i 1801 må vi forestille os, at huset er blevet bygget som et 2 etages langhus på 10 fag. Desværre er det ikke lykkedes at finde nærmere beskrivelser fra 1600- og 1700-tallet, sådan som vi kender det fra andre huse i byen, men vi har jo lov at håbe på, at vi finder dem en dag.

Som bekendt er der ingen detailviden om Middelfart før efter svenskerkrigene 1658-60, og vi skal frem til 1682, før vi har sikker grund under fødderne. I det år væltede den ene skatteudskrivning ud over befolkningen efter den anden: Skat af grund, af hus, af alle beboere over 12, af heste og køer, svin og selv bier. Den mand, der ejede nr. 39, svarer til det indtryk, vi har af huset i dets velmagtsdage: Her boede færgemand Peder Christensen med sin kone og børn, hvoraf 3 var over 12 år. Der var også tre tjenestefolk i huset. Selve værdien af huset og grunden - 8 daler til grund, 152 til huset, placerer os i det pænere borgerskab. Ikke den absolutte top, men meget langt fra bunden. Peder Christensen kender vi som delt færgemand fra 1661 til sin død i 1685. Da var han gift for anden gang, med Margrethe Steffensdatter, som var rådmandsdatter. Både hustruens navn og børnenes værger tyder på et nært venskab/slægtskab med betydende folk i Middelfart: Søren Michelsen skipper- og købmand, Hans Ibsen Juel, købmand og senere borgmester, Taus Steffensen, senere præst i Brædstrup, søn af rådmand Steffen Steffensen. Det er navne, der hører til i kredsen omkring rådmænd og borgmestre, eller lige under. Familien betalte da også i 1682 den forhøjede personskat, som folk af stand var skyldig, og da de også betaler skat af både heste og køer, står vi over for en gård af en vis velstand. Dette svarer altsammen godt til det hus, vi fornemmer, Algade 39-41 var i de dage. Men derouten var på vej. Margrethe giftede sig igen med Hans Hansen Juel, der var købmand og vognmand i byen. De solgte i 1695 det hus, hun arvede fra sin salige mand til to andre borgere i byen - det store hus blev til 2 mindre.

Håndværker-huset

Først i 1709 begynder kirkebogen, og i 1710 det regelmæssige skattemateriale. Da bor Jesper skomager i det vestligste hus, altså “vores” hus, nr. 39, mens Hans Jensen smed har fået den anden. I de næste 200 år sad der solide håndværksfamilier i nr. 39: Først skomagerne som Jesper Nielsen og hans søn Tyge, så en kort stund Niels Marcussen felbereder (der garvede skind og gjorde dem klar til brug), og så til sidst sadelmagere fra 1771 til 1898.

Det var Hans Simonsen, en fiskersøn fra Vejle, der var den første sadelmager. I 1769 kom han til Middelfart, fik borgerskab 1771, hvor han rykkede ind i nr. 39. Huset bestod da af 5 fag forhus i to etager, et 7 fag sidehus i en etage og et tværhus med stråtag på 4 fag. I 1775 mistede Hans Simonsen (Schmidt) sin første hustru, og 2 måneder senere giftede han sig med en middelfartpige, Maren Fransdatter. Han døde som kun 54 årig af tærende syge (kan være kræft eller tuberkulose), men Maren førte hans forretning videre, indtil hun i 1809 overlod den til stedsønnen, Jens Schmidt, der i øvrigt blev gift med en datter af den Mads Tygesen, der havde solgt huset til Niels Marcussen i 1764. Storebroderen Simon havde forlængst fået egen sadelmagerforretning i Algade 38. Både Simon og Jens døde i 1820erne. Jens’ enke drev virksomheden videre med en svend Jens Samsøe for roret. Denne fik borgerskab i 1830, købte ejedommen i 1834 og giftede sig i 1835 med Simons datter. Det blev i familien. I Jens Samsøes tid blev baghuset forlænget, men ellers var alt ved det gamle. I 1873 overlod han så det hele til sønnen Jens Schmidt Samsøe.

