| Notater |
Johanne Eriksdatter Grøn
Afskrift af artikler om Johanne, primært fra tidsskriftet SLÆGTEN:
Grøn-slægten på Tanderup og Ørnhoved
I SLÆGTEN nr. 4, juli 1991, skrev Anton Blaabjerg en artikel om Johanne Grøn og hendes tilknytning til Ørnhoved i Tjørring Sogn ved Heming. - Emnet blev taget op i SLÆGTEN nr. 12, juli 1995, hvor Flemming Bæk Laursen skrev om Johanne Grøns mødrene slægt i artiklen "lver Blik til Nørbækgaard".
Det har inspireret mig til at skrive om Johanne Grøns formodede fædrene slægt, Grøn-slægten på Tanderup og Ørnhoved.
I slutningen af 1500-tallet beboedes Oustrupgård i Røgen Sogn af Sejer Andersen (Bonde), ridefoged i Skanderborg Len, død 1598, hvorpå enken Johanne Grøn (i live 1626) giftede sig med Jesper Pedersen, herredsfoged i Gjern Herred (død ca, l650)l. - Over disse 3 personer findes en stor gravsten inde i Røgen Kirke. På stenen ses 3 våbenskjolde, som viser de 2 mænds bemærker, mens Johanne Grøns skjold er udfyldt med et Jesusmonogram: IHS, som er de første 3 bogstaver i navnet Jesus efter det græske alfabet. På latin er det blevet udlagt som Jesus Hominum Salvator, dvs. Jesus menneskenes frelser.
Sejer Andersen (Bonde) Johanne Grøn Jesper Pedersen- de tre skjold på ligstenen i Røgen Kirke.
Sejer Andersen (Bonde) og Johanne Grøn havde mindst 3 børn: Anders Sejersen, Karen Sejersdatter og Erik Sejersen, mens Johanne Grøn ikke havde børn i andet ægteskab.
Der har været mange spekulationer om Johanne Grøns afstamning, da hun har en meget stor efterslægt. Hed hendes fader Erik Grøn, efter hvem hun i så fald havde opkaldt en søn?
Var hun adelig?3
En del kunne tyde på adelskab. I et skøde fra 1626 købte Jesper Pedersen i Oustnip sammem med "min kære hustru, ærlig og velbyrdig Johanne Grøn", en selvejergård i Farre, Sporup SognÅ. Ordet velbyrdig anvendtes på den tid normalt kun om adelige.
For 4-5 år siden fandt Holger Hertzum-Larsen, Nr. Nissum, et stævningsbrev fra 1599 i stævningsbogen fra Kongens Retterting, datidens Højesterets .
Stævningen var udtaget af Christen Munk til Ørnhoved imod Karine Bliksdatter, ligeledes til Ørnhoved. Sagen drejede sig om Karine Bliks salg af Sønderbygârd i Borris Sogn.
Stævningsbrevet er overstreget med blyant (hvad der ikke kan ses på mikrofilmen) og tilføjet: "Der siges, at denne stævning blev aldrig forkyndt".
Der kom altså ingen retssag ud af stævningen, men af brevet kan det udledes, at Karine Blik har haft 3 døtre:
- Marine Grønsdatter, gift med den adelige Christen Munk til Ørnhoved.
- En datter (Karine Grøn), gift med Niels Hansen i Grimlund i Hoven Sogn.
- En datter (Johanne Grøn), gift med Sejer Andersen (Bonde) i Oustrup.
Karine Bliks 3 døtre førte alle navnet Grøn (eller Grønsdatter, som dog ikke betyder, at fa-
derens fornavn har været Grøn). Hun må altså have været gifl med en NN Grøn, formodentlig til Ørnhoved.
Denne NN Grøn er sandsynligvis død omkring 1583, idet der i den nævnte stævning omtales et skiftebrev fra dette år, men intet om den afdødes navn. Karine Blik har ladet sig fledføre med sine børn (en slags aftægtskontrakt), og ved denne fledføring har Niels Hansen i Grimlund fået tillagt Sønderbygård, som i 1595 “haver fulgt Niels Hansen i Grimlund på tolvte år eñer skifiebrevs indhold, dateret anno [l5]83", Christen Munk og Marine Grøn har fået tillagt Ømhoved, mens vi derimod ikke
ved, hvad Sejer Andersen (Bonde) og Johanne Grøn har fået.
Vi er nu endelig nået til sagens keme. Hvem var Karine Bliks mand? Hvem var denne NN Grøn? [til Ørnhoved?]. Slår vi op i Trap: Danmarks, fár vi at vide, at Ørnhoved i 1507 ejedes af Las Nielsen i Tan-
demp, Snejbjerg Sogn.7 Ømhoved var da en selvejergård under kronen, og Las Nielsen ejede altså kun bondeskylden i gården, men ikke herlighedsretten. Der svaredes landgilde af gården til kronena. 1525-43 nævnes i Ørnhoved en Morten Grøng, som 1532 fik lavhævd (en slags ejendomsbrev) på gården 10. Og videre anføres, at 1560 fik hans broderbørn Laurids, Erik og Mette Grøn af kronen ejendomsbrev på Ømhoved "mod at svare årlig afgift som før fejden"“ (Skipper Clements fejden 1534, hvorefter de oprørske selvejerbønder blev frataget deres selvejerret, som de derefter måtte løskøbe hos kronen, eller forblive fæstebønder) 12. Ømhoved blev altså først indløst 26 år efter fejden. Videre hedder det i
Trap, at 1590 skrev Christen Munk sig til Ørnhoved,l3 hvis herlighed han 1598 erhvervede ved mageskifte med kronen 14. Først da blev Ørnhoved en fri adelig gård.
Der har således eksisteret en Erik Grøn med tilknytning til Ømhoved 1560. I Danmarks Adels Aarbog 1895 findes en stamtavle over slægten Grøn. Heri anføres Erik Grøn som søn af Jens Grøn og Bodil Rodsteen Markorsdatter. Som en mulig broder til Jens Grøn nævnes Morten Grøn til Ørnhoved, Stamtavlen er dog desværre meget mangelfuld og må nu siges at være totalt forældet og uholdbar.
Som nævnt ejedes Ømhoved 1507 af Las Nielsen i Tanderup. Lad os for en stund vende tilbage til Trap; Danmark 15. Om gården Tanderup i Snejbjerg Sogn hedder det, at den beboedes 1480-1511 af Las Nielsen, der synes at have været adelig 16. Gården var en selvejergård, som svarede landgilde til kronen 17. 1528-49 beboedes den af væbneren Niels Lauridsen 18, som muligvis var Las Nielsens søn.
1575-82 nævnes i Tanderup en Lars Grøn, som 1582 solgte de jordegne gårde Tanderup, Krogstrup og Fonvad til Malte Jensen (Sehested) Holmegård 19.
Der var altså en Lars Grøn nogenlunde samtidig i både Ørnhoved og Tanderup. Er det samme person?
Den nævnte Las Nielsen i Tanderup var gift med en søster til Christen Rød af Vognbjerg i Stavning Sogn 20. Deres broder Las Rød i Hindsels, Hvidbjerg Sogn, Refs Herred, pantsatte 1499 gården Rabæk i Oddum Sogn til den senere rigsråd Niels Clementsenzl. Efter det langstrakte opgør mellem kronen og Niels Clementsens arvinger må Rabæk igen være kommet i Rød-slægtens fulde besiddelse, og formodentlig tilfaldet Las Nielsens hustm NN Rød. Efter hende må gården være gået i arv til deres formodede 4 børn, som i 1550 har solgt deres lodder i Rabæk til Iver Krabbe til Østergård?
I en sag om låsebrev (ejendomsbrev) vedr. Rabæk ved Kongens Retterting ses, at Niels Lauridsen i Tanderup solgte en broderlod, Jens Madsen i Øster Amtrup, Snejbjerg Sogn, solgte med sin hustru Anne Lauridsdatters samtykke en søsterlod, og endelig solgte Laurids Grøn til Ørnhoved den søsterlod, som han og hans søskende var tilfalden, Desuden havde Hans Lauridsen i Kærgård, Skjem Sogn, en u-
kendt andel (men vel også en broderlod?)23.