Fra den sidste del af familiens virke i Algade 39 er bevaret en beskrivelse i Nationalmuseet. Det er datteren Dagmar, f. 1885, der i 1950erne mindedes sin barndom i Middelfart.

Ejendommen bestod af forhus, mellembygning og bagbygning. I forhuset ud mod Algade lå butikken med en udstilling af seletøj og møbler uden betræk. Selve værkstedet lå i bagbygningen. Så var der hjørnespisestue, stadsstue, dagligspisestue, en lang gang til køkken med spisekammer og bryggers. På 1. sal lå værelserne, og øverst oppe under taget var der stoppematerialer til møbler og madrasser. Forbi værkstedet førte en gang med toppede brosten ned til haven med to lysthuse, rosengang med højstammede roser, en sjældenhed af et paryktræ og en forhøjning, hvor faderen kunne sidde i sin stol og nyde udsigten over Trækbanen og Lillebælt. Faderen havde ofte mulighed for at tage en l’hombre med ligesindede hos Rasmussen på Torvet - kom der nogen, kunne man lige stikke over og hente ham. Man skal jo huske på, at forretninger dengang kunne have åbent hver dag både til kl. 8 og 9 om aftenen.

Da Middelfarts vise mænd i 1890 valgte gadenavne i byen, fik de tre stræder navn efter dem, der boede der. Gimbels Gyde, Riisings Gyde - og Samsøes Gyde. Således er navnet fra den gamle slægt bevaret i byen.

Detailhandlernes periode

Med Jens Schmidt Samsøes død i 1898 fik 200 års skindarbejde i det gamle hus ende. Enken Johanne Marie solgte til urmager og guldsmed R.N.Andersen, der også havde butik i nr. 49, og flyttede selv til Teglværksgade, hvor hun drev en høkerbutik. Den nye ejer åbnede endnu en ur- og guldmedeforretning, som H.N.Petersen ledede, indtil denne fik egen forretning i Grønnegade o. 1915. Huset fik i øvrigt flere lejere - der var ikke på samme måde brug for plads i det 20.århundred­es detailbutikker, og ansatte boede ikke mere hos mester. Til gengæld er det nok nu, at der kom store udstillingsvinduer. Også på anden måde viser nutiden sit ansigt. I haven byggedes i 1904 en moderne villa “Olgasminde”med havudsigt og det hele. Som skabt til sommerpensionat og gæster. Men ak, det var før siloernes og de store havnevirksomheders tid. Da de rykkede frem, var det slut med idyllen.

Efter urmageren kom andre til: en, frugthandel, en cigarhandler og en broderiforretning. I 1920erne flyttede således bådfører Laurits Julius Hansen, der sejlede med turister på Lillebælt, der ville se byggeriet af Lillebæltsbroen, og hans kone, der fik en broderiforretning. Så Julius fik naturligvis navnet Blondematrosen. Turisterne gav øjensynligt så mange penge, at Laurits kunne købe hele ejendommen af familien Andersens efterkommere i 1941. Broderierne udviklede sig til tøj i almindelig. I slutningen af 1980erne Mathilde, i begyndelsen af 1990erne Svyspring, siden Mariehønen, der også forsøgte sig med lidt café. Også en etnisk restaurant har forsøgt sig. Siden har det gamle, faldefærdige hus ligget brak, men nu får det en chance til: Efter en total renovering med respekt for husets fortid åbner her i 2005 Oculi Optik.

Jens SAMSØE

Birth: 1803, Middelfart
Occupation: Sadelmagermester
Death: 25 MAR 1891, Middelfart

Partnership with: Giesel Kirstine SCHMIDT
Marriage: 27 NOV 1835

Child: Jens Schmidt SAMSØE
Descendants of Jens SAMSØE
1 Jens SAMSØE
=Giesel Kirstine SCHMIDT Marriage: 27 NOV 1835
2 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

--------------------------------------------------------------------------------
Go To List Of Surnames

--------------------------------------------------------------------------------
Family Tree Web Pages created using Ged2Web Version 3.37 (Unregistered Version)
--------------------------------------------------------------------------------