Laurids Grøn til Ørnhoved og søskende er vel de samme, som Lars, Erik og Mette Grøn, der som tidligere nævnt 1560 fik ejendomsbrev på Ørnhoved. Fra dette salg af gården Rabæk må vi kunne udlede, at de 3 søskende Grøn er datterbøm af Las Nielsen og hustru NN Rød i Tanderup. Da de 3 søskende ejede Ørnhoved, var deres fader vel den Morten Grøn, som 1532 fik lavhævd på samme gård, og som sâledes tidligere havde tilhørt hans svigerfader Las Nielsen i Tanderup 24.
I 1560 er Laurids Grøn medejer af Ørnhoved. Min hypotese er, at han er identisk med den Lars Grøn, der 1564, 1565 og 1566 blev tilsagt til tjeneste til skibs, og som døde 28.7.1566 under flådens forlis ved Gotland 25.
Hvis denne teori er rigtig, passer det med, at broderen Erik Grøn har overtaget Ørnhoved, som derefter ved skifte 1583 er overgået til hans formodede enke Karine Blik og deres børn Marine, Karine og Johanne Grøn.
Men hvem er da den Lars Grøn, som nævnes 1575-82 i Tanderup. Denne gård beboedes - 1528-1550 - af væbneren Niels Lauridsen, som må være søn af den tidligere ejer Las Nielsen og NN Rød. Niels Lauridsen og medarvinger havde 1541 en sag mod Niels Grøn vedr. en mølle i Lem sogn? Og 1542 havde Erik Grøn til Ulsund sag om samme mølle imod Niels Ludvigsen til Høgsbro, Henrik Knudsen til
Rødding, Niels Lauridsen til Tanderup, Niels Lunov til Rygård, Mads Grøn og fru Elsebe med laværge 27. Vi ved, at såvel Henrik Knudsen som Niels Lunov var gift med en Grøn 28. Alt tyder således på, at Niels Lauridsen til Tarlderup er med i denne sag, fordi hans hustru også har været en Grøn. - Hun er måske
identisk med den "ærlig og velbyrdig fru Kirsten Pedersdatter til Tanderup", der 1564 arver Storupgård, Ørding Sogn, efter Niels Enevoldsen til Hvidbjerggård, ligeledes på Mors. Hun omtales nemlig 1568 som Kirsten Grønsdatter i Storupgård 28a.
Niels Lauridsen havde en søn, Laurids Nielsen, som ifølge Trap ejede Kærgård i Skjern sogn 1565 sammen med fætteren Laurids Hansen 29. Men hvem overtog Tanderup efter Niels Lauridsen? Ja, det gjorde vel hans søn, Laurids Nielsen? Mon ikke denne Laurids Nielsen er identisk med Lars eller Laurids
Grøn i Tanderup 1575-82? Hermed får vi en forklaring på det våben (et lodret delt skjold og deri en snog), som Lars Grøn forsegler med ved hyldingen 13.7.1580 30.
Min hypotese er, at Lars Grøn har anvendt sit fædrene våben, men sit mødrene slægtsnavn, efter at fætteren Lars Grøn til Ømhoved er død 1566. Hvis det er rigtigt, har vi således fundet Tanderup-slægtens hidtil ukendte våbenskjold, og samtidig en forklaring på, hvorfor Lars Grøn i Tanderup bruger et våben forskellig fra Grøn-slægtens med ulven. Lars Grøn døde mellem 1585 eg 1587 31 og efterlod enken fru Gertrud Olufsdatter, men tilsymeladende ingen børn 32.
Det var en længere udredning uden konkrete beviser, men slægtsforskning i 1500-tallet må desværre ofte nøjes med formodninger og sandsynliggørelser pga. det sparsomme kildemateriale.
Noter:
1 S. Leth Danielsen: Oustmpgaard og dens Beboere gennem 400 aar, i Aarhus Stifts Aarbøger 1938 s 1-68 Slægtsarkivet. Slægten fra Tøving 1988. Udarbj. Af Anton Blaabjerg
2 Danmarks Kirker. Udg. af Nationalmuseet. Århus Amt. 7. bind, s.3564-65.
3 Som note 1.
4 RA. Rentekammeret. Jyske stifters renteskriverkontor 1760-71. Kommissionsakter vedr. afhændelsen af kronens gods i Skanderborg Distrikt 1767 (Rtk 2247,25). Under bilag
nr.l24 til bilag 1. Skøde nr. 4 af9.12.1626.
5 SLÆGTEN, nr. 4,juli 1991, 5.34-36.
6 l.P.Trap; Dannnnk. 5. udg. 22. bind. Ringkøbing amt, s.135.
7 Evald Tang Kristensen:Afskrift af et Rimandstog, i Samlinger til Jysk Historie og Topografi bd. 9 1882-83, s. 40-56 (s.50)
8 Oluf Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. s.82 (Lundenæs slot; Jordebog 1498).
9 Danske Magazin, 2.rk.5.bd., 5.53. Det kgl. Rettertings domme og rigens Forfølgninger fra Christian III tid. Udg. Ved Troels Dahlerup.Bd.2. 1969. s.758 og 767.
10 Som note 7 (Spec. 5.51).
11 Kancelliets Brevbøger 16.7.1560.
12 Thomas B. Bang: Klementsfejdens Efterspil, i Historisk Tidsskrift 8. rk. 6.bd, 1915-17, sw. 165-96.
13 Kancellíets Brevbøger 31.7.1590.
14 Kancellíets Brevbøger 6.3.1598.
15 Som note 6, 5.379-80.
16 Oluf Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. 5.64-65.
Danske Magazín 4.rk. 2. bd., 5.298 (Udleveringsliste1511). Las Nielsen levede også 1523 (note 7).
17 Som note 8, 5.83.
18 Fru Eline Gøyes jordebog. Udg. ved A. Thisel. 1892. 5.379. Danske Kancelliregislrnnter 11.11.1549.
19 Kronens Skøder. Bd.1. Udg, ved L. Laursen. 1890-92.
s.159, 23.6.1575 og s.254-55, 19.6.1582. OmTanderup, se Johan C. Sulkjærz Snejbjerg Sogn, bd.1, 1925, s.7ff.
20 Som note 18 (Fru Eline Gøye) s,36Z. Om Rød-slægten: Danmaxks Adels Aarbog. 1901. 5.459 (under Viffert).
21 Som note 18 (Fru Eline Gøye)5.353.
22 RA. Kongens Retterting. Rigens Forfølgningsbog 1545-52, fol. 479a, 481a, 4823, 4S8b, 489a og 5123-b.
23 Som note 22.
24 Som note 7 (Spec. 5.51).
25 Kancelliets Brevbøger 14.3.1564, 6.2. 1565 og 26.2.1566.
Danske Magazin 3. rk.2.bd., 1845, s.90 og 94.
26 Som note 9 (Det kgl. Retterting), s. 670-671
27 Danske Magazin 3. rk. 6. bn, side 315.
28 Danmarks Adels Aarbog1936. Tilføjelser og rettelser side 125.
28a Privatarkiver på pergament. Iver Grøn 7. januar 164 m.m.
29 SAom note 6 side 168
30 Danske Adelsvåbner. Ved Svende Tito Achen 1973, s. 145.
31 Kancelliets brevbøger 29.4.1585 og 6.2. 1587
32 Viborg Landstings dombøger 1616. Udg. Ved Poul Rasmussen 1965, s. 333-34.
Blåt blod (1)
af Anton Blaabjerg. Efter SLÆGTEN nr. 4, 1991.
Forsøget på at klarlægge omfanget heraf i den almindelige befolkning er ikke drevet af fomemmelsen af, at fænomenet skulle være særlig sjældent forekommende; og ej heller fordi påvisningen heraf i sig selv er særlig interessant, - det viser jo blot, at slægten har bevæget sig i den helt gale retning på den sociale rangstige.
Meget tyder på, at afstamning fra adelige slægter - og derigennem måske tillige fra middelalderens fyrsteslægter - kan påvises i anetavler for mange hundrede tusinde af nulevende danskere.