Jens Schmidt SAMSØE

Father: Jens SAMSØE
Mother: Giesel Kirstine SCHMIDT
Occupation: Sadelmager

Partnership with: Johanne Margrethe NIELSEN
Marriage: 5 MAY 1876

Ancestors of Jens Schmidt SAMSØE
/-Jens SAMSØE
Jens Schmidt SAMSØE
| /-Simon Hansen SCHMIT
\-Giesel Kirstine SCHMIDT
| /-David Gotlieb KLUG
\-Maria KLUG
\-Anna Margrethe Elisabeth LINDEGAARD

Descendants of Jens Schmidt SAMSØE
1 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

--------------------------------------------------------------------------------
Go To List Of Surnames

--------------------------------------------------------------------------------
Family Tree Web Pages created using Ged2Web Version 3.37 (Unregistered Version)
--------------------------------------------------------------------------------

Giesel Kirstine SCHMIDT

Father: Simon Hansen SCHMIT
Mother: Maria KLUG
Birth: 4 FEB 1809, Middelfart
Death: 6 MAY 1872, Middelfart

Partnership with: Jens SAMSØE
Marriage: 27 NOV 1835

Child: Jens Schmidt SAMSØE
Ancestors of Giesel Kirstine SCHMIDT
/-Simon Hansen SCHMIT
Giesel Kirstine SCHMIDT
| /-Caspar KLUG
| /-David Gotlieb KLUG
| | \-Christiane SCHMIDT
\-Maria KLUG
\-Anna Margrethe Elisabeth LINDEGAARD

Descendants of Giesel Kirstine SCHMIDT
1 Giesel Kirstine SCHMIDT
=Jens SAMSØE Marriage: 27 NOV 1835
2 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876

Simon Hansen SCHMIT

Birth: 1771, Middelfart
Occupation: Sadelmager
Death: 22 DEC 1826, Middelfart

Partnership with: Maria KLUG
Marriage: 3 JUL 1801, Middelfart

Child: Rebecca SCMIDT Birth: 13 JUN 1802, Middelfart
Child: Ann Margrethe SCHMIDT Birth: 23 MAR 1804, Middelfart
Child: Maren SMIDT Birth: 3 MAY 1806, Middelfart
Child: Giesel Kirstine SCHMIDT Birth: 4 FEB 1809, Middelfart
Child: Sophie Dorthea SMIDT Birth: 8 JUL 1811, Middelfart
Child: Hansine Petrine Henriette SCHMIDT Birth: 16 DEC 1813, Middelfart
Child: Caroline Christine SCHMIDT Birth: 1816, Middelfart
Descendants of Simon Hansen SCHMIT
1 Simon Hansen SCHMIT
=Maria KLUG Marriage: 3 JUL 1801, Middelfart
2 Rebecca SCMIDT
2 Ann Margrethe SCHMIDT
=Poul Borrebye SEIDELIN
3 Poul Georg Maximilian SEIDELIN
=Niels Rasmus KAABER Marriage: 8 OCT 1836, Middelfart
3 Simon Frederik KAABER
=Nanna Emilie Johanne HELLERUNG Marriage: 9 MAY 1868, Kolding
3 Jens Ludwig Joachim KAABER
=Sara HERMANN Marriage: 10 NOV 1868, Fredericia
3 Christian Peter KAABER
=Agnes Cecilie Petronelle HOLM
2 Maren SMIDT
2 Giesel Kirstine SCHMIDT
=Jens SAMSØE Marriage: 27 NOV 1835
3 Jens Schmidt SAMSØE
=Johanne Margrethe NIELSEN Marriage: 5 MAY 1876
2 Sophie Dorthea SMIDT
2 Hansine Petrine Henriette SCHMIDT
=Lars MADSEN Marriage: 14 MAY 1840, Middelfart
3 Simon MADSEN
2 Caroline Christine SCHMIDT

Jens blev gift med Johanne Margrethe Nielsen den 5 maj 1876 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Johanne (datter af Niels Nielsen og Sophia Andersdatter) blev født den 6 dec. 1851 i Vejrup Sogn, Gørding Herred, Ribe Amt; døde den 22 aug. 1930 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Karen Marie Kirstine Samsøe gift med Bødker Thomas Thomsen Bjørn.
Viet 20. august 1864. Middelfart 1827-1891 opslag 59

Se folketælling 1880 Odense, Vends, Middelfart. Store Adelgade.