Det interessante er, at
- det dermed for mange er muligt at følge anetavlen meget langt tilbage i tiden,
- der ofte kan findes mange oplysninger om selv fjerne forfædre,
- nok synes fortidens samfund socialt lagdelt, men det var vitterligt muligt for fa-
milier/enkeltpersoner at skifte "lag",
- familieforbindelser mellem de sociale lagknytter samfundet sammen, så ikkemindst med sådanne forfædre må interessen for slægten komme til at omfatte helelandets historie,
- Slægtens udforskning i sådanne tilfælde bliver den personlige rejse tilbage i Danmarks historie.
Johanne Grøn
Som stammor til utallige nulevende har hun været kendt længe, jf. hendes endnu bevarede ligsten i Røgen Kirke mellem Silkeborg og Århus, S. Leth Danielsen: Oustrupgaard og dens Beboere gennem 400
Aar, i Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, bd. 31, 1938, s. 1 ff, og P. Filtenborg: Slægtsbog for Sognedegn Sejer Olesen Leth og Hustru Ida Nielsdatter, 1938, s. 11 ff.
Fra før 1590 var Johanne Grøn, død efter 1616, gift første gang med ridefoged i Skanderborg Len Sejer Andersen i Oustrup, Røgen Sogn, død 1598, og siden andengang med herredsfoged i Gjem Herred Jes-
per Pedersen, død omkr. 1650. - Det har været antaget, at hun var af den lavadelige slægt Grøn, og i flere slægtsbøger hævdes det, at hun på ligstenen benævnes Eriksdatter; det passer ikke, der står "erlig oc gudfrøctig Quinde Johan Grøn", men rigtigt er det da, at hun havde en søn med navnet Erik, der evt. kunne være opkaldt efter morfaderen.
Selv har jeg begået den fejl i Slægtsarkivet: Slægten fra Tøving, 1988, s. 145 at hævde, at "hendes udslidte våbenskjold" på ligstenen "med lidt god vilje" kunne hævdes at vise adelsslægten Grøns våben; det passer desværre heller ikke, skjoldet viser blot Jesu monogram IHS.
Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32. Nr. Nissum, 7620 Lemvig R 97 89 13 07, har nu ved gennemgang af arkivalier fra kongens retterting, forgængeren for Højesteret. nemlig i Rettertingets stævningsbog 1597-99, f0l.32, fundet følgende indførsel:
Christiem Munck til Ømhoved [egl. Ømhoffdt, Tjørring Sogn ved Heming] citat fru Karine Blicksdatter til Ørnhoved med hendes lavværge for et skøde, hun [1595] skal have givet Ove Juel til Kjeldgaard [Offue Jull till Kieldgaard] på en gård i Bølling Herred i Borris Sogn, som kaldesSønderbygaard [Synderbye gaard], hvilken for.ne skøde han formener ikke så lovligen "dreffuen"(?) er gjort at være, at det bør ved magt at blive. efterdi hun samme gård med al hendes gods en gang [1583] skal have afhændet efter skiftebrevs lydelse og efter de breve og forvaringer hende derimod påhendes ophold hendes livstid en gang gjort og given er, efter hvilke breves "formeeling" han forrnener hende ikke at skal have været vederhæftig samme gård igen at kunne købe [vel fejl for skøde], efterdi hun haver sig ladet fledføre en gang til hendes børn [1583], efter recessens "formeeling"(som han mener).