Navn: Karen Marie Kirstine Bjørn, F. Samsøe Køn: K Alder: 41 Civilstand: Gift
Fødested: Middelfart
Kilde: FT-1880 Amt: Odense Herred: Vends Sogn: Middelfart Købstad Stednavn: Middelfart Købstad
Matr.nr/adresse: Store Adelgade Indtastningsnr: C6313 Løbenr.: 996

Karen blev gift med Thomas Thomsen Bjørn den 20 aug. 1864 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Thomas blev født cirka 1833; døde den 8 jun. 1883 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde: FT-1860 Kildehenvisning: Middelfart 53/60
Navn: Jensine Petrine Samsøe Køn: K
Alder: 19
Stilling i husstanden: kammerjomfru Civilstand: Ugift
Fødested: Middelfart
Sogn: Middelfart Købstad Herred: Vends
Amt: Odense Stednavn: Middelfart Købstad
Husstands-/familienr: 125, forhuset Matr.nr/adresse: Adelgade, sønder side
Trossamfund: lutheran
Indtastningsnr: B6333 Løbenr.: 860

Folketælling 1901
Farvergade, København

Folketælling 1906
Farvergade, København

Jensine Petrine Samsøe
Denmark Census, 1911
Folketælling 1911
Event Place:
Farvergade,København, Danmark
Single
Birth Date:
14 Jan 1841
Record Number:
17

Notater:

Kilde: FT-1870 Kildehenvisning: 11
Navn: Rasmine Nilsine Samsøe Køn: K
Alder: 23
Stilling i husstanden: datter Civilstand: Ugift
Erhverv: modehandlerinde
Fødested: Middelfart
Sogn: Middelfart Købstad Herred: Vends
Amt: Odense Stednavn: 1 Rode
Husstands-/familienr: 34 - forhus Matr.nr/adresse: Adelgade
Trossamfund: lutheran
Indtastningsnr: C4273 Løbenr.: 107

Ribe, Malt, Malt, Dele af Estrup, Askov og Maltbæk Marker, Et Hus, 73, FT-1880, D3700
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Karl Peder Petersen 36 Gift Husfader, Købmand Kerte Sogn, Odense Amt
Rasmine Nielsine, f. Samsøe 33 Gift Hans Kone Middelfart
Sofie Kirstine Petersen 7 Ugift Deres Barn Malt Sogn, Ribe Amt
Kirstine Albertine Petersen 5 Ugift Deres Barn Malt Sogn, Ribe Amt
Marie Lovise Petersen 3 Ugift Deres Barn Malt Sogn, Ribe Amt
Jens Samsøe Petersen Under 1 år Ugift Deres Barn Malt Sogn, Ribe Amt
Maren Lauridsen 17 Ugift Tjenestepige Malt Sogn, Ribe Amt
Peder Kristensen Gaarde 19 Ugift Handelslærling Slesvig

Ribe, Malt, Malt, Malt, -, 19, FT-1890, D8212
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Karl Peder Petersen 46 Gift Husfader Kjøbmand Kjerte, Fyn
Rasmine Nielsine Samsøe 43 Gift Husmoder Kjerteminde
Sofie Kirstine Petersen 17 Ugift Barn Malt
Kirstine Albertine Petersen 15 Ugift Barn Malt
Marie Lovise Petersen 13 Ugift Barn Malt
Aage Samsøe Petersen 8 Ugift Barn Malt
Karl Hansen 49 Gift Husfader Landmand Holsted, R.a.
Marie Grete Martha Gylding 49 Gift Husmoder Skrave
Peter Fredrik Hansen 20 Ugift Barn Gjørding
Kathrine Hansen 18 Ugift Barn Holsted
Hans Sørrensen Hansen 16 Ugift Barn Holsted
Arthur Hansen 10 Ugift Barn Malt
Abel Kathrine Hansdatter 84 Enke Kone Hygom
Mætte Marie Gylding 5 Ugift Barn Skrave

Navn: Rasmine Nielsine Petersen Køn: K
Fødselsdato: 18460602 Civilstand: G
Stilling i husstanden: Husmoder Fødested: Middelfart
Erhverv: Ingen
Kildehenvisning: Hovedliste trossamfund: Folkekirken
Ejendommens navn: - Ejerens navn: Chr Petersen
Flyttet til kommunen: 1895
Sidste opholdssted: Kolding
Gift hvornår: 1871 Ægtefælle død:
Antal levende børn: 4 Antal døde børn: 1

Kilde: FT-1901 Husstands-/familienr: 195
Matrnr/adresse: 1as
Sogn: Kolding Landdistrikt Herred: Brusk
Amt: Vejle Stednavn: -
Indtastningsnr: D9816 Løbenr.: 832
Samtlige personer i husstanden
Vejle, Brusk, Kolding Landdistrikt, -, 1as, 195, FT-1901, D9816
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Carl Peter Petersen 18430108 G Husfader Kjøbmand Kjerte Sogn Odense Amt
Rasmine Nielsine Petersen 18460602 G Husmoder Ingen Middelfart
Aage Samsøe?? Petersen 18810627 U Søn Maskinarbejder Malt Sogn Ribe Amt
Ellen Marie Rudbeck 18791220 U Tjenestepige Harte Sogn Vejle Amt

Rasmine blev gift med Carl Peder Pedersen den 27 apr. 1871 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Carl blev født den 8 jan. 1843 i Kerte Sogn, Båg Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rebekka blev gift med Rasmus Julius Bonnesen den 14 jun. 1872 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Rasmus (søn af Nis Christian Bonnesen og Karen Prip) blev født den 30 aug. 1840 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt; døde den 4 jan. 1917 i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn: Peter Michael Samsøe Køn: M
Alder: 18 Civilstand: Ugift
Stilling i husstanden: Handelstyende Fødested: Middelfart
Erhverv: Handelslærling
Kildehenvisning: Optegnelse nr. 67 trossamfund: Lutheran
Kilde: FT-1870 Husstands-/familienr: 4225
Matrnr/adresse: 63, Forhuus 1 Etage
Sogn: Odense Købstad Herred: Odense
Amt: Odense Stednavn: Vestergade
Indtastningsnr: D4595 Løbenr.: 15617

Navn: Peter Michael Samsøe Køn: M
Alder: 28 Civilstand: Ugift
Stilling i husstanden: kjøbmand, husfader Fødested: Middelfart
Kildehenvisning: Tillægsliste B trossamfund: lutheran
Kilde: FT-1880 Husstands-/familienr: 3898
Matrnr/adresse: Vestergade 19, forhuset stuen
Sogn: Odense Købstad Herred: Odense
Amt: Odense Stednavn: Odense Kjøbstad
Indtastningsnr: B0082 Løbenr.: 18273

Navn: Peter Michael Samsøe Køn: M
Alder: 28 Civilstand: Ugift
Stilling i husstanden: kjøbmand, husfader Fødested: Middelfart
Kildehenvisning: Tillægsliste B trossamfund: lutheran
Kilde: FT-1880 Husstands-/familienr: 3898
Matrnr/adresse: Vestergade 19, forhuset stuen
Sogn: Odense Købstad Herred: Odense
Amt: Odense Stednavn: Odense Kjøbstad
Indtastningsnr: B0082 Løbenr.: 18273

Samtlige personer i husstanden
Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, Vestergade 19, forhuset stuen, 3898, FT-1880, B0082
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Adolf Christian Møller 21 Ugift handelsbetjent ??lested, Svendborg Amt
Diederik Christian Gravesen 16 Ugift handelslærling ??estebro
Peter Michael Samsøe 28 Ugift kjøbmand, husfader Middelfart

Død se: Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt 1886.-1890 opslag 4

Peter blev gift med Dorthea Larsen den 18 jan. 1883 i Sct. Hans Sogn, Odense Herred, Odense Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]