For.ne brev [er saa?] som hende på hendes livs ophold givet er, skal af hendeslawærge være beseglet og af for. ne Christiern Munck underskrevet [1583], dateret samme dag skiftebrevet er udgiven, og
for.ne gård med ægt, arbejde og al anden tynge stedse efter skiftet er ganget, haver fulgt Niels Hansen í Grimlund [Grindlund] på tolvte år efter skiftebrevs indhold, dateret anno [I5]83, indtil nu hun skal have solgt for.ne Ove Juel den efter samme hendes skødebrevs lydelse, dateret anno[15]95. Hun og skal have bekendt med hendes eget brev og segl, som hr. Niels i Gødstrup [Gløstrup, Niels Jensen, hendes sognepræst for Snejbjerg og Tjørring menigheder] med hende haver beseglet og underskrevet, og er dateret mere end et halvt âr, førend hun skal have givet for.ne Ove Juel for.ne skøde, at hun venligen haver ombedet for.ne Niels Hansen, at han ville velgøre og unde for.ne Christen Munck og
hendes datter Marine Gnønsdatter samme Sønderbygaard for en vis summa pendinge, som var 500 daler og tyve gylden i guld. Hun og denidinden iblandt andet består, at dersom for.ne Niels Hansen sælger samme gård til nogen anden end til for.ne Christen Munck, da det aldeles imod hendes vilje,
råd og samtykke at ske. Han og formener samme fri gård tilforn efter Recessen forbrudt at være til for.ne Niels Hansens hustrus næste arvinger, hvilke han [Chr. Munk] formener sine bøm at skulle være,
og for.ne Niels Hansen fordi ikke mægtig(?) samme gård efter sådan langsom h .... .. brug, imod Recessen til nogen lovligen at kunne oplade, og af de årsager samme opladelse-brev, som for.ne Niels Hansen kunne have givet hende, bør magtesløs at være, og det skøde, som hun derefter såvel som efter det brev, hun tilfom til hannem og hendes datter udgivet haver, siden haver givet for.ne Ove Juel, bør magtesløs at være og ikke at komme hannem eller hans arvinger til hinder eller skade udi nogen måde etc. at møde etc. tagendes med sig det livs brev, som Anders Blíck til Beg på hendes afgangne datters, Marine Grønsdatters vegne, Niels Hansen i Grímlund og Sejer [Seiger] Andersen i Oustrup hende givet og gjort haver og for.ne Christíern Munck haver underskrevet og samtykket med hvis andre breve og bevis[er], hun i den sag imod hannem haver etc. etc.
Actum Hafniae 23. augusti anni 1599
Item [egl.: ldem]
Citat Ove Juel til Kjeldgaard, at han møder i rette med samme skøde, han forhvervet haver p. Så og Anders Blick til Beg, Jens Juel til Juellingsholm [Jul t. Jullingsh.] og Niels Hansen i Grimlund, som samme skøde med hende forseglet haver, at de og i lige mâde møder i rette p ut supra
Konklusion
Karine Bliksdatter, f. før 1545, d. efter 1599, vel søster til Anders Blik til Beg, nævnt 1583 og 99. - Gift før 1565 med N.N. Grøn til Ømhoved. død senest 1583 (vel Erik G., nævnt 1560).
Mindst 3 bøm:
1 (Johanne Grøn, f. sen. 1565, d. efter 1616). - Gift senest 1583 med Sejer Andersen (Bonde, f. før 1560, d. 1598, ridefoged i Skanderborg Len) i Oustrup (i Røgen Sogn, hvor der i kirken er grav-
sten med våben for Johanne Grøn: ll-IS). - (Blandt bøm: Erik og Karen).
2 (Karine Grønsdatter. f. før 1565. d. efter 1599). - Gift senest 1583 med Niels Hansen i Grimlund (Hoven Sogn i Nr. Home I-I., herredsfoged i Ø.Home H.). -(Konen nævnt i retssag 4.12.1591 ved
Viborg Landsting, dombogen 1591, B. 24-509, fol. 193b (if. regest fejlagtigt fol. 212b), anlagt af Chr. Munk til Ørnhoved mod Niels Hansen). - (Blandt børn ant.: Sofie, jf. Albildtnip II).
3 Marine Grønsdatter, vel død 1595/99. - Gift tidligst 1583 (sen. 1590) med Chr. Munk til Ømhoved (n. her fra 1590). - (Blandt børn: Karen).
JESPER PEDERSEN født i Borum, død før 5/ l0 l650 og omtrent 1599 gift med Johanne Grøni Oustrupgård, død efter 9/ 12 l626.
Jesper Pedersens kone, Johanne Grøn var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gem herred. Senest l608 blev Jesper Pedersen herredsfoged i Gem herred, for 22. april det år blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.
Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bøndeme indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.
De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bøndeme og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.
l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.
Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykkerjord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med
Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arveloddeme efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i l626.
|
- eft. 1626